Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Kim Fupz Aakeson

cand.mag. Michael Møller, 2011/2018. Senest opdateret af cand.mag. Helle Eeg, april 2022.
Top image group
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Kim Fupz Aakeson har opnået national berømmelse med sine populære børnebøger og succesfulde filmmanuskripter, mens hans produktion af voksenlitteratur har fået mindre opmærksomhed. Og det er en skam, for få mestrer som ham at optegne konturerne af det forvirrede menneskelige sind.

Kim Fupz Aakeson beskriver velkendte følelser som tvivl, misundelse og mindreværd med fornem nuancerigdom. Hans fortællinger befinder sig ekvilibristisk på den berømte grænse mellem det komiske og det tragiske i beskrivelser af personer, som aldrig rigtig får det, de ønsker og kommunikation, som aldrig rigtig går som planlagt.

OBS! Dette portræt handler om Kim Fupz' voksenbøger. Klik her for at læse om hans børnebøger

 

38783572

Blå bog

Født: 12. september 1958 i København som Kim Fobian Aakeson.

Uddannelse: Manuskriptforfatter ved den danske filmskole, 1996.

Debut (inden for voksenlitteratur): Min Laslo. Gyldendal, 1993. Roman.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1990. Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris, 1992. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1999. Forlaget Carlsens Børnebogspris (sammen med Cato Thau-Jensen), 2000. Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 2000. Allen-prisen, 2002. Æresbodil for sit bidrag til dansk film, 2003. Gyldendals store børnebogspris, 2010. Orlaprisen, 2014. Skriverprisen, Årets læse-let-forfatter, 2016. Carlsenprisen, 2022.

Seneste udgivelse (inden for voksenlitteratur): Fangeleg. Gyldendal, 2021. Roman.

Inspiration: Ernest Hemingway, Raymond Carver.

 

Videoklip

Kim Fupz taler om romanen "Fangeleg" med litteraturformidler Sarah Hvidberg, april 2022.

 Interviewet kan også lyttes som podcast. Find det ved at søge på Forfatterstafetten i din podcast-app. 

Artikel type
voksne

Baggrund

"Jeg har investeret talent og sved i tegneserier, billedbøger, illustration, børne- og ungdoms- og voksenromaner, teater, radioteater, jeg har skrevet og tegnet fra det hoplaglade til det sorteste, og havde døgnet haft bare et par timer mere, så havde jeg givetvis forsøgt at sætte musik til også. Flittig Lise kombineret med et vist fravær af selvkritik kaster, om ikke andet, noget kvantitet af sig."
I “Forfattere fortæller.¬ 10 essays om at skrive børne- og ungdomslitteratur".

Kim Fupz Aakeson er efterhånden blevet en mindre berømthed i Danmark. Han har leveret manuskripter til en række af nyere dansk films største succeser, heriblandt ”Den Eneste Ene”, ”Okay” og ”Prag”, mens han som forfatter har opnået stor succes med sine børnebøger, heriblandt billedbøgerne om Vitello. Et hurtigt syn på Fupz Aakesons imponerende bibliografi afslører, at han ikke blot er en af Danmarks mest produktive forfattere, men også dækker stort set samtlige genrer: han har gennem de seneste 30 år udgivet bl.a. romaner, novellesamlinger, tegneserier, skuespil og genrekrydsende bøger.

Portrættet her omhandler de romaner og noveller, Fupz Aakeson har udgivet til et voksenpublikum.

Kim Fupz Aakeson blev født i 1958 på Vesterbro i København og voksede op i Hvidovre og Albertslund. Efter studentereksamen ved Vallensbæk Gymnasium i 1977 boede Fupz Aakeson 16 måneder i Pakistan udsendt af Tvinds Rejsende Højskole. I begyndelsen af 1980’erne var han freelance illustrator for danske aviser og tidsskrifter. Hans første udgivelse i eget navn var tegneseriealbummet ”Gå løs på livet” fra 1982, mens han to år senere udgav sin første børnebog: ”Hvem vover at vække guderne?”. I 1996 afsluttede Fupz Aakeson sin uddannelse som manuskriptforfatter ved Den Danske Filmskole og har siden leveret manuskripter til både spillefilm, kortfilm, radiospil og teaterstykker.

Kim Fupz Aakeson debuterede med sin første roman for voksne, ”Min Laslo”, i 1993 og har siden udgivet flere titler til voksne.

Kim Fupz Aakeson (som oprindeligt hed Fobian til mellemnavn) blev i 2005 skilt fra sin hustru gennem 20 år. Han danner i dag par med filminstruktøren Pernille Fischer Christensen, med hvem han har en fælles datter.

Aktuel værk: Fangeleg

””Vi har del bøvl med indsatte fra … ja, andre kulturer.” Gert kigger på sin skærm igen. ”Arabere,” siger Henrik. ”Sig det bare, Gert.” ”Det er ikke kun arabere, det er det ikke.” ”Arabere,” siger Henrik bare.”

”Fangeleg”, s. 11.

Kim Fupz Aakesons ”Fangeleg” fra 2022 er en slags kollektivroman, hvor fortællerperspektivet skifter mellem de tre fængselsvagter Sammi, Henrik og Miriam, som vi følger i deres arbejde i fængslet og i deres liv uden for murene. I miljøet omkring fængslet er modsætningerne tegnet hårdt op, det er vagter mod indsatte, brune mod hvide, mænd mod kvinder, kristne mod muslimer og Enghave mod Kokkedal. De enkelte kategorier er snævert definerede og levner ikke meget plads til nuancer, og afvigelser accepteres ikke. Tonen i fængslet er hård, og alle har paraderne oppe. Sproget i romanen er loyalt over for stemningen og rammer på samme tid en voldsomhed i tonen og en tristesse i de monotone fængselshverdage.

Handlingen drives frem af, at hver af de tre hovedpersoner, på forskellige måder, ikke passer ind i kategorierne. For Sammi, der med dansk mor og pakistansk far går på tværs af kategorier, er det en bevidst kamp at få lov at definere sit eget tilhørsforhold. Han hedder egentlig Samir, men vil helst kaldes Sammi, han føler sig dansk, men bliver på grund af sin hudfarve ikke altid anerkendt som sådan. I stedet for at ignorere eller acceptere andres blik på sig er Sammi konstant i konflikt med sin omverden.

38783572

Henrik derimod er meget tilfreds med at blive genkendt som en ”rigtig mand”, og det både af hans kone, de indsatte og kollegaerne. Problemet for Henrik er bare, at han er homoseksuel, hvilken han selv har meget svært ved at få til at passe med sit macho image. Henrik udfordrer ikke kategorierne som Sammi gør, men er til gengæld i konstant konflikt med sig selv. Miriam har fundet sig til rette i et stille liv og taler helst ikke om sin misbrugersøn, men da han dukker op fra fortiden med en narkogæld i nakken, beslutter hun sig for at tage affære. For at betale sønnens gæld af må hun bryde loven, og dermed udviskes også grænsen mellem hende og de indsatte.

Et vigtigt spor i romanen er kærlighed, og hvordan den både kan udviske og forstærke tilhørsforhold. Sammi forelsker sig i en indsats kæreste, Henrik prøver sin homoseksuelle side af og Miriam handler af kærlighed til sønnen. Fælles for hovedpersonerne er det, at kærligheden har store konsekvenser for dem og folk omkring dem, men også at kærligheden skal hemmeligholdes, og at den får dem til at overskride etiske grænser.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Fangeleg"