louis jensen
Foto: Thomas Knopp

Louis Jensen

stud.mag. Michelle Mølgaard Andersen, 2012, 2014 og april 2021.
Top image group
louis jensen
Foto: Thomas Knopp

Louis Jensens hovedværk er skrevet i små firkanter, men der er intet firkantet over hans eventyrlige børnebogsunivers, hvor alt er muligt og fantasien ingen grænser har. Leg med sproglige konventioner og et ofte absurd sprog er med til at gøre Jensens fortællinger morsomme. Samtidig har forfatteren et magisk sprog, med hvilket han tryllebinder sin læser i troen på, at både dyr, gigantiske bogstaver og løsrevne legemsdele har følelser og menneskelige motiver. I Jensens verden er kærligheden og de store røde hjerter det stærkeste våben i kampen mod mørket og det onde.

 

38925725

Blå bog

Født: 19. juli 1943, Nibe.

Død: 4. marts 2021.

Uddannelse: Studentereksamen ved Aarhus Katedralskole, 1964. Arkitekt ved Arkitektskolen i Aarhus, 1971.

Debut som børnebogsforfatter: Krystalmanden. Gyldendal, 1986.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1989. Statens Kunstfond Produktionspræmie, 1991 og 1995. Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1996. Statens Kunstfond Livsvarig ydelse, 2002. Gyldendals Store Børnebogspris, 2009.

Seneste udgivelse: Tork og Hest - Den sovende Prinsesse. Jensen & Dalgaard, 2021.

Inspiration: H.C. Andersen, Herman Bang, Johannes V. Jensen, Lewis Carroll, Kafka, Beckett og Borges.

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Ond-hånd forsvinder aldrig! Det er jeg sikker på, men hvis jeg hver dag giver den et stykke af min mors hjerte, så bliver den i brønden i stedet for at løbe rundt ude i verden og gøre ondt.”
”Den frygtelige hånd”, kap. 74.

Louis Jensen er født i 1943 i Nibe ud til Limfjorden. Louis’ far var trædrejer, og moren hjalp til i farens virksomhed. Som 13-årig flyttede Louis Jensen med sin familie til Beder, hvilket var en mindre katastrofe for drengen Louis, da dette betød et farvel til det højtelskede landskab omkring Limfjorden, hvor han havde både skoven og stranden som legeplads. Et landskab som han sidenhen beskriver i sin litteratur således: ”Oppe ved Limfjorden, på fjordens sydside, boede en krage, en dreng og en gammel mand på en lille gård. Gårdens marker løb blødt og tungt ned mod de blomstrende fjordenge.” (”Krystalmanden”, s. 7).

I 1971 blev Louis Jensen uddannet arkitekt med speciale i byplanlægning. Han har blandt andet arbejdet med byplanlægning på Aarhus Rådhus, indtil han i 1990’erne blev forfatter på fuld tid. Ifølge Jensen er hans skrivemåde inspireret af hans erfaringer som arkitekt: ”Hvis man skal være en god arkitekt, skal man være en god analytiker. Man skal kunne kombinere det analytiske med de skabende. Det arkitektoniske består i at finde ud af, hvad problemet er. ” (Gunnar Jakobsen: Louis Jensen. 1997).

Sin debut som lyriker fik Louis Jensen i 1970 i tidsskriftet Hvedekorn. I 1972 debuterede han i bogform med digtsamlingen ”Bremsen i bund” på Jorinde & Joringel. Herefter fulgte flere digtsamlinger på samme forlag. Louis Jensen fik sit folkelige gennembrud som børnebogsforfatter i 1986 med romanen ”Krystalmanden”. Det var samtidig Jensens første udgivelse på Gyldendal, som gennem forfatterens produktive karriere stod for størstedelen af hans udgivelser, herunder livsværket ”hundrede firkantede historier”, der i alt blev til 1001 små firkantede kortprosahistorier.

I alt har Louis Jensen skrevet mere end 70 romaner, digtsamlinger, noveller, skuespil og billedbøger, hvoraf flere er oversat til adskillige sprog. Han er blevet hædret med en lang række priser og legater, herunder Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, som han modtog fra 2002.

Forfatteren boede størstedelen af sit liv i og omkring Aarhus, hvor han var engageret i det litterære byliv. Han har været med i redaktionen omkring tidsskriftet Passage, har siddet i Aarhus Kunstråd, og så var han ambassadør for Børnenes Bogdag. Louis Jensen døde d. 4. marts 2021 på en cykeltur i skoven. Han blev 77 år gammel.

Krystalmanden-serien

”Fra Snoghøj kørte de ud af jorden og ind i efteråret. Ind under bøgetræer hvis blade luede gult og rødt. Langs nøgne hegn hvor bær blinkede lakrødt, og forbi tomme, høstede marker.”
”Krystalmanden”, s. 89.

Gennem firebindsværket ”Krystalmanden” (1986), ”Tusindfuglen” (1987), ”Hjerterejsen” (1988) og ”Det grønne spor” (1989) bliver man eskorteret rundt i de danske landskaber, det er historien om vores samfund og om miljøet. Men det er også historien om sindet og kroppen og om kampen mellem godt og ondt. Hovedpersonen i fortællingen er en dreng, der på en farefuld rejse mister sin barndom. Det starter med ”Krystalmanden”, hvor vi geografisk begynder fra toppen, oppe ved Limfjorden. Den store opgave er at finde de sidste brikker i guldpuslespillet og dermed redde landet fra Krystalmandens onde plan om at dække landet med is og kulde.

”Tusindfuglen” begynder ligeledes ved Limfjordens vande. Denne gang er den onde magt repræsenteret af både Ildmanden og Krystalmanden. Hvor der i den første bog stort set kun var drenge i alle aldre, spiller pigen i denne bog en vigtig rolle for fortællingen og for drengen. Forelskelse og pubertet væver sig ind i handlingen og markerer voldsomme udviklinger og kriser.

I ”Hjerterejsen” rejses der i kroppen og i de indre landskaber. Fortællingen foregår bogstaveligt talt inde i pigens krop. I hendes hjerne ligger den sidste brik til guldpuslespillet, som Krystalmanden og Ildmanden stadig jagter. Budskabet er, at det, der skal til, er kærlighed, og at det skal være farligt og ubegribeligt, inden det bliver godt.

”Det grønne spor” ender, hvor det hele begyndte. Landet er i stor fare, den økonomiske balance er tippet, og hovedstaden er frosset til is. Undervejs forvandles drengen og pigen til manden og kvinden, liv bliver til død. De onde magter er de samme. Nye kræfter skal til. Ringen er sluttet, og en ny historie kan begynde.

De fire bøger er samlet set et Danmarksbillede. Personerne heri bevæger sig gennem hele landet, gennem byer og egne, som findes i virkeligheden. Der er beskrivelser af dyr og natur. Der er is, ild, hav, vind og vejr, og årstiderne skifter i rigtig rækkefølge. Men alligevel følger tiden ikke klokken, og tingene er ikke, hvad de ser ud til at være. Vi er nemlig på en eventyrlig færd, hvor de gode slås mod de onde, hvor viljen, heldet og de fantasifulde løsninger sættes på endeløse prøver. I sidste ende er det en fortælling om menneskelig varme og om følelser.