jesper nicolaj christiansen
Foto: Mai Frederiksen

Jesper Nicolaj Christiansen

cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013. Opdateret af Charlotte Hitzner, Bureauet, november 2019.
Top image group
jesper nicolaj christiansen
Foto: Mai Frederiksen
Main image
Christiansen, Jesper Nicolaj
Foto: Fortællingen.dk

Indledning

Hvad enten Jesper Nicolaj Christiansen skriver splatterhistorier for drenge, kras realisme eller fantasy, har han barnet i centrum. Barnet alene i verden og ofte også barnet alene over for den voksne. Fælles for børnene i Jesper Nicolaj Christiansens bøger er, at de til trods for livets forhindringer formår at handle. Måske ikke altid hensigtsmæssigt og fornuftigt, men dog stadig at handle. De skaber håb for dem selv i et ellers håbløst liv.

Det er voldsomt, skræmmende og råt, og man bliver pinagtig opmærksom på, at der bag fiktionen findes en virkelighed, der ikke forsvinder, når bogen lukkes.

 

52274907

Blå bog

Født: 17. juli 1972.

Uddannelse: Uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2008.

Debut: Æblet. Dansklærerforeningens forlag, 2008.

Litteraturpriser: Undervisningsministeriets Skriverpris, 2010.

Seneste udgivelse:  North Dakota : dér starter vi forfra. Høst, 2016.

Inspiration: Bjarne Reuter og Martin A. Hansen.

Artikel type
boern

Baggrund

””Min far sagde, at kærlighed får verden til at dreje rundt.” Jeg ved ikke hvorfor jeg siger det, lige så snart ordene har forladt min mund, lyder det tomt og åndssvagt. Catja flytter sit blik, ser direkte på mig. ”Det er løgn,” siger hun. ”Det er had, had får verden til at dreje rundt.””
”Soldater græder ikke”, s. 102.

Jesper Nicolaj Christiansen er født 17. juli 1972, og han er opvokset i den københavnske forstad Tåstrup, hvor han boede med sin mor og søster. Han påbegyndte sin skolegang i den lokale folkeskole, men skiftede i 7. klasse til Albertslund Socialistiske Lilleskole, hvor han blev præget af tidens kommunistiske strømninger. Og selvom den kommunistiske ideologi langt fra var fejlfri, appellerede fællesskabet og solidariteten til Jesper Nicolaj Christiansen, der om sin skoletid siger: ”Jeg var ikke en ubetinget fan (har altid været lidt skeptisk), men hele idéen om at ingen mobbede på skolen, at alle kendte hinanden og man hjalp hinanden, den sev alligevel ind under huden på mig og langsomt men sikkert blev jeg rød som en indianer.” (Jesper Nikolaj Christiansen: Er solidaritet mon stadigvæk et bandeord? www.jespernicolaj.com, 2010-05-13).

Jesper Nicolaj Christiansen har, siden han var ganske ung, haft en interesse for historiefortælling. En interesse der for alvor tog fart, da han arvede sin fars tegneseriesamling. Tegneseriernes blanding af billede og tekst appellerede til Christiansen, der dog stødte på en væsentlig forhindring: ”Jeg kunne desværre ikke tegne, så jeg tænkte, det næstbedste ville være at fortælle historier med levende billeder.” (Janus Andersen: Jesper Nicolaj Christiansen: Børn er jo ikke idioter. www.fortaellingen.dk, maj 2009). Udover tegneserierne er Jesper Nicolaj Christiansens anden store kærlighed film. Han har været medforfatter til en håndfuld danske film, her iblandt ungdomsfilmen ”Råzone” og familiefilmen ”Storm”.

I 2006 blev han optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur, hvor han påbegyndte det, der senere skulle blive hans debut, nemlig billedromanen ”Æblet”. Han færdiggjorde sin uddannelse i 2008 og har siden læst teologi på Københavns Universitet.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder Jesper Nicolaj Christiansen foredrag om sine bøger og underviser kommende forfattere i at skrive. Han har endvidere sammen med sin barndomsven Niklas Press Forlaget Mina, der udgiver filmbøger. Jesper Nicolaj Christiansen har tre børn og er bosiddende på Amager.

Soldater græder ikke

”Jeg græd, fordi han skulle af sted. Han sagde, at soldater ikke græder, og jeg var hans lille soldat. Han lovede at komme hjem.”
”Soldater græder ikke”, s. 23.

I 2009 udkom Jesper Nicolaj Christiansens første roman ”Soldater græder ikke”. Elektra er 11 år gammel. Hendes far har været udstationeret i Afghanistan, men er meldt savnet. Elektra er ladt alene tilbage med sin alkoholiserede mor, der mishandler hende fysisk og verbalt, og som er ude af stand til at tage vare på sig selv og sit barn. Det eneste, der holder Elektra oppe, er troen på, at faren stadig er i live.

Elektras eneste minde om faren er en soldaterhjelm. Når hun tager hjelmen på, forsvinder hun ind i en verden, hvor faren overøser hende med al den omsorg, tryghed og kærlighed, som hun mangler i den virkelige verden.

27969372

Da Elektras lærer melder moren til de sociale myndigheder, bliver hun tvangsfjernet og anbragt på institutionen Solsikken. Her møder hun pigen Catja, der bliver seksuelt misbrugt af sin stedfar, drengen Nanoq, der egentlig er for gammel til at være på institutionen, men som ingen andre vil have og søskendeparret Kenneth og Allan, der har mistet deres forældre i en trafikulykke. Men også på institutionen svigtes Elektra. Hun bliver ikke hjulpet. Hun opbevares blot.

Efter at have udkæmpet et slag mod den pædofile weekendvagt Kraterfjæs danner børnene fælles front mod de voksne. Sammen følger de Elektra ud på hendes mission for at finde sandheden om hendes far. Og selvom flugten kaster lys over Elektras fars forsvinden, er prisen børnene betaler for den lånte frihed alt for stor.

Jesper Nicolaj Christiansen benytter sig gennem hele fortællingen af antydningens kunst. Det vil sige, at han ikke udpenslende beskriver de overgreb, børnene gennemlever, men for eksempel i stedet lader et barns øjne være sært tomme. ”Soldater græder ikke” er en bog med mange tematikker, hvoraf de mest centrale er omsorgssvigt, tab og venskab. Teksten er hård og tematisk tung, og sproget er direkte og råt. Det gør læseoplevelsen meget intens, og man har som læser brug for at få de pauser, som Elektra også får, når hun flygter ind under sin fars hjelm, ind i sit helle.

Sonny Søren og spasserne

”Doktor Satan slog en høj diabolsk latter op. ”Min naive unge ven. Jeg har en hær, jeg har våben, jeg har hjerne. Hvad har du?” ”Stådreng og piskeris.””
”Sonny Søren og spasserne”, s. 55.

Jesper Nicolaj Christiansens ”Sonny Søren og spasserne” udkom i 2010. Bogen er illustreret af Tobias Enevoldsen.

Sonny Søren er på vej til Kalundborg. Det er ikke med hans gode vilje, men hans mor har lovet ham kolde kontanter for at aflægge hans stedbror en visit. Stedbroren Simon har siden et alvorligt biluheld i en ”lånt” bil boet på en institution for udviklingshæmmede.

28424590

I venteværelset på Dr. Natas’ anstalt for mentalt udfordrede møder han pigen Mona Maria, der skal besøge sin bror Helmuth. Sonny Søren og Mona Maria finder hurtigt ud af, at Dr. Natas ikke har rent mel i posen, og at han ikke tilbyder meget behandling til de udviklingshæmmede. Den gode doktor planlægger i stedet at overtage verdensherredømmet ved hjælp af sin tossehær, som han har udstyret med AK-47’ere. De eneste, der kan forhindre katastrofen, er Sonny Søren og Mona Maria. Udstyret med håndmikser, grøntsagsknive og en proptrækker går antihelten Sonny Søren til modangreb og får for en stund afværget den dæmoniske doktors planer.

”Sonny Søren og spasserne” er en splatterhistorie, der benytter sig af de for genren typiske virkemidler. Der er masser af blod, lemlæstelse og rappe replikskifter. Hovedpersonen Sonny Søren er ikke i egentlig forstand en helt, men nærmere det modsatte. Det man kan kalde en antihelt. Han besidder ingen af de traditionelle heltekarakteristika som for eksempel uselviskhed, medmenneskelighed eller et rent hjerte. Sonny Søren tænker kun på, hvad der er godt for Sonny Søren.

Handlingen er præget af et højt tempo, hvilket betyder, at man som læser drives frem i fortællingen. Der er ganske få pauser uden action, men de er til gengæld placeret, så spændingsniveauet strækkes til det yderste. Teksten suppleres af illustrationerne, der visse steder er paneler, som det kendes fra tegneserier og andre steder er integreret i selve teksten, for eksempel i form af en skudsalve. Denne måde at anvende illustrationerne på er med til at lette læseoplevelsen.

Ronin-serien

”Ronin trak det mægtige sværd, der hang ved hans side, og det begyndte straks at summe. Det var lang tid siden, det havde drukket blod, og det var tørstigt.”
”Ronin 2 – Buen”, s. 13.

Jesper Nicolaj Christiansens serie om drengen Ronin består af de fem titler ”Sværdet” (2010), ”Buen” (2011), ”Spyddet” (2012), ”Kloen” (2013) og ”Opgøret” (2013). Alle er de illustreret af Niels Bach.

En dreng vågner op i en lysning, med blodige hænder og et sværd ved sin side. Han har ingen erindring om, hvem han er, hvor han kommer fra eller hvorfor han er, hvor han er. På sværdets skede er indgraveret ”Gôsuto Mêkâ”, som betyder ’den der laver spøgelser’. Gôsuto Mêkâ blev bragt ind i denne verden af en samurai, der på sin herre, daimyoens, ordre drog til dæmonernes rige, Meifumadô. Her skulle han hente en blomst, der kunne helbrede daimyoens dødssyge datter. Men noget gik galt, og samuraien vendte hjem med sværdet, men uden blomsten og dødeligt såret.

28515146

Sværdet og drengen har en sær samhørighed, og med sensei Okamis hjælp lærer drengen at kontrollere sværdets mægtige kræfter. Drengen tager navnet Ronin, der betyder herreløs samurai, og begiver sig ud på en rejse efter sin identitet. Undervejs møder han bueskytterne  Azami og Akama, spydkrigeren Yeo og Goseki, hvis våben er to klohandsker. De ledsager ham alle i hans søgen og hjælper ham med at finde ledetråde til at opklare mysteriet om sig selv og sin herkomst. Sammen møder de mange forhindringer, og de må til sidst drage tilbage til Maifumadô, hvor det endelige opgør med dæmonernes hersker, Skyggekongen, skal stå. 
Serien om drenge Ronin er actionpræget, humoristisk og letlæselig. Sprogligt introduceres en række fremmedord og begreber med relation til Japan og feudalherresystemet, der alle redegøres for både i selve teksten og i et separat indeks bagerst i bøgerne.
Handlingen bæres fra bog til bog af mysteriet og af ønsket om at få afdækket sandheden. Ronin ved i kraft af sit hukommelsestab ikke mere end læseren, og han erfarer i takt med, at læseren erfarer. Dette betyder, at man som læser har en oplevelse af jævnbyrdighed med hovedpersonen.
 

North Dakota: dér starter vi forfra

”Jeg hopper op og slår ned med al min vægt, al min styrke og al min vrede, og rammer ham klokkerent på kæben. Min hånd går næsten igennem. Jeg kan mærke, ledbåndet bliver revet over, kan høre hans tyrenakke knække.”

”North Dakota: dér starter vi forfra”, s. 104.

I 2016 udkom Jesper Nicolaj Christiansens ungdomsroman ”North Dakota: dér starter vi forfra”, der handler om Jonas på 16, der har et talent for at slås. Efter at Jonas har tævet en dreng, får han en betinget dom og må modvilligt flytte til Taastrup sammen med sin mor og stedfaren Anders.

Jonas trives ikke i familien og er hele tiden i konflikt med Anders. Han savner sin egen far, der døde, da Jonas var 12. Han lærte Jonas at slås, at aflæse modstanderen og at udnytte pauserne i en slåskamp til at få overtaget. Jonas har gemt en af farens lp’er med musikeren Lyle Lovett. Bag på pladen har faren tegnet en ring rundt om nummeret ”North Dakota”, der er navnet på en amerikansk delstat. For Jonas bliver North Dakota et sted han drømmer om at kunne lægge volden og sorgen bag sig.

52274907

Det er meningen, at flytningen til Taastrup skal være en ny start, men Jonas kommer allerede den første dag i klammeri med en af de ældre drenge. Han møder dog også nørden Nick og den gudeskønne Sonja, som han forelsker sig hovedkulds i og bliver kærester med.

Rygtet om Jonas og hans evner spreder sig hurtigt, og snart bliver han kontaktet af Jimmy, den lokale bandeleder. Jimmy har brug for en, der vil kæmpe for ham i LMS (Last Man Standing), en slags ulovlige slåskampe, hvor man slås med bare næver og for store penge. Jonas øjner en mulighed for at skaffe penge til billetten til North Dakota, og han begynder at slås for Jimmy.

I starten går alt efter planen, men da Jonas i et anfald af jalousi tæsker Sonjas ekskæreste, ramler hele hans verden sammen. Han mister Sonja og lysten til at leve, så da Jimmy tilbyder ham en kamp uden regler og med livet som indsats, siger han ja.

Tematisk kredser fortællingen om sorg og kontroltab. Jonas kæmper for at få kontrol over sit liv, det gælder både i forhold til sorgen over at have mistet sin far og i forhold til stedfaren Anders, der vender op og ned på rollerne i familien. Kun når han slås, har Jonas en forbigående følelse af kontrol og forbindelse til sin far. Slåskampene er for Jonas en måde at håndtere det kaos, som tabet af hans far har efterladt ham i.

Genrer og tematikker

Jesper Nicolaj Christiansen har i sit foreløbige forfatterskab beskæftiget sig med mange forskellige genrer, heriblandt splatter (”Sonny Søren og spasserne”), fantasy (Ronin-serien) og kras realisme (”North Dakota: dér starter vi forfra”).

Fælles for hans bøger uanset genre er dog, at Jesper Nicolaj Christiansen altid har barnet i centrum. Og i særdeleshed barnet som handlende individ sat over for den enten inkompetente, misbrugende, omsorgssvigtende eller fraværende voksne. Dette gør sig for eksempel gældende i ”Soldater græder ikke”, hvor Elektra må klare sig selv i en verden, hvor de voksne gang på gang svigter hende. Eller i ”Sonny Søren og spasserne”, hvor de voksne viser sig at være vanvittige, krigsliderlige superskurke.

Særlig hård og rå fremstår ”Soldater græder ikke” med sin skildring af ødelagte mennesker og overgreb. Men Jesper Nicolaj Christiansen skriver ikke bare om det grusomme for det grusommes skyld. Han har en pointe. Om dette siger han selv: ”Hvorfor har jeg så skrevet en bog om så tungt et emne som tvangsfjernelser, misbrug og savn? Og hvorfor skal vores små velernæret poder læse om noget så tungt? Fordi det er godt at reflektere. De fleste danske børn ved, at verden er ved at gå under, men de aner ikke, at der er børn i Danmark, som sidder uden mor og far, anbragt på institutioner, med et konstant savn og en følelse af være blevet glemt. Ikke bare af mor og far, men af verden. Og hvorfor skal vores børn så vide det? Hvorfor ikke bare lade dem leve i troen på, at alt er som i en Astrid Lindgren bog og at det altid er hvid jul? Fordi med en bevidsthed om, at andre har det anderledes, følger enten en trang til at gøre noget ved det eller en påskønnelse af det man har.” (Jesper Nikolaj Christiansens takketale. www.lærerværelset.dk, 2011-02-09.)

Fælles for Jesper Nicolaj Christiansens karakterer er også deres evne til at skabe et håb for dem selv midt i håbløsheden. Det kan være i form af en virkelighedsflugt, som det er tilfældet i ”Soldater græder ikke”, eller i form af handling, som det er tilfældet i billedromanen ”Æblet” og i serien om Ronin.

Beslægtede forfatterskaber

Jesper Nicolaj Christiansen har i sit forfatterskab været vidt omkring genremæssigt. Men fælles for udgivelserne er et fravær af berøringsangst, når det kommer til at formidle såkaldte tunge emner til børn og unge.

Denne tilgang til formidling af traditionelt tabuiserede eller vanskelige emner deles af forfatteren Oscar K. Ligesom Jesper Nicolaj Christiansen udfordrer han den gængse opfattelse af, hvad der er god tone at servere for børn og unge. Oscar K. har skrevet en mængde bøger for børn og unge i billedbogsformat om så forskellige emner som aborter og misfostres jagt på et navn og en identitet (”De skæve smil”), selvmord og medlidenhedsdrab (”Idiot!”), døde, hjemløse børn (”Børnenes bedemand”) og om overgangen fra barn til voksen skildret som en koncentrationslejr (”Lejren”).  

Fælles for de to forfattere er også deres brug af illustrationer som supplement til og udvidelse af teksten. Oscar K. har arbejdet sammen med mange forskellige illustratorer, men har i en årrække haft et særligt samarbejde med illustrator Dorte Karrebæk. Karrebæks illustrationer smelter ofte fysisk sammen med teksten, men kan også bibringe teksten en ny dimension, når der i illustrationen udfoldes noget, der ikke udtales i teksten.

Dette er for eksempel tilfældet i bogen ”Idiot!”, hvor den evnesvage dreng Augusts gåtur med sin mor tekstmæssigt strækker sig over et par timer, mens den i Dorte Karrebæks illustrationer skildres som et livsforløb, startende med en lille dreng for at slutte med en voksen mand. Den fysiske udvikling kommer således til at stå i skærende kontrast til Augusts stagnerede mentale udvikling, hvilket giver fortællingen et ekstra lag. Det er utrolig effektfuldt og et godt eksempel på, hvordan tekst og illustration i forening kan skabe en helt unik læseoplevelse.

Bibliografi

Ungdomsbøger

Christiansen, Jesper Nicolaj:
Æblet. Dansklærerforeningens forlag, 2008.
Christiansen, Jesper Nicolaj:
Robert og Robotten. Gyldendal, 2008.
Christiansen, Jesper Nicolaj:
Kaptajn Blod. Gyldendal, 2009.
Christiansen, Jesper Nicolaj:
Soldater græder ikke. Høst og Søn, 2009.
Christiansen, Jesper Nicolaj:
Sværdet. Forlaget Carlsen, 2010. (Ronin, 1).
Christiansen, Jesper Nicolaj:
Sonny Søren og spasserne. Gyldendal, 2010.
Christiansen, Jesper Nicolaj:
Buen. Forlaget Carlsen, 2011. (Ronin, 2).
Christiansen, Jesper Nicolaj:
Spyddet. Forlaget Carlsen, 2012. (Ronin, 3).
Christiansen, Jesper Nicolaj:
Kloen. Forlaget Carlsen, 2013. (Ronin, 4).
Christiansen, Jesper Nicolaj:
Opgøret. Forlaget Carlsen, 2013. (Ronin, 5).
Christiansen, Jesper Nicolaj: North Dakota : dér starter vi forfra. Høst, 2016.

Om forfatterskabet

Links

Hvor man blandt andet kan læse mere om hans bøger og filmprojekter.
Interview med forfatteren hvor han blandt andet fortæller om sin fascination af tegneserier og om sine letlæsningsbøger ”Robert og Robotten” og ”Æblet”.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jesper Nicolaj Christiansen

Kilder citeret i portrættet