Sanne Søndergaard
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sanne Søndergaard

cand.mag. Maria Roslev, 2013 og oktober 2020. Blå bog og bibliografi opdateret januar 2024.
Top image group
Sanne Søndergaard
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sanne Søndergaard debuterede med ungdomsromanen ”Kære dødsbog” i 2008. Den blev positivt modtaget både af kritikere og lærere på skoler og gymnasier. Forfatteren har siden skrevet endnu tre ungdomsromaner, og selvom bøgerne er forskellige, har de alvoren og humoren til fælles. Søndergaard skriver om tingene, som de er. Hun skriver om kærlighed, mobning og had, og hun tager livet som teenager alvorligt. Der er intet tuttenuttet over hendes ungdomsportrætter. Til gengæld giver Søndergaards sproglige stil de tunge emner et lystigt og ironisk bid.

 

137636018

Blå bog

Født: 2. april 1980 i Ikast.

Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 2004.

Debut: Kære dødsbog. Gyldendal, 2008.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Smask. Gad, 2024. (Årgang 2024).

Inspiration: Isabel Allende og H.C. Andersen.

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Jeg gider ikke skrive mere om mobning. Og jeg gider ikke bruge det ord. Mobning. Det lyder så pisse offeragtigt. Jeg gider ikke være offer. Det er mig, der styrer det her. Jeg skrider. Jeg er færdig med det her lorteliv!”
”Kære dødsbog”, s. 30.

Sanne Søndergaard er født og opvokset i 1980’ernes Ikast midt i Jylland med et klassisk parcelhuskvarter som ramme. Selv mener hun, at det midtjyske kunne have haft en helt anden betydning for hende, hvis hun var blevet født som dreng, for som hun siger i et interview til Jydske Vestkysten i forbindelse med udgivelsen af sin tredje ungdomsroman om en ung soldat i Afghanistan: ”Hvis jeg ikke havde været en pige, var jeg måske blevet en af dem” (Berit Holbek Jensen: Tæt på drengene. Jydske Vestkysten, 2012-07-19). Og med dem mener hun udkantsknægtene, som nemt går i hundene. Hun siger: ”De her fyre har ikke noget arbejde, og deres eneste mål har været at spare op til en bil. Det er ret kortsigtet. De sidder bare dér uden at komme videre, mens pigerne typisk flytter til storbyerne for at få sig en uddannelse. Så de kan ikke engang finde en kæreste.” (Berit Holbek Jensen: Tæt på drengene. Jydske Vestkysten, 2012-07-19.)

Men Søndergaard var ikke som dem, selvom hun deler deres kærlighed til biler. På hendes hjemmeside kan man læse, at hendes pt. største kærlighed: ”holder parkeret ved fortovskanten med sænket undervogn og alufælge”. Men bilen var ikke hendes eneste mål. Hun forlod Ikast efter at være blevet student fra Ikast Gymnasium i 1999. I 2004 blev hun færdig som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, og siden har hun studeret Kvinde- og Kønsstudier på Københavns Universitet.

Selvom meget af hendes arbejde efter Journalisthøjskolen har handlet om at skrive og formidle, har hun aldrig arbejdet som klassisk journalist – måske fordi hun savnede humoren i journalistikken. I hvert fald begyndte hendes karriere med stand-up – en genre, hun dog mener, minder om journalistik blot mindre nuanceret, for som hun siger: ”Jeg har altid været vild med stand-up, og det er jo egentlig meget det samme som journalistik. Det er jo at vende nogle emner på en meget skarpvinklet og spids måde. Jeg synes, at fordelen ved stand-up er, at jeg ikke behøver at være nuanceret.” (Cathrine Borup Bloch: Sanne Søndergaard: Den skarpvinklede komiker. Lixen, 2011-03-31).
 
Søndergaard siger, hvad hun mener – både i sine stand-up-shows, i sine klummer og i sine bøger. Hun vil gerne høres, og derfor var hun heller ikke i tvivl, da Gyldendal i 2008 spurgte, om hun ville skrive en ungdomsbog. Det blev til debuten ”Kære dødsbog”, og Sanne Søndergaard kunne tilføje endnu en titel til cv’et. 


I dag lever hun både som stand-up-komiker, foredragsholder og forfatter.

Kære dødsbog

”Jeg tænkte, at jeg til at starte med vil fortælle lidt om baggrunden for min død. Så kan du (fremtidige læser af den her dødsbog) selv se, hvorfor jeg lige så godt bare kan tjekke ud af det jordiske liv nu. Der er rigtig mange grunde. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Jo, altså. For det første er der Sebastian.”
”Kære dødsbog”, s. 7.

Sanne Søndergaards debutroman ”Kære dødsbog” fra 2008 handler om 14-årige Agnes, der i dagbogsform fortæller om sine sidste dage. Bogen er en slags eftermæle, som hun selv udtrykker det, og som titlen makabert antyder, agter hun at tage livet af sig på sin 15-års fødselsdag. Dødsbogen rummer dagbogens typiske genretræk med en jeg-fortæller og et kronologisk handlingsforløb. Agnes beskriver sin hverdag i afsnit og kapitler, der handler om de enkelte dage frem til hendes fødselsdag – dagen, hvor det hele skal slutte med en stor håndfuld Panodiler.

27430309

Og det er kradse sager, jeg-fortælleren Agnes har at fortælle. I skolen bliver hun mobbet på det groveste, og lærerne misforstår hendes indelukkethed. De tror, hun er tvær og på tværs, og hendes klassekammerater synes, at hun er tyk og stinker.

Hjemme hos mor og far og lillebror er livet lidt nemmere, men hun kan ikke få sig selv til at indrømme klassekammeraternes ondskabsfuldheder. Og for at gøre ondt værre, er Agnes vild med klassens kønne, kloge dreng, som styres med iskold hånd af klassens førstepige Sille, der oveni købet er primus motor i alle modbydelighederne mod Agnes. Hvem ville ikke drømme om hævn? Og hvis man alligevel skal dø, kan man vel lige så godt hævne sig – og det gør Agnes så.

Søndergaards sprog er skarpt, og hun rammer unges talesprog præcist. Trods bogens tematiske alvor er tonen både ironisk og humoristisk. Mobning er et vigtigt og vedkommende tema, som i ”Kære dødsbog” behandles ærligt, rørende og underholdende.