Tine Bryld blev født på Frederiksberg kort før juleaften i 1939 som datter af lægen Erik Worm Begtrup og husholdningslærer Bodil Musse Holm. Begge forældre havde været gift tidligere, og da skilsmisse ikke var hverdagskost i tidens borgerlige miljøer, anser Tine Bryld dette udgangspunkt som en vigtig årsag til, at hun i sin barndom og ungdom følte sig anderledes og udenfor. Bryld fortæller i portrætbogen “Et lettere kaotisk ridt”, at hendes evne til at sanse sindsstemninger og andre menneskers smerte blev grundlagt i barndomshjemmet, hvor hendes ældre far forgæves forsøgte at tiltrække sin yngre hustrus fulde opmærksomhed, mens hun på sin side var optaget af at indhente sin tabte tid på arbejdsmarkedet. På den måde var konflikter en næsten umærkelig, men altid tilstedeværende faktor i Tine Brylds opvækst. Hun forklarer, at det lærte hende at tolke tilstande og at sætte ord på det usagte.
Tine Bryld ville allerede som ung helst være forfatter eller sanger, men forældrene mente, at det var bedst for en ung kvinde at tage en rigtig uddannelse, hvorfor Bryld efter rejser i Frankrig og England i 1962 til 1965 uddannede sig som socialrådgiver. Efter afsluttet eksamen blev Bryld ansat i Mødrehjælpen, hvor hun i hemmelighed hjalp unge kvinder med at få abort, hvilket på dette tidspunkt endnu var forbudt. Hun har i øvrigt åbent fortalt, at hun selv fik en abort som tyveårig.
I 1967 kunne den brede offentlighed for første gang stifte bekendtskab med Bryld, da hun blev brevkasseredaktør på ugebladet Alt for damerne. Samme år blev hun ledende socialrådgiver i Dagcentret for Unge Stofmisbrugere på Nørrebro, og i 1972 blev Tine Bryld ansat som socialrådgiver i den da nyanlagte fristad Christiania. Hun havde intet kontor, men opsøgte sine klienter i deres hjem eller sad omkring på bydelens værtshuse. Endvidere begyndte hun i 1972 som radiovært i ungdomsprogrammet Tværs, hvor generationer af teenagere frem til 2009 har kunnet nyde godt af Tine Brylds råd og vejledning om snart sagt alt mellem himmel og jord hver søndag aften. Det er især for denne rolle, at Tine Bryld er blevet en institution i dansk ungdomsliv.
I midten af halvfjerdserne blev Tine Bryld kontaktet af forlaget Gyldendal, der spurgte, om hun ville skrive en bog om sit arbejde med Tværs. Det blev begyndelsen på Brylds forfatterskab, og i 1982 debuterede hun som romanforfatter med den første roman om Liv og Alexander. Hun mente, at udbuddet af litteratur til unge piger var for ringe. Hun havde allerede skrevet en række dokumentariske skildringer fra de unges verden, men med bøgerne om Liv fik de unge piger – for det var især piger, bøgerne henvendte sig til – en fortælling, de kunne leve med og dyrke med den indlevelse, der er forbeholdt skønlitteraturen. Det blev til i alt tre bøger om Liv og Alexander, og Tine Bryld skrev yderligere fire ungdomsromaner i årene efter. Sideløbende skrev hun fagbøger om og for unge, blandt andet en om BZ-miljøets vilkår i 1980’ernes København og ungarbejderes vilkår i danske virksomheder.
I 2010 blev en bog af Tine Bryld filmatiseret. “Eksperimentet” handler om tvangssendingen af grønlandske børn til Danmark i 1950’erne. Grønland samt grønlandske børn og unges vilkår i særdeleshed er nemlig yderligere et emne, der har haft Tine Brylds bevågenhed. Lighedstrækket mellem ungdomsromanerne og de mange debatbøger er, at Bryld i begge genrer ønsker at sætte problemer til debat. Ofte synes genren valgt ud fra, hvad der passer den pågældende problemstilling bedst muligt.
Privat var Tine Bryld mor til tre børn, de to ældste fra ægteskabet med historikeren Claus Bryld er omtrent samme årgang som Liv i Liv-bøgerne, og Tine Bryld har udtalt, at det har haft stor betydning for hendes liv og forfatterskab at omgive sig med børn og unge. Det yngste barn, Iben fra 1977, fik hun sammen med arkitekten Arne Gaardmand.