Tine Bryld

Tine Bryld blev født på Frederiksberg kort før juleaften i 1939 som datter af lægen Erik Worm Begtrup og husholdningslærer Bodil Musse Holm. Begge forældre havde været gift tidligere, og da skilsmisse ikke var hverdagskost i tidens borgerlige miljøer, anser Tine Bryld dette udgangspunkt som en vigtig årsag til, at hun i sin barndom og ungdom følte sig anderledes og udenfor. Bryld fortæller i portrætbogen “Et lettere kaotisk ridt”, at hendes evne til at sanse sindsstemninger og andre menneskers smerte blev grundlagt i barndomshjemmet, hvor hendes ældre far forgæves forsøgte at tiltrække sin yngre hustrus fulde opmærksomhed, mens hun på sin side var optaget af at indhente sin tabte tid på arbejdsmarkedet. På den måde var konflikter en næsten umærkelig, men altid tilstedeværende faktor i Tine Brylds opvækst. Hun forklarer, at det lærte hende at tolke tilstande og at sætte ord på det usagte.  

Tine Bryld ville allerede som ung helst være forfatter eller sanger, men forældrene mente, at det var bedst for en ung kvinde at tage en rigtig uddannelse, hvorfor Bryld efter rejser i Frankrig og England i 1962 til 1965 uddannede sig som socialrådgiver. Efter afsluttet eksamen blev Bryld ansat i Mødrehjælpen, hvor hun i hemmelighed hjalp unge kvinder med at få abort, hvilket på dette tidspunkt endnu var forbudt. Hun har i øvrigt åbent fortalt, at hun selv fik en abort som tyveårig.

I 1967 kunne den brede offentlighed for første gang stifte bekendtskab med Bryld, da hun blev brevkasseredaktør på ugebladet Alt for damerne. Samme år blev hun ledende socialrådgiver i Dagcentret for Unge Stofmisbrugere på Nørrebro, og i 1972 blev Tine Bryld ansat som socialrådgiver i den da nyanlagte fristad Christiania. Hun havde intet kontor, men opsøgte sine klienter i deres hjem eller sad omkring på bydelens værtshuse. Endvidere begyndte hun i 1972 som radiovært i ungdomsprogrammet Tværs, hvor generationer af teenagere frem til 2009 har kunnet nyde godt af Tine Brylds råd og vejledning om snart sagt alt mellem himmel og jord hver søndag aften. Det er især for denne rolle, at Tine Bryld er blevet en institution i dansk ungdomsliv.

I midten af halvfjerdserne blev Tine Bryld kontaktet af forlaget Gyldendal, der spurgte, om hun ville skrive en bog om sit arbejde med Tværs. Det blev begyndelsen på Brylds forfatterskab, og i 1982 debuterede hun som romanforfatter med den første roman om Liv og Alexander. Hun mente, at udbuddet af litteratur til unge piger var for ringe. Hun havde allerede skrevet en række dokumentariske skildringer fra de unges verden, men med bøgerne om Liv fik de unge piger – for det var især piger, bøgerne henvendte sig til – en fortælling, de kunne leve med og dyrke med den indlevelse, der er forbeholdt skønlitteraturen. Det blev til i alt tre bøger om Liv og Alexander, og Tine Bryld skrev yderligere fire ungdomsromaner i årene efter. Sideløbende skrev hun fagbøger om og for unge, blandt andet en om BZ-miljøets vilkår i 1980’ernes København og ungarbejderes vilkår i danske virksomheder.

I 2010 blev en bog af Tine Bryld filmatiseret. “Eksperimentet” handler om tvangssendingen af grønlandske børn til Danmark i 1950’erne. Grønland samt grønlandske børn og unges vilkår i særdeleshed er nemlig yderligere et emne, der har haft Tine Brylds bevågenhed. Lighedstrækket mellem ungdomsromanerne og de mange debatbøger er, at Bryld i begge genrer ønsker at sætte problemer til debat. Ofte synes genren valgt ud fra, hvad der passer den pågældende problemstilling bedst muligt.   

Privat var Tine Bryld mor til tre børn, de to ældste fra ægteskabet med historikeren Claus Bryld er omtrent samme årgang som Liv i Liv-bøgerne, og Tine Bryld har udtalt, at det har haft stor betydning for hendes liv og forfatterskab at omgive sig med børn og unge. Det yngste barn, Iben fra 1977, fik hun sammen med arkitekten Arne Gaardmand.

I 1982 debuterede Tine Bryld som skønlitterær forfatter med et brag af en ungdomsroman, nemlig “Pige Liv”, der er den første af tre romaner om teenagepigen Liv. Liv bor med sin far og mor i et parcelhuskvarter i Jylland. Hendes mor Else og faren Kaj lever i et stormfuldt ægteskab, og den 13-årige Liv må stå model til lidt af hvert. Den dårlige stemning i huset kulminerer til Livs konfirmationsfest, hvor forældrene i fuldskab gør tilnærmelser til et vennepar. Det resulterer i, at Kaj slår Else, som må revurdere sit ægteskab.

Heldigvis har Liv sine slyngveninder, Dorte og Sally, som hun får et sommerjob sammen med på en campingplads ved havet. Her nyder de at være væk fra uforstående og uforståelige forældre og at være på egen hånd for første gang. Venindetrekløveret bliver dog ramt af skærmydsler og internt drilleri, og en dag, hvor de er ved vandet, tager Dorte og Sally Livs badetøj, mens hun er i vandet. Tilfældigvis kommer i samme øjeblik en af de punkere forbi, som pigerne på frygtsom afstand har beundret. Han hjælper Liv og ænser ikke de andre piger. Han præsenterer sig som Alexander, selvom han egentlig er døbt Kåre. Alexander tilhører BZ-miljøet og er droppet ud af gymnasiet i 1.g., og hans eksotiske ydre og livsstil gør et stort indtryk på de tre piger. Men det er Liv, Alexander har kastet sin kærlighed på, og de to er vildt og stormende forelskede i de dage, der går, inden Liv sammen med sin far skal besøge sine bedsteforældre, og Alexander skal videre til Thylejren.   

Det følelsesmæssige kaos, Liv er blevet kastet ud i på grund af sin forelskelse i Alexander, afhjælpes af den forstående farmor, der nok forstår, at selvom Liv for alvor er ved at gå ind i sin teenagetid, er hun på mange måder stadig et barn.

“Pige Liv” tematiserer alt det, som hører et teenageårene til: den første forelskelse, det komplicerede forhold til forældrene, og igennem fortællingen om Livs forhold til veninderne Dorte og Sally får læserne et indblik i det vanskelige spil om loyalitet i en venindeflok i en brydningstid.

Igennem Alexanders tilknytning til BZ-bevægelsen gives et indblik i samfundets holdning til en af startfirsernes mest markante subkulturer, som på tredive års afstand fremstår ganske harmløs.