sanne munk jensen
Foto: Robin Skjoldborg

Sanne Munk Jensen

stud. cand. comm. Signe Juul Kraft, iBureauet/Dagbladet Information, 2007. Opdateret af cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, 2015.
Top image group
sanne munk jensen
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Munk Jensen, Sanne
Foto: Nabaz Anwar

Indledning

Nettos slavevodka, papfædre og en pendulsvingende popo. Med et dynamisk, direkte udtryk skriver Sanne Munk Jensen sig ind i en moderne ungdomslitteratur, hvis vigtigste opgave synes at være at karakterisere og sympatisere med en generation, som både er hæmmet af og velsignet med et utal af muligheder og valg. Efter debuten ”Nærmest hinanden” (2002) vakte hun endnu større begejstring med ”En dag skinner solen også på en hunds røv”. Sammen med Glenn Ringtved har hun skrevet ”Dig og mig ved daggry”, som er en barsk og gribende historie om et ungt kærestepar, der begår selvmord.

 

47054621

Blå bog

Født: 1979 i Skagen.

Uddannelse: Cand.mag. i medievidenskab og nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet.

Debut: Nærmest hinanden. Gyldendal, 2002.

Litteraturpriser: Gyldendals store Børne- og Ungdomspris, 2007. Orla-prisen, 2008. Kulturministeriets Børnebogspris, 2013.

Seneste udgivelse: #Parisjetaime. Gyldendal, 2019. Novelle.

Inspiration: Morten Nielsen, Per Petterson og Virginia Woolf.

 

 

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Lørdag aften flintrer man rundt med glittersmurt kavalergang, pendulsvingende popo og selvtilliden helt fremme i stiletterne, imens man enten kinddanser med enhver ligestillet divadronning eller takker nej til dans eller drink med en eller anden fyr, som altså bare er for langt under lavmålet. Så kommer søndagen. Med bræk, bollehår og bæånde. Det er som en slags kæmpe girokort, man fysisk må betale af på for at bringe ligevægt i regnskabet og ugen i harmoni. En bøde for at skeje ud.”
”Nærmest hinanden”, s. 6.

Sanne Munk Jensen blev født i 1979, voksede op i Skagen og husker sin barndom med en lillebror og forældrene, der begge er uddannede folkeskolelærere, som ”meget lykkelig og med syv ugers sommerferie og cykelture.” (Karen Margrethe Schelin: ”Overliggeren må godt sidde højt”. Berlingske, 2007-06-27).

Allerede tidligt blev Sanne Munk Jensen klar over, at hun havde et særligt talent for at skrive, hvilket også blev bemærket af hendes lærere i folkeskolen på Hedeboskolen og senere hen på Frederikshavn Gymnasium, hvor hun tog sin sproglige studentereksamen. Lærernes opbakning har ikke kun givet den unge forfatter en vis selvtillid, men også et møde med den paralyserende præstationsangst: ”Jeg har haft nogle fantastiske dansklærere, og jeg har i det hele taget haft megen rygvind hele vejen igennem. Så meget, at jeg nogle gange kan blive grebet af hybrisangst og tænke, at det kun er et spørgsmål om tid, før nogen finder ud af, at jeg ikke kan noget. At der pludselig er nogen, der råber: »Jamen, hun har jo ikke noget tøj på!« Som forfatter er ens succes på en måde lagt i andre folks hænder – i hvert fald indirekte. Man bliver hele tiden lagt ud i plenum.” (Karen Margrethe Schelin: ”Overliggeren må godt sidde højt”. Berlingske, 2007-06-27).

Skrivetalentet og -lysten voksede med årene, og i 2000 deltog Sanne Munk Jensen i en skriveworkshop hos Forlaget Carlsen, hvor hun arbejdede med en idé, som resulterede i hendes forfatterdebut i 2002, ungdomsromanen ”Nærmest hinanden”. I 2007 blev den fuldt op af succesen ”En dag skinner solen også på en hunds røv”, som hun vandt Gyldendals Store Børne- og Ungdomspris for samme år. Det er blevet til flere bøger, senest ”Tag gaden tilbage” (2019), der er skrevet i samarbejde med forfatterkollegaen Sarah Engell. Sanne Munk Jensen er uddannet cand.mag. i medievidenskab og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet, skriver kortfilm og arbejder som filmmanuskriptkonsulent.

Nærmest hinanden

”Ved siden af sengen har jeg med det yderste af to fingerspidser fået papirkurven trukket ind i betryggende nærhed, hvis nu mavesækken pludselig gør alvor af sin trussel og sender sit indhold af slavevodka, Nettos svar på Sprite og en vel cirka halvt opløst rullekebab retur. Meget tyder på, at den godt kunne finde på det.”
“Nærmest hinanden”, s. 7.

Ungdomsromanen “Nærmest hinanden” fra 2002 handler om den 16-årige pige Mille, der er håbløst forelsket i player’en Jack, er bedste veninde med Kamma og har sin faste støtte i barndomsvennen David. Bogens handling forløber over en sommerferie, hvor Mille har lagt planer: Hun vil blive solbrændt, score Jack, hænge ud med vennerne og forberede sig mentalt på at starte i gymnasiet, når ferien er slut. I tråd med John Lennons ord ”Life is what happens while you’re busy making other plans” forløber Milles sommer ikke helt, som hun har tænkt sig. I stedet tvinges hun til at tage sine forestillinger om sig selv og andre op til revision efter at være blevet viklet ind i et net af løgne, svigt, dødsfald og kompliceret kærlighed.

24420361

”Nærmest hinanden” fortælles af Mille selv, hvilket gør, at man som læser identificerer sig med Mille og sympatiserer med hende i alt fra hendes intenst beskrevne tømmermænd til hendes chok efter fundet af en livløs tidligere arbejdskammerat, samt alle de ambivalente følelser, hun har i forhold til David, Jack, Kamma og sine forældre.

Sproget er særdeles humoristisk og indeholder mange mere eller mindre selvopfundne udtryk, ofte brugt af Mille på en skæg og selvironisk måde. Bogen er meget ’ung’ i sit udtryk og indeholder mange bandeord og meget slang, som på en ældre læser måske vil virke påklistret. Men netop det autentiske unge udtryk er med til at gøre ”Nærmest hinanden” til en ’rigtig’ ungdomsroman.

”Nærmest hinanden” skildrer på indlevende og direkte vis typiske teenagetemaer som seksualitet, narkotika og alkohol, ugengældt forelskelse og problemer med venner, kærester og forældre. Derudover behandler romanen problematikker omkring grænser, for eksempel i forhold til sex, og skildrer på fornem vis den forvirring, usikkerhed og mangel på selvtillid, der oftest præger netop denne aldersperiode. Det er en vigtig pointe i ”Nærmest hinanden”, at teenagerens kredsen omkring egen navle er nødvendigt i en lang og svær udviklingsproces.

En dag skinner solen også på en hunds røv

“Hvis også jeg ’bare lod Amelia leve sit liv’, så var det også nemmere for min mor, for så behøvede hun ikke have dårlig samvittighed over at være den eneste, der gjorde det. Når lokummet brændte under min mor, så var vi familie, og det forpligtede, og så havde man bare at stille op med det helt store psykiske og især finansielle heppekor, og når hun så ligesom følte, at tingene kørte for hende, så var det pludselig ’hver mand klarer sit’.”
“En dag skinner solen også på en hunds røv”, s. 170.

Sanne Munk Jensens ”En dag skinner solen også på en hunds røv” (2007) handler om Alma fra Esbjerg og hendes problemfyldte forhold til sin polske og alkoholiserede mor, lillesøsteren Amelia og veninden Julie, som Alma ikke kan finde ud af, om hun har flere følelser for end kæresten Jonas.

Romanen består af to fortællespor, som kædes sammen af forskellige begivenheder og følelser. Det ene fortællespor handler om Almas tidlige ungdomsår, først på en efterskole, hvor Alma føler sig anderledes end de andre og hurtigt finder sammen med den rebelske Julie, som hun indleder et tæt forhold til. Efter opholdet på efterskolen flytter Alma og Julie ind i et kollektiv i Aarhus, hvor de også har svært ved at passe ind og må finde trøst og støtte hos hinanden.

26604990

Det andet fortællespor handler om Almas nuværende liv i København, hvor hun arbejder på en café. Alma kæmper med sin fortid og dens indirekte og direkte påvirkning af hendes liv. Hun ser syner af sin afdøde søster Amelia overalt, og minderne griber ind i hendes valg og beslutninger, f.eks. i forhold til Jonas, som hun ikke kan finde ud af, om hun skal være sammen med eller ej. Almas usikkerhed og vanskeligheder trækker stærke tråde tilbage til hendes alkoholiske mor og kaotiske opvækst. Bent er den eneste af morens mange mænd, som for en tid bliver Almas faste holdepunkt. ”En dag skinner solen også på en hunds røv” er et Bent-citat og ment som en opmuntring til Alma om, at hun nok skal få det godt en dag.

Skrivestilen er ung og direkte, og sproget er hurtigt, selvironisk og vittigt, hvilket gør, at romanen trods sit dystre tema er nem at sluge. Det, at fortællingen et stykke af vejen fortælles retrospektivt, gør at hovedpersonen har en vis distance til det fortalte og besidder en højere grad af modenhed og indsigt på fortælletidspunktet end i den beskrevne situation.

Romanen behandler temaer som identitetsforvirring, arv og miljø. Alma er tydeligvis påvirket af sin sociale arv, selvom hun forsøger at leve et andet liv end det, moren har levet. En af bogens vigtigste pointer bliver dermed, at vi alle er dybt forankret i den familie, vi kommer fra, på godt og ondt.

Satans yngel

”Jeg kiggede på pinden igen. Der var stadig to. Det var, som om nogen bare havde tegnet en ekstra streg. Som en slags joke. Hvorfor steppede jeg ikke rundt som en vingeskudt krage og holdt mig for munden og råbte ’Guud! Gud! Gud!’? Hvorfor græd jeg ikke? Hvorfor svimlede det ikke for mine øjne, og hvorfor var jeg ikke nødt til at holde fast med begge hænder nogen steder for ikke at besvime?”
”Satans yngel”, s. 24.

I 2010 udgav Sanne Munk Jensen ”Satans yngel”, der er en selvstændig fortsættelse af ”En dag skinner solen også på en hunds røv”. Alma går på universitetet og er kæreste med Tobi. Hendes veninde Trina har lige fået barn, og Tobi presser på for, at han og Alma også skal være forældre. Alma er lidt mere halvhjertet omkring projektet, men bliver hurtigt gravid. Forberedelserne til at blive forældre udspiller sig bl.a. i en morsom scene, hvor Tobi og Alma går på jagt efter den perfekte autostol i en babyudstyrsforretning. Venskabet med Trina og hendes kæreste Nicholas ændrer sig også, for de er ligesom indviet i et forældreunivers, som Alma og Tobi kun teoretisk kan tale med om, indtil de selv får barn.

28458673

Alma er i gang med at skrive bacheloropgave og har egentlig planlagt, at hun på ukompliceret vis skal være færdig med den inden barnets fødsel. Men så opstår der en gensidig tiltrækning mellem hende og Stefan, hendes vejleder på universitetet, og pludselig tvivler Alma på sit forhold til Tobi.

Almas mor døde i ”En dag skinner solen også på en hunds røv”, og det samme gjorde lillesøsteren Amelia. Almas negative opfattelse af moren gør det svært for hende selv at finde ud af moderrollen. Tobi presser på for, at Alma skal opsøge sin biologiske far, som hun aldrig har haft kontakt med. Hun har kun hans gamle sygesikringsbevis, som moren engang gav hende. Alma opsøger faren, som bor i Egå og arbejder som læge. Det bliver et akavet møde, som dog senere udvikler sig i positiv retning.

Alma er jegfortælleren, og romanen krydsklipper mellem et nutidsspor, hvor hun skal føde og tiden efter fødslen, og et retrospektivt spor, hvor vi hører om den kaotiske relation til moren og søsteren, og om hvordan hun opsøger sin rigtige far. Det er en fortælling om at skulle have et barn, om hvor svært det kan være at leve op til idylliserede forestillinger om moderskabet, samt spørgsmålet om hvordan man finder overskuddet i sig selv til at udfylde moderrollen, hvis man selv er vokset op med omsorgssvigt og fraværende forældre.

Dig og mig ved daggry

”Da de hiver os op af Limfjorden, hænger vi stadig sammen. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har ligget i vandet, det er ikke til at sige, man mister ligesom tidsfornemmelsen. En uge. Måske to. Jeg ved det ikke. Retsmedicineren har også svært ved at sige det præcist. Han vil gerne have tilladelse til at fjerne håndjernene, det bliver han ved med at snakke om, det er så skide besværligt (…).”
”Dig og mig ved daggry”, s. 7.

Sammen med forfatterkollegaen Glenn Ringtved har Sanne Munk Jensen skrevet ”Dig og mig ved daggry” fra 2013. Den handler om 17-årige Louise, der forelsker sig hovedkulds i den lidt ældre Liam, som hun møder i Aalborgs natteliv. Louise, kaldet Loui, er den søde pige, som kommer fra et pænt hjem i Hasseris, mens dansk-irske Liam har haft en mere kaotisk opvækst, moren er død, og han bor sammen med sin irske far og lillebror Jonathan. Liam har det svært med sin far, de skændes hele tiden. Louise er også i gang med at løsrive sig fra sine forældre og finder deres småborgerlige liv klaustrofobisk.

50752224

Loui og Liam flytter hurtigt sammen i en lille lejlighed, selvom Louis forældre egentlig er imod. Hun pjækker ofte fra gymnasiet, men føler sig lykkelig sammen med Liam. Det eneste problem er, at de to unge stort set ingen penge har. Liam drømmer om at være rig og uafhængig af andre, men han har svært ved at tage sig sammen til at finde et almindeligt arbejde. For at tjene hurtige penge begynder han at deale sammen med sin bedste ven Jeppe. De inddrages i Aalborgs hårde underverden, og Jeppe kommer til at skylde bagmanden Johannes for mange penge. Liam og Loui forsøger at hjælpe Jeppe med at betale gælden tilbage, men der løber hele tiden renter på, de mister kontrollen over situationen, må flygte og vælger til sidst at begå selvmord sammen. Romanens barske skildring af narkomiljøet i Aalborg vækker stærke associationer til Jakob Ejersbos roman ”Nordkraft”.

Historien bliver fortalt i to fortællespor af den alvidende jegfortæller, som er den afdøde Loui. Det ene fortællespor er et tilbageblik på det forgangne år. Det andet fortællespor handler om, hvordan Louis forældre og Liams far forsøger at leve med sorgen over deres børns død. Historien er stramt komponeret, fortalt i et realistisk nutidssprog og har et filmisk præg. Det er først og fremmest en gribende og barsk kærlighedshistorie á la Romeo og Julie eller Elvira Madigan. De unges selvmord forherliges ikke i bogen, og der er heller ingen løftede pegefingre. Det er en bog om livslyst og livssmerte, som møder de unge i øjenhøjde, taler deres sprog, ligesom bogen også antyder, at Loui og Liam kunne have forsøgt sig med andre muligheder end at springe ud fra Limfjordsbroen. 

Tag gaden tilbage

”Det var, som om byen i virkeligheden ikke brød sig om mig og bare ignorerede mig, eller i hvert fald kun lige nøjagtig accepterede min tilstedeværelse. Også selvom jeg var født her og havde boet her hele mit liv.
Hjørring var noget andet.”

”Tag gaden tilbage”, s. 14.

Ungdomsromanen ”Tag gaden tilbage” fra 2019 skrevet af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen handler om Polly fra Hirtshals, der begynder i gymnasiet i Hjørring sammen med veninden Kat. Pollys udlængsel og trang til forandring skubber hende i armene på skolens populære pigeklike, og det slår skår i det gamle venskab. Til en fest går Polly i seng med både for mange og den ”forkerte” fyr, og kliken vender hende ryggen. Ensomheden er til at tage at føle på. Polly er ikke bare udstødt af Hjørring-pigerne og veninden Kat. Hendes far og farmor forstår hende ikke, og moren mistede hun, da hun var fire. Men en dramatisk sejltur bringer både nyt lys over fortiden og giver hende modet tilbage.

46054636

Romanens prolog er en foregribelse af fortællingens katastrofe. Polly sejler oprevet og uforberedt på en kommende storm ud i sin morfars fiskekutter. Vi slipper hende, da en enorm bølge rammer båden, og så rulles hele forhistorien ellers ud. Således er romanen fortællermæssigt plotdrevet. Som læser må vi bare vide, hvad der sker med Polly.

Dialogen er et bærende element i romanen. Den er troværdig og rammende og tegner romanens karakterer. Sarah Engell og Sanne Munk Jensen rammer de unges tone lydefrit, og de ved, hvad man som ung går og bakser med. Således giver fortællingen rig mulighed for stor identifikation for målgruppen.

Miljøbeskrivelserne er sanselige, præcise og med en forkærlighed for detaljen, så det er nemt som læser at se det hele for sig. Man kan næsten mærke det salte hav og lugte den ferske lugt af fisk.

Tematisk kredser romanen om identitet, om dilemmaet i både at ville passe ind og have lov til at være sig selv. Den handler om ensomhed og tab, om normer og fordomme i et lille samfund.

”Tag gaden tilbage” er en realistisk jeg-fortælling, der gennem både spot on dialog og sanselig miljøbeskrivelse tegner et smukt portræt af en ung piges kamp for at finde sin plads i livet.

Genrer og tematikker

Sanne Munk Jensen skriver sig ind i en direkte og dynamisk ungdomslitteratur, hvis vigtigste opgave synes at være at karakterisere nutidens ungdomsgeneration. En generation, som både er hæmmet af og velsignet med et hastigt skiftende samfund med mange muligheder og valg, hvor der stilles høje krav til selvstændighed, omstillingsevne og sociale kompetencer. I Munk Jensens bøger dømmes personerne i en vis grad på deres sociale kompetencer eller mangel på samme, som får stor betydning for, hvordan deres liv udformer sig.

I ”En dag skinner solen også på en hunds røv” bryder moderen de gængse sociale konventioner ved at drikke og have skiftende partnere, hvilket gør Alma flov og får hende til at føle sig anderledes og uden for fællesskabet. Alma prøver ikke at indlemme sig i nogle fællesskaber, hverken på efterskolen, i kollektivet eller på arbejdet, men vælger derimod at holde sig til ganske få personer, Julie og Jonas. Hendes følelse af at være afskåret er med til at forstærke hendes distancerede syn på omverden og gør, at hun står meget alene med sine problemer og bekymringer.

”Satans yngel” handler om at få et barn, og Alma har svært ved at finde ud af moderrollen. Hendes egen afdøde, alkoholiserede mor kunne aldrig rigtig finde ud af at tage sig af Alma og lillesøsteren Amelia, så hun kan ikke bruges som forbillede. Veninden Trina er til gengæld et eksempel på nærmest den perfekte mor, men det virker mest som en provokation på Alma, der afviser alle hendes gode råd. Til gengæld er hun hurtig til at tilgive den biologiske lægefar, som har været fraværende i de første 25 år af hendes liv. Romanen fremstår som en modreaktion på tidens krav til mødre om, at de skal være perfekte. En omtumlet opvækst med en alkoholiseret mor, omsorgssvigt og en fraværende far har skabt så meget kaos i Almas liv, at hun tvivler på, at hun selv er i stand til at være der for sit eget barn. Slutningen antyder, at det er muligt for Alma at bryde den sociale arv og forsone sig med den familie, hun kommer fra. 

”Dig og mig ved daggry” handler om et ungt kærestepar, som begår selvmord. Forfatterparret Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved skriver om de unges selvmord og vejen dertil uden at forherlige selvmordet som løsningen på problemenerne: Vi vil selvfølgelig gerne vise, at vi synes, det er en dårlig beslutning at begå selvmord. Vi piller det ned fra martyrpiedestalen og prøver at vise, at der måske havde været nogle andre muligheder. Det er det eneste moraliserende element.” (Jeppe Bangsgaard: Unge er ikke snobbede, når de læser. Berlingske, 2014-01-17). Historien fortælles retrospektivt af den afdøde jegfortæller Louise, som fra det hinsides får mulighed for at reflektere over sine handlinger. Hun kan ikke fortryde, men historien sætter mange tanker i gang hos læseren.

Beslægtede forfatterskaber

En forfatter, der i både form og indhold minder om Sanne Munk Jensen, er David Meinke. Meinke blander ligesom Munk Jensen sine egne udtryk og slang og anvender et energisk og skiftende sprog, som gengiver ungdommens forvirring og skiftende, hurtige tankegang. Ved at opfinde egne udtryk karakteriserer forfatterne en tid, hvor friheden i sproget er stor og hvor der for eksempel frit kan blandes med andre sprog. Ligesom ”En dag skinner solen også på en hunds røv” føjer Meinkes roman ”Kaos (kys ah oh shit)” fra 2007 sig også tematisk ind i rækken af værker, der beskriver unges kamp for et meningsfuldt liv med ansvarsløse og fraværende forældre. Dette tema deles til dels med Henriette E. Møllers debutroman ”Jelne” (2007), som handler om pigen Jelne, der mister sin mor som 7-årig og vokser op i en ensomhed, som forfølger hende langt op i ungdomsårene og får hende ud på en rejse for at finde sig selv, sin fortid og sandheden om sin mors død.

Sanne Søndergaard, stand-up komiker og forfatter til flere ungdomsromaner, har en skrivestil, der med sin direkte, rå og humoristiske tone minder en del om Sanne Munk Jensens. Sanne Søndergaards bøger foregår i et realistisk ungdomsunivers, og hun skriver om mange af de samme temaer, f.eks. det at føle sig anderledes, identitetskrise, ensomhed og selvmord. Sanne Søndergaards debutroman ”Kære dødsbog” (2008) handler om 14-årige Agnete, der vil begå selvmord, fordi hun bliver mobbet i skolen. Hun skriver dagbog i dagene op til sin 15-års fødselsdag, hvor hun vil tage livet af sig ved at sluge en håndfuld Panodiler. Dagbogen bliver et vidnebyrd om, hvordan kammeraternes mobberi ødelægger hende, om vreden, afmagten og trangen til at få hævn. Romanen ”Proforma” (2011) handler om de to unge homoseksuelle, Siv og Lukas, der bliver henholdsvis ignoreret og drillet af kammeraterne, fordi de er anderledes. Da de begynder i gymnasiet, beslutter de sig for at blive kærester, de opnår accept som heteroseksuelt par, men må til sidst træffe et valg om, hvorvidt de tør stå ved, hvem de er.  

Bibliografi

Romaner

Munk Jensen, Sanne:
Nærmest hinanden. 2002.
Munk Jensen, Sanne:
En dag skinner solen også på en hunds røv. 2007.
Munk Jensen, Sanne:
Satans yngel. Gyldendal, 2010. 2. del af serie.
Munk Jensen, Sanne:
Arangutang. Gyldendal, 2012.
Munk Jensen, Sanne og Glenn Ringtved:
Dig og mig ved daggry. Gyldendal, 2013. Roman.
Engell, Sarah og Sanne Munk Jensen: Tag gaden tilbage. Gyldendal, 2019.

Noveller

Munk Jensen, Sanne: #Parisjetaime. Gyldendal, 2019. (Tidligere en del af novellesamlingen Lige nu).

Billedbog

Munk Jensen, Sanne:
Mig og så Bette-P. Gyldendal, 2009.

Om forfatterskabet

Links

Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved læser op af ”Dig og mig ved daggry”, 2014-01-13.
Steffen Larsen, børne- og ungdomsanmelder på Politiken, fortæller om ”Satans yngel” af Sanne Munk Jensen, 2011-02-02.
Sanne Munk Jensen fortæller om ”En dag skinner solen også på en hunds røv”, 2014-08-21.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Sanne Munk Jensen

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Schelin, Karen Margrethe:
Overliggeren må godt sidde højt. Berlingske, 2007-06-27.
Bangsgaard, Jeppe:
Unge er ikke snobbede, når de læser. Berlingske, 2014-01-17.

Øvrige skribenter

Cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, 2015.