d grossman
Foto: Gary Doak / Ritzau Scanpix

David Grossman

stud.public. Martine Stock, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
d grossman
Foto: Gary Doak / Ritzau Scanpix
Main image
Grossman, David
Foto: Forlaget Vandkunsten

Indledning

Den israelske forfatter David Grossman stiller i sit forfatterskab skarpt på menneskelige relationer og stærke følelser. I ”At falde ud af tiden” og ”En kvinde på flugt fra meddelelse” befinder hovedpersonerne sig på afgrundens rand, opslugt af frygt for at miste deres barn eller i dyb sorg over at have mistet. Grossman bruger ofte Israel og sin jødiske baggrund som afsæt for sine historier. Fred er også et gennemgående tema i hans forfatterskab, hvad enten det drejer sig om at slutte fred med sin sorg eller som i ”Duellen” at forhindre en pistolduel mellem to ældre mænd på et plejehjem.

 

47241936

Blå bog

Født: 25. januar 1954 i Jerusalem, Israel.

Uddannelse: Filosofi og teater ved Hebrew University of Jerusalem, 1979.

Debut: Hiyukh ha-gedi, 1983.

Litteraturpriser: Bernstein Prize, 1985 og 1995. Sapir Prize, 2001. Bialik Prize, 2004. Ernet Prize, 2007. Ischia International Journalism Award, 2007. Geschwister-Scholl-Preis, 2008. Peace Prize of the German Book Trade, 2010. JQ Wingate Prize, 2004 og 2011.

Seneste udgivelse: Da Nina vidste. Vandkunsten, 2019. Oversat af Hans Henrik Fafner og Rivka Uzan Fafner. Roman.

Inspiration: Bruno Schultz, Franz Kafka, Abraham B. Yehoshua og Amos Oz. 

 

Hør David Grossman fortælle om ét af sine mest kendte værker ”En kvinde på flugt fra meddelelse” ved Chicago Humanities Festival.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Og så tænker jeg, måske er det sådan, du lidt efter lidt vænner mig til smerten ebber ud? Måske forbereder du mig, med utrolig blidhed, med uafladelig visdom, langsomt på det, altså, adskillelsen?”
”At falde ud af tiden”, s. 84.

David Grossman er født og opvokset i Jerusalem som den ældste af to brødre. Faren, der kom til Israel som niårig, var bibliotekar og introducerede Grossman for litteraturen.

Noget af det første litteratur, som for alvor gjorde indtryk på ham, var en historie af den jødiske forfatter Sholem Aleichem, der skriver om jødernes liv i Rusland og Polen: ”Historierne gjorde det muligt for mig at skabe min egen jødiske shetl [jødisk provinssamfund fra 1300-tallet med religiøst liv] midt i Jerusalems virkelighed,” siger David Grossman (Jonathan Shainin: Interviews - David Grossman. The Paris Review, 2010. Egen oversættelse).

Da Grossman var ni år gammel, afholdte den nationale radiostation en videnskonkurrence i netop Sholem Aleichems historier. Han deltog og kunne svare på alle spørgsmålene, men vandt ikke, for radiostationen mente, det var forkert, at en ung dreng kunne vinde så mange penge – en sum, der i dag svarer til 50 dollars. Grossmans deltagelse i quiz-programmet endte alligevel med at være lønsomt, for han blev efterfølgende tilbudt et job som radioskuespiller. Uden at vide hvad det indebar takkede han ja og arbejdede som elleveårig hver dag efter skole til omkring elleve om aftenen. Grossman fortsatte med at arbejde for radiostationen i næsten 25 år, hvor han interviewede mange forskellige mennesker og adapterede litterære tekster til radioen.

Fra 1971-1975 aftjente Grossman sin værnepligt i den israelske hær. Allerede under sin militærtjeneste havde han et behov for at skrive flere timer om dagen, men det var først, da han forlod hæren, at han for alvor begyndte at skrive historier. I 1976 giftede han sig med sin nuværende kone Michal og begyndte at læse filosofi og teater på Hebrew University of Jerusalem. Han fandt dog hurtigt ud af, at han hellere ville lave kunst frem for at studere det.

I 1986 debuterede han som forfatter med romanen ”The smile of the Lamb”, der finder sted på Vestbredden og handler om en ung soldat, der bliver venner med – og holdes som gidsel af – en ældre, palæstinensisk historiefortæller. Grossman har siden været en produktiv forfatter og udgivet bøger i mange forskellige genrer og er blevet oversat til mere end 30 sprog.

Centralt i David Grossmans liv – som forfatter såvel som privatperson – er Israels historie og Israels forhold til Palæstina. Han opfattes af kritikere som en ’naiv idealist’, der insisterer på fred mellem de to parter. Selv siger han: ”Som forfatter og fredsforkæmper igennem så mange år har jeg ikke andet valg end at blive ved med at insistere på, at vi ikke er dømt til at leve under denne konflikt. At der findes et alternativ. Jeg ved, at mine ideer om, at vi må vise modparten en grad af tillid og lade tvivlen komme dem til gode, ikke er populære (…) Hvis vi i Israel lader magten blive et mål i sig selv og ikke et middel, er der ingen tvivl om, at vi taber,” siger Grossman (Niels Ivar Larsen: ’At skrive gør det muligt for mig at leve’. Information, 2011-09-09).

Hans til tider kritiske standpunkt i forhold til Israel og hans politiske bøger er blevet angrebet af den israelske højrefløj og har ført til hadhandlinger imod ham og hans familie. Han er desuden blevet kritiseret offentligt af den tidligere Premierminister Yitzhak Shamir, hvilket førte til hans fyring fra radioen i 1988.

Kvinde på flugt fra meddelelse

”Hun vendte ryggen til ham og flygtede derfra og kunne fortsat høre hans gråd timer efter, og når hun fjernede sig fra børnehaven, kunne hun høre ham råbe højere. Og hvis hun ikke vidste, hvordan hun skulle hjælpe ham, da han var fire (…) hvad vil denne tåbelige og patetiske tur lige nu nytte ham, og hendes sludren med Avram og hendes ubegrundede handel med skæbnen?”
”En kvinde på flugt fra meddelelse”, s. 361.

David Grossmans Ischa borachat me-bessora” fra 2008 (”En kvinde på flugt fra meddelelse”, 2011) handler om den midaldrende, israelske kvinde Ora, der ser frem til, at sønnen Ofer inden længe er færdig med sine tre år i militærets tjeneste og kan vende sikkert hjem. Pludselig eskalerer krigen på Vestbredden, og den israelske hær har brug for alle sine mænd. Ofer tilbyder at blive i hærens tjeneste, hvilket efterlader Ora i dyb krise, da hun frygter, at han bliver dræbt.

Ude af stand til at holde angsten ud forlader Ora sit hjem og tager af sted til den israelske bjergregion Galilee for at vandre. Ved at forlade hjemmet kan hun forhindre de værst tænkelige nyheder i at nå hende; at en meddeler kommer til hendes dør for at overbringe hende beskeden om hendes søns død. Ora, der for nylig er blevet skilt fra sin mand Ilan, tager sin tidligere elsker og gode ven Avram med på turen. Undervejs undgår Ora bevidst at høre og læse nyheder om krigen, og mens de vandrer gennem landskabet, fortæller hun Avram om Ofer, som også er hans søn.

28961146

Avram, der aldrig har mødt sin søn, er til at starte med ikke meget for at høre om ham. Avram er tidligere krigsfange og valgte i sin tid at bryde kontakten til både Ora og Ofer, fordi han var dybt traumatiseret af krigen. Ora føler ikke desto mindre, at samtalerne om sønnen er med til at holde ham i live.

”En kvinde på flugt fra meddelelse” er først og fremmest en fortælling om det følelsesmæssige pres, en familie oplever, når deres elskede er i krig. Derudover illustrerer fortællingen, via moren Ora, at det er vanskeligt at være pårørende i en sådan situation uden at tage skade.

Romanen er samtidig en skildring af den evige krig, der udspiller sig på Vestbredden, og et billede af, hvordan konflikten påvirker dem, der lever side om side med den. Grossman har selv haft disse følelser tæt inde på livet. Han begyndte at skrive romanen i 2003, da hans ældste søn var i militæret, og færdiggjorde den i 2006, da hans yngste søn Uri blev dræbt i krig.

Størstedelen af bogen finder sted omkring Galilee, undervejs blandet med Oras til tider surrealistiske og mareridtsagtige oplevelser fra tidligere. Gennem flashbacks får læseren indblik i Oras første møde med Ilan og Avram, der dengang var bedste venner.

Duellen

”Klokken var næsten otte, og jeg havde kun otte timer til at løse det underlige mysterium, der nu bredte sig til tre lande: Tyskland, Israel og England. Og inkluderede gamle kærlighedsaffærer, et billede, der måske er millioner værd, og værst af alt, to revolvere fra Første Verdenskrig.”
”Duellen”, s. 66.

David Grossmans ”Du-krav” fra 2009 (”Duellen”, 2010) handler om 12-årige David, der er bedste ven med den 70-årige Heinrich Rosenthal, der bor på et plejehjem i Jerusalem. David er en ensom og gammelklog dreng, der har svært ved at få venner på sin egen alder og trives bedst i selskab med voksne.

En dag modtager Hr. Rosenthal et mystisk brev med en trussel fra ærkefjenden Rudi Schwartz. Hr. Rosenthal forklarer David, at de begge var forelskede i den samme kvinde, Edith, for mange år siden, dengang de var unge. Nu kræver Schwartz en pistolduel med Hr. Rosenthal for at afgøre de uafklarede stridigheder.

28087837

David vil for alt i verden undgå, at Hr. Rosenthal ender i et opgør om liv og død, så han sætter sig for at udtænke en plan, der skal redde ham. David er dog først nødt til at finde ud af, hvem denne Edith var, og hvorfor de to mænd, så mange år senere, er villige til at kæmpe for hende – efter hendes død. Afdækningen af mysteriet fører David rundt i Beit Hakerem-kvarteret i Jerusalem, hvor han taler med forskellige lokale, der kan hjælpe ham med at løse ”krigen” mellem de to ældre mænd.

”Duellen” er en bog til børn om venskab på tværs af generationer. Gennem Davids og Hr. Rosenthals venskab illustrerer fortællingen kontrasten mellem den unge og ældre generation og det nye og ældre Israel. Det er også en historie om at turde være anderledes; David og Hr. Rosenthals venskab virker besynderligt på omverdenen, men Davids gammelkloge og filosoferende tilgang til livet går fint i spænd med Hr. Rosenthals store livserfaring. ”Duellen” er samtidig en bog om det tidligere kunstnermiljø i Jerusalem, der udfoldes gennem Hr. Rosenthals beretninger om byen og miljøet fra sin egen ungdom.

Historien fortælles af den eftertænksomme og selvreflekterende David, der seksten år senere ser tilbage på disse begivenheder, der skete, da han var 12 år gammel. Fortællingen er opbygget kronologisk og fortalt i et relativt enkelt sprog med en stor portion humor.

At falde ud af tiden

”På et øjeblik blev vi smidt til de dømtes land. De kom om natten, bankede på vor dør, sagde: på det og det tidspunkt, på det og det sted, jeres søn sådan og sådan. Lynhurtigt vævede de et tæt net, time og minut og nøjagtigt sted, og der var et hul i nettet, forstår du? I det tætte net var der tilsyneladende et hul og vor søn faldt i afgrunden –”
”At falde ud af tiden”, s. 22.

David Grossmans Nofel michutz lazman” fra 2011 (”At falde ud af tiden”, 2014) er et moderne sørgespil om at miste sit barn og leve videre med sorgen.

Historien indledes i et hus, hvor en mand og en kvinde taler om deres søns død for fem år siden. Manden er opslugt af ideen om at rejse ’dértil’, hvor han tror, sønnen er, for at få et sidste glimt af ham. Parret mindes den nat, hvor de fik beskeden og bearbejder tomheden og intetheden, som sønnens død har efterladt. Manden forlader huset for at møde sin søn ’dér’ og møder på rejsen andre personer, der også har mistet et barn. Blandt andre byens krønikeskriver, der har mistet en datter og fået til opgave af Hertugen at nedskrive byens folks fortællinger om deres børn. På sin vej møder han også den halvt mytologiske kentaur, der er halvt forfatter, halvt skrivebord og helt invalideret af sin sorg. Faren, der har forladt huset, vil genskabe sønnen i form af en fortælling og vække ham til live gennem sproget.

51498445

”At falde ud af tiden” er først og fremmest en historie om at miste en elsket og leve videre med sorgen – både som individ og som par. Manden og kvinden, der mistede deres søn, blev revet fra hinanden mentalt, da sønnen døde og har haft svært ved at tale sammen siden. Det er derfor også en historie om at finde hinanden igen som par og bearbejde sorgen. Grossman mistede selv en søn i 2011, og historien er en selvbiografisk bearbejdelse.

Handlingen fortælles fra skiftende synsvinkler; fra jordemoren, skomageren, den gamle regnelærer, kvinden og manden, mens de generelle betragtninger og observationer formidles af byens krønikeskriver og kentaur, der agerer en form for tredjepersonsfortæller.

”At falde ud af tiden” er inspireret af den klassiske tragedie, men stilen er moderniseret og opbygget mindre strengt end den klassiske tragedie, hvorfor fortællingen er et sørgespil. Ligesom den klassiske tragedie er et sørgespil kendetegnet ved at være en fortælling om en sørgelig hændelse, ofte med en ulykkelig udgang.

Genrer og tematikker

David Grossmans omfattende forfatterskab spænder bredt i genrer: ”Duellen” er en børnebog, ”En kvinde på flugt fra meddelelse” en roman, mens ”At falde ud af tiden” er et moderne sørgespil. Han har desuden skrevet en række essays, hvor ”Writing in the Dark: Essays on Literature and Politics” (2009) er blandt de mest kendte.
Grossman er meget interesseret og engageret i politik som forfatter såvel som privatperson. Forholdet mellem Israel og Palæstina er centralt tema i hans forfatterskab, ligesom Israels historie og hans egen jødiske baggrund er det. Fra omverdenen har der dog især været en tendens til at tolke hans værker ud fra Israel-Palæstina-konflikten, hvilket han ikke bryder sig om: ”Det føles som at blive misbrugt. Denne tendens til at fortolke al litteratur, der kommer fra Israel, i et politisk lys, at se det som en politisk metafor, er oprørende. Det er virkelig et tegn på misforståelse – ikke af Israel, men af litteraturen. Litteratur har mange lag, og kun det ene [lag] er politisk. Bare fordi vi er israelere, betyder det ikke, at vi ikke(bare) kan være jaloux, at vi ikke [bare] kan være forelskede (…). Vi er mennesker, før vi er israelere,” siger han (Jonathan Shainin: Interviews – David Grossman. The Paris Review, 2010. Egen oversættelse).
Ikke desto mindre er krig et gennemgående tema i Grossmans forfatterskab, hvilket hænger sammen med, at han skriver med udgangspunkt i Israel, der er i løbende konflikt med Palæstina. Grossman, der er en yderst aktiv fredsaktivist, er ikke overraskende også optaget af fred, og temaet kommer til udtryk på forskellige niveauer i hans udgivelser: I ”Duellen” via drengen David, der forhindrer en pistolduel og agerer fredsmægler. I ”At falde ud af tiden” gennem menneskene, der må slutte fred med deres sorg og lære at leve med den. Og i romanen ”En kvinde på flugt fra meddelelse” via kvinden Ora, der til sidst får fred fra frygten for at miste og vender tilbage til virkeligheden.
Et andet gennemgående træk ved Grossmans forfatterskab er, at ord og sprog tillægges markant kraft og betydning. I ”En kvinde på flugt fra meddelelse” flygter hovedpersonen Ora fra sit hjem, fordi hun er bange for at få overbragt beskeden om, at sønnen er faldet i krig. Hendes logik er, at hvis hun ikke er hjemme til at modtage beskeden, så kan den ikke blive leveret – ergo er sønnen ikke død. Ordene skaber virkeligheden og kan i dette tilfælde slå ihjel. Men i ”At falde ud af tiden” demonstrerer Grossman, at ord tilsvarende kan holde mennesker i live gennem erindring; ved at manden i huset taler om sin søn, vækkes han til live.

Beslægtede forfatterskaber

Davids Grossmans forfatterskab bliver ofte sammenlignet med de israelske forfattere Abraham B. Yehoshuas og Amos Oz. Selv siger Grossman: ”Jeg er påvirket af de tidlige historier om A.B. Yehoshua og Amos Oz. Jeg læste Yehoshuas "Facing the Forests" (engelsk, 1996), da jeg var en teenager, og det var en åbenbaring.” (Jonathan Shainin: Interviews - David Grossman. The Paris Review, 2010. Egen oversættelse).
Fælles for de tre forfattere er, at de skriver med udgangspunkt i Israel og deres jødiske baggrund. For eksempel Yehoshuas ”Hr. Mani” (1993), der er en jødisk slægtshistorie om den jødiske identitet og Israel fortalt gennem fem samtaler i løbet af 200 år. Ligesom Grossman er Yehoshua også fredsaktivist og kritiker over for Israel.
Oz, der siden 1967 har været en fremtrædende fortaler for en tostatsløsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt, er også dybt engageret i den politiske situation omkring Israel og Israels historie. Det ses blandt andet i ét af hans mest kendte værker ”En fortælling om kærlighed og mørke” (2005), der er en selvbiografisk familiesaga om forfatterens familie, jødernes historie og Israels fødsel. Ligesom Grossman har han også et omfattende forfatterskab bag sig, der tæller mere end 38 udgivelser og over firehundrede artikler.
Grossman er desuden inspireret af den polske forfatter Bruno Schultz og den tjekkiske Franz Kafka. Om sidstnævnte siger han: ”Det er som om han kigger ud fra døden, selv når han er i live. Det (perspektiv) finder jeg ikke hos nogen anden forfatter. Der er noget unikt ved den vinkel, hvorfra han skildrer livet,” siger han (Jonathan Shainin: Interviews - David Grossman. The Paris Review, 2010. Egen oversættelse).

Biografi

Voksenlitteratur

Grossman, David:
The Smile of the Lamb. Farrar, Straus and Giroux, 1990 (Hiyukh ha-gedi, 1983).
Grossman, David:
Se under: Kærlighed. Gyldendal, 1993. Oversat fra hebraisk af Betsy Rosenberg. Oversat af Jan Hansen (Ayen erekh: ahavah, 1993).
Grossman, David:
The Zigzag Kid. Farrar, Straus and Giroux, 1997. (Yesh yeladim zigzag, 1994).
Grossman, David:
Be My Knife. Farrar, Straus and Giroux, 2001. (She-tihyi li ha-sakin, 1998).
Grossman, David:
Intimitetens grammatik. Gyldendal, 2000. Oversat af Martin Leer. (Sefer hadikduk hapnimi, 2000).
Grossman, David:
Someone to Run With. Bloomsbury, 2003. (Mishehu laruts ito, 2000).
Grossman, David:
Her Body Knows: two novellas. Farrar, Straus and Giroux, 2005. (Ba-guf ani mevinah: tsemed novelot, 2003).
Grossman, David:
Kvinde på flugt fra meddelelse. Vandkunsten, 2011. Oversat af Henrik Fafner og Rivka Utzan Fafner. (Ischa borachat me-bessora, 2011).
Grossman, David:
At falde ud af tiden. Vandkunsten, 2014. Oversat af Hans Henrik Fafner og Rivka Utzan Fafner. (Nofel michutz lazman, 2011).
Grossman, David:
En hest kommer ind på en bar. Vandkunsten, 2016. (A horse walks into a bar, 2016). Oversat af Rivka Uzan Fafner.
Grossman, David: Da Nina vidste. Vandkunsten, 2019. Oversat af Hans Henrik Fafner og Rivka Uzan Fafner

Børnelitteratur

Grossman, David:
Duellen. Forum, 2010. Oversat af Jakob Melchior. (Du-krav, 2009).

Nonfiktion

Grossman, David:
Den gule vind. Gyldendal, 1988. Oversat af Peter Marslew. (Ha-Zeman ha-tsahov, 1987).
Grossman, David:
Sleeping on a Wire: Conversations with Palestinians in Israel. Farrar, Straus and Giroux, 1993. (Nokhehim Nifkadim, 1992).
Grossman, David:
Death as a Way of Life: Israel Ten Years after Oslo. Farrar, Straus and Giroux, 2003. (Mavet ke-derech khayyim, 2003).
Grossman, David:
Løvens honning: myten om Samson. Tiderne skifter, 2006. Oversat af Claus Bratt Østergaard. (Dvash arayiot, 2005).

Om forfatterskabet

The Guardian, 2003-03-29.
Information om David Grossmans baggrund og forfatterskab.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på David Grossman

Kilder citeret i portrættet

Kilder

The Art of Fiction No. 194, The Paris Review, 2010.