Kim Fupz Aakeson
Foto: Robin Skjoldborg / Scanpix

Kim Fupz Aakeson

cand.mag. Michael Møller, iBureauet/Dagbladet Information, 2011. Senest opdateret af cand.mag. Michael Møller, Bureauet, december 2018.
Top image group
Kim Fupz Aakeson
Foto: Robin Skjoldborg / Scanpix

Indledning

Kim Fupz Aakeson har opnået national berømmelse via sine populære børnebøger og succesfulde filmmanuskripter, mens hans produktion af voksenlitteratur har stået i skyggen. Og det er en skam, for få mestrer som ham at optegne konturerne af det forvirrede menneskelige sind.

Kim Fupz Aakeson beskriver velkendte følelser som tvivl, misundelse og mindreværd med fornem nuancerigdom. Hans fortællinger befinder sig ekvilibristisk på den berømte grænse mellem det komiske og det tragiske i beskrivelser af personer, som aldrig rigtig får det, de ønsker og kommunikation, som aldrig rigtig går som planlagt. 

 

53944000

Blå bog

Født: 12. september 1958 i København som Kim Fobian Aakeson.

Uddannelse: Manuskriptforfatter ved den danske filmskole, 1996.

Debut (inden for voksenlitteratur): Min Laslo. Gyldendal, 1993. Roman.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1990. Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris, 1992. Statens Kunstfonds 3-årige Arbejdslegat, 1998. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1999. Forlaget Carlsens Børnebogspris (sammen med Cato Thau-Jensen), 2000. Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 2000. Allen-prisen, 2002. Æresbodil for sit bidrag til dansk film, 2003. Gyldendals store børnebogspris, 2010. Orlaprisen, 2014. Skriverprisen, Årets læe-let-forfatter, 2016.

Seneste udgivelse (inden for voksenlitteratur): Bådens navn. Gyldendal, 2018. Roman.

Inspiration: Ernest Hemingway, Raymond Carver.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

"Jeg har investeret talent og sved i tegneserier, billedbøger, illustration, børne- og ungdoms- og voksenromaner, teater, radioteater, jeg har skrevet og tegnet fra det hoplaglade til det sorteste, og havde døgnet haft bare et par timer mere, så havde jeg givetvis forsøgt at sætte musik til også. Flittig Lise kombineret med et vist fravær af selvkritik kaster, om ikke andet, noget kvantitet af sig."
I “Forfattere fortæller.¬ 10 essays om at skrive børne- og ungdomslitteratur".

Kim Fupz Aakeson er efterhånden blevet en mindre berømthed i Danmark. Han har leveret manuskripter til en række af nyere dansk films største succeser, heriblandt ”Den Eneste Ene”, ”Okay” og ”Prag”, mens han som forfatter har opnået stor succes med sine børnebøger, heriblandt billedbøgerne om Vitello. Et hurtigt syn på Fupz Aakesons imponerende bibliografi afslører, at han ikke blot er en af Danmarks mest produktive forfattere, men også dækker stort set samtlige genrer: han har gennem de seneste 30 år udgivet bl.a. romaner, novellesamlinger, tegneserier, skuespil og genrekrydsende bøger.

Portrættet her omhandler de romaner og noveller, Fupz Aakeson har udgivet til et voksenpublikum.

Kim Fupz Aakeson blev født i 1958 på Vesterbro i København og voksede op i Hvidovre og Albertslund. Efter studentereksamen ved Vallensbæk Gymnasium i 1977 boede Fupz Aakeson 16 måneder i Pakistan udsendt af Tvinds Rejsende Højskole. I begyndelsen af 1980’erne var han freelance illustrator for danske aviser og tidsskrifter. Hans første udgivelse i eget navn var tegneseriealbummet ”Gå løs på livet” fra 1982, mens han to år senere udgav sin første børnebog: ”Hvem vover at vække guderne?”. I 1996 afsluttede Fupz Aakeson sin uddannelse som manuskriptforfatter ved Den Danske Filmskole og har siden leveret manuskripter til både spillefilm, kortfilm, radiospil og teaterstykker.

Kim Fupz Aakeson debuterede med sin første roman for voksne, ”Min Laslo”, i 1993 og har siden udgivet yderligere ni romaner og fire novellesamlinger.

Kim Fupz Aakeson (som oprindeligt hed Fobian til mellemnavn) blev i 2005 skilt fra sin hustru gennem 20 år. Han har tidligere boet på Christiania, men bor i dag på Østerbro med filminstruktøren Pernille Fischer Christensen, hendes søn og deres fælles datter.

Min Laslo

"Der er ingen der tænker, nåh hvad fanden, hende elsker jeg vel højt de næste par måneder og så holder det nok op og så finder jeg bare en ny. Den der elsker er sikker på at elske i en evighed og ved udsigten til at få mindre tilbage end netop det, ja så knækker livet over på midten og der er pludselig åbent de forkerte steder”.
”Min Laslo”, s. 104.

Kim Fupz Aakeson debuterede i 1993 med sin første roman rettet mod et voksent publikum. ”Min Laslo” er en eksperimenterende, rørende og smukt skrevet beretning om den unge saxofonist Laslo og hans forhold til den smukke sangerinde Nicole.

En alvidende jeg-fortæller indleder med at fortælle, at han sidder oppe en sen nat og skriver, og understreger dermed fra bogens indledning, at det blot er en fortælling, han finder på: ”Den er bare et indfald sådan en sort nat hvor jeg ikke kan falde i søvn, det er ikke andet” (s. 5).

Det ligger som forudsætning for Fupz Aakesons debutroman at illustrere, hvordan man altid bliver påvirket af en historie, selvom man er bevidst om, at det blot er fiktion. Og Fupz Aakesons mission lykkes: ”Min Laslo” er en gribende fortælling, hvor man tager sig selv i at håbe det bedste for det unge par, selvom man konstant bliver mindet om, at de ikke reelt eksisterer.

Selve fortællingen har Laslo som omdrejningspunkt. Han er en ung saxofonist, som har et godt udseende, men sjældent penge. I en ikke navngivet, fiktiv storby vælter han sig i affærer, indtil han møder sangerinden Nicole. De forelsker sig og flytter sammen i hendes lejlighed, mens de begge forsøger at tjene penge og få fodfæste i byens musikscene. Mens Laslo ikke får de jobs, han håber, ender et af Nicoles demobånd i hænderne på de rette. Nicole begynder at indspille og turnere med større kunstnere. Laslo ved, at han burde være glad på hendes vegne, men misundelse og frygten for at miste Nicole betyder, at Laslo i stigende grad træffer de forkerte valg.

Fupz Aakesons beskrivelser af kærligheden og frygten for at miste den er fremragende. Med en veludviklet sans for detaljen formår han at beskrive misundelse og mistro, som de fleste kender. Man lider med den fiktive hovedperson, som desperat forsøger at få Nicole til igen at kalde ham ”min Laslo”, som hun gjorde, da forholdet var nyt. Dermed får titlen sin dobbeltbetydning: Den dækker dels Laslos kamp for at bevare Nicole og dels fortællerens indgriben, som understreger, at Laslo er hans kreation.

Lyden af Eva

”En ny tid udelukker altid den gamle, Pigen kunne ikke gå tilbage og være som før, hendes krop tillod det ikke. Så hun spillede fnisende for de andre fnisede og hun konspirerede fordi det nu engang var konspirationer og ikke dukker der var inde i varmen."
”Lyden af Eva”, s. 81.

Ligesom debutromanen er ”Lyden af Eva” fra 1994 ikke mindst en bog om at skrive. Jeg-fortælleren er en nogen-og-tredive-årig forfatter, som har oplevet succes med sine tre tidligere bøger. Da han savner inspiration til sin fjerde, ringer han til kontaktlinjen 159 for at afsøge de historier, der kan gemme sig der. Næsten uden at gøre sig det bevidst ender han med at udgive sig for at være en ung kvinde, Eva, da han får en mandlig person, Adam, i røret. Det bliver indledningen på en lang række samtaler, som gradvist eskalerer.

Den bibelmetaforik, som hovedpersonernes navne mere end antyder, lader sig langsomt udfolde: Kvinden der forråder manden. I ”Lyden af Eva” er paradokset, at kvinden slet ikke er kvinde. Den bibelske metaforik er mere en underfundig baggrund til en historie om leg med kønsidentiteter og ikke mindst faren ved at udviske grænsen mellem virkelighed og fiktion.

I sine daglige samtaler med Adam begynder fortælleren at opdigte Evas fortid. Han skriver hendes fiktive historie, som for Adam fremstår som sandheden om en tragisk kvindeskæbne. En fiktiv Eva, som knuser alle mænd, hun kommer i nærheden af; en bibelsk parabel og moderne Pandora i én.

Langsomt skrider grænsen mellem fiktion og virkelighed. Evas historier og de stævnemøder, ”hun” sætter op med ham, begynder at påvirke ham. Mens Adam tigger om et reelt møde med den Eva, han møder i telefonen, bliver han mere og mere rådvild frem mod romanens dramatiske finale, hvor grænsen mellem virkelighed og fiktion bryder helt sammen. Fortælleren bliver til tider nærmest fanget af sin egen kreation, hvilket stilistisk underbygges af, at vi aldrig hører fortællerens navn. Det eneste navn, han går under, er det pigenavn, han har givet i en telefonsamtale: Eva.

”Lyden af Eva” er en fængslende, unik og meget poetisk roman om grænsen mellem fiktion og virkelighed. Ligesom i ”Min Laslo” er romanens omdrejningspunkt skaberværket, og den måde enhver modtager vil opleve fiktionen på.

Læseren

”Drengen kigger ned og svarer ikke. Harry fnyser og går mod døren. Han forstår ikke at han slingrer og skal koncentrere sig om at flytte sine ben. ”Du tænker på, at det var her din bror opdagede dig med hans kone”. Nogen kører ned langs Harry Juuls rygrad med en lillefingernegl og slutter af med at tage et koldt greb om hans nosser”.
”Læseren”, s. 11.

Mens der kun gik et enkelt år mellem Fupz Aakesons to første romaner, skulle der gå fire, før hans tredje roman så dagens lys. I mellemtiden afsluttede han Filmskolens manuskriptuddannelse, hvilket påvirker hans romanproduktion, både hvad angår persongalleri og skrivestil. Jeg-fortælleren forsvinder ud af hans romaner, mens sproget bliver mere nøgternt. Med ”Læseren” fra 1998 lanceres den krydsklipning, som kommer til at dominere hans senere romaner. Her klippes mellem korte del-afsnit og ofte også mellem forskellige hovedpersoner.

22036602

Fupz Aakesons tredje roman kan kaldes en flettefortælling. Vi møder en række skæbner, hvis veje krydser hinanden på kryds og tværs i løbet af romanen. Romanens omdrejningspunkt er den aldrende tryllekunstner Harry Juul. Vi møder Harry, da hans bror dør, og Harry arver hans hus. Da han besøger huset med henblik på at sælge det, opdager han, at en 15-årig dreng stadig lever på det værelse, som han havde lejet af Harrys bror. Den 15-årige Bent er en indelukket, sky person, men Harry fatter for alvor interesse for drengen, da han erfarer at Bent kan læse tanker. Harry, hvis trylleshows ikke længere er nogen stor succes, aner uanede karrieremuligheder i at samarbejde med drengen med de overnaturlige evner. Mens Bent i starten er modvillig, og Harrys primære interesse i drengen er få den succes, han føler han har fortjent, udvikler de to langsomt et nært forhold til hinanden.

Historien om det umage par står som fortællingens primære fokus, mens læseren samtidig bliver indviet i en række andre personers hverdag. Deres veje mødes på kryds og tværs op mod bogens dramatiske finale. Gennem en alvidende 3.-personsfortæller får vi indsigt i en lang række personers tanker. Fupz Aakeson opnår herved den effekt, at vi ofte får den samme historie fra flere vinkler.

”Læseren” er på sin vis en dannelsesroman. Alle romanens personer udvikler sig i løbet af fortællingen og lærer noget om sig selv. Trods et vist tragisk snit er det en feel-good-roman, hvor mennesker forandrer sig til det bedre gennem mødet med andre mennesker. 

Mellemvægt

"Der var stille meget længe, syntes Troels. Men han vidste ikke hvad han skulle sige, han havde aldrig set en bokser der var så berømt som Michael Nedergaard. ”Er der nogen der kender mig? spurgte Michael Nedergaard ud i luften”.
”Mellemvægt”, s. 195.

Hvis man kender en lille smule til boksesportens vægtklasser, giver titlen en indikation af det persongalleri, som udgør Kim Fupz Aakesons længste roman. ”Mellemvægt” fra 2002 foregår inden for og ikke mindst uden for ringen i københavnske boksemiljøer.

Vi følger fem mænd omkring de 30 gennem deres forskellige kampe med indre dæmoner. Michael er en tidligere bokser, som i bogens indledning vågner op med hukommelsestab efter en bilulykke. Da han langsomt genvinder sin realitetssans, sætter han sig for at finde ud af, hvem han var før ulykken.

24096793

Svend og Bjarne har deres hverdag i bokseklubben CIK på Christianshavn og kæmper begge med personlige og ægteskabelige problemer.

Bjarnes bror Troels er lettere retarderet og bor stadig hos sin mor i en alder af 28. Den eneste hovedperson, som ikke er direkte forbundet med boksning, er Karsten, som i romanens begyndelse bliver løsladt fra fængslet efter en 4-årig voldsdom.

Romanens alvidende 3.-personsfortæller lader os få indsigt i, hvilke tanker de fem mænd gør sig. Fupz Aakeson benytter igen krydsklipning til effektivt at vise, hvorledes samtaler kan opfattes forskelligt af forskellige personer. Gentagne gange bliver vi gjort bevidste om forventningerne til et møde hos én person, mens vi senere erfarer, hvordan dette møde udfolder sig fra en andens perspektiv.

Fortællemæssigt skifter synsvinklen løbende mellem de fem hovedpersoner, og afslører gradvist den fortid, som binder dem sammen.  ”Mellemvægt” udfolder sig dermed nærmest som et puslespil, hvor brikkerne langsomt falder på plads. 

X

”Det skulle sikkert lyde morsomt, men hun arbejdede alvorligt, nulrede, hun ville have mere og lidt efter fik hun det også, hun red ham og tænkte på David, Molly, Paul, hele banden lurende udenfor bilen, se jeres sjælesørger, se hvad hun kan, ride sin gifte stodder og hyle som et svin."
”X”, s. 133.

I romanen ”X” fra 2003 skal man ikke bladre ret langt for at regne ud, at titlen på Kim Fupz Aakesons femte roman nærmere henviser til romertallet 10 end til bogstavet. De Ti Bud udgør titlerne på romanens ti kapitler og danner en næsten usynlig struktur gennem fortællingen om hjertelægen Martin og psykologen Jenny.

Afviklingen af De Ti Bud er både raffineret og diskret. Uden afslørende kapiteltitler havde de færreste opdaget den bibelreference, som snor sig gennem romanens hændelser. Afsnittet ”Du må ikke dræbe” omhandler  Jennys hund, Billy Clinton, som bliver stødt til hvile pga. sygdom. ”Du må ikke have andre guder end mig” omhandler Jennys problem med at spille andenviolin i Martins liv. ”Du må ikke bedrive hor” kunne have være navnet på stort set hvert eneste kapitel, da Martins utroskab går som en rød tråd gennem romanen. Beskrivelsen af Martins og Jennys hverdag antyder, at moderne livsførelse konsekvent gør brud på De Ti Bud.

24952010

Martin er læge på et hospital i København, er gift med arkitekten Hannah, og har en affære med den privatpraktiserende psykolog Jenny. Om end hun ikke indrømmer det, drømmer Jenny om mere med Martin end blot en affære. Ved et tilfælde modtager Jenny Hannah som patient i sin psykologpraksis, og den jaloux Jenny benytter sig af sin position til at udnytte den information, hun får om Martin og til at så mistro i Hannahs sind.

”X” udfolder sig som et underspillet trekantsdrama mellem disse personer, som alle er midt i trediverne. 3.-personsfortælleren lader os få indsigt i Martins og Jennys tanker, mens Hannahs blotlægges gennem de samtaler, hun har med Jenny i dennes psykologpraksis.

Persongalleriet i ”X” udgøres, i kontrast til forfatterens foregående romaner, af tre personer fra overklassen. Trods deres lange uddannelser opfører personerne i ”X” sig ligeså irrationelt som de lavere uddannede i hans tidligere romaner. Ja, paradoksalt nok hører netop psykologen Jenny til de mest ustabile karakter i hele Fupz Aakesons stærkt ustabile persongalleri.

Kommando Villavej

"Ulrik forsatte ridseriet på anden side af Albertslund Centeret, han var faktisk væk i timevis, og Kissen sov da han kom hjem. Han var godt træt, men havde stadig jern på. Et imponerende jern, han stod ved siden af sengen og så ned ad sig selv”.
”Kommando Villavej”, s. 100.

Om end Fupz Aakesons sjette roman ”Kommando Villavej” fra 2006 også tager udgangspunkt i krydsklipning mellem flere hovedpersoner, er det en mere dramatisk og samfundsorienteret roman end de foregående.

Romanen har tre hovedpersoner, hvis veje vi følger separat indtil de slår følge midt i bogen. Ulrik bliver en dag taget som gidsel under et bankrøveri og forandrer fuldstændig personlighed. Fra at være en almindelig familiefar bliver han besat af at undvige alt det ligegyldige og gøre en forskel. Han render ind i den tidligere overvågningsmand Mik, som efter at være blevet forladt af sin kæreste, er fanget i en nedadgående spiral af alkohol og destruktiv lyst til at ødelægge alt. Trekløveret fuldendes, da de møder Skipper, som kort forinden er blevet fyret fra sit job ved metroen og samtidig er blevet smidt ud af hjemmeværnet.

26469651

De tre desillusionerede hovedpersoner begiver sig ud i et sært uforklaret fællesprojekt: De giver sig til at ridse systematisk i alle biler, de kommer i nærheden af. Uden yderligere forklaring blive dette en slags samfundsprotest. Ulrik fordi han vil gøre en forskel, Mik fordi han gerne vil ødelægge ting og Skipper mestendels, fordi han får selskab af de to andre. Under navnet Kommando Villavej får gruppen stigende medieomtale og følgegrupper landet over gennem deres bilridsningsaktioner.

”Kommando Villavej” udfolder sig som karakterstudie: Både Ulrik, Mik og Skipper er tragiske personer, men skildringen af ikke mindst de to førstnævnte er i ligeså høj grad ironisk. Både Ulrik og Mik fremstår ufrivilligt komiske i deres hhv. idealistiske og destruktive forsøg på at gøre en forskel. ”Kommando Villavej” er en både rørende og underfundig skildring af tre desillusionerede mænd, hvis møde ender med at ændre samfundet radikalt.

 

 

Jonna er 54

”Hun siger tak for rugbrødetrugbrøddet og bliver pludselig rørt, Alice der står alene i sit køkken og bager rugbrød og tænker på Jonna, at Jonna skal have et rugbrød. Alice siger at det er da så lidt. Og så er hun ude. Jonna går tilbage til køkkenet, det er et meget lille rugbrød, hun snuser til det og den er god nok, syrligt. Jonna står ved vasken og vejer det i hånden. Så åbner hun skabslågen og lader det falde ned i skraldespanden”.
”Jonna er 54”, s. 146.

I ”Jonna er 54” fra 2009 vender Kim Fupz Aakeson for første gang siden ”Lyden af Eva” tilbage til at have én reel hovedperson. 54-årige Jonna lever et ensomt og isoleret liv uden nære venner, kolleger eller mand. Hun er pantefoged og varetager usentimentalt rydningen af gældstyngede virksomheder. Jonnas maniodepressive søn Peter, der er maler, har flere gange forsøgt selvmord, og i bogens åbning gør han det igen. Hans forlovede forlader ham, mens han ligger på hospitalet, og da han bliver udskrevet, flytter han hjem til sin overbeskyttende mor.

Peter fatter interesse for Jonnas hushjælp Katrine og vil gerne bruge hende som model til sine malerier. I håbet om at han vil få det bedre, hvis han igen begynder at male, betaler Jonna Katrine for at sidde model. Da Peter og Katrine indleder et seksuelt forhold, begynder Jonna at betale Katrine yderligere for at opretholde dette forhold, og Katrine bliver en slags prostitueret, betalt af Peters egen mor.

27693318

Mens vi følger Jonnas trivielle hverdag og hendes kamp for at gøre Peter glad, klippes der til fortællinger fra hendes ikke udpræget lykkelige barndom og ungdom. Romanen opnår ikke mindst sin dramatik gennem det næsten totale fravær af reaktion og følelser hos hovedpersonen – i sin beskrivelse af en skæbne, som lader til blot at lade livet diktere sig selv uden nogensinde at træffe nogen reelle valg. Jonna fremstår hverken frustreret og livstræt eller tilfreds og glad. Kun i forholdet til Peter udviser Jonna følelser, men her er de til gengæld så koncentrerede, at hun træffer de forkerte valg i sin iver efter at gøre Peters liv godt.

Studiet af Jonna på 54 er en foruroligende beskrivelse af en sært karakterløs hovedperson. Kim Fupz Aakesons skaber et fremragende portræt af en kvinde, der er så skræmmende grå og ordinær, at historien bliver det modsatte. 

”Hun siger tak for rugbrødet og bliver pludselig rørt, Alice der står alene i sit køkken og bager rugbrød og tænker på Jonna, at Jonna skal have et rugbrød. Alice siger at det er da så lidt. Og så er hun ude. Jonna går tilbage til køkkenet, det er et meget lille rugbrød, hun snuser til det og den er god nok, syrligt. Jonna står ved vasken og vejer det i hånden. Så åbner hun skabslågen og lader det falde ned i skraldespanden”.

Pragtfuldt, pragtfuldt!

”Måske var jeg 12, måske var jeg 13, da Mor begyndte at lægge sig ind til mig. Det startede med at hun stak af fra ham, fra en eller anden rusketur, et skænderi der var ved at gå amok …… ”Din far er et svin” hviskede hun.”.
”Pragtfuldt, Pragtfuldt!", s. 51.

Den overstadige titel bør tages med en vis ironi: Der er intet pragtfuldt over selve handlingsforløbet i Kim Fupz Aakesons ungdomsroman ”Pragtfuldt, pragtfuldt!” (2015), som skildrer et dysfunktionelt og tragedieramt alkoholikerhjem i provinsen. Tungsind og tristesse dækker bedre den grundtone, som slås an allerede fra fortællingens begyndelse, hvor vi møder Morten, romanens jeg-fortæller og omdrejningspunkt, kort efter hans mors død.

Morten er færdiguddannet automekaniker og hjælper til på sin fars værksted. Her arbejder også den polske Szymon, blot kaldet Polak. Polak ynder at bruge store adjektiver, og romanens titel er lagt i munden på ham. Han får sagt ”pragtfuldt, pragtfuldt” en del gange i romanens åbning, før faderen i fuldskab slår ham ihjel efter et skænderi. Herefter er 20-årige Morten alene om værkstedet. Hans far er fængslet, og hans mor drak sig ihjel.

51512731

Morten overtager ansvaret for værkstedet, mens han forsøger at navigere i et mindre trekantsdrama med veninden Malene, som er forelsket i ham, og Mikael, som er forelsket i Malene. Hans energi og kærlighed retter sig ikke mindst mod istandsættelsen af den bil, han fik af sin far i konfirmationsgave. Som siderne skrider frem, bliver bilen smurt, istandsat og lakeret. Den grønne Austin Healey bliver Mortens fokus i fraværet af holdepunkter.

Kim Fupz Aakesons mørkttonede ungdomsroman tager i den forstand næsten form af Dickensk dannelsesroman med Morten som det fortabte alenebarn, der skal finde fodfæste i en forvirrende ungdomstilværelse. Hans apatiske fortællerstemme og handlingslammede opførsel taler sit eget isnende sprog, mens en række tilbageblik skildrer en barndom med berusede charterture, højlydte skænderier og utroskab i familien.

”Pragtfuldt, pragtfuldt” er ikke mindst en skildring af alkoholens velkendte slagside, men tematikker som fremmedfrygt, ensomhed og utroskab berøres også over bogens 159 sider. Kim Fupz Aakeson mestrer de hentydninger og den detaljerigdom, hvormed man får sagt meget med få ord. Hans underspillerede, økonomiske og subtile afvikling af den tragiske fortællings konturer er i sandhed pragtfuld, pragtfuld. 

Bådens navn

”Jeg kører hjem og får drukket nogle glas i en fart, jeg drikker tørstigt, træt af det nipperi i de sølle to glas andre mener man kan drikke selvom man er i bil, jeg lader det skylle ned, jeg får kuldegys”.

”Bådens navn”, s. 147.

Kim Fupz Aakesons roman fra 2018 opleves nærmest som afslutningen på en trilogi. ”Bådens navn” deler ikke blot den nærgående, socialrealistiske personskildring med sine to forgængere: Romanens apatiske jeg-fortæller er en litterær tvillingesøster til Jonna fra ”Jonna er 54”, bogen omhandler følgerne af et ikke helt tilfældigt dødsfald præcis som i ”Pragtfuldt, pragtfuldt!”, og den rolige optegnelse af dagligdagens tristesse viderefører tonen fra forgængerne.

Det midaldrende ægtepar Susanne og Mogens bor i rækkehus i forstæderne. Hun er fængselspræst, han arbejder i Arbejdsskadestyrelsen, de har en voksen datter og et sommerhus i Sverige, og nu vil Mogens også gerne have en båd. Han taler om den brusende frihed på havet og glæden ved at stå ved roret, men Susanne er skeptisk og indvilliger kun mod, at de ændrer bådens navn, selvom dette siges at bringe uheld. Da Mogens har fundet den rigtige båd, gennemfører de en rituel omdøbningsceremoni, men allerede på en af parrets første ture går det galt; det begynder at blæse, bommen rammer Mogens i hovedet og han ryger ud over rælingen. Susanne er blevet oplært i diverse redningsmanøvrer, men noget indeni hende nægter at vende om, og i det øjeblik – alene ved roret på vej væk fra sin druknende mand – oplever hun præcis den brusende frihed, som Mogens talte om. Mogens’ krop skyller ind på Faxe Strand få dage efter.

53944000

Datteren og vennerne forsøger at hjælpe Susanne, som reelt lader til at få mere ud af samtalerne med fængslets indsatte, mens hun langsomt optrapper sine daglige alkoholrationer og skubber stort set alle fra sig. Men romanens dramatiske essens skal findes i Susannes nænsomt optegnede indre monolog. Hendes næsten uigennemtrængelige apati er på én gang rørende, frastødende og elementært fascinerende. Dermed træder Susanne smukt i karakter som en kvindelig dansk udgave af Raskolnikov, Dostojevskijs berømte antihelt fra ”Forbrydelse og straf”. Begge hovedpersoner udtjener den mentale straf – ensomhed og samvittighedsnag – efter at have begået et mord.

Genrer og tematikker

Som nævnt har Kim Fupz Aakeson bidraget til de fleste litterære genrer: Børnebøger, tegneserier, skuespil og filmmanuskripter kan tilføjes listen af romaner og noveller.

Inden for hans romanproduktion er der markant stilistisk forskel på hans to første romaner og de seks efterfølgende. Både ”Min Laslo” og ”Lyden af Eva” eksperimenterer med det meta-litterære. I begge bøger tematiseres skaberværket og fiktionen; her er jeg-fortælleren en forfatter, som skriver om at skrive og som gør opmærksom på fiktionen i det skrevne.

De næste seks romaner er mere reelle fortællinger. Fupz Aakeson forklarer selv om denne udvikling: Jeg kørte helt død i tillægsord og meta, jeg blev mindre optaget af at formulere mig flot og mærkede, at jeg var til det mere skrabede, det har jeg så været oppe og slås med siden.” (Kim Fupz Aakeson, interview med forfatterweb). Jeg-fortælleren forsvinder til fordel for en alvidende 3-personsfortæller samt oftest et stort persongalleri med flere hovedpersoner, som der krydsklippes mellem. Først i hans seneste tre romaner vender han tilbage til en enkelt hovedperson, men bevarer en krydsklipning, mellem fortid og nutid. Mens hans romaner i denne forstand skifter karakter fra og med ”Læseren”, genfinder man både jeg-fortælleren og det mere eksperimenterende i hans noveller. Gennem hele hans produktion er der fokus på at beskrive det menneskelige sind i dets tvivl og frustration.

Den grå hverdags små udsving udgør grundstoffet i Fupz Aakesons romaner. Selvom flere af dem bygger langsomt op til mere dramatiske finaler, opnår de ofte deres primære dramatik gennem nærgående analyser af de små problemer, som findes i hverdagen.

Fupz Aakeson finder sine tematikker i almene menneskers til tider mangelfulde kommunikation. Der findes nærmest ikke vellykket kommunikation mellem Fupz Aakesons romanpersoner, hvis samtaler altid er sært uforløste. Kim Fupz Aakeson forklarer selv: Jeg oplever virkelig meget ukommunikation, at det virkelig er rigtig svært at nå hinanden, forstå hinanden, at der er mange scener mellem mennesker, hvor vi hver især prøver at komme til med vores eget og overhører det den anden byder ind med og i den fiktive verden elsker jeg den slags, det usagte, det uforløste, der hvor man tænker på alt det, der ikke er der.” (Kim Fupz Aakeson, interview med forfatterweb.dk).

Mange af de tematikker, der skaber spændingen i hans romaner, udspringer af løgne, mistro og det usagte, som ligger under overfladen. Krise i parforholdet og utroskab er i denne henseende også et tilbagevendende tema – i flere af hans romaner findes utroskaben som en nærmest integreret del af det moderne forhold.

Jalousi og mindreværd er ofte et grundlæggende menneskeligt vilkår, der er bestemmende for vores handlinger, og derfor optager disse temaer en central plads i den dramatiske udvikling i hans historier.

Beslægtede forfatterskaber

I sine to tidlige romaner minder Fupz Aakeson om Dan Turélls underfundige beskrivelser af miljøer og mennesker, f.eks. i ”Min Laslo”: ”Jeg ser kulørte lamper og huse med rustne brandtrapper alle vegne og biler med liderlige mænd kører langsomt frem og tilbage og glor ud af vinduet, de har taget slipset af og sveder og de har armbåndsure på.” (”Min Laslo”, s. 21). Det meta-litterære og sprogligt legende finder man også hos en række nyere danske og internationale forfattere, f.eks. Nikolaj Zeuthen og Nicole Krauss.

Med sine registrerende mere end fordømmende socialrealistiske beskrivelser af almindelige menneskers problemer indskriver Kim Fupz Aakesons senere romaner sig i en dansk kontekst, hvor bl.a. Helle Helle og Dy Plambeck står som åbenlyse paralleller. Hos disse forfattere opstår dramatikken primært i detaljerede beskrivelser af almindelige menneskers hverdagsproblemer, heriblandt parforholdets usagte regler. De skriver alle uden de store armbevægelser, mens de langsomt hudfletter de følelser af mindreværd og generel tvivl, som dikterer megen menneskelig samvær. Med sit nøgternt registrerende sprog kan Fupz Aakeson stilistisk også minde om Ernest Hemingway, som han selv nævner som en inspirationskilde.

I flere af sine romaner benytter Fupz Aakeson sig af en fortællerstil, som trækker veksler på den form for stream-of-consciousness, som Virginia Woolf er den mest berømte eksponent for. Woolf lader ofte læseren få indsigt i flere forskellige personers tanker. Det dramatiske opstår hos begge primært i de forskellige forventninger og tolkninger af situationer, som opstår, når man følger flere forskellige personers tanker. Skuffelser og misforståelser træder tydeligt i karakter, når læseren får præsenteret en scene fra forskellige vinkler, og denne teknik benytter Fupz Aakeson med stor effekt.

Flere af hans romaner tager næsten karakter af dannelsesroman, hvor bl.a. britiske Charles Dickens og franske Gustave Flaubert står som væsentlige eksponenter. Romaner som Dickens’ ”Oliver Twist” og ”Store forventninger” og Flauberts ”Følelsernes opdragelse” beskriver unge fra under- eller middelklassen, som alle forsøger at finde fodfæste i kampen for arbejde og kærlighed – oftest på egen hånd. Vi oplever i disse romaner hovedpersonerne forandre sig og opnå nye erfaringer gennem deres konfrontation med voksenlivet, præcis som man oplever det i Fupz Aakesons ”Læseren” og ikke mindst ”Pragtfuldt, pragtfuldt!”.

I kontrast til Flaubert lader både Dickens og Fupz Aakeson ofte lidt lys slippe ind i mørket mod romanernes slutning.

Bibliografi

Romaner

Aakeson, Kim Fupz:
Min Laslo. Gyldendal, 1993.
Aakeson, Kim Fupz:
Lyden af Eva. Gyldendal, 1994.
Aakeson, Kim Fupz:
Læseren. Gyldendal, 1998.
Aakeson, Kim Fupz:
Mellemvægt. Gyldendal, 2002.
Aakeson, Kim Fupz:
X. Gyldendal, 2003.
Aakeson, Kim Fupz:
Kommando Villavej. Gyldendal, 2006.
Aakeson, Kim Fupz:
Jonna er 54. Gyldendal, 2009.
Aakeson, Kim Fupz: Bådens navn. Gyldendal, 2018.

Noveller

Aakeson, Kim Fupz:
Sidemanden. Gyldendal, 1995.
Aakeson, Kim Fupz:
Dyrekredsen. Gyldendal, 1996.
Aakeson, Kim Fupz:
Popmusik. Gyldendal, 1999.
Aakeson, Kim Fupz:
Jeg begyndte sådan set bare at gå. Gyldendal, 2011. For unge.

Billedbøger

Aakeson, Kim Fupz:
General von Falderalala (den grusomme). Mallings, 1984.
Aakeson, Kim Fupz:
Hvem vover at vække guderne. 1984.
Aakeson, Kim Fupz:
Da Theodor Thomsen fik vinger. 1985.
Aakeson, Kim Fupz:
Tillykke Hr. Struganoff. 1985.
Aakeson, Kim Fupz:
Hr. Wilders stjerne. 1988.
Aakeson, Kim Fupz:
Poeten fra Vanløse. 1988.
Aakeson, Kim Fupz:
Verdens grimmeste pige. 1989.
Aakeson, Kim Fupz:
Stor og stærk. 1990.
Aakeson, Kim Fupz:
Og så er det godnat. 1995. Illustrationer: Cato Thau-Jensen.
Aakeson, Kim Fupz:
Prinsessen der altid havde ret. 1996. Illustrationer: Tine Modeweg-Hansen.
Aakeson, Kim Fupz:
Stakkels Konge. 1996. Illustrationer: Claus Riis.
Aakeson, Kim Fupz:
Fandens Far! 1998. Illustrationer: Claus Riis.
Aakeson, Kim Fupz:
Mor. 1998. Illustrationer: Mette-Kirstine Bak.
Aakeson, Kim Fupz:
Da Gud fik en hobby. 1999. Illustrationer: Kim Hiorthøy.
Aakeson, Kim Fupz:
Min uartige mund. 1999. Illustrationer: Eva Eriksson.
Aakeson, Kim Fupz:
Pigen, der krøb. 1999. Illustrationer: Cato Thau-Jensen.
Aakeson, Kim Fupz:
Rokketand. 1999. Illustrationer: Otto Dickmeiss.
Aakeson, Kim Fupz:
Historien. 2000. Illustrationer: Lilian Brøgger.
Aakeson, Kim Fupz:
Poulsens pirater. 2000. Illustrationer: Claus Riis.
Aakeson, Kim Fupz:
Den grusomme jæger. 2001. Illustrationer: Cato Thau-Jensen.
Aakeson, Kim Fupz:
Drengen der lå i sin seng, mens hans far og damefrisøren så på. 2001. Illustrationer: Cato Thau-Jensen.
Aakeson, Kim Fupz:
Manden og damen og noget i maven. 2002. Illustrationer: Eva Eriksson.
Aakeson, Kim Fupz:
Min onkel og min onkels nye hund. 2003. Illustrationer: Maj Olika.
Aakeson, Kim Fupz:
Ordbog. 2003. Illustrationer: Hanne Bartholin.
Aakeson, Kim Fupz:
Tante T. 2003. Illustrationer: Rasmus Bregnhøi.
Aakeson, Kim Fupz:
Den legetøjsløse stakkel. 2004. Illustrationer Rasmus Bregnhøi.
Aakeson, Kim Fupz:
Så blev farfar et spøgelse. 2004. Illustrationer: Eva Eriksson.
Aakeson, Kim Fupz:
Farmanden. 2004. Illustrationer Cato Thau-Jensen.
Aakeson, Kim Fupz:
En pige, en løve, en storvildtjæger. 2004. Illustrationer af Hanne Bartholin.
Aakeson, Kim Fupz:
Verdens uartigste dreng. 2005. Illustrationer af Rasmus Bregnhøi.
Aakeson, Kim Fupz:
Den store Fupz. 2006. Illustrationer af Cato Thau-Jensen. 13 fantastiske, sjove, sørgelige, forunderlige og frække historier, oprindeligt udgivet som billedbøger.
Aakeson, Kim Fupz:
En historie om vokseværk. 2006. Illustrationer af Lilian Brøgger.
Aakeson, Kim Fupz:
Damen der elskede sin dreng. 2006. Illustrationer Rasmus Bregnhøi.
Aakeson, Kim Fupz:
Pigen der skulle vælge. 2007. Illustrationer af Lilian Brøgger.
Aakeson, Kim Fupz:
Derfor prutter man. 2007. Illustrationer: Rasmus Bregnhøi.
Aakeson, Kim Fupz:
Vitello bliver forretningsmand. 2008. Illustrationer: Niels Bo Bojesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Vitello går med kniv. 2008. Billedbog. Illustrationer: Niels Bo Bojesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Vitello graver et hul. 2008. Illustrationer: Niels Bo Bojesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Vitello ønsker sig en hund. 2008. Illustrationer: Niels Bo Bojesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Vitello vil have en far. 2008. Illustrationer: Niels Bo Bojesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Vitello ridser en bil. 2008. Illustrationer: Niels Bo Bojesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Vitello møder Gud. 2009. Illustrationer: Niels Bo Bojesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Vitello får en klam kæreste. 2009. Illustrationer: Niels Bo Bojesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Vitello er bagvendt. 2009. Illustrationer: Niels Bo Bojesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Vitello bygger en monsterfælde, 2010. Illustrationer: Niels Bo Bojesen.

Andre børnebøger

Aakeson, Kim Fupz:
Nissen der ville være berømt: et besynderligt juleventyr. 1985.
Aakeson, Kim Fupz:
Uldheksen ... og andre fortællinger. 1985.
Aakeson, Kim Fupz:
Didriksen detektiverne. 1988.
Aakeson, Kim Fupz:
Dengang min onkel Kulle blev skør. 1990.
Aakeson, Kim Fupz:
Pip og papegøjer. 1991.
Aakeson, Kim Fupz:
Sallies historier. 1992.
Aakeson, Kim Fupz:
En helt anden historie. 1993.
Aakeson, Kim Fupz:
Svendman. 1994.
Aakeson, Kim Fupz:
Endnu flere helt andre historier. 2002. Illustrationer: Cato Thau-Jensen.
Aakeson, Kim Fupz:
Prinsessen der altid havde ret. 2005.
Aakeson, Kim Fupz:
Engelbert H og den sidste chance. 2006. Billedroman. Illustrationer af Per Dybvig.
Aakeson, Kim Fupz:
Jeg er William. Gyldendal, 2013.

Ungdomsbøger

Aakeson, Kim Fupz:
Englebarnet. 1991.
Aakeson, Kim Fupz:
De gale. 1992.
Aakeson, Kim Fupz:
Alting og Ulla Vilstrup. 1998.
Aakeson, Kim Fupz:
Gerningsmænd, 2010.
Aakeson, Kim Fupz:
I love you Danmark. Gyldendal, 2012. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.
Aakeson, Kim Fupz:
Pragtfuldt, pragtfuldt! Gyldendal, 2015.
Aakeson, Kim Fupz: Rengøring. Gyldendal, 2019.

Tegneserier

Aakeson, Kim Fupz:
Gå løs på livet. 1982.
Aakeson, Kim Fupz:
Kys! 1984.
Aakeson, Kim Fupz:
Langt ud af halsen. 1984.
Aakeson, Kim Fupz:
Op og stå! 1989.

Teatermanuskripter

Aakeson, Kim Fupz:
Verdens Rigeste Tosse. 1985. Opført af Comedievognen.
Aakeson, Kim Fupz:
Nissen Der Ville Være Berømt. 1986. Opført af Comedievognen.
Aakeson, Kim Fupz:
Forestillingen. 1992. Et radiospil. DR.
Aakeson, Kim Fupz:
De Glade Børn. 1993. Monolog. Instruktør: Madeleine Røn Juul. Opført som radioteater på DR.
Aakeson, Kim Fupz:
Velsignet Bud. 1994. Opført som radioteater på DR.
Aakeson, Kim Fupz:
En Ven I Hånden. 1994. Opført på Bådteatret.
Aakeson, Kim Fupz:
Sin Herres Stemme. 1995. Opført som radioteater på DR, DR.
Aakeson, Kim Fupz:
Frøken Steins Monster. 1996. Opført af Artibus.
Aakeson, Kim Fupz:
Nytårstale. 1997. DR.
Aakeson, Kim Fupz:
Cowboy, cowboy. 1999. Opført på Aalborg Teater.
Aakeson, Kim Fupz:
Parlør. 1999. DR.
Aakeson, Kim Fupz:
Party. 2001. Instruktør: Malene Schwartz. Opført på Aalborg Teater.
Aakeson, Kim Fupz:
Miraklernes tid. 2002. Opført af Artibus.
Aakeson, Kim Fupz:
2003. Instruktør: Aslak Moe. Opført på Kaleidoskop.
Aakeson, Kim Fupz:
Lykkelige omstændigheder. Drama, 2014. Skuespil.

Filmmanuskripter for voksne

Aakeson, Kim Fupz:
Den eneste ene. 1999. Instruktør: Susanne Bier.
Aakeson, Kim Fupz:
Okay. 2002. Instruktør: Jesper W. Nielsen.
Aakeson, Kim Fupz:
Små ulykker. 2002. Instruktør: Annette K. Olesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Se til venstre, der er en svensker. 2003. Instruktør: Natasha Arthy.
Aakeson, Kim Fupz:
Forbrydelser. 2004. Instruktør: Annette K. Olesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Lad de små børn. 2004. Instruktør: Paprika Steen.
Aakeson, Kim Fupz:
Store planer. 2004. Instruktør: Jesper W. Nielsen.
Aakeson, Kim Fupz:
Kinamand. Instruktør: Henrik Ruben Genz.
Aakeson, Kim Fupz:
Anklaget. 2005. Instruktør: Jacob Thuesen.
Aakeson, Kim Fupz:
Rene hjerter. 2006. Instruktør: Kenneth Kainz.
Aakeson, Kim Fupz:
En rigtig rar mand. 2010. Instruktør: Hans Peter Moland.
Aakeson, Kim Fupz:
En familie. 2011. Instruktør: Pernille Fischer Christensen.

Filmmanuskripter for børn

Aakeson, Kim Fupz:
Hannibal og Jerry. 1997. (frit efter "Didriksen detektiverne"). Manuskript sammen med instruktørerne Michael Wikke og Steen Rasmussen.
Aakeson, Kim Fupz:
Sallies historier. 1998. 13 animerede filmfortællinger hver på 7 minutter. Instruktører: Peter Hausner og Søren Tomas.
Aakeson, Kim Fupz:
Mirakel. 2000. Instruktør: Natasha Arthy.
Aakeson, Kim Fupz:
Pip & papegøje. 2005. Instruktør: Natasha Arthy.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kim Fupz Aakeson

Om Kim Fupz Aakeson

Kort artikel om forfatteren der primært fokuserer på hans børnebøger og filmmanuskripter.
Kort artikel om forfatteren der primært fokuserer på hans børnebøger og filmmanuskripter.
Her kan man finde en fuldstændig liste over de film, Kim Fupz Aakeson har leveret manuskript til.

PlotCast

Forfattersamtale.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kim Fupz Aakeson

Kilder citeret i portrættet

Kilder

“Forfattere fortæller: 10 essays om at skrive børne- og ungdomslitteratur”. Redigeret af Anne Mørch-Hansen. Høst, 1995.
Møller, Michael:
Interview med Kim Fupz Aakerson. Forfatterweb, 2011-02-11.