David Grossman

Artikel type
voksne
stud.public. Martine Stock, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Main image
Grossman, David

Den israelske forfatter David Grossman stiller i sit forfatterskab skarpt på menneskelige relationer og stærke følelser. I ”At falde ud af tiden” og ”En kvinde på flugt fra meddelelse” befinder hovedpersonerne sig på afgrundens rand, opslugt af frygt for at miste deres barn eller i dyb sorg over at have mistet. Grossman bruger ofte Israel og sin jødiske baggrund som afsæt for sine historier. Fred er også et gennemgående tema i hans forfatterskab, hvad enten det drejer sig om at slutte fred med sin sorg eller som i ”Duellen” at forhindre en pistolduel mellem to ældre mænd på et plejehjem.

52609992


Blå bog

Født: 25. januar 1954 i Jerusalem, Israel.

Uddannelse: Filosofi og teater ved Hebrew University of Jerusalem, 1979.

Debut: Hiyukh ha-gedi, 1983.

Litteraturpriser: Bernstein Prize, 1985 og 1995. Sapir Prize, 2001. Bialik Prize, 2004. Ernet Prize, 2007. Ischia International Journalism Award, 2007. Geschwister-Scholl-Preis, 2008. Peace Prize of the German Book Trade, 2010. JQ Wingate Prize, 2004 og 2011.

Seneste udgivelse: En hest kommer ind på en bar. Vandkunsten, 2016. (A horse walks into a bar, 2016). Oversat af Rivka Uzan Fafner. Roman.

Inspiration: Bruno Schultz, Franz Kafka, Abraham B. Yehoshua og Amos Oz. 

Hør David Grossman fortælle om ét af sine mest kendte værker ”En kvinde på flugt fra meddelelse” ved Chicago Humanities Festival. 

david

Baggrund

”Og så tænker jeg, måske er det sådan, du lidt efter lidt vænner mig til smerten ebber ud? Måske forbereder du mig, med utrolig blidhed, med uafladelig visdom, langsomt på det, altså, adskillelsen?”
”At falde ud af tiden”, s. 84.

David Grossman er født og opvokset i Jerusalem som den ældste af to brødre. Faren, der kom til Israel som niårig, var bibliotekar og introducerede Grossman for litteraturen.

Noget af det første litteratur, som for alvor gjorde indtryk på ham, var en historie af den jødiske forfatter Sholem Aleichem, der skriver om jødernes liv i Rusland og Polen: ”Historierne gjorde det muligt for mig at skabe min egen jødiske shetl [jødisk provinssamfund fra 1300-tallet med religiøst liv] midt i Jerusalems virkelighed,” siger David Grossman (Jonathan Shainin: Interviews - David Grossman. The Paris Review, 2010. Egen oversættelse).

Da Grossman var ni år gammel, afholdte den nationale radiostation en videnskonkurrence i netop Sholem Aleichems historier. Han deltog og kunne svare på alle spørgsmålene, men vandt ikke, for radiostationen mente, det var forkert, at en ung dreng kunne vinde så mange penge – en sum, der i dag svarer til 50 dollars. Grossmans deltagelse i quiz-programmet endte alligevel med at være lønsomt, for han blev efterfølgende tilbudt et job som radioskuespiller. Uden at vide hvad det indebar takkede han ja og arbejdede som elleveårig hver dag efter skole til omkring elleve om aftenen. Grossman fortsatte med at arbejde for radiostationen i næsten 25 år, hvor han interviewede mange forskellige mennesker og adapterede litterære tekster til radioen.

Fra 1971-1975 aftjente Grossman sin værnepligt i den israelske hær. Allerede under sin militærtjeneste havde han et behov for at skrive flere timer om dagen, men det var først, da han forlod hæren, at han for alvor begyndte at skrive historier. I 1976 giftede han sig med sin nuværende kone Michal og begyndte at læse filosofi og teater på Hebrew University of Jerusalem. Han fandt dog hurtigt ud af, at han hellere ville lave kunst frem for at studere det.

I 1986 debuterede han som forfatter med romanen ”The smile of the Lamb”, der finder sted på Vestbredden og handler om en ung soldat, der bliver venner med – og holdes som gidsel af – en ældre, palæstinensisk historiefortæller. Grossman har siden været en produktiv forfatter og udgivet bøger i mange forskellige genrer og er blevet oversat til mere end 30 sprog.

Centralt i David Grossmans liv – som forfatter såvel som privatperson – er Israels historie og Israels forhold til Palæstina. Han opfattes af kritikere som en ’naiv idealist’, der insisterer på fred mellem de to parter. Selv siger han: ”Som forfatter og fredsforkæmper igennem så mange år har jeg ikke andet valg end at blive ved med at insistere på, at vi ikke er dømt til at leve under denne konflikt. At der findes et alternativ. Jeg ved, at mine ideer om, at vi må vise modparten en grad af tillid og lade tvivlen komme dem til gode, ikke er populære (…) Hvis vi i Israel lader magten blive et mål i sig selv og ikke et middel, er der ingen tvivl om, at vi taber,” siger Grossman (Niels Ivar Larsen: ’At skrive gør det muligt for mig at leve’. Information, 2011-09-09).

Hans til tider kritiske standpunkt i forhold til Israel og hans politiske bøger er blevet angrebet af den israelske højrefløj og har ført til hadhandlinger imod ham og hans familie. Han er desuden blevet kritiseret offentligt af den tidligere Premierminister Yitzhak Shamir, hvilket førte til hans fyring fra radioen i 1988.

Kvinde på flugt fra meddelelse

”Hun vendte ryggen til ham og flygtede derfra og kunne fortsat høre hans gråd timer efter, og når hun fjernede sig fra børnehaven, kunne hun høre ham råbe højere. Og hvis hun ikke vidste, hvordan hun skulle hjælpe ham, da han var fire (…) hvad vil denne tåbelige og patetiske tur lige nu nytte ham, og hendes sludren med Avram og hendes ubegrundede handel med skæbnen?”
”En kvinde på flugt fra meddelelse”, s. 361.

David Grossmans Ischa borachat me-bessora” fra 2008 (”En kvinde på flugt fra meddelelse”, 2011) handler om den midaldrende, israelske kvinde Ora, der ser frem til, at sønnen Ofer inden længe er færdig med sine tre år i militærets tjeneste og kan vende sikkert hjem. Pludselig eskalerer krigen på Vestbredden, og den israelske hær har brug for alle sine mænd. Ofer tilbyder at blive i hærens tjeneste, hvilket efterlader Ora i dyb krise, da hun frygter, at han bliver dræbt.

Ude af stand til at holde angsten ud forlader Ora sit hjem og tager af sted til den israelske bjergregion Galilee for at vandre. Ved at forlade hjemmet kan hun forhindre de værst tænkelige nyheder i at nå hende; at en meddeler kommer til hendes dør for at overbringe hende beskeden om hendes søns død. Ora, der for nylig er blevet skilt fra sin mand Ilan, tager sin tidligere elsker og gode ven Avram med på turen. Undervejs undgår Ora bevidst at høre og læse nyheder om krigen, og mens de vandrer gennem landskabet, fortæller hun Avram om Ofer, som også er hans søn.

Avram, der aldrig har mødt sin søn, er til at starte med ikke meget for at høre om ham. Avram er tidligere krigsfange og valgte i sin tid at bryde kontakten til både Ora og Ofer, fordi han var dybt traumatiseret af krigen. Ora føler ikke desto mindre, at samtalerne om sønnen er med til at holde ham i live.

28961146

”En kvinde på flugt fra meddelelse” er først og fremmest en fortælling om det følelsesmæssige pres, en familie oplever, når deres elskede er i krig. Derudover illustrerer fortællingen, via moren Ora, at det er vanskeligt at være pårørende i en sådan situation uden at tage skade.

Romanen er samtidig en skildring af den evige krig, der udspiller sig på Vestbredden, og et billede af, hvordan konflikten påvirker dem, der lever side om side med den. Grossman har selv haft disse følelser tæt inde på livet. Han begyndte at skrive romanen i 2003, da hans ældste søn var i militæret, og færdiggjorde den i 2006, da hans yngste søn Uri blev dræbt i krig.

Størstedelen af bogen finder sted omkring Galilee, undervejs blandet med Oras til tider surrealistiske og mareridtsagtige oplevelser fra tidligere. Gennem flashbacks får læseren indblik i Oras første møde med Ilan og Avram, der dengang var bedste venner.