portræt af Lucas Rijneveld
Foto: Shody Careman

Lucas Rijneveld

cand.mag. Andreas Eckhardt-Læssøe, september 2024.
Top image group
portræt af Lucas Rijneveld
Foto: Shody Careman

Hollandske Lucas Rijneveld slog igennem internationalt med sin første roman ”Aftenens ubehag”. Den foregår i et ruralt Holland, som er udpræget kristent og konservativt. Her vokser den unge pige Jas op med sin familie. Igennem hendes blik ser læseren en verden, der både er fuld af præ-teenagerens liderlighed, af den barnlige fascination af det ulækre og af døde dyr. Rijneveld cementerede med sin anden roman hypen. I ”Min egen øjesten” er det ikke kun den pædofile fortæller og hovedpersons grooming af den 14-årige pige, der er foruroligende, det er også hans klistrede og kvælende sprog.

137686651

 

 

Blå bog

Født: 20. april, 1991, Brabant, Holland.

Uddannelse: Ikke færdiggjort læreruddannelse.

Debut: Kalfsvlies. Atlas Contact, 2015. Poesi.

Litteraturpriser: C. Buddingh’ Prize, 2015. ANV Debutantenprijs i Holland, 2019. International Booker Prize, 2020, sammen med oversætter Michele Hutchison.

Seneste danske udgivelse: Min egen øjesten. Vinter Forlag, 2024. Roman. Oversat af Birthe Lundsgaard.

Inspiration: Rainer Maria Rilke, Vladimir Nabokov, Jan Wolkers.

 

 

Videoklip

Lucas Rijneveld læser op fra og fortæller om ”Aftenens ubehag”. The Booker Prizes, juli 2020.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Camillia var taget på besøg hos sin søster i Spanien, og kun børnene var hjemme, den ældste var to år ældre end dig, og dengang kunne jeg ikke forudse at noget ville blomstre op mellem jer, (…) og at jeg blev jaloux på min egen søn da han samme aften ville køre dig hjem på sin knallert, nej, jeg lokkede dig med at min yngste havde fødselsdag, at vi havde en kage med et tykt lag smørcreme stående.”
”Min egen øjesten”, s. 63.

Lucas Rijneveld er født i 1991 i Brabant, Holland. Han er født Marieke og blev som barn kønnet som pige. I den periode, hvor han udgav sin første bog, ”Aftenens ubehag”, brugte han både Marieke og Lucas og de kønsneutrale pronominer de/dem, men nu bruger han udelukkende Lucas og identificerer sig som mand.

Hans familie var bønder, de opdrættede køer og var meget religiøse. Rijneveld elsker stadig køer og har fået lavet sit eget personlige stempel med en stor tegning af en ko, som han bruger til at signere sine bøger med. Også efter han var blevet fuldtidsforfatter, mugede han ud i stalden på en gård, lidt uden for Utrecht hvor han bor. En slags meditativ motion. Og desuden, fortæller han i et interview, ”er køer rare at være sammen med. Hvis bonden er følsom over køerne, er køerne som regel også følsomme.” (Anna Kinsella: Marieke Lucas Rijneveld: the Dutch dairy farmer who wrote a bestseller. Dazed Magazine, 2020-02-27. Egen oversættelse). Desuden var den jævnlige omgang med kokasser en god, lavpraktisk måde at komme i kontakt med sin barndom, da lugten af kolort vækkede hans sansede erindringer fra farens kostalde til live.

Det lå ikke i kortene, at Rijneveld skulle blive forfatter, men han har altid vidst, at han havde et særligt forhold til litteraturen og kunsten. Som barn skrev han en hel Harry Potter-roman af, fordi han ikke ville miste historien, når han afleverede bogen tilbage til biblioteket. Sådan lærte han at skrive. Men det var først, da han flyttede væk fra familien og landsbyen, for at læse til lærer i universitetsbyen Utrecht, at han for alvor begyndte at skrive. Han udgav digtsamlingen ”Kalfsvlies” i 2015 og blev udråbt til en af de mest lovende forfattere i Holland. Romanen ”Aftenens ubehag” udkom i Holland i 2018 og tog Rijnevelds gennembrud fra at være nationalt til også at blive internationalt, da Rijneveld blev tildelt Booker-prisen i 2020 sammen med sin oversætter til engelsk, Michele Hutchison.

Rijneveld udgav i 2019 sin anden digtsamling ”Fantoommerie”, og hans anden roman ”Min egen øjesten” udkom i Holland i 2020, og på dansk i 2024.

Aktuelt værk: Min egen øjesten

”Jeg må ærligt tilstå at jeg efter den tissemandshistorie havnede i en vanskelig situation, min egen øjesten. For åh, hvor ville jeg gerne opfylde din voldsomme længsel efter et drengegevir, hvor ville jeg gerne se gløden og begejstringen stråle i dine øjne, se din røde tunge glide over dine læber, og somme tider så jeg dig i mine fantasier blive til Frøen eller odderen i din barneseng og så mærkede jeg varmen fra dit tis trænge igennem mit tøj, jeg kunne mærke urinlugten”.
”Min egen øjesten”, s. 140.

”Mijn lieve gunsteling” fra 2020 (”Min egen øjesten”, 2024) er Lucas Rijnevelds anden roman. Den er ikke en direkte efterfølger til ”Aftenens ubehag”, men den foregår et sted, der til forveksling ligner landsbyen fra den første bog. Den unavngivne hovedperson fra ”Min egen øjesten” kunne også sagtens være den samme person som i ”Aftenens ubehag”. Der er i hvert fald en hel del sammenfald imellem de to unge piger, der i bog to bare er blevet et par år ældre, og nu er 14 i sommeren 2015.

Hvor det i den første roman var den unge pige, der langt hen ad vejen fik stemmen og sproget til at beskrive sig selv og sin familie og omgivelser, er det i ”Min egen øjesten” den 49-årige dyrlæge, som er forelsket i, grænsende til at være besat af, den unge pige, der fortæller hele historien. Det gør han i en prosa, som udmærker sig ved at være henvendt til et du, som er den unge pige, og desuden næsten åndeløs, med mange lange linjer uden punktummer, rablende og hæmningsløs.

Igen er der hos Rijneveld fyldt med døde dyr og ubehagelig kropslighed. Men i dette tilfælde er den seksuelle vold mere eksplicit. Bogen finder sted over en sommer, hvor den ældre mand bliver mere og mere opslugt af sin selvdestruktive kærlighed til dette barn. Han forfører hende ikke mindst ved hjælp af amerikanske kulturprodukter, bands, film og bøger, som han introducerer hende for og gør til deres fælles sprog. I lang tid er han tilbageholdende med de fysiske tilnærmelser, fordi han ikke vil have, hun skal blive skræmt og sladre. Men han er helt fortabt. Selv ikke da pigen bliver vild med og siden kærester med hans ældste søn, får det ham til at stoppe op. Det samme gælder, da hun prøver at tage sit eget liv.

137686651

På det tidspunkt har han manipuleret hende til på en måde at gengælde hans kærlighed, men det er også tydeligt, at han ødelægger hende. Rijneveld er eminent til at vise os netop disse to ting på samme tid i sin prosa. Han lader os se dyrlægens vanvid med en form for empati, men som læser ser vi også lige igennem hans creepy kærlighedserklæringer og ser dem for, hvad de er: vold.

Undervejs er der henvisninger til en retssag, og til at den unge pige er flyttet ud af landsbyen og blevet en internationalt kendt rockstjerne. Det kunne ligne en slags håb, men i så fald er det et grumt håb.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Min egen øjensten"