Sanne Munk Jensen

Sanne Munk Jensen blev født i 1979, voksede op i Skagen og husker sin barndom med en lillebror og forældrene, der begge er uddannede folkeskolelærere, som ”meget lykkelig og med syv ugers sommerferie og cykelture.” (Karen Margrethe Schelin: ”Overliggeren må godt sidde højt”. Berlingske, 2007-06-27).

Allerede tidligt blev Sanne Munk Jensen klar over, at hun havde et særligt talent for at skrive, hvilket også blev bemærket af hendes lærere i folkeskolen på Hedeboskolen og senere hen på Frederikshavn Gymnasium, hvor hun tog sin sproglige studentereksamen. Lærernes opbakning har ikke kun givet den unge forfatter en vis selvtillid, men også et møde med den paralyserende præstationsangst: ”Jeg har haft nogle fantastiske dansklærere, og jeg har i det hele taget haft megen rygvind hele vejen igennem. Så meget, at jeg nogle gange kan blive grebet af hybrisangst og tænke, at det kun er et spørgsmål om tid, før nogen finder ud af, at jeg ikke kan noget. At der pludselig er nogen, der råber: »Jamen, hun har jo ikke noget tøj på!« Som forfatter er ens succes på en måde lagt i andre folks hænder – i hvert fald indirekte. Man bliver hele tiden lagt ud i plenum.” (Karen Margrethe Schelin: ”Overliggeren må godt sidde højt”. Berlingske, 2007-06-27).

Skrivetalentet og -lysten voksede med årene, og i 2000 deltog Sanne Munk Jensen i en skriveworkshop hos Forlaget Carlsen, hvor hun arbejdede med en idé, som resulterede i hendes forfatterdebut i 2002, ungdomsromanen ”Nærmest hinanden”. I 2007 blev den fuldt op af succesen ”En dag skinner solen også på en hunds røv”, som hun vandt Gyldendals Store Børne- og Ungdomspris for samme år. Det er blevet til flere bøger, senest ”Tag gaden tilbage” (2019), der er skrevet i samarbejde med forfatterkollegaen Sarah Engell. Sanne Munk Jensen er uddannet cand.mag. i medievidenskab og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet, skriver kortfilm og arbejder som filmmanuskriptkonsulent.

Ungdomsromanen “Nærmest hinanden” fra 2002 handler om den 16-årige pige Mille, der er håbløst forelsket i player’en Jack, er bedste veninde med Kamma og har sin faste støtte i barndomsvennen David. Bogens handling forløber over en sommerferie, hvor Mille har lagt planer: Hun vil blive solbrændt, score Jack, hænge ud med vennerne og forberede sig mentalt på at starte i gymnasiet, når ferien er slut. I tråd med John Lennons ord ”Life is what happens while you’re busy making other plans” forløber Milles sommer ikke helt, som hun har tænkt sig. I stedet tvinges hun til at tage sine forestillinger om sig selv og andre op til revision efter at være blevet viklet ind i et net af løgne, svigt, dødsfald og kompliceret kærlighed.

24420361

”Nærmest hinanden” fortælles af Mille selv, hvilket gør, at man som læser identificerer sig med Mille og sympatiserer med hende i alt fra hendes intenst beskrevne tømmermænd til hendes chok efter fundet af en livløs tidligere arbejdskammerat, samt alle de ambivalente følelser, hun har i forhold til David, Jack, Kamma og sine forældre.

Sproget er særdeles humoristisk og indeholder mange mere eller mindre selvopfundne udtryk, ofte brugt af Mille på en skæg og selvironisk måde. Bogen er meget ’ung’ i sit udtryk og indeholder mange bandeord og meget slang, som på en ældre læser måske vil virke påklistret. Men netop det autentiske unge udtryk er med til at gøre ”Nærmest hinanden” til en ’rigtig’ ungdomsroman.

”Nærmest hinanden” skildrer på indlevende og direkte vis typiske teenagetemaer som seksualitet, narkotika og alkohol, ugengældt forelskelse og problemer med venner, kærester og forældre. Derudover behandler romanen problematikker omkring grænser, for eksempel i forhold til sex, og skildrer på fornem vis den forvirring, usikkerhed og mangel på selvtillid, der oftest præger netop denne aldersperiode. Det er en vigtig pointe i ”Nærmest hinanden”, at teenagerens kredsen omkring egen navle er nødvendigt i en lang og svær udviklingsproces.