David Foster Wallace

Artikel type
voksne
Ida Holmegaard, uddannet fra Forfatterskolen, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Main image
Wallace, David Foster
Foto: Klim

Indledning

Den amerikanske forfatter David Foster Wallace er både kendt for sin digressive og næsten manisk nysgerrige prosa og for sine essays og reportager om så forskellige emner som hummere, krydstogtskibe og valgkamp. Han skrev en selvbevidst og ofte formeksperimenterende prosa men forsøgte samtidig at finde en vej ud af, hvad han mente var postmodernismens efterhånden trætte og afstumpede ironi og distance. Uanset hvad han skrev om, gik han til det med ydmyghed, interesse og et øje for detaljer, som gør hele hans store produktion interessant og læseværdig.

51222830

Blå bog

Født: 21. februar 1962 i Ithaca, New York.

Død: 12. september 2008 i Claremont, Californien.

Uddannelse: College, Amherst University. Master, University of Arizona.

Debut: The Broom of the System. Viking Penguin Inc., 1987.

Litteraturpriser: Time Magazine’s Best Book of the Year, 1996. Salon Book Award, 1996.

Seneste udgivelse: Dette er vand. Klim, 2014. Oversat af Claus Bech.

Inspiration: Thomas Pynchon og Don DeLillo

 

 

 

 

 

david 

Baggrund

”Again the wraith disappears and instantly reappears holding a can of Coke, with good old Coke's distinctive interwoven red and white French curls on it but in an alien unfamiliar Oriental-type writing on it instead of the good old words Coca-Cola and Coke. The unfamiliar script on the Coke can is maybe the whole dream's worst moment.”
”Infinite Jest”, s. 832.

David Foster Wallace blev født i den amerikanske stat New York i 1962. Kort tid efter flyttede familien til Champaign, Illinois, fordi faren havde fået tildelt et professorat i filosofi på University of Illinois. Wallaces mor var engelsklærer med speciale i grammatik. Som ung spillede Wallace tennis på konkurrenceniveau men opgav at forfølge en professionel karriere. Efter at have færdiggjort high school begyndte han at studere matematik og filosofi på Amherst University, men kort tid efter indskrivningen på universitetet gennemgik Wallace et af sit livs mange psykiske sammenbrud. I en periode opholdt han sig hjemme hos sin familie, men da han vendte tilbage til universitetet var det med en ny ambition; han ville være forfatter. Han skiftede hovedfag, læste videre, og mens han stadig studerede, skrev han størstedelen af sin første bog, ”Broom of the System”, der i 1985 blev antaget på et større forlag.

Wallace havde gennem hele sit liv store psykiske problemer, led af periodiske depressioner og kæmpede med afhængighed af alkohol og marihuana. Blandt andet var han flere gange indlagt og boede en periode på et rehabiliteringshjem for stofbrugere i Boston.

I de perioder, hvor han var mere psykisk stabil, var Wallace til gengæld en meget produktiv forfatter. Gennem sin karriere skrev han både noveller og romaner og desuden reportager og essays til store, amerikanske magasiner. Han underviste også på forskellige universiteter, blandt andet Amherst University, University of Illinois og Pomona College. Det store gennembrud kom i 1996 med romanen ”Infinite Jest”; et værk, som især beskæftiger sig med afhængighed af underholdning, forlystelser og stoffer, og som blandt andet foregår på et rehabiliteringshjem og på et tennisakademi.

I 2004 blev Wallace gift med kunstneren Karen Green, og sammen bosatte de sig i Californien. Han havde i mange år været medicineret med antidepressiva, men på grund af bivirkninger og hans overbevisning om, at medicinen obstruerede hans skrivepraksis, standsede han medicineringen i 2007. I 2008 begik David Foster Wallace selvmord i sit hjem. Udkastet til hans sidste roman, ”The Pale King”, er udkommet posthumt. 

Infinite Jest

”A nameless cat oozes by on the broad windowsill above the back of the fabric couch. Animals here come and go. Alumni adopt them or they just disappear. Their flees tend to remain. Gateley's intestines moan. Boston's dawn coming back on the Green Line this morning was chemically pink, trails of industrian exhaust blowing due north. The nail-parings in the ash-tray on the floor are, he realizes now, too big to be from fingernails.”
”Infinite Jest”, s. 278.

I 1996 udkom romanen ”Infinite Jest”, der er et hovedværk i Wallaces forfatterskab. Romanen udspiller sig i en nær, dystopisk fremtid, hvor USA, Canada og Mexico tilsammen udgør O.N.A.N. (Organization of North American Nations). USA's store mængde af miljøfarligt affald er blevet samlet på et område, der før udgjorde staterne Maine og New Hampshire og en del af Quebec, men som nu er ét stort giftigt og ubeboeligt krater.

”Infinite Jest” udspiller sig mestendels i den fiktive by Enfield, dels på Enfield Tennisakademi, dels på Ennet House, et rehabiliteringshjem for stofbrugere. Bogen har flere hovedpersoner og et væld af bipersoner; vi følger blandt andre Hal Incandenza, et ungt tennistalent, hvis far var tennisakademiets grundlægger, og Don Gately, en medarbejder på Ennet House, som tidligere i sit liv understøttede sit misbrug af narkotika ved et virke som indbrudstyv.

Romanens titel refererer til den sidste film, som familiefaren James Incandenza optog, inden han tog livet af sig selv ved at stikke hovedet i en mikroovn. Hans film er så underholdende, at alle, der ser den, mister lysten til alt andet end at se netop denne film igen og igen. De bliver enten vanvittige eller afgår ved døden, ude af stand til at opfylde deres egne kropslige behov. Da en separatistisk terrorgruppe fra Quebec ønsker at bruge filmen i deres kamp mod amerikanerne og mod O.N.A.N., får fortællingen om Incandenza-familien et storpolitisk perspektiv og flettes sammen med historien om beboerne i Ennet House, da en af disse beboere er Joelle, en skuespillerinde, som har optrådt i filmen ”Infinite Jest”.

Tematisk kredser romanen især om forskellige former for afhængighed, underholdning og det amerikanske frihedsbegreb. Især indtagelsen af narkotika fylder meget i romanen; mange af karaktererne gennemgår den samme bevægelse, hvor deres stofindtag langsomt, men sikkert kammer over – først i afhængighed, siden i totalt sammenbrud og apati. Som der står om karakteren Joelle på side 222: ”The Fun had long since dropped off the Too Much. She's lost the ability to lie to herself about being able to quit, or even about enjoying it, still.”