Siri Hustvedt

Artikel type
voksne
journalist og cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Maria Roslev. 2014.
Main image
Hustvedt, Siri
Foto: Ole Buntzen

Indledning

Siri Hustvedt skriver flydende og forførende. Hendes fortællinger er stemningsfyldte og intelligente, og hun har siden romandebuten i 1983 leveret fantastiske, indsigtsfulde og intime personportrætter – især af kunstnere i New York. Hun kan sætte ord på komplekse følelser og tilstande, der inviterer til nye tanker og refleksioner hos læseren. Siri Hustvedt er fantastisk til at udfolde personers indre liv og til at sætte dem i spil i forhold til hinanden. Der er altså god grund til den store internationale anerkendelse, som hun har fået siden sit store folkelige gennembrud med romanen ”Det, jeg elskede” fra 2003.

 

52074487

Blå bog

Født: 19. februar 1955 i Northfield, Minnesota.

Uddannelse: Ph.d. i engelsk litteratur fra Columbia Universitet, 1986.

Debut: Reading to You. 1983.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Essays : en bøn for Eros : at leve, at tænke, at se. Lindhardt og Ringhof, 2015. (A plea for Eros, 2006. - Living, thinking, looking, 2012). Oversat af: Rasmus Hastrup.

Inspiration: Sigmund Freud.

 

 

Siri Hustvedt på Louisiana channel: Art is a memory

Baggrund

"Min gamle veninde, Rachel Briefman, der er psykiater, siger, at ingen sorg er enkel, og hun har som regel ret, når det gælder psykens sære gøren og laden, psykoanalysen er hendes kald.”
"Den flammende verden”, s. 25.

Siri Hustvedt blev født den 19. februar 1955 i Northfield, Minnesota i USA og har en pæn portion norsk blod i årerne. Moren er norsk, mens faren har norske bedsteforældre. Siri Hustvedt er vokset op i et belæst hjem, hvor hun var den ældste søster af fire.

Hun var et meget sensitivt barn, der led af migræne og havde hallucinationer – både visuelle og lydmæssige. Fornemmelsen for det litterære opstod også tidligt. Hun fortæller, at hun ønskede at blive forfatter allerede, da hun var 14 år gammel og havde læst de engelske romaner ”David Copperfield”, ”Wuthering Heights” og ”Jane Eyre”.

Der skulle dog gå en rum tid, før ønsket blev opfyldt. Da Hustvedt var 23, sendte hun et digt til det litterære magasin Paris Review, og de trykte det. På det tidspunkt havde hun taget en B.A. i historie fra St. Olaf College og var flyttet til New York for at læse på Columbia University, hvor hun mødte Paul Auster i 1981.

På det tidspunkt havde hun fået udgivet et par digte, og han skrev på anden del af ”The Invention of Solitude”. Som hun selv forklarer det, var hun solgt i løbet af 30 sekunder, mens ”det tog flere timer for ham. Og i de mellemliggende timer gjorde jeg mit yderste for at charmere ham og tvinge ham til at se, at jeg var en meget attråværdig person. Det er virkelig sandheden! Jeg husker, at jeg tænkte, at jeg ikke ønskede at lade den fyr gå.” (Heather Hodson: Darkness and light. Telegraph.co.uk, 2003-01-10). Kort tid efter flyttede Siri Hustvedt og Paul Auster sammen, og året efter blev de gift. De har datteren Sophie Auster sammen.

I 1986 afsluttede Siri Hustvedt sin ph.d. i engelsk fra Columbia University i New York. Herefter begyndte hun at hellige sig sin forfatterkarriere, og i 1992 udkom hendes første roman ”Med bind for øjnene”. Om sit liv som forfatter, gift med en anden forfatter, siger hun: ”Vi arbejder begge alle hverdage. Somme tider arbejder Paul også i weekenderne. Og jeg arbejder fra omkring 8:30 indtil klokken 15, hvorefter jeg stopper, haster ud efter frokost og derefter laver yoga. Når Paul har spist frokost, går han ofte tilbage og arbejder indtil ved 17-18-tiden. Så vi er i det der sære bogsted det meste af dagen. Jeg tror, det hjælper, at vi begge befinder os der, det gør det nemmere at forstå, hvilken sær, sær beskæftigelse det er.” (Robert Birnbaum: Siri Hustvedt. Author of What I Loved talks with Robert Birnbaum. www.identitytheory.com, 2003-05-06).

Siri Hustvedt lever i dag i Brooklyn, New York, med sin forfattermand Paul Auster.

 

Med bind for øjnene

”Ved at blive Klaus om natten havde jeg effektivt sløret mit køn. Habitten, mit plyssede hoved og usminkede ansigt ændrede verdens syn på hvem jeg var, og jeg blev en anden gennem deres øjne. Jeg talte endda anderledes som Klaus. Jeg var mindre tøvende, brugte mere slang, og foretrak farverige verber.”
”Med bind for øjnene”, s. 166.

Siri Hustvedts debutroman ”Blindfold” fra 1993 (”Med bind for øjnene”, 1992) er en parallelhistorie til Siri Hustvedts eget liv dengang. Hovedpersonen og fortælleren Iris Vegan reflekterer dette ved at bære et fornavn, der svarer til Siri stavet bagfra og et efternavn, der matcher Hustvedts mors pigenavn. Hun er ligeledes vokset op i Siri Hustvedts egen fødeby, hun læser litteratur på Columbia Universitet og er bosat i en lejlighed på West 109th Street i New York.

Iris lever dog ikke blot et parallelliv til Siri Hustvedt. Hun lever ligeledes parallelle liv selv. Nogle gange bliver hun viklet ind i forvirrende identitetslabyrinter, som da fotografen George gør hende til en aktiv del af byen ved at lade et portræt af hende cirkulere rundt i byen. Andre gange lammes hun af migræner, som er så heftige, at de gør hende blind. Nogle gange er hun en dragende forførende kvinde. Andre gange optræder hun som intellektuel, blandt andet overfor læreren Professor Rose, som hun hjælper med at oversætte en tysk roman med titlen ”Den brutale dreng”. Og andre gange optræder hun som sit mandlige alter ego Klaus, hvorigennem hun udforsker både sine kønslige grænser og sin ondskabs begrænsninger.

22174789

Romanen er inddelt i fire overordnede afsnit. Kronologien er ikke lineær, så det er først sidst i romanen, at man som læser kan stykke alle brudstykkerne sammen og skabe en slags lineær fortælling. I løbet af romanen kommer Iris i kontakt med fire personer, der alle på foruroligende vis ændrer konturerne af hendes identitet. De påvirker hendes selvbillede og -fortælling, og de rykker hende bort fra fornemmelsen af at have et fast afgrænset selv. Migrænerne med synsforstyrrelser til følge er et godt billede herpå. Iris bliver blindet, fordi hun er blind på dele af sig selv. Med karakteren Klaus skaber Iris en mulighed for at udleve nogle af disse ubekendte aspekter af sit selv, og ind imellem bliver hun så grænsesøgende, at det grænser til det vanvittige. Legen med køn bliver desuden en mulighed for at undersøge kønnenes grænser. Er der forskel på at være mand og kvinde?