Den ungarske forfatter Agota Kristof (1935-2011) kom til den fransktalende del af Schweiz som flygtning i 1956. Kristof beskriver følelsen af at være analfabet i den nye sprogvirkelighed i sit selvbiografiske værk ”Analfabeten” fra 2004.
Svenske Karin Smirnoff debuterede med et brag, da hun udgav ”Jeg tog ned til bror”, der er første bind i en trilogi om den utilpassede Jana Kippo.
Børne- og ungdomsforfatter Zakiya Ajmi har fortalt historier, så længe hun kan huske.
I den selvbiografiske romantrilogi ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, ”En dag vil vi grine af det” og "Man skulle nok have været der" fortæller Thomas Korsgaard gennem karakt
Laura Ringo sætter ord på, hvor svært det er at tage de første spæde skridt ind i voksenlivet anno 2010’erne. Hun skriver om frysepizzaer og forelæsninger, man ikke kan tage sig sammen til at følge.
Den dansk-kurdiske forfatter Sara Omar skriver på et ønske om at reformere Islam. Hun vil med sine debutromaner problematisere vold, undertrykkelse, stigmatisering og social kontrol af kvinder i Kurdistan, men også blandt muslimer i Vesten.
Den islandske digter Gerđur Kristný er utrolig bevidst om, at hun med sin prisvindende lyrik indskriver sig i sit lands lange litterære tradition. Ved at plukke fra den oldnordiske edda-digtning og sagaerne har hun skabt sin helt egen stil.
Den danske tegneserieskaber Halfdan Pisket brød med et brag igennem tegneserielydmuren, da han i 2014 udgav første bind i trilogien over sin tyrkisk-armenske fars liv.
Den tyske forfatter Clemens Meyer fik sit gennembrud med romanen ”Dengang vi drømte” (2009). I sine bøger skildrer han Tyskland, mere specifikt hans hjemby Leipzig, i årene lige op til og efter murens fald i en prunkløs prosa.
David Vann fremskriver dysfunktionelle familieforhold, så klaustrofobien og desperationen driver ned ad siderne. Hans romaner er stemningsbårne frem for plotdrevne.
