vold

Den palæstinensiske forfatter Adania Shibli begik med sin tredje roman ”En mindre detalje” en sitrende intens bog. Den brænder sig fast i læserens bevidsthed.

Dansk-marokkanske Elias Sadaq var den første digter i Danmark til at sætte ord på dobbeltminoriteten som homoseksuel og praktiserende muslim.

Hollandske Lucas Rijneveld slog igennem internationalt med sin første roman ”Aftenens ubehag”. Den foregår i et ruralt Holland, som er udpræget kristent og konservativt. Her vokser den unge pige Jas op med sin familie.

John Boynes hjerteskærende bøger læses af både børn og voksne, og da han udgav ”Drengen med den stribede pyjamas” i 2006, skød den irske forfatter gennem den litterære stratosfære og indtog stjernestatus.

”Der kommer noget hårdt over forslåede mennesker.” Sådan står der på første side i Johanne Billes roman ”Et liv med dig”. Bemærkningen kunne være møntet på flere romankarakterer i forfatterskabet. De slår sig og bliver slået på – både fysisk og i overført betydning.

Haidar Ansari skriver i sin debut ”Institutionaliseret” på et nært og autobiografisk stof, og i sine korte, fortællende digte fremskriver han et miljø, hvor kriminalitet fylder alting.

Den ungarske forfatter Agota Kristof (1935-2011) kom til den fransktalende del af Schweiz som flygtning i 1956. Kristof beskriver følelsen af at være analfabet i den nye sprogvirkelighed i sit selvbiografiske værk ”Analfabeten” fra 2004.

Svenske Karin Smirnoff debuterede med et brag, da hun udgav ”Jeg tog ned til bror”, der er første bind i en trilogi om den utilpassede Jana Kippo.

Børne- og ungdomsforfatter Zakiya Ajmi har fortalt historier, så længe hun kan huske. Hun skriver litteratur om temaer som identitet, svigt, vold, venskab og pigeliv.