Den flammende verden

Citat
”Jeg besluttede, at den titel Harriet Burden lånte fra Margaret Cavendish og brugte til det sidste kunstværk, hun nåede at færdiggøre inden sin død, passede bedre til beretningen som helhed: Den flammende verden.”
”Den flammende verden”, s. 19.

Siri Hustvedt er på hjemmebane i den kakofoniske roman ”The Blazing World” fra 2014 (”Den flammende verden”, 2014) med hovedpersonen Harriet Burden, der er kunstner i New York og nærmest manisk optaget af kunst, køn og psykoanalyse. Burden føler sig fuldstændig overset som kunstner. Som kvinde har man bare ikke de samme muligheder som ens mandlige kolleger på New Yorks kunstscene, og da slet ikke, hvis man er gift med en velhavende, legendarisk kunsthandler. Men det vil Burden gøre op med. Efter sin mands pludselige død beslutter hun at lave et nyt kunstværk. Maskeringer kalder hun det, og præcis som titlen afslører, vil hun bruge masker for at opnå succes.

Hun overtaler tre meget forskellige mandlige kunstnere til at udstille sine værker i deres navn, og en, to, tre kommer succesen – både publikum, ros og penge. Projektet ser ud til at lykkes, indtil en af de tre kunstnere nægter at tage masken af og afsløre Burden som den egentlige kunstner. Burden får ikke den oprejsning, som hun havde drømt om, og hun dør alt for tidligt af en aggressiv cancer uden at være færdig med livet, kunsten og kvindekampen.

51024737

Det er den manglende forløsning, der har sat romanens egentlige jeg-fortæller, æstetikprofessor I. V. Hess, i gang med at lave en antologi om kunstneren Harriet Burden. Antologien, som bliver romanens form, består af uddrag fra Burdens notesbøger, interviews med familie og venner, videnskabelige artikler, breve m.m., og Hustvedt viser med romanens form, hvor fantastisk hun mestrer at skrive forskellige stemmer frem, så de virker troværdige. Formen er også en reference til Søren Kierkegaard, der desuden flittigt citeres.

Det er ikke kun tematisk og fortællermæssigt, at ”Den flammende verden” er meget typisk Hustvedt. Den indeholder som hendes andre romaner et hav af referencer til alt muligt lige fra græsk mytologi over lingvistik, litteratur, psykoanalyse og kunsthistorie til neurologi. Hustvedt har med ”Den flammende verden” begået endnu en klog roman, der både er sansende, spændende og super intellektuel.