Nikolaj Zeuthen

Nikolaj Zeuthen er født i 1977 i Cambridge, hvor han, tillige med ophold i USA, boede de første år af sit liv. Siden er han vokset op i Virum og blev i 1995 student fra Aurehøj Gymnasium. To år senere begyndte han at læse dansk ved Københavns Universitet, og i samme periode begyndte han at skrive.

I år 2000 debuterede han i det litterære tidsskrift Den Blå Port med “Paxbjergs Trylledigte” under pseudonymet ‘Vor Frue’. Herefter påbegyndte han et andet vigtigt spor i sin karriere; nemlig live optræden. Først med lyrikduoen Dynamo Weltgeist, hvis anden halvdel var Peter Bo Andersen, og fra 2005 med bandet Skammens Vogn, som udover Zeuthen består af musikerne Jakob Millung og Oliver Hoiness. Skammens Vogn har udgivet flere LP'er.

I år 2002 opnåede Zeuthen en M.phil.-grad med udmærkelse fra Cambridge University i European Literature, og i 2004 blev han cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet, hvorfra han også blev Ph.d. i år 2009 med en afhandling om fiktion og fænomenologi. Fra 2007 til 2009 var han redaktør for Den Blå Port.

Også tegneseriens ædle kunst har han mere end snuset til med udgivelsen “Hvad synes du om dansk litteratur?” fra 2010, som blev præmieret med 75.000 kroner af Statens Kunstfond, og ”Al nydelse hæmmer” fra 2017, som er skrevet sammen med Jakob Millung.

I dag bor han på Frederiksberg med sin kone og børn og har helliget sig sine kunstneriske projekter på fuld tid.

Zeuthens skønlitterære debut, digtsamlingen “Oliebål”, udkom i 2009. Den består af 16 digte og et filmreferat, der alt sammen kredser om hyperaktuelle emner, lokale såvel som globale: Parforhold og familie, politik, forbrug og miljø. I digtet “i soveværelset på konen, i et hjørne i en skygge statsministeren” forenes det nære og det politiske i meget konkret forstand: Digtet beskriver et samleje, der forstyrres gevaldigt på grund af statsministerens (imaginære) tilstedeværelse i soveværelset. Digtet er inddelt i fem dele, som hver indledes med en beskrivelse af erektionens aktuelle tilstand, der gennem digtet forværres, i distraktion over statsministeren. Digtet er på én gang syret – på grund af statsministeren i hjørnet, og anmassende realistisk. Beskrivelsen af hvordan sex pludselig kan svinde hen til det rene ingenting – i meget konkret forstand – er tåkrummende og let genkendelig.

Bortset fra den tilbagevendende erektionsrapport er digtet skrevet ud i ét, med uregelmæssige linjeskift, og i det hele taget et flydende sprog, der dog får kanter af dels lange eller underligt sammensatte ord som “hængebrosstrukturer” og “blikmørtel”, dels udskrevne tal der hamres sammen med et lille ord til slut, som “femogfirsprocentsdjævel”. 

27667821

I digtet “selvfølgelig hvis man sådan lige der” er det forbrugerismen, der tages under behandling. For eksempel finder man her ordet “Oliebål”, som jo er hele digtsamlingens titel: “hvis man hele tiden ser olien blive brændt af/hvis man ser oliebålet bag det hele/og tænker:/hvad nu når det om lidt slipper op/min gud, også der”.

Digtet har fire strofer af forskellig længde; de tre første kredser om den angst, man som forbruger pludselig kan overvældes af, når forbrugets fatale omfang kortvarigt toner frem på ens ignorante nethinde, den sidste lidt længere strofe er en beskrivelse af alle de nævenyttige ANDRE, som kan få ens dårlige samvittighed til at blusse som en skovbrand, og det er skrevet med en så rammende fornemmelse for det hektiske, hysteriske, at læseren nærmest kan høre digtet for sig, stigende i tempo og tonehøjde indtil et knevrende smølfestemmestadie.

Sproget er insisterende og enerverende, som også problemstillingerne er, linjeskiftene er hyppige og ord gentages til gavn for den svedte fornemmelse, man efterlades med.