Egentlig er det helt oplagt, at Stefan Merrill Block er blevet forfatter. Han voksede op i en lille by i Texas, men i modsætning til de andre børn blev han blev holdt hjemme fra skole og fik undervisning af sin mor. Isolationen gav Stefan Merrill Block god tid til at læse og fordybe sig alene – perfekte egenskaber for en forfatter.
Et andet aspekt er, at familien var ganske dysfunktionel, og faderens alkoholmisbrug har givet Stefan Merrill Block en masse triste oplevelser med i bagagen – godt stof til et litterært værk.
Alligevel var det egentlig ikke Blocks plan at komme til at leve som forfatter. Han studerede kognitiv psykologi på Washington University i St. Louis universitetet, da en professor fik øje på hans talenter, trak den unge student til side og fortalte ham, at han burde blive forfatter. Det råd blev fulgt.
Stefan Merrill Block flyttede til New York og gav sig i kast med sin første roman, mens han holdt skindet på næsen ved at ernære sig som bryllupsfotograf. I 2006 kunne Stefan Merrill Block sende sit første manuskript af sted til et forlag. Det blev antaget, og som blot 26-årig debuterede han med ”En fortælling om at glemme”, der straks vakte opmærksomhed og fik anmelderne til at sammenligne ham med en anden af de yngre amerikanske himmelstormere, Jonathan Safran Foer.
Som sin forfatterkollega trækker Stefan Merrill Block i høj grad på sin egen slægtshistorie i sine bøger. Bedsteforældrenes Alzheimers og sindslidelser er det primære brændstof i forfatterskabet, mens han også inddrager journalistiske researchmetoder i sin arbejdsproces. F.eks. byggede hans debut i høj grad på interviews med alzheimerpatienter, han havde stødt på i forbindelse med sine studier.
Hans figurers generthed og uhørt akavede forhold til piger er i øvrigt, ifølge Stefan Merrill Block, aldeles selvoplevet.