nicole krauss
Foto: Joyce Ravid

Nicole Krauss

journalist, cand.mag. Betty Frank Simonsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2012. Opdateret af Betty Frank Simonsen, Bureauet, november 2018.
Top image group
nicole krauss
Foto: Joyce Ravid

Indledning

Nicole Krauss er ofte blevet kaldt amerikansk litteraturs wunderkind. Hun debuterede tidligt, og i løbet af få år har hun skrevet romaner, der både har høstet store roser fra kritikerne og er blevet internationale bestsellere. Det internationale gennembrud kom med romanen ”Kærlighedens historie” (2005), og i sin seneste roman ”Mørke, dybe skove” (2017) fortsætter Krauss med at undersøge jødisk historie, identitet og selve fortællingens grundsubstans. Krauss bor i Brooklyn og er en del af den amerikanske, litterære renæssance, der netop har denne new yorker-bydel som sit epicenter. 

54660367

Blå bog

Født: 18. august 1974 i New York, USA.

Uddannelse: BA i Engelsk fra Stanford University, MA i Engelsk fra Oxford University og MA i Kunsthistorie fra Courtauld Institute, London.

Debut: Man Walks Into a Room, 2002.

Litteraturpriser: Granta’s Best American Novelists under 40, 2007.

Seneste udgivelse:  Mørke, dybe skove. Gyldendal, 2018. (Forest dark, 2017). Oversætter: Juliane Wammen.

Inspiration: Den israelske forfatter David Grossman, som hun kalder den mest begavede forfatter, hun nogensinde har læst

 

.

 

Nicole Krauss til forsvar for litteraturen: PEN Literary Awards Ceremony, 2011.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Stivheden i fingrene er drømmen om barndommen, som den er blevet givet tilbage til mig her ved livets afslutning. Jeg er nødt til at holde dem ind under den varme hane, så spejlet dugger til, mens duerne kurrer udenfor. I går så jeg en mand sparke en hund og mærkede det bag øjnene. Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det, stedet før tårerne.”

”Kærlighedens historie”, s. 15.

Nicole Krauss er opvokset i et velhaverkvarter på Long Island som datter af en engelsk-jødisk mor og en amerikansk-jødisk far. Krauss beskriver sig selv som ung som en, der minder temmelig meget om den lidt gammelkloge, 14-årige Alma Singer fra ”Kærlighedens historie”: Hun skrev digte, lavede masser af umulige lister og brugte flere år på en leg, hun kaldte ”kontor”, hvor hun sendte fiktive turister ud på rejser: ”Jeg kunne sende hvem som helst på en hvilken som helst rejse. Jeg elskede papirarbejde, så jeg havde bøger med kalkerpapir til kopier. Jeg var mindre optaget af, hvor folk tog hen, og hvad de oplevede. Når først de var rejst, var de rejst. Det var mere, hvordan jeg kunne få dem frem.” (Nils Thorsen: Det er nødvendigt at fumle. Politiken, 2005-10-21). Og så læste hun nonstop som barn. Om at begrave sig i bøger siger hun: ”Nogle betragter bøger som en måde at flygte fra verden på. For mig er de en måde at komme til verden på.” (Nils Thorsen: Det er nødvendigt at fumle. Politiken, 2005-10-21).

Da hun kom på Stanford University, fandt hun en fan i den berømte digter Joseph Brodsky, der de næste tre år var en slags mentor i hendes arbejde med digtene. Tre år efter Brodsky døde, lavede Krauss en dokumentar om ham til BBC 3, der blandt andet førte hende til hans hjemby Skt. Petersborg. Venskabet med Brodsky førte blandt andet til, at Krauss i en periode var vært for en række litteraturarrangementer på den hippe, russiske restaurant Russian Samovar i New York. Inden da havde hun været omkring Oxford og London for at tage en Ph.d. i litteratur og kunsthistorie.

Senere droppede Krauss fuldstændig digtene. Forventningen om perfektion var for tyngende for hende, så hun kastede sig i stedet over romaner: ”Et digt bærer i sig et løfte om perfektion. Men en roman er aldrig perfekt. Den er sådan en stor, ufuldstændig, lettere rodet verden, og sådan et sted synes jeg, at det føles ret behageligt at leve.” (Nils Thorsen: Det er nødvendigt at fumle. Politiken, 2005-10-21). Hendes første roman, ”Man Walks Into a Room” (2002), fik en fantastisk modtagelse i USA, og inden hun fyldte 30, havde hun fået sit internationale gennembrud som forfatter med ”Kærlighedens historie”, som Warner Brothers har købt filmrettighederne til.

Krauss var i flere år gift med den succesfulde forfatter Jonathan Safran Foer, der også har jødisk baggrund, og sammen har de to sønner. Krauss’ semi-autobiografiske roman ”Mørke, dybe skove” (2017) omhandler blandt andet ægteskabets ophør.

Kærlighedens historie

”Hun var mere ordentlig, inden far døde. Men nu var det sådan, at hvis man ville finde hende, skulle man bare følge siderne med udstregede ord, og for enden af sporet sad hun og kiggede ud ad vinduet eller ned i et glas vand, som om der var fisk i det, som kun hun kunne se.”
”Kærlighedens historie”, s. 49.

Da Krauss i et interview blev spurgt om, hvor meget af handlingen hun selv kendte, da hun begyndte at skrive ”The History of Love” fra 2005 (”Kærlighedens historie”, 2005), svarede hun: ”Ingenting. Jeg fandt en stemme.” (Nils Thorsen: Det er nødvendigt at fumle. Politiken, 2005-10-21).

Den stemme var Leo Gurskys, en 80-årig tidligere låsesmed, der bor for sig selv i Brooklyn. Leo voksede op i en polsk landsby, men flygtede til New York, da Anden Verdenskrig rullede ind over Europa. Da han dengang opsøgte sin barndomskæreste og store kærlighed Alma, der også var flygtet til USA, var hun blevet gift med en anden. Leo fandt ud af, at hun var gravid, da hun tog fra Polen, og at han således er blevet far til en søn, der vil vokse op med en anden mand som far. Resten af sit liv følger han sønnen på afstand og er lykkelig, da Isaac viser sig at blive en kendt forfatter. Noget som altid har været Leos egen ambition.

25943864

Leo står ved livets afslutning, men det har han et ret lakonisk forhold til. Hans største skræk er dog at dø på en dag, hvor han ikke er blevet set af nogen, og hver aften slår han på radiatoren, så hans gode ven Bruno ovenpå kan høre, at han ikke er død.

Romanen kæder hans fortælling sammen med Alma Singers, en 14-årig pige, der også bor i Brooklyn. Alma har mistet sin far, og nu vil hun gerne finde en ny mand til sin mor, så moren kan blive glad igen. Moren er oversætter og, som Alma siger det: ”Muren af ordbøger mellem min mor og verden bliver højere år for år” (s. 51). Alma ser sit snit til at lege Kirsten Giftekniv, da moren af en ukendt mand får til opgave at oversætte en bog, der hedder ”Kærlighedens historie” fra spansk til engelsk. ”Kærlighedens historie” var Almas fars yndlingsbog, han købte den som ung mand i et antikvariat i Valparaiso. Alma er opkaldt efter alle kvinderne i den bog.

Som Krauss’ to øvrige romaner handler også ”Kærlighedens historie” om erindring og hvad det gør ved os. De små løgne, vi fortæller os selv og hinanden for at leve videre. Samtidig er det en roman om litteraturens styrke og hvordan den rent konkret kan binde folk sammen – eller få dem til at leve påny.