Jonathan Safran Foer
Foto: Tiderne skifter

Jonathan Safran Foer

Artikel type
voksne
journalist Karina Søby Madsen. iBureauet/Dagbladet Information, 2006. Opdateret 2016.
Top image group
Jonathan Safran Foer
Foto: Tiderne skifter
Main image
Foer, Jonathan Safran
Foto: Bebeto Matthews / POLFOTO

Indledning

Jonathan Safran Foers utraditionelle plotstruktur, hans fantasifulde behandling af historiske traumer og hans sproglige finesser har gjort ham til en af de helt store stjerner på det 21. århundredes litterære himmel. Anden Verdenskrig, angrebet på World Trade Center og private traumer som skilsmisser bliver udforsket – blandt andet i romanen ”Ekstremt højt og utroligt tæt på”, hvor den 9-årige Oscar søger at finde mening i sin fars død i forbindelse med terrorangrebet 11. september. På den måde bidrager Foer til det offentlige sorgarbejde. Han indskriver sig i et felt mellem realisme og imagination, som han behandler og behersker med lige dele alvor og underfundig humor.

 

52550076

Blå bog

Født: 21. februar 1977, i Washington, D.C., USA.

Uddannelse: Filosofi ved Princeton University, 1999.

Debut: Everything is Illuminated, 2002 (Alt bliver oplyst, 2003).

Litteraturpriser: National Jewish Book Award, 2001. Guardian First Book Award, 2002. The New York Public Library Young Lions Prize, 2003. PEN/Robert W. Bingham Prize, 2004.

Seneste udgivelse: Her er jeg. Tiderne skifter, 2016. Oversat af Ninna Brenøe.

Inspiration: David Foster Wallace, Joseph Cornell, Philip Roth.

 

 

 

 

 

foer

Baggrund

“Vi har brug for helt enormt store lommer, lommer der er store nok til en hel familie - og til alle vores venner og til folk, der ikke engang er med på vores lister, folk, som vi aldrig har mødt, men alligevel godt vil beskytte. [...] Men jeg vidste, at ingen lommer ville være store nok, og at det ville ende med, at alle ville miste alle andre.
“Ekstremt højt og utrolig tæt på”, s. 78.

Jonathan Safran Foer er jødisk-amerikansk. Han blev født den 21. februar 1977 i Washington, DC, hvor han voksede op med sine forældre. Ifølge Foer selv var han et stædigt barn: “Det er, hvad mine forældre bliver ved med at vende tilbage til. At jeg var den mest stædige lille knægt i verden.” (Robert Birnbaum: “Birnbaum v. Jonathan Safran Foer”. Interviewartikel i The Morning News, 2005-04-19). Han beskriver videre sig selv som et farvestrålende barn, der elskede at klæde sig ud i glitterveste og butterfly, og som altid bar ringe på fingrene.

I den tidlige barndom blev han og en gruppe klassekammerater udsat for en eksplosionsulykke i skolens kemitime, som lemlæstede nogle af børnene og som nær var ved at koste ham selv livet. I årene efter lukkede Foer sig fuldstændig inde i sig selv, og når man læser hans anden roman “Ekstremt højt og utroligt tæt på”, får man fornemmelsen af, at det er hans egen ungdoms følelser, der manifesterer sig i den unge hovedperson Oskar.

Efter at have afsluttet high school læste han filosofi ved Princeton Universitetet i New Jersey, USA. Her fulgte han blandt andet et kursus i creative writing ved forfatteren Joyce Carol Oates, som fandt ham talentfuld. Efter afsluttede studier havde han forskelligt forefaldende arbejde, blandt andet som assistent i et lighus, som receptionist, som matematikunderviser, som forfatter af spøgelseshistorier og som arkivar. Desuden bragte The Paris Review, Conjunctions, The New York Times og The New Yorker en række af hans historier.

I 1999 tog han til Ukraine for at søge i sin jødiske families fortid, som er præget af nazisternes massedrab på jøder. Medbringende et billede af den kvinde, der reddede hans bedstefar fra nazisterne, drog han af sted i håb om at finde hende og dermed blive i stand til at rekonstruere sin families historie. Hans ønske var at lade historien være baggrund for et historisk værk, men han vendte skuffet hjem uden at have fundet det, han søgte. Med tiden gik det dog op for ham, at han havde fået noget andet med i bagagen, nemlig inspiration til en roman: Det, der tre år senere blev til en fabel af en roman, nemlig debuten “Alt bliver oplyst”.

Fra 2004 til 2014 var Foer gift med forfatterinden Nicole Krauss, og sammen har de to sønner. Begge lever i dag i Brooklyn, New York.

Alt bliver oplyst

“Fra rummet kan astronauter se folk, der elsker, som en lille lysplet. Ikke lys, nøjagtigt, men et skær, der kan forveksles med lys - en coital stråleglans, der tager generationer at sende som en skat gennem mørket til astronautens øjne. Cirka halvandet århundrede efter at de elskende har skabt gløden - og de selv for længst er lagt i graven -, vil hovedstader kunne ses fra rummet. De vil lyse hele året. Mindre byer vil også kunne ses, men kun ganske svagt.”
“Alt bliver oplyst”, s. 95.

I Jonathan Safran Foers debutroman “Everything is Illuminated” fra 2002 (“Alt bliver oplyst, 2003) rejser den 19-årige hovedperson Jonathan Safran Foer fra Amerika til Ukraine for at finde den kvinde, som tilsyneladende har reddet hans bedstefar fra nazisterne. Det eneste clue, Foer har med, er et gammelt, halvt udvisket billede af kvinden samt navnet på sine forfædres by, Trachimbrod, som efter alt at dømme ikke eksisterer længere. Foer får hjælp på sin undersøgelsestur af to ukrainere: Den unge Alex Perchov, som taler en smule engelsk, og som drømmer om at tage til Amerika og læse, og af Alex’ bedstefar, som er halvblind, halvsenil og jages af krigens minder og spøgelser.

Romanens ene lag er fortællingen om denne undersøgelsestur, der udforsker historien bagfra - fra slutningen af det 20. århundrede og tilbage til Trachimbrods mulige forsvinden og Foers bedstefaders frelse. Alex står for hovedparten af beretningen, og hans manglende engelskkundskaber gør, at sproget ofte er stift og kantet, men også ustyrligt morsomt i sin udforskning af sprogets grænser.

24809501

Romanens andet lag forfattes af fortællingens Foer. Her opridses på fantasifuld vis Trachimbrods historie gennem det 18., 19. og 20. århundrede, frem mod nazisternes udryddelse af byen. Fortællingen er spraglet og finurlig og byder på såvel rabbinere med klare argumenter, babyer der fødes af floder, et indblik i arbejdernes grumme vilkår, en udfoldelse af kærlighedens væsen som en udforskning af Holocaust.

Det helt centrale tema i “Alt bliver oplyst” er identitet. Romanen forsøger at fylde hullerne i erindringen og at udfylde historiens sorte huller med henholdsvis viden og fantasi. Romanens Foer forsøger at skabe sammenhæng i sin slægtshistorie, og undervejs undersøger såvel Foer som Alex vitale spørgsmål som: Hvem er jeg? Og hvad skal jeg gøre med dette liv? De forholder sig til sig selv i forhold til deres slægtshistorie, deres nulevende familier og i forhold til deres ønsker og drømme om fremtiden.

De to unge mænds søgen i sig selv bliver samtidig til en udforskning af Holocaust, da Foers jødiske bedstefar måtte flygte for nazisterne, mens Alex’ bedstefar må leve med at være kronvidne til Anden Verdenskrigs jødeforfølgelse.

Forfatteren Safran Foer undersøger med romanen, hvordan man kan beskrive Holocaust. Med blandingen af fiktion og realisme undersøger han fortællerens problem med imagination. Problemstillingen forklarer han selv som følger: “Jeg tænkte, er Holocaust præcis det, som ikke kan forestilles? Hvad er ens ansvar for en histories ‘sandhed’, og hvad er ‘sandheden’? Kan historisk akkuratesse udskiftes med imaginær akkuratesse? Øjet med hovedets øje?.... I stedet for alene at se på, ‘hvordan ting var’, eller ‘hvordan ting kunne have været’, arbejder romanen i spillerummet mellem de to tilgange, og dermed forsøger den at reflektere og afspejle, hvordan ting føles.” (Interview på www.jonathansafranfoerbooks.com).