Fangeleg

Citat
””Vi har del bøvl med indsatte fra … ja, andre kulturer.” Gert kigger på sin skærm igen. ”Arabere,” siger Henrik. ”Sig det bare, Gert.” ”Det er ikke kun arabere, det er det ikke.” ”Arabere,” siger Henrik bare.”

”Fangeleg”, s. 11.

Kim Fupz Aakesons ”Fangeleg” fra 2022 er en slags kollektivroman, hvor fortællerperspektivet skifter mellem de tre fængselsvagter Sammi, Henrik og Miriam, som vi følger i deres arbejde i fængslet og i deres liv uden for murene. I miljøet omkring fængslet er modsætningerne tegnet hårdt op, det er vagter mod indsatte, brune mod hvide, mænd mod kvinder, kristne mod muslimer og Enghave mod Kokkedal. De enkelte kategorier er snævert definerede og levner ikke meget plads til nuancer, og afvigelser accepteres ikke. Tonen i fængslet er hård, og alle har paraderne oppe. Sproget i romanen er loyalt over for stemningen og rammer på samme tid en voldsomhed i tonen og en tristesse i de monotone fængselshverdage.

Handlingen drives frem af, at hver af de tre hovedpersoner, på forskellige måder, ikke passer ind i kategorierne. For Sammi, der med dansk mor og pakistansk far går på tværs af kategorier, er det en bevidst kamp at få lov at definere sit eget tilhørsforhold. Han hedder egentlig Samir, men vil helst kaldes Sammi, han føler sig dansk, men bliver på grund af sin hudfarve ikke altid anerkendt som sådan. I stedet for at ignorere eller acceptere andres blik på sig er Sammi konstant i konflikt med sin omverden.

38783572

Henrik derimod er meget tilfreds med at blive genkendt som en ”rigtig mand”, og det både af hans kone, de indsatte og kollegaerne. Problemet for Henrik er bare, at han er homoseksuel, hvilken han selv har meget svært ved at få til at passe med sit macho image. Henrik udfordrer ikke kategorierne som Sammi gør, men er til gengæld i konstant konflikt med sig selv. Miriam har fundet sig til rette i et stille liv og taler helst ikke om sin misbrugersøn, men da han dukker op fra fortiden med en narkogæld i nakken, beslutter hun sig for at tage affære. For at betale sønnens gæld af må hun bryde loven, og dermed udviskes også grænsen mellem hende og de indsatte.

Et vigtigt spor i romanen er kærlighed, og hvordan den både kan udviske og forstærke tilhørsforhold. Sammi forelsker sig i en indsats kæreste, Henrik prøver sin homoseksuelle side af og Miriam handler af kærlighed til sønnen. Fælles for hovedpersonerne er det, at kærligheden har store konsekvenser for dem og folk omkring dem, men også at kærligheden skal hemmeligholdes, og at den får dem til at overskride etiske grænser.