louis jensen
Foto: Thomas Knopp

Louis Jensen

stud.mag. Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
louis jensen
Foto: Thomas Knopp

Indledning

Børnebogsforfatter Louis Jensen tager sin læser til en fantastisk verden, hvor alt ved første øjekast synes anderledes, men som ved nærmere eftersyn synes frygtelig tæt på virkeligheden. Leg med de normalsproglige konventioner og et ofte absurd sprog er med til at gøre Jensens fortællinger morsomme, men samtidig har Jensen også et magisk sprog, med hvilket han tryllebinder sin læser til at tro på, at både dyr, gigantiske bogstaver og løsrevne legemsdele kan have følelser og menneskelige motiver.

 

47296889

Blå bog

Født: 19. juli 1943, Nibe.

Uddannelse: Studentereksamen ved Aarhus Katedralskole, 1964. Arkitekt ved Arkitektskolen i Aarhus, 1971.

Debut som børnebogsforfatter: Krystalmanden. Gyldendal, 1986.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1989. Statens Kunstfond Produktionspræmie, 1991 og 1995. Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1996. Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat, 1998. Statens Kunstfond Livsvarig ydelse, 2002. Gyldendals Store Børnebogspris, 2009.

Seneste udgivelse: Tork og hest - cirkusprinsessen. Jensen & Dalgaard, 2019.

Inspiration: H.C. Andersen, Herman Bang, Johannes V. Jensen, Lewis Carroll, Kafka, Beckett og Borges.

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Ond-hånd forsvinder aldrig! Det er jeg sikker på, men hvis jeg hver dag giver den et stykke af min mors hjerte, så bliver den i brønden i stedet for at løbe rundt ude i verden og gøre ondt.”
”Den frygtelige hånd”, kap. 74.

Louis Jensen er født i 1943 i Nibe ud til Limfjorden. Louis’ far var trædrejer, og moren hjalp til i farens virksomhed. Som 13-årig flyttede Louis Jensen med sin familie til Beder, hvilket var en mindre katastrofe for drengen Louis, da dette betød et farvel til det højtelskede landskab omkring Limfjorden, hvor han havde både skoven og stranden som legeplads. Et landskab som han sidenhen beskriver i sin litteratur således: ”Oppe ved Limfjorden, på fjordens sydside, boede en krage, en dreng og en gammel mand på en lille gård. Gårdens marker løb blødt og tungt ned mod de blomstrende fjordenge.” (”Krystalmanden”, s. 7).

I 1971 blev Louis Jensen uddannet arkitekt med speciale i byplanlægning. Han har blandt andet arbejdet med byplanlægning på Aarhus Rådhus, indtil han i 1990’erne blev forfatter på fuld tid. Ifølge Jensen er hans skrivemåde inspireret af hans erfaringer som arkitekt: ”Hvis man skal være en god arkitekt, skal man være en god analytiker. Man skal kunne kombinere det analytiske med de skabende. Det arkitektoniske består i at finde ud af, hvad problemet er. ” (Gunnar Jakobsen: Louis Jensen. 1997).

Sin debut som lyriker fik Louis Jensen i 1970 i tidsskriftet Hvedekorn. I 1972 debuterede han i bogform med digtsamlingen ”Bremsen i bund” på Jorinde & Joringel. Herefter fulgte flere digtsamlinger på samme forlag. Louis Jensen fik sit folkelige gennembrud som børnebogsforfatter i 1986 med romanen ”Krystalmanden”. Det var samtidig Jensens første udgivelse på Gyldendal, som sidenhen har stået for størstedelen af hans udgivelser.

Louis Jensen bor i Aarhus, hvor han er engageret i det litterære byliv. Han har været med i redaktionen omkring tidsskriftet Passage, har siddet i Aarhus Kunstråd, og så er han ambassadør for Børnenes Bogdag. Derudover arbejder han vedvarende på at skrive i alt 1001 små historier, hvoraf de første 800 er udkommet i værker med hundrede i hver, den seneste i rækken hedder ”Halli! Hallo! Så er der nye firkantede historier” og udkom i 2012.

 

Krystalmanden-serien

”Fra Snoghøj kørte de ud af jorden og ind i efteråret. Ind under bøgetræer hvis blade luede gult og rødt. Langs nøgne hegn hvor bær blinkede lakrødt, og forbi tomme, høstede marker”.
”Krystalmanden”, s. 89.

Gennem firebindsværket ”Krystalmanden” (1986), ”Tusindfuglen” (1987), ”Hjerterejsen” (1988) og ”Det grønne spor” (1989) bliver man eskorteret rundt i de danske landskaber, det er historien om vores samfund og om miljøet. Men det er også historien om sindet og kroppen og om kampen mellem godt og ondt. Hovedpersonen i fortællingen er en dreng, der på en farefuld rejse mister sin barndom. Det starter med ”Krystalmanden”, hvor vi geografisk begynder fra toppen, oppe ved Limfjorden. Den store opgave er at finde de sidste brikker i guldpuslespillet og dermed redde landet fra Krystalmandens onde plan om at dække landet med is og kulde.

”Tusindfuglen” begynder ligeledes ved Limfjordens vande. Denne gang er den onde magt repræsenteret af både Ildmanden og Krystalmanden. Hvor der i den første bog stort set kun var drenge i alle aldre, spiller pigen i denne bog en vigtig rolle for fortællingen og for drengen. Forelskelse og pubertet væver sig ind i handlingen og markerer voldsomme udviklinger og kriser.

I ”Hjerterejsen” rejses der i kroppen og i de indre landskaber. Fortællingen foregår bogstaveligt talt inde i pigens krop. I hendes hjerne ligger den sidste brik til guldpuslespillet, som Krystalmanden og Ildmanden stadig jagter. Budskabet er, at det, der skal til, er kærlighed, og at det skal være farligt og ubegribeligt, inden det bliver godt.

”Det grønne spor” ender, hvor det hele begyndte. Landet er i stor fare, den økonomiske balance er tippet, og hovedstaden er frosset til is. Undervejs forvandles drengen og pigen til manden og kvinden, liv bliver til død. De onde magter er de samme. Nye kræfter skal til. Ringen er sluttet, og en ny historie kan begynde.

De fire bøger er samlet set et Danmarksbillede. Personerne heri bevæger sig gennem hele landet, gennem byer og egne, som findes i virkeligheden. Der er beskrivelser af dyr og natur. Der er is, ild, hav, vind og vejr, og årstiderne skifter i rigtig rækkefølge. Men alligevel følger tiden ikke klokken, og tingene er ikke, hvad de ser ud til at være. Vi er nemlig på en eventyrlig færd, hvor de gode slås mod de onde, hvor viljen, heldet og de fantasifulde løsninger sættes på endeløse prøver. I sidste ende er det en fortælling om menneskelig varme og om følelser.

 

Skelettet på hjul

”Og lyset blinker. Det blinker ned i en anden hvidhed, som var lyset et åndedræt. Det blinker ind og ud, så mærkelig venligt og lyttende. Som lytter det efter Martins bedrøvede tanker, og efter hans sorg.”
”Skelettet på hjul”, s. 16.

I 1992 udkom Louis Jensens ”Skelettet på hjul”, der er fortællingen om drengen Martin, der kommer hjem fra skole og opdager, at hans hund er væk. Inden længe går det op for ham, at den rottegift, som hans far dagen før har bedt ham købe, er blevet hældt i den hundemad, han selv har serveret for hunden Trofast. Da Martin går i seng den aften, ser han en engel omgivet af lys. Hun fortæller ham, at Trofast igen kan blive vakt til live, hvis han koger dens knogler rene og derefter rejser ned efter hundens sjæl, der befinder sig hos narren i den store by på den anden side af motorvejen.

På rejsen efter Trofasts sjæl møder Martin en række personer, der vil ham godt, og som fungerer som hjælpere. Herunder den rødhårede trucker, John, der giver ham et lift og penge til mad. Han møder pigen Lise, der gemmer ham i baglokalet på cafeen, hvor hun arbejder natten over, og som dagen efter sender ham af sted med et kys. Både John og Lise er blandt de personer, der viser forståelse for Martins projekt. Men på sin rejse møder Martin også en række personer, der ikke vil ham godt, de forsøger at forhindre ham i at nå hans mål. Blandt dem er direktøren på jernværket, der påstår at de dødes sjæle ikke findes. Personerne, han møder på rejsen, repræsenterer to sider af menneskelivet, det er rummeligheden og det medmenneskelige over for kynismen.

Til trods for utallige udfordringer og forhindringer på sin vej fastholder Martin håbet, med hjælp fra lysenglen. Bogen er således et portræt af en både stædig og naiv dreng, der vandrer af sted mod sit mål. Et mål han trods utallige udfordringer og forhindringer har tænkt sig at nå frem til, koste hvad det vil.

Fortællingen minder på mange måder om myten om den græske sagnskikkelse Orfeus, der af kærlighed til sin elskede Eurydike drager til dødsriget for at hente hende. Ligesom Orfeus er drevet af kærligheden, er det også kærligheden til hunden Trofast, der driver Martin. Fortællingen rummer samtidig det kristne budskab om, at sjælen lever videre efter døden.

 

Hundrede-serien

”En fire hundrede og tooghalvfjerdsindstyvende gang var der kærligheds-øjet. Det havde to små ben og gik rundt i hele verden og så på alting. Og alting blev fyldt til randen med kærlighed. Og alting lo, men dagen efter så kom ond-øjet rullende ned af bakken. Pas på! Pas på!”
”Hundrede meget firkantede historier”, den hundrede og tooghalvfjerdsindstyvende historie.

Louis Jensens hundrede-serie består af ”Hundrede historier” (1992), ”Hundrede nye historier” (1995), ”Hundrede splinternye historier” (2000), ”Hundrede firkantede historier” (2002), ”Hundrede meget firkantede historier” (2005), ”Hundrede helt & aldeles firkantede historier” (2007), ”Hallo!: Flere hundrede historier” (2009) og ”Halli! Hallo! Så er der nye firkantede historier” (2012).

Inspireret af 1001 nats og brødrene Grimms eventyr har Louis Jensen med hundrede-serien sat sig for at skrive 1001 kortprosahistorier. Indtil nu er det blevet til syv bøger i serien, som hver indeholder hundrede af de små sprogligt præcise og komprimerede fortællinger. Fortællinger, der trods deres stramme form er yderst rummelige og synes at kunne indeholde stort set alt. De fleste historier har en munter tone, men der findes også dem, der er mere triste. Typisk rummer de en skæv vinkel på tilværelsen.

Historierne begynder alle med ”en første gang, en anden gang, en tredje gang” osv. En begyndelse, der leder tankerne hen på eventyrgenren. De underfundige historier minder om den måde, børn selv fortæller historier på. De er ofte meget absurde og slutter på de besynderligste steder og på mest overraskende vis. Ofte springes der i tid på den måde, at en historie, der begynder i datid, sagtens kan ende i nutid. Men alligevel synes de små krøllede og anarkistiske historier at have deres egen indlysende logik.

27702899

Ud over at alle de små historier repræsenterer en leg med sprogets og fortællingens rammer, er der også andre elementer, der går igen. Blandt andet optræder der ofte groteske scenarier med løsrevne legemsdele. I ”Hundrede meget firkantede historier” er der en mand med verdens største øre, 1x1 meter, og en mand, der er for fin til at gå med fødder, som derfor skærer sine fødder af og erstatter dem med hjul.

Bogstaver, ting og dyr er personificerede. I ”Hundrede historier” møder man eksempelvis et ur der nægtede, en firkant med en meget hæs stemme, en gammel og sur gummistøvle, der røg på en stor cigar og et surt femtal med underbid. Derudover deles der generøst ud af både udråb og udråbstegn.

For hver ti historier er der et helt opslag med illustration af Lillian Brøgger.

 

Den strandede mand

”Når hun havde fortalt, at klaveret aldrig kom op igen, rystede hun på hovedet, løftede øjenbrynene og smilede mærkeligt til mig.”
”Klaveret” i ”Den strandede mand”, s. 18.

Louis Jensens ”Den strandede mand – tolv fortællinger om havet og hjertet” (2000) består af tolv noveller. Noveller der er forunderlige og urealistiske, men som på samme tid er uhyre tæt på virkeligheden, og som efterlader læseren med spørgsmålet ”Er det virkeligheden der er gal eller er galskaben virkelig?” (Eiler Jensen: Louis Jensen – Et forfatterskabsportræt. 2006).

23151685

I titelnovellen ”Den strandede mand” finder hovedpersonen en gigantisk mandekrop liggende på stranden. Drengen er meget fascineret af den gigantiske krop, især af mandens tissemand, der er af guld. Drengen går ind af munden og ind i kroppen på manden, og her opdager han, at den strandede mand har et billede af drengen selv hængende på væggen i hjertekammeret. Drengen holder den strandede mand hemmelig for sin mor og far og begynder at flytte sit legetøj ind i mandekroppen, hvor han ordner det pænt. Drengens handlinger kan ses som en udviklingsproces, han er ved at blive voksen. Da drengen vil donere sit bedste legetøj, frimærkerne og indianerdolken, er manden væk. Der er kun et stort aftryk tilbage. Manden er blevet til bogstaver i skyerne på himlen, med andre ord er han blevet til drengens fortælling. Fortællingen er en tur ind i kroppens univers, hvor drifterne glimter, men hjertet er det sted, hvor man kan føle sig hjemme. Det er i hjertet, drengen finder sig selv.

Fælles for novellerne er, at det typisk er mødet mellem det realistiske og det magiske, der afføder en reaktion hos en af novellepersonerne. Det gør sig blandt andet gældende i novellen ”Klaveret”, hvor en dreng dykker ned på bunden af havnen for at finde det magiske klaver, som hans bedstemor har fortalt ham ligger dernede. Det lykkedes ham dog ikke at finde det. Men da drengens kæreste Kvitte dykker ned, ser hun klaveret, og hun kan tilmed få det til at spille. Kvitte bliver ved med at dykke ned til klaveret, og til sidst vil hun ikke op igen. Kvitte repræsenterer det umiddelbare, følelserne og fantasien, mens drengen holder fast i et vis rationale. Man kan se Kvitte og drengen som to sider af samme person. Kvitte er underbevidstheden, hvad drengen ønsker at være, mens han selv repræsenterer fornuften.

 

Den frygtelige hånd

”Jeg tror alle børn holder mest af deres mor. Alligevel kan man godt gøre sin mor ondt. Er det ikke mærkeligt? Jeg holdt fx meget af min mor. Jeg elskede hende. Det er jo ikke et ord, jeg bruger så tit: at elske, men det var dét, jeg gjorde. Alligevel gjorde jeg hende også ondt.”
”Den frygtelige hånd”, kap. 5.

I 2001 udgav Louis Jensen ”Den frygtelige hånd”, der handler om drengen Arthur, der er på jagt efter en kæmpestor løsrevet hånd, som har bortført og slugt hans mor. Moren symboliserer godheden, og det er drengens kærlighed til hende, der driver ham. Jagten efter hånden fører ham på en lang rejse gennem magiske landskaber i både Danmark og resten af verden. På Arthurs rejse, som udfolder sig som en blanding af en roadmovie og et eventyr, møder han en lang række mærkværdige karakterer.

23701316

Herunder hunden Rofast og Katten Judie, der er meget forelskede. Men deres kærlighed synes umulig. For ligesom i fortællingen om Romeo og Julie stammer de to fra rivaliserende familier, hhv. kattefamilien og hundefamilien. Familier, der ikke bare hader hinanden, men som også driver cafeteria, hvor de serverer hinanden til middag. Derudover møder Arthur også verdensmesteren i smerte, Hr. Hart, der kan skæres i skiver som en rullepølse, Barbie og Ken, der har deres eget sportsfly og sangerinden Anita, som bor i en villa til 285 millioner kroner, og som har hundredvis af pekingesere som tjenere.

I en blå plastictoilettaske samler Arthur, som Klodshans også gjorde det, en masse genstande, som han sidenhen skal bruge i kampen mod den onde hånd. Blandt andet et æg, tryllevoks, et sort knurhår og et frossent dukkehoved. Gud er også tilstede i fortællingen, han har tabt sine legemsdele rundt omkring i verden, og disse fungerer nu som vejvisere for Arthur, samtidig med at de også giver ham en form for trøst. Men remedierne og de mange hjælpere inklusiv Gud er ikke nok. Skal Arthur bekæmpe Ond hånd, må han have hjælp fra God hånd. Problemet er imidlertid, at God hånd sover en meget dyb søvn langt inde i et bjerg i Sydtyskland.

”Den frygtelige hånd” handler om kampen mellem godt og ondt. Kærligheden er den ypperste godhed, men ved siden af denne eksisterer der også forfærdeligt meget ondskab både ude i den store verden, men også inde i os selv. Hovedpersonen lærer, at det ikke er så lige til at besejre det onde, og at besejringen ikke kommer uden en pris. Genren lægger sig et sted mellem grotesk, eventyrlig og fantastisk fortælling. Undervejs flettes en masse referencer ind til andre værker, blandt andet til brødrene Grimm, Shakespeare og E.T.A. Hoffmann. Derudover peger fortællingen på sig selv som fortælling, da Arthur møder en forfatter, der netop er ved at skrive historien om God hånd og Ond hånd.

 

2 kroner og 25 øre

”Når noget er meget nødvendigt, så må man godt gøre det forkerte. Så er det rigtigt at gøre det forkerte. Så er det retfærdighed! For eksempel at stjæle. Jeg har tænkt længe og grundigt, før jeg begyndte at stjæle.”
”2 kroner og 25 øre”, s. 29.

Louis Jensens ”2 kroner og 25 øre” fra 2010 handler om en 14-årig dreng, der er vred over verdens uretfærdighed og derfor sætter sig for, at han vil gøre noget godt. For 2 kroner og 25 øre kan man ernære et barn i Afrika én dag. For 225 kroner kan man redde det samme barn fra at dø. Med denne viden for øje påbegynder bogens hovedperson projektet med at samle penge ind. Et projekt han refererer til som ”den nye ordning”.

28492731

Først beslutter han sig for kun at gå i skole hver anden dag, de resterende dage tager han et arbejde i Super Brugsen. Lønnen han tjener, samler han først i DSK (De sultne børns kasse), hvorefter pengene herfra løbende sendes af sted til Afrika. Drengen synes dog, at han bør gøre mere, og metoderne, han gør brug af i den gode sags tjeneste, bliver mere og mere ekstreme. Han stjæler halvdelen af sin fars skjorter og donerer dem i en udlandscontainer, han tager sin fars kontokort og overfører penge til velgørende formål, og han begynder at stjæle fra H&M, Magasin og alle de andre butikker på strøget for derefter at sælge varerne videre til hælere. Hver en mønt han samler ind, sender han til de underernærede børn i Afrika. Det hele kulminerer i et tyveri af en lastbil fyldt med mad, som hovedpersonen og hans kæreste, den modige Anne, kører af sted i. Kursen er sat mod Afrika. Turen ender tragisk og man må som læser spørge sig selv: hvad nytter det hele?

Selvom hovedpersonens undervejs konfronteres med sine handlinger af både skoleledelsen og af sin far, der er dommer, fortsætter han ufortrødent sit projekt. Faren siger til drengen, at han skal tænke over, hvad retfærdighed er og huske at gøre det rigtige. Ifølge faren er det rigtige, hvad der står i loven, for drengen er det langt mere komplekst.

Temaet i bogen er uretfærdighed i verden, en uretfærdighed, der gør, at livet kan synes meningsløst. Bogens hovedperson forsøger at tage ansvar, han forsøger at finde en mening med livet. Intentioner bag hans Robin Hood inspirerede handlinger er gode, men det betyder ikke, at de kan retfærdiggøres. Fortællingen konfronterer læseren med spørgsmålet: hvor langt bør man gå for at hjælpe andre?

 

Tre venner

”Da den skarpe kniv forsvandt bag en brændenælde, følte det lille fingerbøl sig frygtelig ensom. Der gik et sug af savn og smerte gennem det store hulrum indeni, og hun rejste sig op. ”Vent!” råbte hun. Og da hun rejste sig for at løbe efter den skarpe kniv, løb den lille træhest efter dem, men langsomt. For husk: benene var jo af træ.”
”Tre venner”, s. 18-19.

Louis Jensens ”Tre venner” fra 2013 er fortællingen om tre venner; en lille rød træhest, et smukt fingerbøl, der taler sønderjysk og er meget pligtopfyldende og en skarp kniv fra udlandet. Sammen tilbringer de sommeren på en bakketop, hvor de kigger på skyer. Træhesten fortæller sine to venner om, hvor skyerne kommer fra, og hvor de er på vej hen, den skarpe kniv viser de andre, hvad skyerne forestiller, mens det smukke fingerbøl noterer det hele ned i en sort notesbog.

Men en dag er himlen skyfri, og den skarpe kniv beslutter sig for at rejse ud i ”den hvide verden”. Men det med at rejse ud i den hvide verden er en skræmmende tanke for den røde træhest og fingerbøllet, for de har ikke ligesom den skarpe kniv været der før. Den skarpe kniv har ikke taget mange skridt, før fingerbøllet føler sig ensom. Hun beslutter sig for at rejse med ham, og den røde hest følger trop.

50798224

Sammen rider de af sted på hestens ryg ud mod ”den hvide verden”. Men da den røde hests ben er korte og helt stive efter at have siddet hele sommeren i græsset på bakken, tager det de tre venner hele natten at nå ned for enden af bakken, hvor der ligger et hvidt hus lavet af sukker. ”Det er den hvide verden”, fortæller den skarpe kniv sine venner, og de beslutter sig for at flytte ind i huset.

På rejsen har den skarpe kniv forelsket sig i det smukke fingerbøl, og derfor vil han da også, at de to skal bo sammen ovenpå i sukkerhuset. Men det ender ikke lykkeligt, for fingerbøllet gengælder ikke den skarpe knivs følelser. For efter de tre venner er flyttet ind i det hvide sukkerhus, har hun i stedet forelsket sig i den røde træhest, og den røde træhest har ligeledes forelsket sig i hende. Den skarpe kniv bliver rasende og skærer benene af den røde træhest og smider fingerbøllet ud af vinduet. Derefter skærer han deres fælles hjem op til sukkerknalder, som han rejser til Amerika for at sælge.

”Tre venner” er en fortælling om venskab, kærlighed og jalousi. For tre er som bekendt en for meget, når det kommer til det der med kærligheden.

Bogen er en billedbog til børn i indskolingsalderen og er illustreret af Hanne Bartholin.

 

Kong Knap og bamsens forsvundne øje

”Mens vore venner går ind i troldeskoven, og admiralen bliver udspurgt af Kong Hare om, hvor fornem ham er, vil jeg hurtigt fortælle dig om visse mærkelige ting. Det er der også tid til, for det første stykke vej ind i skoven er nemlig overhoved ikke farligt.”
”Kong Knap og bamsens forsvundne øje”, s. 85.

Louis Jensens ”Kong Knap og bamsens forsvundne øje” (2013) er et eventyr om en hemmelig troldeskat, der er gravet ned dybt inde i Den Vildeste Skov (som ligger i Norge).

Men skatten er ikke nem at finde, faktisk er det kun en enøjet bamse, der ved besked om, hvor den ligger begravet. Men bamsen kan ikke finde skatten, før den får sit andet øje tilbage, for med et øje kan den kun se den halve verden. Heldigvis finder den nysgerrige og meget venlige Kong Knap bamsens andet øje.

50681564

Sammen med bamsen, en lille pige i en blå kjole, som bærer på en hemmelighed, en indbildsk hare, der gerne vil være kejser og harens tremands-harekor, der kan en sang til hver en lejlighed, drager Kong Knap ud for at finde skatten. Undervejs møder de en række forhindringer, blandt andet en bolsjemaskine, der er gået helt amok, en rosen-tryllehave, hvor det nok er let at komme ind, men ikke helt så let at komme ud igen. Og så er der også de tretten trolde, den ene værre end den anden. Troldene er på jagt efter bamsen, så de selv kan få fingrene i skatten.

Men den lille selskab møder også en række hjælpere på deres vej, herunder et fugleorkester, en admiral med et skib og en lille mand, der bor under jorden sammen med 25 muldvarpe. Han kan ikke tale og skriver derfor sine ord på en tavle.

”Kong Knap og bamsens forsvundne øje” er et klassisk eventyr, hvor de gode kæmper mod de onde, men det er samtidig et eventyr, der er bygget op efter barnets logik og fantasiverden, hvor det med løse ender ikke kommer sig så nøje. Der er altid en god forklaring, som fortælleren gerne afbryder fortællingen for at få på plads.  

Fortælleren er i det hele taget meget solidarisk over for sin læser. Han henvender sig også ofte direkte til læseren for at sikre sig, at han har dennes fulde opmærksomhed. Eksempelvis med sætninger som: ”Måske ved du ikke, hvad en admiral er, men hør nu efter, og om lidt er du lidt klogere” og ”Men det husker du sikkert godt, så det behøver jeg ikke fortælle igen”.

Bogen er illustreret af Line Wegger.

 

Genrer og tematikker

Tematisk beskæftiger Jensen sig blandt andet med forholdet mellem det gode og det onde. Det onde møder vi blandt andet i form af de 13 trolde i ”Kong Knap og det forsvundne øje” eller i ”Karl Kluge og ondskaben”, hvor Karl og Georg er i kløerne på ondskaben i form af den ansigtsløse mand. De to drenge forsøger at finde ud af gåden om verdens ondskab: hvad består ondskaben af, og hvorfor opstod den?

Det gode findes blandt andet i morens godhed i ”Den frygtelige hånd” og i hovedpersonens intentioner om at hjælpe de sultne børn i Afrika i ”2 kroner og 25 øre”. Men det gode er også kærligheden. Den findes blandt andet i ”Karl Kluges dobbelte skattejagt”, hvor vennerne Karl og Georg begge er forelskede i Lisbeth, og venskabet sættes på spil eller snarere Karls liv i kampen om pigen. Pigerne i Jensens fortællinger bliver af fortællingens drenge typisk beskrevet som både frygtløse og fantasifulde, ofte repræsenterer de nogle karaktertræk, som drengene ikke i samme grad er i besiddelse af, og derfor er drengenes fascination af pigerne meget stor.

Om ondskaben og kærligheden i sit forfatterskab har Louis Jensen selv udtalt: ”Man kan blive så frygtelig vred over al den ondskab – og måske er det netop det, der gør, at jeg skriver. En slags brændstof ligesom kærlighed. Ondskab har hermed sin modpol til kærligheden, i hengivelsen. I alle mine historier ligger der et lag under handlingsoverfladen med kærlighed, en hengivelse, en længsel.” (Bent Rasmussen: Børne- og ungdomslitteratur – Portrætter af 14 danske forfattere. 2005).

Forfatterens kærlighed til naturen spiller også en afgørende rolle i hans bøger, ikke mindst naturen omkring Limfjorden og fødebyen Nibe. Dyr har også en afgørende rolle, ofte som venlige og hjælpsomme skabninger med menneskelige egenskaber. I Krystalmand-serien spiller eksempelvis kragen en væsentlig rolle, den er med gennem historien og kommenterer begivenhederne i ny og næ. Også den har menneskelige egenskaber, den har nemlig trods sin indbildskhed også situationsfornemmelse.

Et andet fællestræk i Jensens fortællinger er, at særlige symboler går igen. Der er både Gud og englen, som typisk fungerer som vejviser i kampen mellem godt og ondt. I ”Skeletter på hjul” møder Martin englen i sine drømme, hun fortæller ham, at der er håb. 

Derudover indgår der ofte løsrevne legemsdele, herunder hjerter. Hjertet optræder eksempelvis i ”Den fortryllede by”, hvor en dreng finder et stort hjerte, kravler gennem dets kamre og samler enkeltdelene til et kæmpemæssigt drengemonster. Ligesom dyrene og de mange tal, der indgår i Louis Jensens fortællinger, synes de løsrevne legemsdele også at have menneskelige egenskaber.

De fire elementer jord, ild, luft og vand optræder også ofte i Jensens fortællinger. Ild indgår som symbol på ondskab, eksempelvis da Martin i ”Skeletter på hjul” møder en lille dreng med sorte vinger og øjne, der er så røde, at det ser ud, som om der er ild i dem.

I Jensens fortællinger bringes hovedpersonen ofte på en rejse eller en jagt efter et bestemt mål, en rejse som kan ses som symbolet for en søgen på helhed.

Den fantastiske genre med dens tilhørende groteske træk, som Jensen indskriver sig under, appellerer typisk til børn, idet børn ofte har lettere ved at tage fantastiske elementer for gode varer. Men samtidig er Jensens bøger ofte også tilført et dybere lag og referencer, herunder både intertekstuelle og metafiktive, som ikke nødvendigvis er så lige til for det enkelte barn. Jensen selv beskriver sine fortællinger som en kombination af enkeltheden og det komplicerede. At fortællingerne kan læses på flere niveauer, gør dem relevante for både børn og voksne. (Steffen Mossin: På sporet af den tabte historie, 2. ’Kra kra digter vigter, skreg kragen rustent’. 1989).

Jensen sprænger normalsprogets konventioner og rammer, og umulighederne og absurditeterne i sproget er med til at gøre fortællingerne humoristiske. Samtidig skriver Jensen i et stramt sprog, som er blevet beskrevet således: ”Han (Jensen) er en lyriker, der er blevet prosaist, men skriver i lyrikkens stramme rammer. Han sletter mere, end han tilføjer, deraf den stramme form. Han ændrer kun i detaljerne”. (Gunnar Jakobsen: Louis Jensen. 1997). Historierne afslører ikke alt, meget er overladt til læserens fantasi, og det gør, at man læser ham med stor nysgerrighed.

Jensens landskaber er til at tage og føle på og meget levende beskrevet - husene er mere end bare fire vægge, tag og gulv, en dør at komme ind af - der dufter af grønne enge, råddent tang, og fjorden blinker blåt.

Man skal kunne mærke, at der er følelser for naturen, ellers er det en forkert historie, siger Louis. Egentlig handler det om at holde af verdenen og menneskene. Hvis hjertet er med, involverer det alting.

 

Beslægtede forfatterskaber

Jensens fortællinger kan typisk placeres under genren fantastiske fortællinger, hvor det er sammensmeltningen mellem fantasien og den virkelige verden, der tilsammen danner fortællingens rum. For at nå til fantasiens verden må hovedpersonen typisk træde igennem en form for port. Dette træk kender man fra Lewis Carrolls ”Alice i Eventyrland” (1965), hvor pigen Alice følger efter en talende kanin og falder ned i et hul, som fører hende til en mystisk verden, hvor alt kan ske. Jensen har samtidig det til fælles med Carroll, at dyrene i fortællingen har menneskelige egenskaber, og at de tillægges en væsentlig rolle for hovedpersonens rejse. I bogen ”Hjerterejsen” hedder en af Jensens figurer sågar Alice, som hovedpersonen i ”Alice i Eventyrland”. Alice er en dreng med vinger, som hovedpersonen møder på sin vej. Alice peger ud af mod bogens forfatter, i det han gør drengen (fortællingens hovedperson) opmærksom på, at fortællingen ikke bare fortæller sig selv, men at nogen har skrevet den. Alice påstår, at det er ham. Som læser bliver man klar over, at Alice ikke bare er forfatteren af historien, han er også drengen selv.

Sproget i Jensens fortællinger er kogt ned til et minimum, og teksterne giver ikke læseren svar på, hvordan alle problemer skal løses. I sidste ende må noget også være op til læseren selv. Ofte er det det, der ikke siges, der er det vigtigste. En beslægtet forfatter er børnebogsforfatter Ole Lund Kirkegaard. Ligesom Jensen bruger Lund Kirkegaard heller ikke plads på at forklare læseren det, denne selv kan udlede fra det, der i forvejen står i teksten. Denne skrivestil vidner om, at forfatteren har en stor tiltro til barnet som læser.

Endvidere skriver Louis Jensen i et H.C. Andersen-inspireret sprog, hvor han gør brug af usædvanlige koblinger af tillægsord og navneord som eksempelvis i ”Hundrede meget firkantede historier”, hvor der blandt andet optræder et firbenet løg, en højforlovet and og en flok vandrende tændstikker.


Bibliografi

Bøger for børn og unge

Jensen, Louis:
Krystalmanden. Gyldendal, 1986. 1. del af serie.
Jensen, Louis:
Tusindfuglen. Gyldendal, 1987. 2. del af serie.
Jensen, Louis:
Hjerterejsen. Gyldendal, 1988. 3. del af serie.
Jensen, Louis:
Drageflyverne og syv andre historier. Gyldendal, 1988.
Jensen, Louis:
Det grønne spor. Gyldendal, 1989. 4. del af serie.
Jensen, Louis:
Karl Kluges dobbelte skattejagt. Gyldendal, 1990. 1. del af serie.
Jensen, Louis:
Plus-Four og Katten-Skatten. Gyldendal, 1991.
Jensen, Louis:
Skelettet på hjul. Gyldendal, 1992.
Jensen, Louis:
Hundrede historier. Gyldendal, 1992.
Jensen, Louis:
Den fortryllede by. Gyldendal, 1993.
Jensen, Louis:
Karl Kluge og Ondskaben. Gyldendal, 1994. 2. del af serie.
Jensen, Louis:
Hundrede nye historier. Gyldendal, 1995.
Jensen, Louis:
Nøgen. Gyldendal, 1995.
Jensen, Louis:
Et hus er et ansigt – en bog for børn om arkitektur. Gyldendal, 1998.
Jensen, Louis:
Den kløvede mand. Gyldendal, 1999.
Jensen, Louis:
Hundrede splinternye historier. Gyldendal, 2000.
Jensen, Louis:
Den strandede mand – tolv fortællinger om havet og hjertet. Høst & Søn, 2000.
Jensen, Louis:
Den frygtelige hånd. Høst & Søn, 2001.
Jensen, Louis:
Hundrede firkantede historier. Gyldendal, 2002.
Jensen, Louis:
Luis og sølvmønten. Danida, 2002.
Jensen, Louis:
Hør her stær! Høst & Søn, 2004.
Jensen, Louis:
Den meget tørstige mor. Høst & Søn, 2005.
Jensen, Louis:
Hundrede meget firkantede historier. Gyldendal, 2005.
Jensen, Louis:
Hundrede helt & aldeles firkantede historier. Gyldendal, 2007.
Jensen, Louis:
Hallo!: flere hundrede historier. Gyldendal, 2009.
Jensen, Louis:
En historie om seks søstre. Gyldendal, 2009.
Stygge streger: en kunstbog for børn. Tekst af Louis Jensen. Klematis, 2009.
Jensen, Louis:
2 kroner og 25 øre, Gyldendal, 2010.
Jensen, Louis:
Kejserinden. Replikant, 2011.
Jensen, Louis:
Tork og Hest. Alfa, 2012.
Jensen, Louis:
Rejsen til min far. Gyldendal, 2012.
Jensen, Louis:
Halli! hallo! så er der nye firkantede historier, Gyldendal, 2012. Illustreret af Lilian Brøgger.
Jensen, Louis:
L.I.V. - en historie om forelskelse. Gyldendal, 2013.
Jensen, Louis:
Kong Knap og bamsens forsvundne øje. Gyldendal, 2013. Illustreret af Line Wegger.
Jensen, Louis:
Tre venner. Gyldendal, 2013. Illustreret af Hanne Bartholin.
Jensen, Louis:
Tork og Hest - Den store blyant. Jensen & Dalgaard, 2014. Illustreret af Pia Halse. 2. del af serie.
Jensen, Louis:
Elefanterne holdt hver gang med tarzan. Gyldendal, 2014.
Jensen, Louis:
Så er butikken åben! : nye firkanter på alle hylder. Gyldendal, 2016. Illustrator Lilian Brøgger.
Jensen, Louis:
Tork og Hest - På nye eventyr. Jensen & Dalgaard, 2015. Illustreret af Pia Halse. 3. del af serie.
Jensen, Louis:
Tork og Hest - den porcelæne danserinde. Jensen & Dalgaard, 2016. Illustreret af Pia Halse. 4. del af serie.
Jensen, Louis: Manden med nøglehullerne. Gyldendal, 2018. Noveller.
Jensen, Louis: Tork og Hest - cirkusprinsessen. Jensen & Dalgaard, 2019. Illustreret af Pia Halse.

Billedbøger

Jensen, Louis:
Zoofabetet. Alinea, 1996.
Jensen, Louis:
Hjalmars nye hat. Gyldendal, 1997.
Jensen, Louis:
Hendes Kongelige Højhed Museprinsessen. Gyldendal, 1998.
Jensen, Louis:
De bortblæste bogstaver. Gyldendal, 2001.
Jensen, Louis:
Byen hvor husene bytter plads. Høst & Søn, 2001.
Jensen, Louis:
Bogstavskolen. Gyldendal, 2002.
Jensen, Louis:
Den vrangvendte bamse. Høst & Søn, 2002.
Jensen, Louis:
Månebåden. Danida, 2003.
Jensen, Louis:
Bent og den kinesiske kasse. Gyldendal, 2007.
Jensen, Louis:
Emma og bogstaverne. Gyldendal, 2012.
Nyström, Bente Olesen: Mix & Max på arbejde. Gyldendal, 2017. Kunstner: Bente Olesen Nyström og forfatter: Louis Jensen.

Digtsamlinger for voksne

Jensen, Louis:
Bremsen i bund. Jorinde & Joringel, 1972.
Jensen, Louis:
Ich weiss nicht was soll ich bedeuten. Jorinde & Joringel, 1974.
Jensen, Louis:
Den århusianske hund. Jorinde & Joringel, 1974.
Jensen, Louis:
Den århusianske hund II. Jorinde & Joringel, 1975.
Jensen, Louis, Gorm Rasmussen og Torben Schultz:
Digtstafet, 1975.
Jensen, Louis:
25 digte. Jorinde & Joringel, 1978.
Jensen, Louis:
Aben og månen. Jorinde & Joringel, 1980.

Romaner for voksne

Jensen, Louis:
Skomagerbakken. Gyldendal, 2006.
Jensen, Louis:
At skrive på hjertets sider. Gyldendal, 2009.
Jensen, Louis:
Stjernebilleder. Gyldendal, 2015. Krimi.
Jensen, Louis: På bakken højt oppe et hvidt hus. Gyldendal, 2017. Roman.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Louis Jensen

Om forfatterskabet

Barlby, Finn:
De flammende bogstaver - om Louis Jensens strandede og kløvede mænd. Plys 15, 2001.
Romme Thomsen, Henriette:
Er det for børn? En undersøgelse af børns holdning til og vurdering af Louis Jensens "Hundrede historier" 2002 I: Jørgensen, Tom: Nedslag i børnelitteraturforskningen 3. Roskilde Universitetsforlag, 2002.
Beck Rasmussen, Line:
Ordet fanger – om voksne børnebogsforfattere og omvendt. PASSAGE – tidsskrift for litteratur og kritik nr. 52, 2005.
Jensen, Louis:
Alt andet en regelret: zen som i Louis Jensen. Plys 22, 2006.
van der Velden, Marc m.fl. (red.):
100 historier og 1 til – skrivning, fortælling & dramatisering. Undervisningsmateriale fra Corona La Balance til 4. - 6. Klassetrin. 2009.
Neimann, Lone Bæk:
Århus i Litteraturen – interview med Louis Jensen. aakb.dk, 2012-06-25.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning i bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Mossin, Steffen:
På sporet af den tabte historie, 2. ’Kra kra digter vigter, skreg kragen rustent’. Bogens Verden, nr. 2, 1989.
Jakobsen, Gunnar:
Louis Jensen. Gyldendal, 1997.
Rasmussen, Bent:
Børne- og ungdomslitteratur – Portrætter af 14 danske forfattere. Bogforlaget HER & NU, 2005.
Jensen, Eiler:
Louis Jensen – Et forfatterskabsportræt. Resen, 2006.