Tine Bryld

journalist Martin Ravn iBureauet/Dagbladet Information, 2010.
Main image
Bryld, Tine
Foto: Gyldendal

Indledning

Identifikationen er det bærende element i Tine Brylds ungdomsromaner. Historierne er fortalt på en sådan måde, at der næppe findes unge i Danmark, der ikke vil kunne genkende en masse fra livet i den periode, hvor man går fra barn til voksen. Romanerne tematiserer den første forelskelse, den første ulykkelige kærlighed, forholdet til forældrene og lærerne samt oplevelser med svigtende venner, med alkohol og med stoffer. Brylds engagement som forfatter ligger ubetinget hos de unge. Som fortæller insisterer hun på at tale deres sag i kampen mod autoriteter og uforstående voksne, og hun har således været en konstant kammeratlig stemme for efterhånden mange generationer af unge, når det er blevet deres tur til at lave rav i gaden og gøre opmærksom på, at de også er til.

 

28393091

Blå bog

Født: 18. december 1939 på Frederiksberg.

Død: 21. april 2011.

Uddannelse: Uddannet socialrådgiver i 1965.

Debut: Pige Liv. Gyldendal, 1982. Roman.

Litteraturpriser: Justitsminister K.K. Steinckes Mindelegat, 1975. LO´s Kulturpris, 1980. PH-prisen, 1980. Boghandlermedhjælper-Foreningens Børnebogspris, 1984. Ingrid Jespersens Legat, 1984. Publicist-Prisen, 1986. Gyldendals Boglegat, 1986. HK´s kommunale Landsforenings Biblioteksudvalgs, 1986. Kristian Kryger-Prisen, 1989. Peter Sabroe-prisen, 2007.

Seneste udgivelse: I den bedste mening. Gyldendal, 2010. Debatbog.

Inspiration: Unge. Som hun siger: “Stol ikke på dem over tredive”.

 

Artikel type
boern

Baggrund

“Liv gemte sig bag Sally og Dorte, da de stod i køen foran diskoteket. Længere fremme havde de fået øje på Alexander og de andre. De virkede ikke fulde, men snarere lidt fjollede. De grinede hele tiden ad noget. De hviskede og så sig omkring, bevidste om at de vakte opmærksomhed. Et par af dem var klippet næsten helt skaldede, et par havde strittende, kort hår, en havde en fletning bagi og var helt kort foran. […] Liv skuttede sig lidt. De virkede meget anderledes. Men så fik hun øje på Alexander og følte igen en blussende varme vælte op i kinderne”.
“Pige Liv”, s. 115.

Tine Bryld er født på Frederiksberg kort før juleaften i 1939 som datter af lægen Erik Worm Begtrup og husholdningslærer Bodil Musse Holm. Begge forældre havde været gift tidligere, og da skilsmisse ikke var hverdagskost i tidens borgerlige miljøer, anser Tine Bryld dette udgangspunkt som en vigtig årsag til, at hun i sin barndom og ungdom følte sig anderledes og udenfor. Bryld fortæller i portrætbogen “Et lettere kaotisk ridt”, at hendes evne til at sanse sindsstemninger og andre menneskers smerte blev grundlagt i barndomshjemmet, hvor hendes ældre far forgæves forsøgte at tiltrække sin yngre hustrus fulde opmærksomhed, mens hun på sin side var optaget af at indhente sin tabte tid på arbejdsmarkedet. På den måde var konflikter en næsten umærkelig, men altid tilstedeværende faktor i Tine Brylds opvækst. Hun forklarer, at det lærte hende at tolke tilstande og at sætte ord på det usagte.  

Tine Bryld ville allerede som ung helst være forfatter eller sanger, men forældrene mente, at det var bedst for en ung kvinde at tage en rigtig uddannelse, hvorfor Bryld efter rejser i Frankrig og England i 1962 til 1965 uddannede sig som socialrådgiver. Efter afsluttet eksamen blev Bryld ansat i Mødrehjælpen, hvor hun i hemmelighed hjalp unge kvinder med at få abort, hvilket på dette tidspunkt endnu var forbudt. Hun har i øvrigt åbent fortalt, at hun selv fik en abort som tyveårig.

I 1967 kunne den brede offentlighed for første gang stifte bekendtskab med Bryld, da hun blev brevkasseredaktør på ugebladet Alt for damerne. Samme år blev hun ledende socialrådgiver i Dagcentret for Unge Stofmisbrugere på Nørrebro, og i 1972 blev Tine Bryld ansat som socialrådgiver i den da nyanlagte fristad Christiania. Hun havde intet kontor, men opsøgte sine klienter i deres hjem eller sad omkring på bydelens værtshuse. Endvidere begyndte hun i 1972 som radiovært i ungdomsprogrammet Tværs, hvor generationer af teenagere frem til 2009 har kunnet nyde godt af Tine Brylds råd og vejledning om snart sagt alt mellem himmel og jord hver søndag aften. Det er især for denne rolle, at Tine Bryld er blevet en institution i dansk ungdomsliv.

I midten af halvfjerdserne blev Tine Bryld kontaktet af forlaget Gyldendal, der spurgte, om hun ville skrive en bog om sit arbejde med Tværs. Det blev begyndelsen på Brylds forfatterskab, og i 1982 debuterede hun som romanforfatter med den første roman om Liv og Alexander. Hun mente, at udbuddet af litteratur til unge piger var for ringe. Hun havde allerede skrevet en række dokumentariske skildringer fra de unges verden, men med bøgerne om Liv fik de unge piger – for det var især piger, bøgerne henvendte sig til – en fortælling, de kunne leve med og dyrke med den indlevelse, der er forbeholdt skønlitteraturen. Det blev til i alt tre bøger om Liv og Alexander, og Tine Bryld skrev yderligere fire ungdomsromaner i årene efter. Sideløbende skrev hun fagbøger om og for unge, blandt andet en om BZ-miljøets vilkår i 1980’ernes København og ungarbejderes vilkår i danske virksomheder.

I 2010 blev en bog af Tine Bryld filmatiseret. “Eksperimentet” handler om tvangssendingen af grønlandske børn til Danmark i 1950’erne. Grønland samt grønlandske børn og unges vilkår i særdeleshed er nemlig yderligere et emne, der har haft Tine Brylds bevågenhed. Lighedstrækket mellem ungdomsromanerne og de mange debatbøger er, at Bryld i begge genrer ønsker at sætte problemer til debat. Ofte synes genren valgt ud fra, hvad der passer den pågældende problemstilling bedst muligt.   

Privat er Tine Bryld mor til tre børn, de to ældste fra ægteskabet med historikeren Claus Bryld er omtrent samme årgang som Liv i Liv-bøgerne, og Tine Bryld har udtalt, at det har haft stor betydning for hendes liv og forfatterskab at omgive sig med børn og unge. Det yngste barn, Iben fra 1977, har hun sammen med den nu afdøde arkitekt Arne Gaardmand.

 

Pige Liv

“Kaj var tavs i bilen på vejen hjem. Liv havde lagt sig på bagsædet for at få lidt søvn. Hun havde ikke sovet den foregående nat. Flere gange havde hun været på vej op af sengen for at flygte op til Thylejren, finde Alexander, kaste sig ind til ham, glemme alle de tanker hun tumlede med. Men hun kunne ikke. Hun sad på sengen og stirrede ud af vinduet, mens hun bad månen holde øje med Alexander”.
“Liv og Alexander”, side 161.

I 1982 debuterede Tine Bryld som skønlitterær forfatter med et brag af en ungdomsroman, nemlig “Pige Liv”, der er den første af tre romaner om teenagepigen Liv. Liv bor med sin far og mor i et parcelhuskvarter i Jylland. Hendes mor Else og faren Kaj lever i et stormfuldt ægteskab, og den 13-årige Liv må stå model til lidt af hvert. Den dårlige stemning i huset kulminerer til Livs konfirmationsfest, hvor forældrene i fuldskab gør tilnærmelser til et vennepar. Det resulterer i, at Kaj slår Else, som må revurdere sit ægteskab.

Heldigvis har Liv sine slyngveninder, Dorte og Sally, som hun får et sommerjob sammen med på en campingplads ved havet. Her nyder de at være væk fra uforstående og uforståelige forældre og at være på egen hånd for første gang. Venindetrekløveret bliver dog ramt af skærmydsler og internt drilleri, og en dag, hvor de er ved vandet, tager Dorte og Sally Livs badetøj, mens hun er i vandet. Tilfældigvis kommer i samme øjeblik en af de punkere forbi, som pigerne på frygtsom afstand har beundret. Han hjælper Liv og ænser ikke de andre piger. Han præsenterer sig som Alexander, selvom han egentlig er døbt Kåre. Alexander tilhører BZ-miljøet og er droppet ud af gymnasiet i 1.g., og hans eksotiske ydre og livsstil gør et stort indtryk på de tre piger. Men det er Liv, Alexander har kastet sin kærlighed på, og de to er vildt og stormende forelskede i de dage, der går, inden Liv sammen med sin far skal besøge sine bedsteforældre, og Alexander skal videre til Thylejren.   

Det følelsesmæssige kaos, Liv er blevet kastet ud i på grund af sin forelskelse i Alexander, afhjælpes af den forstående farmor, der nok forstår, at selvom Liv for alvor er ved at gå ind i sin teenagetid, er hun på mange måder stadig et barn.

“Pige Liv” tematiserer alt det, som hører et teenageårene til: den første forelskelse, det komplicerede forhold til forældrene, og igennem fortællingen om Livs forhold til veninderne Dorte og Sally får læserne et indblik i det vanskelige spil om loyalitet i en venindeflok i en brydningstid.

Igennem Alexanders tilknytning til BZ-bevægelsen gives et indblik i samfundets holdning til en af startfirsernes mest markante subkulturer, som på tredive års afstand fremstår ganske harmløs.

 

Befri dit Liv

“Liv turde næsten ikke være alene. Det var værst, når hun sad i huset og stirrede på telefonen. Hun opgav snart at tælle, hvor lang tid der var gået, siden Alexander sidst havde ringet. Hun var ved at tude, da hun opdagede, at den samme skal af kulde og ligegyldighed omklamrede hende, da Kaj var taget på flyvestationen næste dag”.
“Befri dit Liv”, side 309.

Fortsættelsen til “Pige Liv” udkom i 1983 under titlen “Befri dit Liv”. Tiden er sat i efterårsferien samme år, som Liv og Aleksander har mødt hinanden. Alexander inviterer Liv til København, og hun siger med det samme ja tak og skal så ‘bare’ overtale forældrene. De har imidlertid deres egne problemer, der ikke er blevet mindre siden “Pige Liv”. Faderen er fordrukken og voldelig både over for Liv og hendes mor, og en skilsmisse synes efterhånden uundgåelig. På baggrund af disse kaotiske familieforhold får Liv lov til at bo hos Alexanders forældre i efterårsferien.

Mødet med Alexanders familie viser sig at være noget ganske andet, end hvad Liv havde forestillet sig. Alexander kommer fra et velhavende akademikerhjem i Kongens Lyngby, hvor børnene forventes at konversere pænt ved middagsbordet, og Alexanders far og mor deltager venligt og sympatiserende i sønnens udfoldelser i BZ-miljøet. Sådan ser det i hvert fald ud på overfladen, men Liv finder i løbet af sit ophold ud af, at Alexanders forældre delvist har spillet fallit med deres evige sympati og forståelse for ‘det alternative’. Alexander vil nemlig ikke tilbage i gymnasiet, og det synes at være dråben, der får bægeret til at flyde over for de ellers tålmodige forældre.

Alexander selv viser sider af sig selv, som Liv ikke har set før. Allerede da Liv ankommer til København, har Alexander travlt med en husbesættelse. Faktisk har han så travlt, at han overhovedet ikke ænser Liv. Derudover viser han sig at være hidsig og potentielt voldelig. Liv er dog stadig forelsket i Alexander og følger ham i tykt og tyndt. Det medfører, at Liv bliver inddraget i en aktion, der udvikler sig på dramatisk vis. BZ’erne får bank af politiet, og Liv er tæt på også at komme til skade. Efter ferien tager Liv hjem til Jylland, men på sin sidste tur på Strøget ser hun overraskende nok sin egen mor – i armene på en anden mand.

Intet er altså som før. Hverken hjemme i familien, der splittes, da moderen flytter til København sammen med sin nye kæreste, eller i forholdet til Alexander, der tigger Liv om at tage den samme tur over. Liv vil egentlig gerne, men samtidig føler hun sig forpligtet til at blive hos sin far. Det er altså en rådvild og lidt mere voksen Liv, der bliver taget afsked med på sidste side af romanen.

 

Liv og Alexander

“Kort efter jul flyttede Liv ind hos Lola. Hun fik et værelse på loftet, som var blevet ledigt, da indehaveren flyttede til et af de andre boligkollektiver. Svend hjalp hende med at slæbe messingsengen, stolen og det lille bord op ad de smalle trapper. I sidste øjeblik var Katrine sprunget ind på bagladet af bilen og plagede uafbrudt for at få lov til at flytte ind til byen”.
“Liv og Alexander”, side 433.

I den tredje og sidste bog om teenagepigen Liv, “Liv & Alexander” fra 1984, er der gået et par år siden “Befri dit Liv” sluttede. Liv går nu i 2.g, hun bor stadig hos sin far i Jylland, mens moren er flyttet sammen med endnu en ny mand i København. Den tidligere bedsteveninde Dorte droppede ud af 1.g., og heller ikke Liv kan længere se formålet med at gå i gymnasiet. Romanen begynder med, at der i flash back fortælles om, hvad der førte til Livs brud med både Dorte og Alexander. Kort før jul i 1.g. ringede Alexander og spurgte, om Liv kunne huse ham et par dage. Liv undrede sig over, hvad en BZ’er som Alexander ville i det mørke Jylland, men han svarede undvigende, når hun spurgte. Alexander endte med at bo hos Dorte og hendes frisindede mor, og efterhånden fik pigerne ud af ham, at han var eftersøgt af politiet i København, og at det var det, der bragte ham til Jylland. Liv, Dorte og Alexander tilbragte en beruset aften sammen, og da Liv vågnede næste dag, fandt hun ud af, at Dorte og Alexander havde været sammen om natten. På den måde mistede Liv med et slag både sin store kærlighed og sin bedste veninde. Hun ringede nemlig til politiet og angav, hvor den eftersøgte skjulte sig.

21895717

I nutiden er Liv flyttet til København, hvor hun møder en af de unge, der i sin tid var en del af BZ-miljøet sammen med Alexander. Hun får arbejde, flere nye venner, og lærer i højere og højere grad at stå på egne ben. Liv møder naturligvis også Alexander igen. Hans triste udvikling er fortsat, siden vi hørte til ham i den foregående Liv-bog. Han har siddet i fængsel, skylder penge væk og ryger mere hash end nogensinde. I løbet af romanen finder Liv langsomt ud af, at hun ikke kan regne med Alexander, og at det ikke er hendes ansvar at redde ham. Ansvaret over for sig selv tager hun derimod på sig, og det er en ansvarlig og moden Liv, det sidste bind i Liv-trilogien tager afsked med.  

 

En rift i huden

“Ulrik var den direkte årsag til, at Mira fik et nærmere forhold til de mange unge, hun i snart et halvt år havde fulgt på deres færden gennem byen. Kort efter hun havde afsluttet 9. klasse, så hun ham på Gammel Torv, hvor han sad med et par andre og jammede til en transistor”.
“En rift af huden”, side 51.

Den unge pige Mira er hovedperson i romanen “En rift i huden” fra 1986. Mira går i 9. klasse på en ny skole, Sølvgade Skole i København, som hun er flyttet til fra Virum sammen med sin mor. Miras far er også flyttet til København, hvor han bor sammen med sin nye hustru og nye børn, og Mira føler sig tilovers. Hos moderen føler hun sig i vejen, da moren har svært ved at finde et ståsted efter skilsmissen, og i skolen får Mira ingen veninder. Om eftermiddagen og aftenen driver hun rundt i byen. Hun er genert og ensom og vil gerne have kontakt, men tør ikke henvende sig til andre mennesker. Hun begynder at drive omkring Strøget, Gammeltorv og Huset i Magsstræde, hvor de unge ‘alternative’ holder til.

I begyndelsen holder hun sig genert på afstand, men efter lang tider møder hun drengen Ulrik, der er selvudnævnt flipper. Mira forelsker sig i Ulrik, som lover hende kærlighed og troskab. Et løfte han viser sig at have svært ved at holde. Ulrik trænger som den første ind bag Miras facade, men i længden tærer hans omflakkende facon på forholdet. Igennem Ulrik møder Mira Martin, der har tilbragt sin barndom på forskellige institutioner. I øjeblikket er han på flugt fra endnu en institution. Mira falder for hans naive og umiddelbare væsen og kommer på den måde til at stå imellem de to drenge, uden at hun aner, hvad hun skal stille op.

Da Martin har arvet en masse penge, inviterer han Mira og Søs, der er blevet Miras veninde, på ferie til De Kanariske Øer. Da de vender hjem fra rejsen, bliver de imidlertid mødt af politiet i lufthavnen, som sigter Martin for to voldelige røverier.

“En rift i huden” berører både almene emner som unges ensomhed og besvær med forældre, og samtidig de vanskelige og problematiske vilkår, unge kriminelle lever under i fængslet.

 

Hvid som sne

“ - Kære, elskede mor, jeg savner dig sådan. Kan du tilgive mig? Sig, at det ikke er min skyld, du rejste. Jeg ville det ikke. Jeg prøvede at stoppe dig. Bare jeg var taget med, så var jeg også død og sammen med dig nu.
Tårerne løb ned ad hendes kinder, mens hun knugede det slidte album ind til sig. Når hun rejste, ville hun tage det med sig. Hendes mor og hendes familie”.
“Hvid som sne”, side 139.

“Hvid som sne” fra 1988 handler om den 18-årige Maria, der er indlagt på psykiatrisk afdeling. Maria fortæller i flash-back om sin baggrund, således at vi får et indblik i, hvad der har ført til de dramatiske omstændigheder, der har fået hende indlagt.

Maria fortæller om en tur til Norge med sine forældre og sin lillebror, og man får et indblik i en alt andet end harmonisk familie. Efter et par dage møder Maria en sød, dansk dreng i supermarkedet. Han hedder Morten, og de næste dage er han og Maria sammen hele tiden. Morten er søn af Marias gymnasielærer, Elin, som indleder en flirt med Marias far. Det bliver til sidst for meget for Marias mor, der tager bilen hjem igennem Sverige. Samme nat, som hun er taget af sted, får familien den frygtelige besked, at hun er kørt galt og er død. Denne begivenhed slår Marias verden itu. Hun mistænker, at faderens flirt med Elin er skyld i, at moderen ville hjem tidligere end planlagt. Derfor bebrejder hun sin far moderens død, men også sig selv for ikke at have overtalt moderen til at blive.

23733374

Maria begynder at pjække fra undervisningen i gymnasiet og dropper snart helt ud. Hun mister interessen for hverdagen og sine veninder, og det eneste, der betyder noget, er forholdet til Morten, som hun bliver kærester med. Også det element af stabilitet forsvinder fra Marias hverdag, da Morten tager på en lang rejse til Indien. Herefter møder Maria den ældre hash-handler Boris, som hun flytter ind hos i et halvt år. Maria begynder at ryge hash og at tage beroligende medicin, og Boris viser sig ikke at være helt fin i kanten. Efter et voldsomt skænderi flytter Maria igen hjem til sin far, som i mellemtiden har indledt et forhold til Elin.   

På trods af sit dårlige forhold til Elin prøver Maria at få sit liv på fode igen. Hun holder op med at ryge hash, hun forsøger at spise sundere, og hun begynder på HF. Marias far inviterer hele familien, inklusive Morten og Elin, til Grækenland, hvor en svømmeulykke forværrer Marias forhold til Elin. Herefter bliver alt værre, og Marias nedtur kulminerer, da hun i et anfald af jalousi overfalder Mortens veninde og efterfølgende forsøger at tage livet af sig selv.

Den meget tydelige morale i “Hvid som sne” er, at hvis man ikke bearbejder sin sorg og i familien taler ud om det, man har på hjerte, så får det skadelige konsekvenser og kan føre til menneskelig ulykke.

 

Nora

“Hun trak låsen ud af hængslet og åbnede den tynde bræddedør ind til loftsrummet. Tændte lommelygten og flyttede et par kufferter til side. Der, hvor hun sidst havde set den brune æske, stod en anden kuffert. Hun trak den væk og nåede helt ned til gulvbrædderne. Den næste bunke var gamle gryder og pander. Hun nærmest smed dem op på kufferterne. Bag dem var et par havestole, en hækkesaks, et lille bord med en skuffe. Hun trak den ud og farvekridt fløj til alle sider. Det måtte være et legebord, de havde haft som små.”
“Nora”, side 216.

Tine Brylds foreløbigt sidste ungdomsroman er også hendes langt mest velskrevne. “Nora” fra 1995 handler om den 18-årige pige, Nora, der får en abort. Nora bor med sin far, mor og lillebror i et trygt og godt hjem i København. Hun går i 2.g., og hendes liv bruger hun, som gymnasieelever har for vane, gerne på fester og byture. En aften efter en fest tager klassens ny dansklærer Nora med på Christiania, hvor de i beruset tilstand har samleje på et toilet. Læreren voldtager ikke direkte Nora, men venter heller ikke på hendes samtykke. Da Nora finder ud af, at hun er gravid, træffer hun med det samme beslutningen om abort. Forældrene er forstående og bakker op om beslutningen, som også sætter familiens egen historie i perspektiv: Da Noras mor, Marianne, var meget ung, fik hun nemlig også en abort. Det var før indførelsen af den fri abort, dengang piger, der var “kommet i ulykkelige omstændigheder”, som det hed med en eufemisme, blev behandlet af tvivlsomme kvaksalvere, hvilket bragte mange unge kvinder i livsfare.

Et stykke tid efter aborten tager Nora med en veninde til Vesterhavet, hvor hun møder den unge fisker Jannik. De forelsker sig, og Nora mener, hun har fundet den store kærlighed.

21500704

Jannik viser sig dog at have en overraskende familiehistorie. Noras mor Marianne tilbragte i sin ungdom en periode ved Vesterhavet. Igennem mange tilbageblik finder vi efterhånden ud af, at den mand, hun forelskede sig i dengang, er Janniks far. Men det bliver værre endnu: Sideløbende med historien om Nora og Jannik fortælles nemlig historien om, hvordan Noras forældre overvejer, om de skal fortælle hende, at hendes far ikke er hendes rigtige far. Marianne blev nemlig i sin tid gravid med Janniks far. Hun fik ikke en abort, og barnet, der kom ud af det, er Nora. Nora og Jannik er altså søskende. Nora finder ud af dette, da hun læser nogle gamle breve på loftet, og historien ender med, at Nora og Jannik rejser ud i verden sammen. Romanen fordømmer således ikke det incestuøse forhold, men er, som altid, når forfatteren er Tine Bryld, på de unges og kærlighedens side.

“Nora” leger, bevidst eller ej, med den litterære genre, der kaldes melodrama, hvor forbyttede børn, gedulgte hemmeligheder, støvede breve i kufferter på lofter og et højstemt sprog er faste ingredienser.

Genrer og tematikker

Tine Bryld har i hele sit skønlitterære forfatterskab dyrket den samme genre; nemlig den, man kan kalde psykologisk realisme. Det betyder, at bøgerne forsøger at fortælle en umiddelbart let genkendelig hverdagshistorie, hvor der stilles skarpt på personernes problemer og motiverne for de valg, de træffer. Det var arbejdet med unges problemer i radioprogrammet Tværs, der i sin tid satte hende i gang med at skrive, og genkendelsen og diskussionen af unges problemer løber som en konstant strøm også i det skønlitterære forfatterskab.

Selvom Tine Brylds forfatterskab består af dels ungdomsromaner, dels debatbøger plus et par børnebøger, er der en flydende overgang mellem debatbøgerne og romanerne. På sin vis er romanerne også en slags debatbøger, fordi forfatterens overordnede hensigt er at sætte problemer til debat. I de tre bøger om Liv er det (pige)teenagelivet med alle dets prøvelser, der bliver behandlet på en umiddelbar og let identificerbar måde. I “Nora” er det en ung piges ensomhed og identitetsproblemer, der stilles skarpt på. I “Hvid som sne” behandles problemet unge med psykiske lidelser, og således kan man se, at selvom meget forbliver det samme i Brylds forfatterskab, så er de problemer, bøgerne behandler, blevet værre og værre for hver roman.

En af konstanterne i forfatterskabet er, at Tine Bryld altid er på de unges side, imod de voksnes autoritet:

“Jeg skrev de tre bind, der nu er samlet i ét, i løbet af tre år, da mine egne børn var i nogenlunde samme alder som Liv og Alexander. Jeg troede, at jeg som en frisindet mor ikke ville komme til at opleve de sammenstød min mor havde med mig. Men jeg skulle blive klogere og det satte mig i gang med at tænke på min egen ungdom, der har været præget af dels min ret anderledes person og oplevelse af at være den eneste, der havde problemer. Og så mit opgør med enhver form for autoritet. Det så jeg igen, da først min søn og siden min datter begyndte at vokse ud af mit skød, sådan rent bogstaveligt. Jeg elskede stadig at have dem på skødet, da de var over 10 år, elskede at nusse med dem og mærke forandringerne. Men de ville deres eget liv, de gad ikke omklamring eller ængstelse eller formaninger og jeg stod ofte uforstående over hvad jeg havde gjort forkert. Det var en af hovedårsagerne til at jeg begyndte at skrive Pige-Liv. Så blev jeg forelsket i både hende og Alexander og fortsatte med to nye bind. De kom til at leve deres eget liv – som enhver romanfigur, men der er meget, jeg genkender fra min egen ungdom og mit voksne liv med børn”  (www.tinebryld.dk). 

Det er denne umiddelbare genkendelighed, både i personerne og i de oplevelser, de kommer ud for, der er kernen i Tine Brylds skønlitterære forfatterskab.

De sidste år har Tine Bryld ikke skrevet ungdomsromaner, men da Bryld i 2009 stoppede som fast Tværs-vært, blev man endnu en gang mindet om den kolossale betydning, hun og hendes bøger har spillet i tusindvis af danske unges liv gennem mange år. Ramaskrigene over pensionen var så store, at Tine Bryld endte med ikke at holde helt op med radioarbejdet, men med jævne mellemrum giver hun stadig gode råd i Danmarks Radio søndag aften.

Tine Brylds interesse for Grønland førte i 2010 til filmen “Eksperimentet”, der er baseret på Brylds research om de grønlandske børn, der i 1950’erne blev tvangsanbragt i Danmark.

Beslægtede forfatterskaber

Ungdomslitteratur er bestemt ingen statisk genre. Tvært imod. I ungdomslitteraturen kan man for alvor aflæse de brydninger, der sker i samfundet, og som ofte mærkes klarest og tydeligst blandt de unge. Generationen af ungdomslitteratur før Tine Bryld tegner sig for vægtige værker som Hans Scherfigs “Det forsømte forår” fra 1940, der handler om en barsk folkeskole- og siden gymnasietid på Metropolitanskolen i 1920’ernes København – præget af såvel fysisk og psykisk vold. En vold, der er så nedbrydende, at en elev må tage sagen i egen hånd. Hos Tage Skou Hansens “De nøgne træer” fra 1957 er en anden type vold i spil. Romanen foregår blandt unge modstandsfolk under besættelsen, hvor hovedpersonen ud over at udføre sabotage også forfører konen til modstandsgruppens leder. Der er således masser af etisk og eksistentielt sprængstof i værket. Forførelsen er også et centralt tema i Klaus Rifbjergs “Den kroniske uskyld” fra 1958. Her bliver en forførelse afsæt til en ung piges tragiske endeligt og får desuden sat en splint i det dybe venskab mellem to unge mænd i 50’erne.

Klaus Lynggaards bog “Martin og Victoria” fra 1971 giver et indblik i 1970’ernes ungdomsgeneration, hvor elementer som hashrygning, politisk oprør og rockmusik er vigtige ingredienser – sammen med forelskelse selvfølgelig. På den måde er “Martin og Victoria” en slags optakt til bøgerne om Liv og Alexander, hvor stofferne er blevet hårdere og det politiske oprør mere hårdtslående.

Blandt Tine Brylds samtidige er temaer som familiekonflikter, politisk oprør, ungdomskriminalitet og stoffer væsentlige temaer. Omkring Brylds debut udgav Bjarne Reuter de senere filmatiserede romaner om Brønshøj-drengene Bjørn, Uffe, Mulle og Sten i 1960’erne. Blandt andet romanen “Zappa”, hvor Sten langt hen ad vejen er den ledende karakter, som får de andre lokket ud i kriminalitet. Hans baggrund er mildest talt ikke noget at prale ad, og igennem Sten beskrives barske familieforhold og deres konsekvenser.

I 1980’erne udgav Hanne Vibeke Holst tre ungdomsbøger om pigen Louise, der er lidt af en parallel til bøgerne om Liv. Som Liv vokser Louise op i en søvnig provinsby, og begge er de drømmere. Uanset om Louise går i gymnasiet eller læser på arkitektstudiet i København og bor med den søde kæreste Anders, så har hun længsler, der rækker længere ud i verden.

Blandt 2000’ernes ungdomsromaner er et gennemgående tema meningsløshed. Janne Tellers viden om oversatte og prisbelønnede “Intet” fra 2000 handler, som titlen indikerer, om ingenting. Men også om betydningsfuldhed, og hvad der skal til for, at livet får mening for en gruppe unge drenge. “Ægte brøker” fra 2009 skrevet af Jesper Wung-Sung handler om to unge gymnasiefyre, som er så opsatte på at mærke livet og på at blive bemærkede af deres søvngænger-omgivelser, at de er parate til at gøre hvad som helst for at nå deres mål. Problematikken med at blive overset fortsættes i Sanne Søndergaards “Kære dødsbog” fra 2008, hvor den 14-årig Agnes beretter sine selvmordstanker til sin dagbog. Agnes er lidt for tyk, føler sig i bedste fald overset i skolen og i værste fald mobbet, og forældrene er om ikke fysisk fraværende så i hvert fald psykisk. I Ina Bruhns “Min fucking familie” fra 2009 er en forsvunden far, alkohol og kønskonflikter hverdag for teenageren Christoffer, der i virkeligheden hedder Nina.

 

Bibliografi

Bøger

Bryld, Tine:
På kryds og tværs. 1976. Debatbog.
Bryld, Tine:
René og Danfoss. 1978. Debatbog.
Bryld, Tine:
Stærk nok? 1979. Debatbog.
Bryld, Tine:
Hvem bestemmer. 1981. Debatbog.
Bryld, Tine:
Pigeliv. 1982. Roman.
Bryld, Tine:
Krig, fred og kærlighed. 1982. Debatbog.
Bryld, Tine:
På trods. 1983. Debatbog.
Bryld, Tine:
Befri dit Liv. 1983. Roman.
Bryld, Tine:
I Love You. 1983. Debatbog.
Bryld, Tine:
Liv og Alexander. 1984. Roman.
Bryld, Tine:
En rift i huden. 1986. Debatbog.
Bryld, Tine:
Bullers vækkeur.1986. Børnebog.
Bryld, Tine:
Lokummet brænder. 1987. Debatbog.
Bryld, Tine:
Hvid som sne. 1988. Roman.
Bryld, Tine:
Jonas og hans far. 1988. Børnebog.
Bryld, Tine:
Manden på kassen. 1989. Børnebog.
Bryld, Tine:
Talkshow. 1990. Debatbog.
Bryld, Tine:
Undtagen Åse. 1990. Børnebog.
Bryld, Tine:
Abel. 1992. Debatbog.
Bryld, Tine:
De nederste i Herstedvester. 1992. Debatbog.
Bryld, Tine:
Gadeliv. 1994. Debatbog.
Bryld, Tine:
Smilende rygge. 1994. Debatbog.
Bryld, Tine:
Nora. 1995. Roman.
Bryld, Tine:
Ikke en engel. 1997. Debatbog.
Bryld, Tine:
I den bedste mening. 1998. Debatbog.
Bryld, Tine:
Overgange. 2000. Debatbog.
Bryld, Tine:
Hjemmestyrets børn – Årgang 1979. 2002. Debatbog.
Bryld, Tine:
Tværs. 2002. Debatbog.

Om forfatterskabet

Bøger

Siig, Marianne Egelund og Nanna Gyldenkærne:
Spotlight – Nærbilleder af forbilleder. 1993.
Larsen, Steffen:
Vilde veje – Om 21 danske forfattere der skriver for unge. 1995.
Løkkegaard, Gitte:
Tine Bryld - Et lettere kaotisk ridt. 2009.

Links

Forfatterens egen hjemmeside er yderst informationsrig.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tine Bryld

Kilder citeret i portrættet