s m block
Foto: Steve Bisgrove / Writer Picture / Ritzau Scanpix

Stefan Merrill Block

journalist Anders Olling, iBureauet/Dagbladet Information. 2012.
Top image group
s m block
Foto: Steve Bisgrove / Writer Picture / Ritzau Scanpix
Main image
Block, Stefan Merrill
Foto: Tiderne skifter

Indledning

Unge Stefan Merrill Block (f. 1982) har med sine to første udgivelser cementeret sin position som en af amerikansk litteraturs helt store talenter. Med afsæt i sin egen slægtshistorie dykker han med hjerne og indlevelse ned i sygejournaler og hjertekvaler, og ud af det er der kommet to overbevisende romaner om kærlighed, Alzheimers, galskab og druk.

Stefan Merrill Block kombinerer sin videnskabelige interesse for sindets krinkelkroge med et kæmpe fortælletalent og en velsmurt pen. Det er ikke længe siden, han måtte kæmpe for at betale huslejen, mens han nu rejser verden rundt som litterært vidunderbarn for at promovere sine rigt oversatte bøger.

28972865

Blå bog

Født: 1982 i Plano, Texas, USA.

Uddannelse: B.A. i kognitiv psykologi, Washington University, St. Louis, Missouri.

Debut: The Story of Forgetting. 2008.

Litteraturpriser: Best First Fiction at the Roms internationale litteraturfestival, 2008. Fiction Award, The Writers’ League of Texas, 2009.

Seneste udgivelse: Stormen udenfor. Tiderne Skifter, 2011.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Og hvor tror du måske, at du er på vej hen?” sagde jeg og viste mine tænder i et bredt smil. Min mor analyserede nøje min mund, hvorefter hun langsomt spredte læberne og blottede sine egne tænder i en lykkelig, fjoget grimasse.”

”En fortælling om at glemme”, s. 318.

Egentlig er det helt oplagt, at Stefan Merrill Block er blevet forfatter. Han voksede op i en lille by i Texas, men i modsætning til de andre børn blev han blev holdt hjemme fra skole og fik undervisning af sin mor. Isolationen gav Stefan Merrill Block god tid til at læse og fordybe sig alene – perfekte egenskaber for en forfatter.

Et andet aspekt er, at familien var ganske dysfunktionel, og faderens alkoholmisbrug har givet Stefan Merrill Block en masse triste oplevelser med i bagagen – godt stof til et litterært værk.  

Alligevel var det egentlig ikke Blocks plan at komme til at leve som forfatter. Han studerede kognitiv psykologi på Washington University i St. Louis universitetet, da en professor fik øje på hans talenter, trak den unge student til side og fortalte ham, at han burde blive forfatter. Det råd blev fulgt.

Stefan Merrill Block flyttede til New York og gav sig i kast med sin første roman, mens han holdt skindet på næsen ved at ernære sig som bryllupsfotograf. I 2006 kunne Stefan Merrill Block sende sit første manuskript af sted til et forlag. Det blev antaget, og som blot 26-årig debuterede han med ”En fortælling om at glemme”, der straks vakte opmærksomhed og fik anmelderne til at sammenligne ham med en anden af de yngre amerikanske himmelstormere, Jonathan Safran Foer.

Som sin forfatterkollega trækker Stefan Merrill Block i høj grad på sin egen slægtshistorie i sine bøger. Bedsteforældrenes Alzheimers og sindslidelser er det primære brændstof i forfatterskabet, mens han også inddrager journalistiske researchmetoder i sin arbejdsproces. F.eks. byggede hans debut i høj grad på interviews med alzheimerpatienter, han havde stødt på i forbindelse med sine studier.

Hans figurers generthed og uhørt akavede forhold til piger er i øvrigt, ifølge Stefan Merrill Block, aldeles selvoplevet.

En fortælling om at glemme

”Da isodorianerne ikke kan fastholde nogen som helst form for erindring, selv ikke erindringen om døden, ved de slet ikke at døden findes som mulighed.”
”En fortælling om at glemme”, side 45.

Stefan Merrill Blocks debut fra 2008, ”The Story of Forgetting” (”En fortælling om at glemme”, 2010), er spaltet i to: Romanen veksler mellem to sideløbende fortællinger, begge med base i Texas. Den ene historie handler om den gamle, pukkelryggede Abel, der med mismod ser tilbage på et liv domineret af en ulykkelig forelskelse i Abels egen brors kone, mens hans engang så isolerede slægtsgård er ved at blive opslugt af et vildtvoksende, velfriseret forstadshelvede. Den anden historie har teenagedrengen Seth som hovedperson. Han ser sin mor blive ramt alt for ung af sjælden type invaliderende Alzheimers, mens faderen forsumper foran fjerneren med litervis af gin & tonic og History Channel.

28237332

De to triste skæbner isolerer sig hver især – Seth læser den ene bog efter den anden om neurologi for at blive klog på sin mors sygdom, mens gamle Abel kun har sin gamle hest tilbage at tale med. Men de deler et gemmested i form af det fiktive Isidora, et mystisk drømmeland, hvor ingen erindringer findes, og ”hvor alting er styret af ukompliceret begær” (s. 44). Fordi ingen i Isidora kan huske noget, kan de forelske sig tusindvis af gange i deres liv, uden at det giver anledning til hjertekvaler.

”En fortælling om at glemme” veksler kapitel for kapitel mellem de to særlinges historier, begge er fortalt i 1. person. Indimellem er små kursiverede passager om Isidora, og andre af de to hovedpersoners historier afbrydes også af længere tekststykker, hvor Seth docerer om sine opdagelser udi sin viden om neurologi og sin egen genetiske historie.

De mange tråde flettes sammen til et afsluttende klimaks, hvor Alzheimers-sygdommen, der, som Tonny Vorm skrev det i Information, godt nok begyndte som en forbandelse, viser sig at ende som en velsignede. Kodeordet er kærlighed.

Stormen udenfor

”(...) Da de kom frem til lokalet med alle dets bælter og mekanismer beregnet til at være i kontakt med menneskekroppen på diverse frygtelige, umenneskelige måder, tømte Frederick blæren.”
”Stormen udenfor”, side 171-72.

Frederick Merrill bliver i 1962 indlagt på det psykiatriske hospital Mayflower. Han er maniodepressiv, og da han i en brandert har optrådt som ækel blotter, beslutter hans kone Katharine at lade sin mand tvangsindlægge. Det er udgangspunktet for Stefan Merrill Blocks anden roman, ”The Storm at the Door” (”Stormen udenfor”, 2011) fra 2011.

På sindssygehospitalet møder Frederick et farverigt persongalleri af intellektuelle, poeter og andre som f.eks. en krigsveteran, der hver dag på ny vågner op til den rædselsfulde erkendelse af at have mistet både arme og ben. Over for de spontane og følsomme patienter står psykiateren Albert Canon, skurken i ”Stormen udenfor”. Han udnytter patienternes følsomme sind, fratager dem skriveredskaber og piner dem med elektrochok, og han får i det hele taget et ophold på et psykiatrisk hospital til at minde mere om en fængselsdom end behandling. 

28972865

Uden for hospitalets mure står græsenken Katharine, der, efterhånden som begivenhederne skrider frem, må spørge sig selv, hvad det egentlig er, der kvalificerer de gale til at være gale og de raske til at være raske. Her rejser bogen et klassisk spørgsmål i forbindelse med bøger, der tager fat på psykiatrisk behandling og normalitetsbegrebet: Er de gale virkeligt gale, eller er det i virkeligheden en syg verden, som ikke levner plads til de skæve og anderledes?

Rammen om ”Stormen udenfor” er skildringen af den 7-årige Stefan Merrill Blocks oplevelse af mormoderen, Katharine, der brænder alle morfaderens efterladte papirer i slutningen af firserne. Fra starten er det tydeligt, at vi har at gøre med en jeg-fortæller af samme navn som forfatteren, og at bogens hovedpersoner er identiske med forfatterens egne bedsteforældre.

Betyder det så, at vi har at gøre med et tidstypisk stykke autofiktion, hvor de (selv)biografiske elementer arbejder for at styrke fortællingens autenticitet som en ægte repræsentation af virkeligheden? Nej, sådan er det ikke, og Stefan Merrill Block (forfatteren) har da også forsynet bogen med en indledende forbemærkning, hvor han skriver: ”Historien er altså ikke et portræt af deres faktiske liv, men indeholder dog nogen af deres breve og fotos, et par af mine egne erindringer og erindringer fra andre, som har kendt dem, foruden historiske detaljer fra en del bøger og artikler” (s. 9). 

”Stormen udenfor” er en fiktiv roman, inspireret af Stefan Merrill Blocks erindring og slægtshistorie.

Genrer og tematikker

Stefan Merrill Block skriver først og fremmest om sindet. Hans bøger er skildringer af sindets sammenbrud, men undervejs stiller han sig også kritisk over for, hvad vi definerer som et sundt sind. I sin første bog ”En fortælling om at glemme” er det morens Alzheimers-sygdom, der tages under kærlig behandling, mens ”Stormen udenfor” er at betegne som en såkaldt ”galskabsroman”- en genre, hvor den sindslidendes møde med det psykiatriske system skildres, oftest meget kritisk. Stefan Merrill Block vender i begge sine romaner sygdommen og sindet på hovedet: Kan det i virkeligheden ikke være en lettelse at miste erindringen om alle de smertelige ting, man har oplevet? Og hvem er det egentlig, der definerer, hvem som er gale og hvem, der er normale?

Som forfatter er Stefan Merrill Block den grundige type, der forud for skriveprocessen researcher sit emne grundigt – f.eks. bygger ”En fortælling om at glemme” i vid udstrækning på Blocks arbejde med alzheimerpatienter i forbindelse med sit studie i kognitiv psykologi. Altså er han vitterligt en ekspert i de ting, han skriver om.

Stefan Merrill Block skriver desuden i en vis udstrækning slægtsromaner, der bygger på indsamlet viden om hans forældre og bedsteforældre. Her bringer han sin egen virkelige person tæt på de fiktive historier, f.eks. ved at bruge en figur ved sit eget navn i ”Stormen udenfor”.

Dog skal man ikke forveksle hans bøger, som vitterligt bygger på indgående studier af Blocks egen slægtshistorie, med dokumentaristiske skildringer af virkeligheden. Selvom han går seriøst til værks med informationerne i sine romaner, skal man under læsningen huske én ting, ifølge forfatteren selv: ”(...) jeg er en løgner på papiret. Jeg er ikke journalist. Jeg vil fortælle en historie og bekymrer mig ikke så meget om, hvad der er sandhed.” (Rikke Viemose: 'Historien kommer tilbage til os'. Information, 2011-11-09.)

Beslægtede forfatterskaber

Man kan næsten ikke undgå at sammenligne Stefan Merrill Block med en anden ung, amerikansk forfatter, Jonathan Safran Foer: De er begge i forbindelse med deres debuter i henholdsvis 2002 og 2008 blevet udråbt til litterære wunderkinds, og både tematisk og formelt har de to også visse ligheder.

De benytter sig af lignende narrative strukturer i deres debut. Stefan Merrill Block gør i ”En fortælling om at glemme” brug af en tvedelt fortælling, som veksler mellem gamle Abels og unge Seths historier, mens Jonathan Safran Foer i ”Alt bliver oplyst” parallelt fortæller historierne om sin slægts skæbne i Ukraine under 2. verdenskrig og efterkommerens nutidige jagt på at finde det sted, hvor forfædrene holdt til. Det har de to også tilfælles med finske Sofi Oksanen.

Desuden bruger begge forfattere såkaldt auto-fiktive elementer, dvs. indlemmer selvbiografiske informationer, i deres romaner. Begge har de ladet bøgernes hovedpersoner bære samme navn som forfatteren og gjort flittigt brug af egne slægtshistorier. Desuden trækker de begge på deres jødiske arv, omend Stefan Merrill Block gør det i væsentlig mindre grad end sin kollega.

Når det så er sagt, skriver Jonathan Safran Foer og Stefan Merrill Block temmelig forskelligt. Foer arbejder meget med temmelig specielle 1. personsfortællere, der måske ikke helt mestrer de sprog, de taler, mens Blocks fortællere er mere traditionelle.

Stefan Merrill Blocks anden roman ”Stormen udenfor” har sindslidelsen og galeanstalten som tema, og i den forbindelse kan man ikke komme ud over Ken Keseys ”Gøgereden” (1962), som alvor fik sat behandlingen af sindslidende til debat. Stefan Merrill Block oplister selv i en forbemærkning til ”Stormen udenfor” en række værker af forfattere af bl.a. Sylvia Plath og Susanne Kaysen som inspiration til bogen. Her er ”Gøgereden” i øvrigt ikke nævnt. I Norden har vi også en ældre pendant i form af den såkaldte galskabsroman, som Amalie Skram var eksponent for i slutningen af 1800-tallet. Desuden har norske Beate Grimsrud taget temaet under behandling i sin roman ”En dåre fri” fra 2010.

Endelig har Stefan Merrill Block i ”En fortælling om at glemme” en række passager om et fantasiland ved navn Isidora. Disse mystiske fortællinger minder på mange måder om en tradition som tjekkiske Franz Kafka, argentinske Jorge Luis Borges og italienske Italo Calvino alle skriver sig ind i ved at benytte sig af mærkelige allegoriske universer, der ikke synes mulige, men til gengæld tvister virkeligheden og lægger op til fortolkninger.

Bibliografi

Romaner

Block, Stefan Merrill:
En fortælling om at glemme. Tiderne Skifter, 2010. (The Story of Forgetting. 2008.)
Block, Stefan Merrill:
Stormen udenfor. Tiderne Skifter, 2011. (The Storm at the Door. 2011.)

Om forfatterskabet

Sørensen, Rasmus Bo:
Først glemmer man en aftale, så glemmer man sig selv. Information, 2010-05-13.

Citerede kilder

Kilder

Viemose, Rikke:
'Historien kommer tilbage til os'. Dagbladet Information, 2011-11-09.