janne teller
Foto: Morten Holtum

Janne Teller (børn og unge)

journalist Marianne Eskebæk Larsen. 2005.
Top image group
janne teller
Foto: Morten Holtum
Main image
Teller, Janne

Indledning

Janne Teller erobrede den børnelitterære scene i første forsøg med romanen “Intet” i 2000, som hun fik Kulturministeriets børnebogspris for. Med “Hvis der var krig i Norden” har hun slået sig fast som en forfatter, der tager alvorlige og svære emner op. Bøgerne er noget så usædvanligt - i en dansk børnelitterær sammenhæng - som filosofiske udfordringer til tanken om livets mening, ondskab og krig i Norden.

 

 

50847659

Blå bog

  • Født: 8. april 1964 i København.

  • Uddannelse: cand.polit.

  • Debut: Odins ø, 1999.

  • Litteraturpriser: Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat, 1999. Litteraturrådets arbejdslegat, 1999. BG-Fondens pris. 2000. Kulturministeriets børnebogspris, 2001. Statens Kunstfonds arbejdslegat, 2001. Litteraturrådets arbejdslegat, 2001. Statens Kunstfonds treårige stipendium, 2002.

  • Seneste udgivelse: Alt. Dansklærerforeningen, 2013. Noveller.

 

Læs voksenportrættet af Janne Teller

 

Artikel type
boern

Baggrund

»Det vigtigste jeg har lært er altid at være opmærksom på, at tingene kunne være anderledes. At vi selv for eksempel også kunne have været dem, der var i krig, eller dem der stod uden for Europa. Det må mine bøger også gerne få folk til at tænke over.«
Janne Teller i et interview i Information.

“Fra økonom i internationale organisationer til forfatter bosat i en etværelses lejlighed”, kunne være overskriften på en opsummering af Janne Tellers liv. Hun er født i København af østrigsk/tysk familie, hvor det at blive forfatter ikke var nogen indlysende løbebane. I 1988 færdiggjorde hun sin uddannelse som cand.polit. (økonom), hvorefter hun indledte en professionel karriere i FN (Forenede Nationer) og EU (Europæiske Union). Som 24-årig var Janne Teller økonomisk rådgiver i den tanzanianske regerings forhandlinger med Verdensbanken, senere deltog hun i fredsforhandlingerne i Mozambique og blev handelspolitisk forhandler for EU.

Janne Teller har boet og arbejdet så forskellige steder som Dar-es-Salaam, Maputo, New York og Paris. Efter mange år i udlandet debuterede hun med romanen “Odins ø” i 1999. Romanen vakte en del opmærksomhed, især fordi det er sjældent, at danske debuter er samfundsdebatterende murstensromaner. Siden fulgte ungdomsromanen “Intet” (2000), som hun fik Kulturministeriets børnebogspris for, og i 2004 kom både det illustrerede fiktionsessay for unge ”Hvis der var krig i Norden” og voksenromanen “Kattens tramp”. De fleste af hendes romaner er solgt til udgivelse i udlandet, eksempelvis kan “Odins ø” læses på fransk, tysk, italiensk og engelsk.

Janne Teller skriver på sine erfaringer som udstationeret i alverdens brændpunkter. Hendes bøger kredser om de tilstande, hvor menneskers normale civile adfærd sættes ud af spil, og hvor mennesker viser sig villige til at gøre forfærdelige ting mod hinanden. Siden 1995 har Janne Teller været fuldtidsforfatter med bopæl i New York, Paris, Milano og København. Når man først har været ude, så kan man ikke blive den samme bagefter, hævder hun: »Det vigtigste jeg har lært er altid at være opmærksom på, at tingene kunne være anderledes. At vi selv for eksempel også kunne have været dem, der var i krig, eller dem der stod uden for Europa. Det må mine bøger også gerne få folk til at tænke over.« (Lotte Folke Kaarsholm: “I krig med de historiske løgne”. Interview i Information, 2004-08-26).

Samfundet til debat

Janne Teller betragter ikke sig selv som børne- og ungdomsforfatter men som voksenforfatter. Hun har dog skrevet lige meget i hver kategori. Hun debuterede med voksenromanen “Odins ø” fra 1999, som handler om Odin, der farer vild i en meteorstorm og må nødlande på en ø, da hans ene hest har brækket benet. Ingen på øen kan dog hjælpe Odin, og de foreslår ham derfor at drage ind til kontinentet for at finde en dyrlæge. Odin vandrer over isen og ind til landet Sydnorden - som minder påfaldende om Danmark - hvor han er tæt på at blive kørt over af valutaeksperten Sigbrit Holland. Sigbrit beslutter sig for at hjælpe Odin, og det bliver afsæt for en handling, der blandt andet indebærer en erkendelse af det nødvendige i at påtage sig et ansvar. Romanen er en usædvanlig krydsning af samfundssatire og magi, en mytologisk undergangsfortælling der kritiserer nationalisme og religiøs fanatisme.

Det samfundsdebatterende finder man også i den korte filosofiske tekst “Fattigdomsloven” fra 2000. Fattigdom er ikke blot materiel, men også åndelig, hævder Janne Teller. I Danmark er vi både griske og middelmådige, hver gang vi selv kræver noget af staten, er der andre der ikke får. Hver gang, vi ikke yder, er der andre, der må yde. Ja, vi magter end ikke at glæde os over en kat i gul hat, lyder dommen fra Janne Teller.

Ondskab og mening

»Jeg bliver ved og ved med at skrive om, til jeg er tilfreds. Jeg printer teksten ud for at se den på tryk, for så kan jeg bedre høre, om der er skingre ord i den. Jeg er meget påpasselig med ord. Der skal være en rytme i sproget, og man kan mærke, hvis den brydes. Det er ligesom en falsk tone i musik«.
Janne Teller i et interview i Politiken.

At mennesket kan opføre sig grusomt under givne betingelser er en erkendelse som gennemtrænger Janne Tellers forfatterskab. I romanen “Intet” fra 2000 slippes nogle vældige kræfter løs i forsøget på at finde intet mindre end livets mening. Den første dag efter sommerferien i 7.a. rejser Pierre Anthon sig op og siger, at intet betyder noget, hvorefter han går hjem. Hjemme sidder han i et blommetræ og håner de andre i klassen med, at alting er ligegyldigt. Man fødes for at dø, og livet er blot et skuespil. Hvorfor bruge tid på at gøre rent og passe børn, når man kan leve livet i stedet? spørger Pierre Anthon. Og selv hvis man lærer noget, så er der altid nogle, der kan det bedre. Det provokerer naturligvis klassen, og kammeraterne bliver enige om, at de vil modbevise hans påstande. De aftaler derfor, at hver og en i klassen skal afgive en ting, som betyder noget for ham eller hende. Tingene skal samles i et nedlagt savværk for til sidst at fremvises for Pierre Anthon. Spændingen stiger efterhånden, som romanen afdækker, hvor langt børnene vil gå. Når først én har oplevet at måtte afgive noget virkeligt betydningsfuldt, bliver kravet til den næste person i klassen desto større og mere hadefuldt, og bunken ender med at indeholde såvel en piges uskyld, en død lillebror i en kiste og en afskåren pegefinger. Hvad der startede med grønne sandaler og en fiskestang ender i kaos og med Pierre Anthons død.

23273012

Janne Teller fortæller i grotesk realisme en historie om, hvad der gør livet noget værd. Hun har skabt et rum, hvor det er børnenes gerninger og tanker, der får handlingen til at skride frem ulig den virkelige verden, hvor det oftest er de voksne, der bestemmer barnets udfoldelsesmuligheder. Gennem hele romanen optræder en sproglig figur i tre led, hvis form minder om at bøje verber. Fortælleren Agnes er: “Bange, mere bange, mest bange” , og om hunden hedder det: “Amok. Mere amok. Mokke, brokke, dumme hund!” . På den måde skaber Agnes en nødvendig afstand til handlingen og holder angsten (for at der ikke er nogen mening) lidt på afstand. Samtidig får fortællingen en særlig rytme: »Jeg bliver ved og ved med at skrive om, til jeg er tilfreds. Jeg printer teksten ud for at se den på tryk, for så kan jeg bedre høre, om der er skingre ord i den. Jeg er meget påpasselig med ord. Der skal være en rytme i sproget, og man kan mærke, hvis den brydes. Det er ligesom en falsk tone i musik«. (Dorte Hygum Sørensen: “Hvad er egentlig meningen?”. Interview i Politiken, 2002-03-14).

Til at opveje historiens gru er udover den sproglige rytme også morsomme beskrivelser af omverdenens reaktion. For eksempel fatter et kunstmuseum i New York interesse for det nedlagte savværk med de mange 'betydningsfulde' genstande. Museet tilbyder flere millioner dollars for elevernes dynge af ting, og læseren opfordres således til at tænke over, hvordan vi definerer kunst, og hvordan vi giver noget værdi. Og ikke mindst om den værdi, kunst har i penge, kan sammenlignes med den værdi eller betydning, ting og mennesker kan have for os.

Romanen gør opmærksom på det absurde i at tro, man kan samle betydning sammen som fysiske genstande, når det mest betydningsfulde måske er det, man ikke kan samle. Men den er også en refleksion over livets mening, hvor ondskaben hjælper til at erkende meningen. Til slut i romanen åbnes muligheden for, at Agnes og de andre i klassen når frem til en erkendelse af altings forgængelighed. Det nytter ikke at holde fast i livet, som var det en dynge betydningsfulde genstande: »Betydningen mærkes kun mellem linjerne i bogens slutning. For man kan ikke sætte for konkrete ord på den. Som pigen Agnes siger det i romanens næstsidste sætning: »Jeg ved, at betydningen skal man ikke spøge med«. (Dorte Hygum Sørensen: “Hvad er egentlig meningen?”. Interview i Politiken, 2002-03-14).

Norden i krig

I “Intet” fremstiller Janne Teller mange af de menneskelige mekanikker, der er på spil i en krig, men uden at hun benævner handlingerne ved navn. Både i romanen og i krige forekommer voldtægt, tortur og mord, men i romanen skrives det ikke direkte med disse ord, fordi fortælleren er solidarisk med handlingen, og fordi læseren selv må foretage de ubehagelige følgeslutninger. Undersøgelsen af voldens natur ses ligeledes i den lille novelle “Hvorfor” fra 2002, der kredser om, hvad det er, der motiverer et menneske til at begå vold.

25263472

En mere direkte tilgang til krigstemaet har Janne Teller i “Hvis der var krig i Norden” fra 2004, illustreret af Helle Vibeke Jensen, som vandt Kulturministeriets Illustratorpris i 2004. “Hvis der var krig i Norden, hvor ville du tage hen?” lyder indledningen til den af format lille historie, som kan ses i sammenhæng med Tellers egen tysk-østrigske indvandrerbaggrund og hendes erfaringer fra arbejdet i udlandet. I bogen, der oprindeligt er skrevet som et essay i Dansklærerforeningens blad, forestiller Janne Teller sig, at de nordiske demokratier er brudt sammen. For at komme i sikkerhed bryder en familie fra Danmark op og rejser til Ægypten, hvor den kommer til at bo i en flygtningelejr. Emner som familiesammenføring, integration og kultursammenstød bliver behandlet. Det er emner, vi normalt forbinder med udlændinge her i landet, men Janne Teller har vendt tingene på hovedet, så nu er det her i Norden, krigen foregår, mens folk flygter sydpå.

For at sikre identifikationen yderligere, tales der til et ’du’ i bogen sådan, at læseren bliver fortællingens hovedperson. Enkelt og præcist beskrives krigens vilkår og de problemer, man som flygtning oplever. Selv om hovedpersonen ’du’ til slut i fortællingen har fået permanent opholdstilladelse og taler arabisk, så føler ’du’ dig alligevel som en fremmed og tænker kun på, hvornår ’du’ kan tage hjem. Men som der står i teksten “Hjem, hvor?”.

Som i “Intet” er der både konkrete iagttagelser og filosofiske udfordringer til tanken og forestillingsevnen. “Hvad nu hvis” er en metode til at fortælle en historie, som udfordrer sin læser. Man opfordres til at digte videre på historien “Hvis der var krig i Norden” og til at digte på historien om ens eget liv. Med til at gøre legen troværdig er bogens pas-format. Men passet er sort, som for at symbolisere det manglende tilhørsforhold en flygtning oplever, hvilket også understreges af illustrationerne, der giver fortællingen yderligere dybde og skarphed. Som når man tror at se en skov af pyramider, der viser sig at være en teltlejr.

Kattens tramp

Janne Tellers optagethed af krigen som del af den europæiske samtidshistorie har sit udspring i krigen på Balkan. Denne er også emnet for voksenromanen “Kattens tramp” fra 2004, der var nomineret til P2 Romanprisen. Bogen udspiller sig i det tidligere Jugoslavien under dets opløsning i 90‘erne og er på samme tid en kærlighedshistorie og historien om et moderne europæisk folkemord. Hovedpersonen Sem Grant er sort og læge. Han forelsker sig i Zoja Maria, som er hvid kroat og politisk intellektuel.

25364457

Deres kærlighedsforhold kan dog ikke realiseres, da hun ikke vil forlade sin ægtemand, og Sem forsøger herefter at slå den del af sig selv ihjel, der elsker Zoja. Den kærlighedens udrensning, Sem foretager, bliver derved et billede på selve borgerkrigen og dens grusomheder. “Kattens tramp” har fået en blandet modtagelse, som deler sig i dem, der anser romanen for at være tung, humorforladt, patetisk og for snirklet opbygget, og så dem der betegner romanen som ambitiøs, væsentlig og fængslende, en roman der bør give forfatteren et gennembrud.

 

 

Debat og dansk magisk realisme

»Skønlitteratur er et indlæg i debatten, det er bare et dyberegående og forhåbentligt mere længerevarende indlæg. Det er lidt trist, at vi ikke i Danmark har denne forbindelse mellem den daglige debat og skønlitteraturens fordybelse, hvor den, når den er bedst, jo virkelig lægger noget til forståelsen af vores eksistens og vores virkelighed.«
Janne Teller i et interview i Information.

Alle Janne Tellers bøger kan læses som indlæg i en debat om, hvordan vores normalhverdag kunne se helt anderledes ud. Det skyldes, at hun ikke anerkender skellet mellem skønlitteraturen og den daglige debat: »Skønlitteratur er et indlæg i debatten, det er bare et dyberegående og forhåbentligt mere længerevarende indlæg. Det er lidt trist, at vi ikke i Danmark har denne forbindelse mellem den daglige debat og skønlitteraturens fordybelse, hvor den, når den er bedst, jo virkelig lægger noget til forståelsen af vores eksistens og vores virkelighed.« (Lotte Folke Kaarsholm: “I krig med de historiske løgne”. Interview i Information, 2004-08-26).

Forfatterskabet er en påmindelse om, at også vi her i Norden kan opføre os barbariske, hvis de ’rette’ betingelser er til stede. Gennemgående er derfor temaer som krig, ondskab, vold, mening og samfundets opbygning, temaer som går på tværs af skellet mellem børne- og voksenlitteratur. For børnebøgerne gælder dog, at temaerne har en mere filosofisk spørgende karakter. Desuden er det centrale og mere livsbekræftende tema ’kærlighed’ primært udfoldet i de to voksenromaner.

De fælles temaer for henholdsvis børne- og voksenlitteraturen udspringer formentlig af det forhold, at Janne Teller ikke anser sig selv for børnebogsforfatter. Hun kender ikke noget til de nyere børnebøger, og hendes litterære inspirationskilder er da heller ikke børnelitteraturens stjerneforfattere (Steffen Larsen: “Noget om betydning” i Bogmarkedet 2002-03-25). Hun nævner Franz Kafka, Nikolaj Gogol og de latinamerikanske forfattere, især mexicanske Carlos Fuentes.

Man kan alligevel godt indsætte Janne Tellers børneforfatterskab i en velkendt ramme, nemlig en dansk form for magisk realisme, som blandt andet forfatteren Louis Jensen er del af. Den hjemlige genre er knap så overnaturlig som i de latinamerikanske lande, men som fortællingerne “Intet” og “Hvis der var krig i Norden” viser, er det en form, hvor enkelte af virkelighedens realiteter viskes bort for at kunne give rum til en filosofisk debat om det at være menneske.

Bibliografi

Bøger af Janne Teller

Teller, Janne:
Odins ø. 1999. Roman.
Teller, Janne:
Intet. 2000. Roman.
Teller, Janne:
F. Thorvalds. 2000. Novelle i antologien "Go' nu nat".
Teller, Janne:
Fattigdomsloven. 2000. Filosofisk lovtekst.
Teller, Janne:
Pourquoi? (Hvorfor?). 2002. Novelle skrevet for avisen Le monde.
Teller, Janne:
Ridder Rask og den brune bamse. 2002. Novelle i Samvirke.
Teller, Janne:
Kattens tramp. 2004. Roman.
Teller, Janne:
Hvis der var krig i Norden. 2004. Illustreret fiktionsessay.
Teller, Janne:
Skriv din satan. 2004. Antologi om at skrive. Redigeret af Janne Teller, Sven Holm og Thomas Rasmussen.
Teller, Janne:
Intet. 2006. Roman.
Teller, Janne:
Kom. 2008. Roman.
Teller, Janne:
Intet. Gyldendal, 2011. Roman. Jubilæumsudgave.
Teller, Janne:
Afrikanske veje. Brøndum, 2013. Roman.
Teller, Janne:
Alt. Dansklærerforeningen, 2013. Noveller.

Andre medier

Filmrettighederne til “Intet” er solgt til Thura Film.
“Intet” er grundlag for udstillingen “Af betydning” på Sæby Museum, oktober 2003.

Om Janne Teller

Jensen, Eiler:
Det onde - et tema i børnelitteraturen. 2002. Greve: Pædagogisk Central.
Larsen, Steffen:
Det er jo et arbejde. 2002. Interview i Børn og bøger, årg. 55, nr. 2.
Schelin, Karen Margrethe:
Livet skal flå i os. 2003-02-05. Interview i Berlingske Tidende
Bach Hansen, Lise :
Løgnens Europa. 2004 Interview i Lettre Internationale, nr. 6
Kaarsholm, Lotte Folke:
I krig med de historiske løgne. 2004-08-26. Interview i Information
Teller, Janne:
“Mellem linjerne”. 2005-03-17. Forfatteren om oplevelser med at læse digte, mens hun var udstationeret i det borgerkrigsramte Mozambique 1993-94. Information.
Christensen, Peter:
Om alt og intet og det der ligger mellem linjerne: spor i Janne Tellers forfatterskab. 2006. I: Plys. - [Nr.] 23, (2006). - S. 89-120.
Søndergaard, Karen Lise:
Den smilende dør til ude: en analyse af Janne Tellers 'Intet'. 2006. I: Nedslag i børnelitteraturforskningen. - Nr. 7 (2006). - S. 209-229, 236.
Raahauge, Jens:
På sporet af et sprog der rækker. 2006. I: (Ludvig Holberg). Dansk. - 2006, nr. 3. - S. 12-14.

Om forfatteren

Forlaget Gyldendal har udgivet “Odins ø” og “Kattens tramp”
Tidsskriftet Sentura har interviewet Janne Teller og Svend Holm i forbindelse med udgivelsen af “Skriv din satan”.
Interview med Janne Teller på Litteratursiden.dk i anledning af at have modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 2002.
Her får man de vigtigste pejlemærker i Janne Tellers forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.