amos oz
Foto: Jerry Bauer

Amos Oz

Artikel type
voksne
cand.mag. Karina Søby Madsen iBureauet/Dagbladet Information, 2010. Opdateret i 2014 og 2017.
Top image group
amos oz
Foto: Jerry Bauer
Main image
Oz, Amos
Foto: May Frank

Indledning

En særlig psykologisk fornemmelse præger Amos Oz’ forfatterskab. En forståelse for menneskers indre, for relationers natur og for politikkens væsen. Oz spænder sine fortællinger op om hjemlige situationer, om temaer som politik, fanatisme og Israel-Palæstina-konflikten

Karaktererne er nuancerede. Som den 12-årige dreng Fessor, der i romanen ”En panter i kælderen” starter en israelsk modstandsorganisation, men møder en engelsk soldat og får åbnet sine øjne for, at konflikten rummer skæbner på begge sider.  

 

53523064

Blå bog

Født: 4. maj 1939 i Jerusalem, lsrael.

Uddannelse: Filosofi og hebræisk litteratur ved det Hebræiske Universitet.

Debut: Artzot Ha-Tan. 1965.

Litteraturpriser: Officer of the Order of Arts and Letters of the French Republic, 1984, The Bialik Prize, 1986, Prix Femina Etranger, 1988, The Frankfurt Peace Prize, 1992, Legion d’Honneur, 1997, The Israel Prize for Literature, 1998, The Goethe Prize, 2005, Jerusalem-Agnon Prize, 2006, The Corine Prize, 2006, The Prince of Asturias Award for Literature, 2006, Heinrich Heine Prize, 2008, Dan David Prize, 2008, The Primo Levi Prize, 2008, German President’s High Honor Award, 2008, Tel Aviv University's Dan David Prize, 2008, Franz Kafka Prize, 2013, Order of Civil Merit, 2014. International Literaturpreis – Haus der Kulturen der Welt, 2015.

Seneste udgivelse: Judas. Gyldendal, 2017. (Judas, 2016). Oversætter: Hanne Friis. Roman.

 

 

Baggrund

"Ord som ”“hytte”, ”“eng” og ”“gåsevogter” fascinerede mig gennem hele min barndom. I dem var der en sensuel duft af en ægte, fredelig verden, langt fra støvede bliktage, skrotpladser og tidsler og langt fra Jerusalems tørre skråninger, der led under den brændende sommerhede."
“En fortælling om kærlighed og mørke”, s. 6.

Amos Klausner er født i 1939 og voksede op i Amos Street nummer 18 i Jerusalems Kerem Avraham-kvarter. Oprindeligt kom hans forældre fra Litauen. De var særdeles belæste og sprogkyndige, og faderen kunne læse på seksten-sytten sprog og talte elleve, mens moderen talte fire-fem sprog og læste syv-otte stykker.

Politisk var Amos’ familie højreorienteret, og hans forældre var zionister. Det vil sige, at de var medlemmer af den jødiske nationale frihedsbevægelse, som kæmper for, at Israel bliver en selvstændig stat.

Selv om Amos’ familie ikke var ortodokse jøder, sendte de drengen i den lokale jødiske skole Tachkemoni. Den væsentligste årsag var, at alternativet var en socialistisk skole, der var tilknyttet arbejderbevægelsen, som forældrene tog skarp afstand fra. Herefter foregik den videre skolegang i det hebraiske gymnasium Rehavia.

Da Amos var 12 år gammel, begik moderen selvmord. Han har behandlet denne traumatiske del af sin ungdom i romanen ”En fortælling om kærlighed og mørke”, der – ligesom størstedelen af hans skønlitterære produktion – henter inspiration i barndomskvarteret og i hans egne erfaringer.

Som 15-årig gjorde Amos op med familiens politiske overbevisning og meldte sig under Arbejderpartiets faner. Han flyttede til kibbutzen Kibbutz Hulda, hvor han blev adopteret af familien Huldai, og han ændrede sit efternavn til Oz (det hebraiske ord for styrke). I slutningen af 1950’erne aftjente Amos Oz sin værnepligt i den kibbutz-orienterede Nahal-enhed, hvor han blandt andet var indsat i forbindelse med grænseuroligheder med Syrien, ligesom han deltog i seksdageskrigen i 1967. Efter værnepligten studerede han filosofi og hebraisk litteratur ved det Hebræiske Universitetet, men allerede inden var hans litterære karriere kickstartet med udgivelsen af novellesamlingen ”Artzot Ha-Tan” i 1965. 

Han boede i kibbutzen frem til 1986, da han, konen Nily, de to døtre og sønnen flyttede til Arad på grund af sønnens astma. Her lever Amos Oz med sin familie i dag, hvor han plejer sin forfatterkarriere og sine mange doktorgrader ved forskellige universiteter verden over. Hans værker er oversat til godt 40 forskellige sprog.

Min Michael

"Min mand og jeg er som to fremmede, der mødes på vej ud af en klinik, hvor de har fået en behandling, der har indebåret fysisk ubehag. De er begge forlegne, læser hinandens tanker, fornemmer en ubehagelig, pinlig nærhed."
“Min Michael”, s. 236.

Fortælleren i ”Michael sheli” fra 1968 (”Min Michael”, 2007) er den 30-årige kvinde Hannah, der har en forkærlighed for litteratur, og som er gift med geologen Michael Gonen. Det er ikke, fordi der sker det helt store på handlingsplanet. Der fortælles om, hvordan de to møder hinanden på universitetet, om deres bryllup, om deres respektive familier, hvor især Michaels ene faster skildres igennem sin modvilje imod Hannah og indgåelsen af ægteskabet.

Til gengæld er romanen mættet på det følelsesmæssige plan, hvor ikke mindst Hannahs depressive tendenser bliver stadig mere udtalte.

26995558

I den første tredjedel af romanen insisterer Hannah på at betegne sin mand som ”min Michael”, men efterhånden krakelerer billedet. De to mennesker lever således med hinanden, men mangler forbindelse til hinanden. Mens Hannah er sensibel og fuld af længsler og et poetisk blik på verden, er Michael den hårdtarbejdende og pligtopfyldende type, der ikke dykker ind i sig selv. Derfor føler Hannah sig ensom, og hendes hverdag skildres som kedsommelig. Selv når familien er på ferie, er livet kedeligt for Hannah. Som det konstant gentages under et besøg hos Michaels far: ”Dagene gik fredeligt” – en fredelighed der munder ud i, at Hannah i desperation overfalder Michael.

Heller ikke det at få en søn glæder Hannah. Sønnen Yair minder hende om Michael, og hun kan decideret føle væmmelse ved drengen, som om alle hendes indestængte frustrationer over ægteskabet bliver projiceret over på drengen. Flere gange i romanen skriver hun desuden om Yair, at det er ”hans søn” – altså Michaels. Til gengæld har Hannah et særligt forhold til en anden dreng i ejendommen, den poetiske Yoram. Men han må – som Hannah – opgive sine litterære drømme for at leve op til sine forældres forventninger, og således er Hannah for alvor alene med sine uforløste følelser.

Med Hannahs smerte som omdrejningspunkt skildrer romanen ikke blot den private ulykke, men også samfundets som sådan. Hannahs smerte spejles således af de politiske uroligheder i 1950’ernes Jerusalem, som indimellem trænger sig på, og som bliver meget konkrete, da Michael må i krig.