I 1982 debuterede Tine Bryld som skønlitterær forfatter med et brag af en ungdomsroman, nemlig “Pige Liv”, der er den første af tre romaner om teenagepigen Liv. Liv bor med sin far og mor i et parcelhuskvarter i Jylland. Hendes mor Else og faren Kaj lever i et stormfuldt ægteskab, og den 13-årige Liv må stå model til lidt af hvert. Den dårlige stemning i huset kulminerer til Livs konfirmationsfest, hvor forældrene i fuldskab gør tilnærmelser til et vennepar. Det resulterer i, at Kaj slår Else, som må revurdere sit ægteskab.
Heldigvis har Liv sine slyngveninder, Dorte og Sally, som hun får et sommerjob sammen med på en campingplads ved havet. Her nyder de at være væk fra uforstående og uforståelige forældre og at være på egen hånd for første gang. Venindetrekløveret bliver dog ramt af skærmydsler og internt drilleri, og en dag, hvor de er ved vandet, tager Dorte og Sally Livs badetøj, mens hun er i vandet. Tilfældigvis kommer i samme øjeblik en af de punkere forbi, som pigerne på frygtsom afstand har beundret. Han hjælper Liv og ænser ikke de andre piger. Han præsenterer sig som Alexander, selvom han egentlig er døbt Kåre. Alexander tilhører BZ-miljøet og er droppet ud af gymnasiet i 1.g., og hans eksotiske ydre og livsstil gør et stort indtryk på de tre piger. Men det er Liv, Alexander har kastet sin kærlighed på, og de to er vildt og stormende forelskede i de dage, der går, inden Liv sammen med sin far skal besøge sine bedsteforældre, og Alexander skal videre til Thylejren.
Det følelsesmæssige kaos, Liv er blevet kastet ud i på grund af sin forelskelse i Alexander, afhjælpes af den forstående farmor, der nok forstår, at selvom Liv for alvor er ved at gå ind i sin teenagetid, er hun på mange måder stadig et barn.
“Pige Liv” tematiserer alt det, som hører et teenageårene til: den første forelskelse, det komplicerede forhold til forældrene, og igennem fortællingen om Livs forhold til veninderne Dorte og Sally får læserne et indblik i det vanskelige spil om loyalitet i en venindeflok i en brydningstid.
Igennem Alexanders tilknytning til BZ-bevægelsen gives et indblik i samfundets holdning til en af startfirsernes mest markante subkulturer, som på tredive års afstand fremstår ganske harmløs.