Portræt af Bjarne Reuter
Foto: Bredo Hjøllund / Gyldendal

Bjarne Reuter (børn og unge)

cand.theol. Charlotte Hitzner, Bureauet, juli 2021.
Top image group
Portræt af Bjarne Reuter
Foto: Bredo Hjøllund / Gyldendal

Indledning

Syrener, sorg og skamklippede småsøskende. Bjarne Reuter kommer vidt omkring i sit forfatterskab. Med et særligt blik for hverdagen og livets magi skildrer han drømmerne, enspænderne og tryllekunstnerne med stor omsorg, humor og kærlighed. Han giver de børn, som ikke passer ind i de gængse kasser, en stemme.
Handlingen i Reuters bøger udspiller sig ofte i overgangen fra barndom til ungdom. I det dirrende felt, hvor verden åbner sig op og man kapper båndene til barndommens land, mister sin uskyld og endegyldigt må tage afsked med baggården, hulen og vennerne.

62835745

Blå bog
Født: 29. april 1950 i Brønshøj.
Uddannelse: Læreruddannelse fra Blaagaards Seminarium, 1975.
Debut: Kidnapning. Branner og Korch, 1975.
Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1977. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 1983. Københavns Amts Kulturpris, 1987. De Gyldne Laurbær, 1989. Bog & Idé-prisen, Danmarks Yndlingsforfatter, 1990. The Mildred L. Batchelder Award, USA, 1990. Egholtprisen, 1991. Peter Sabroe Prisen, 1993. Søren Gyldendal Prisen, 1997. Læserens Bogpris, 2005. BG Banks Litteraturpris, 2005. Bibelselskabets Pris, 2015. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse fra 1998.
Seneste udgivelse: Historien om kongens storetå. Gyldendal, 2022. Illustreret af Ursula Seeberg.
Inspiration: William Heinesen.


Bjarne Reuter besøger sit eget barndomshjem. Peoples, 2020.

Artikel type
boern

Baggrund

”Buster var sprunget ind i ambulancen. Fru Larsen havde haft tårer i øjnene. – Glem nu ikke at trylle … til vi ses igen, havde hun hvisket. – Du må aldrig glemme at trylle Buster, ligegyldigt hvad der sker. Ligegyldigt hvad de gør ved dig.”
”Busters verden 1-3”, s. 77-78.

Bjarne Bertram Reuter blev født i Brønshøj, en forstad til København i 1950. Her boede han i en toværelses lejlighed sammen med sin far, der arbejdede for et firma, der solgte køleskabe, sin mor, der var hjemmegående husmor og sin lillebror. 

Da Bjarne Reuter var en lille dreng, fandt han en kasse med sin fars gamle bøger på familiens loftsrum. Fundet kom til at betyde meget for Bjarne Reuter. Timerne på loftet var nemlig både en måde at skabe sig et frirum på og få fred til at forsvinde ind i ordenes verden. Om dette siger han selv: ”Fra jeg var fem-seks år gammel, sad jeg der næsten hver dag, ofte helt indtil lyset forsvandt. Det blev til kolossalt mange timer. Jeg havde brug for et gemmested og et privatliv. Mine forældre ville nok have syntes, at det var mærkeligt, hvis de havde vidst, at jeg opholdt mig så meget på loftet. Især min far ville virkelige være blevet bekymret. Men det var bare så rart at være der.” (Helle Retbøll Carl: En som Bjarne Reuter, s. 36-37). 

Det var også på loftet, at han skrev sin første tekster i form af fædrelandssange. 

Bjarne Reuter gik i realskolen, det der i dag ville svare til 7.-9. klasse og tog sine afsluttede eksamener i 1966. Da han var færdig med skolen, arbejdede Bjarne Reuter et års tid som postbud, men droppede jobbet, da han begyndte på HF-uddannelsen i 1967. 

I 1971 begyndte han på læreruddannelsen på Blaagaards Seminarium. Under læsningen til den afsluttende eksamen på seminariet skrev han sin første roman, ”Kidnapning”, på bare en uge. Romanen udkom i 1975 og blev en stor succes. Sideløbende med sin forfattervirksomhed arbejdede Bjarne Reuter som lærer på Gladsaxe skole. Det fortsatte han med indtil 1980, hvor han kunne leve af sit arbejde som forfatter.

Siden har Bjarne Reuter skrevet omkring 80 bøger og prøvet kræfter med stort set alle litterære genrer, foruden film- og tv-manuskripter. Bjarne Reuter har fire børn fra to ægteskaber og bor i Lyngby sammen med sin kone Annette.

Bertram-serien

”Onkel kørte som død og helvede, men da han alligevel måtte holde for rødt, vendte han sig om. - Nu skal du bare tage det helt roligt, lille Bernhard, sagde han, - vi gør dig ikke noget. Drengen så på ham. - Jeg hedder Hans, sagde han.”
”Kidnapning”, s. 38.

Bjarne Reuters serie om drengen Bertram består af seks bøger: ”Kidnapning” (1975), ”Rent guld i posen” (1975), ”Ridder af skraldespanden” (1976), ”Tre engle og fem løver” (1977), ”Abdulahs juveler” (1981) og ”Den skæggede dame” (1989). 

Fortælleren i bøgerne er drengen Anders, der med sine tre søskende Oscar, Winni og Bertram bor i en toværelses lejlighed sammen med forældrene Emil og Bertha. Når deres fars bror, onkel Georg, ikke er i fængsel, bor han også hos familien. 

51595475

Faren Emil har svært ved at få et arbejde, og moren Bertha arbejder som rengøringsdame og hjemmehjælper. Med kun en indkomst er penge altid en mangelvare i familien. De fire børn oplever dog fattigdommen forskelligt. For særligt Oscar og onkel Georg er fristelsen til at skaffe sig det, som de har brug for på ulovlig vis, stor. 
Onkel Georg er altid fuld af gode ideer til, hvordan de kan skaffe nogle penge, og han må som oftest alliere sig med Oscar, Anders og Bertram. Det gælder blandt andet i ”Kidnapning”, hvor onkel Georg vil skaffe 10.000 kr. ved at bortføre den seksårige rigmandssøn Bernhard de Mille. Planen går nogenlunde, indtil de får kidnappet det forkerte barn.  

Det mislykkede kidnapningsforsøg og de forviklinger, der følger i dets kølvand, er typisk for seriens seks bøger. Onkel Georgs store planer er på papiret gennemtænkte og lige til, men når de skal føres ud i livet, går det galt. Oftest fordi Bertram ikke er typen, der følger planer. Fordi han netop er et barn, er han styret af impulser og gør præcis, hvad han har lyst til.

Tematisk kredser bøgerne i Bertram-serien om sammenhold og om den lilles kamp mod den store. Anders, bøgernes fortæller, tager ofte afstand fra Georgs planer, men han ender ud af loyalitet alligevel altid med at deltage i hans svindelnumre. At holde sammen som familie er med andre ord vigtigere end Anders’ egne ønsker eller behov. Det er også i kraft af dette sammenhold, at de kan tage kampen op mod de rige, systemet og den sociale ulighed og fastlåsthed, som de oplever.

Zappa

”- Det skal du ikke blande dig i, lille Uffe, hviskede han, - du skal bare gøre, som der bliver sagt, er du med. Ellers er du ikke medlem af hulen, og når man ikke er medlem af hulen, så har man det ikke godt.”
”Zappa”, s. 44.

I 1977 udkom Bjarne Reuters ”Zappa”, den første ud af tre romaner med drengen og senere manden Bjørn som hovedperson. De to andre romaner er ”Når snerlen blomstrer” (1983) og ”Vi der valgte mælkevejen” (1989). Romanerne foregår i 1960’ernes Brønshøj.

Bjørn er en dreng på ca. 14 år. Han bor i en lejlighed sammen med sine forældre og lillebroren Henning. Bjørn har forskellige venner, den kloge Uffe, den mindre kloge, men godmodige Mulle og drengen Sten, der er afstumpet og ondskabsfuld. Drengen finder sammen omkring en hule i Fals Have, i det de kalder klubben. 

Fællesskabet omkring klubben binder de fire drenge sammen, men rollerne i klubben er ikke lige. Mulle er nederst i hierarkiet, mens Sten er i toppen. Bjørn er fascineret af Sten, der stort set lever alene i en lejlighed ovenover sin fars fabrik. Stens forældre er fraværende, og Sten hævner sig på dem ved for eksempel at pille ved timeren på sin mors højfjeldssol, en slags solarium, så hun bliver forbrændt. Fordi Sten ikke selv er blevet elsket, er han ude af stand til at knytte sig til andre. Den eneste, som han synes at nære omsorg for og kærlighed til, er rovfisken Zappa. I fisken ser han sig selv. Et ensomt rovdyr, der ud af det blå fortærer sit bytte.

Sammenholdet i klubben sættes på prøve, da Sten begynder at bestemme, at de skal begå tyverier, overfald og indbrud. Mulle og Uffe siger fra, men Bjørn hænger ved. Han er bange for, hvad Sten kan finde på at gøre, hvis han siger, at han ikke vil være med mere. Bjørn beslutter sig for at tage magten over sit eget liv tilbage, ved at gøre Sten fortræd på den eneste måde, han kan komme i tanke om. Ved at slå Zappa ihjel.

Tematisk kredser ”Zappa” ligesom mange andre af Bjarne Reuters bøger om overgangen fra barn til voksen og om afskeden med barndommens uskyld.

Bjørn kommer fra en solid og kærlig familie, men drages alligevel af Sten. Gennem relationen til Sten er Bjørn i færd med at undersøge, hvem han selv er, hvor hans grænser går og hvilke konsekvenser hans handlinger har.

Busters verden

”Han smiler til regnelæreren, da han går forbi ham. – Hvordan skal det dog gå med dig, Buster Mortensen, sukker Martinsen og ser på sit ur. – Jeg skal nok klare mig, smiler Buster, - kloakjodlere er nemlig udødelige.”
”Busters verden 1-3”, s. 129.

I 1979 udgav Bjarne Reuter ”Busters verden”, den første af tre romaner om drengen Buster. I 1980 udkom ”Kys stjernerne” og i 1982 udkom ”Hvor regnbuen ender”
Buster Oregon Mortensen bor sammen med sin lillesøster Ingeborg, sin far og sin mor på Håbets Allé i Brønshøj. Familien har ikke særlig mange penge, særligt fordi Busters far har det med at drikke de penge op, som moren tjener. 

Buster har lært at trylle af sin far, og det er på mange måder trylleriet, der hjælper Buster med at håndtere de nederlag, som han møder i livet. Og dem er der en hel del af. Buster er en enspænder, og han har det svært i skolen både fagligt og socialt. Lærerne er bekymrede for, hvad der skal blive af ham, og hans klassekammerater mobber ham med hans slidte tøj og hans manglende evne til at passe ind i fællesskabet. 

Buster står af og til og snuser til syrenduften på Bækkeskovvej og får en dag øje på pigen Joanna, som han bliver forelsket i. De kommer fra to forskellige verdner, Buster fra fattige kår og Joanna fra et overklassehjem. Buster går til sin forelskelse, som til alt andet, med en ukuelig optimisme. Og til en fest i præstegårdshaven får han endelig mulighed for at invitere Joanna på kakao og flødeskumskage. Men lykken varer kort, for Joanna er væk inden Buster når at få talt ordentligt med hende.

Tematisk kredser ”Busters verden” om ikke at passe ind og om at finde sin egen plads i verden. Buster er en skæv eksistens, en drømmer og en tryllekunstner. Han passer ikke ind i de kasser, som samfundet har sat op. Det betyder også, at han sjældent mødes med positive forventninger. Buster er et barn, der burde have al mulig grund til at være trist, men det er han sjældent. Buster har nemlig en evne til at fortrylle sit eget liv og vende nederlag til noget positivt. Som da hans lærer i frustration siger, at Buster ikke kan blive til noget. Ikke engang gadefejer. Først bliver Buster nedslået, men siden trøster han sig med, at han da i det mindste ikke skal være gadefejer.

Drengene fra Sankt Petri

”- Ja, du nikker, Gunnar, råbte Søren, - du nikker. Du er meget stærk lige nu, meget stærk. Men er du klar over, at du har en morder i din gruppe? En morder, skreg Søren, så det sang i rummet.”
”Drengene fra Sankt Petri”, s. 120.

I 1991 udkom Bjarne Reuters ungdomsroman ”Drengene fra Sankt Petri”. Samme år blev bogen filmatiseret med manuskript skrevet af Bjarne Reuter og Søren Kragh-Jacobsen.

I sommeren 1942, godt og vel halvvejs i 2. Verdenskrig, bliver Lars Balstrup optaget i en hemmelig gruppe, der har til formål at latterliggøre den tyske besættelsesmagt. Optagelsesprøven foregår på loftet i Sankt Petri kirke. Den samme kirke som Lars’ far er præst i. Her skal den, der vil optages i gruppen, holde fast i et reb, der er forbundet til kirkens tunge lysekrone. Slipper man taget i rebet, styrter lysekronen ned i kirkerummet. 

24223523

Gruppens består af en flok gymnasiedrenge, Søren, Luffe og Lars’ storebror, Gunnar, der er en slags leder for gruppen. Lars ser op til Gunnar, men gemmer samtidig på en dyb hemmelighed. Han er forelsket i Gunnars kæreste, Irene.

Gruppen gør det mest i at stjæle skråhuer og nummerplader fra tyskernes biler, men da arbejderdrengen Otto Hvidemann bliver optaget som gruppens femtemand, ændres noget. Otto har adgang til våben, og gruppens aktiviteter går fra at være drengestreger til at være rendyrket sabotage.

Internt i gruppen betyder denne ændring, at særligt Søren sætter spørgsmålstegn ved gruppens aktiviteter. Efter en natlig aktion, der ender med at Otto skyder en tysker, forlader Søren gruppen. I vinteren 1942 bliver gruppen anholdt efter en mislykket jernbanesabotage. Otto undslipper som den eneste.

Tematisk kredser ”Drengene fra Sankt Petri” om tab af uskyld. Gruppens drengestreger hører barndommens uskyld til, mens det væbnede oprør mod besættelsesmagten Tyskland er forbundet med etiske overvejelser, som for eksempel om det kan forsvares at slå et andet menneske ihjel? Er sagen, i dette tilfælde frihedskampen, altid vigtigere end de menneskelige omkostninger? 

I en mindre målestok skildres det samme uskyldstab i kærlighedshistorien mellem Lars og Gunnars kæreste, Irene.

Kaptajn Bimse-serien

”- Bimse, råbte hun, er det virkelig dig, Kaptajn Bimse? Der gik et øjeblik, så hørte hun en velkendt stemme. – Hillemænd og hundestejler, blev der råbt, klar til landing, styrbord, bagbord, spisebord og splitte mine bakspejl, det er da fuldkommen mageløst og aldeles rundt på gulvet.”
”Kaptajn Bimse i Saltimbocca”, s. 28.

Bjarne Reuters serie om Kaptajn Bimse består af seks bøger: ”Kaptajn Bimse og Goggeletten” (1992), ”Kaptajn Bimse og Kong Kylie” (1996), ”Kaptajn Bimse i Saltimbocca” (2002), ”Kaptajn Bimses jul” (2003), ”Kaptajn Bimse i Ottomanien” (2006) og ”Kaptajn Bimse og den forstende skat” (2012). Alle bøgerne er illustreret af Annette Reuter.

Anna ligger i sin seng. Hun savner sin dukke Sorte Sofie, som hun har glemt i familiens sommerhus. Sofie er nemlig både sej og modig. Anna har godt nok sin enøjede bamse hr. Johnson, men han er ikke til megen hjælp, når der for eksempel som nu er en mærkelig, brummende lyd i værelset. Fra sit skjul under dynen ser Anna en lille gul flyvemaskine lande i værelset. Ud af maskinen stiger Kaptajn Bernhard W. Bimse og andenpiloten, den langørede kanin Goggeletten. De er på vej mod Rørvig, men er løbet tør for brændstof, californiske rosiner.

46566904

Anna tager mod til sig og hjælper Kaptajn Bimse og Goggeletten med at få fyldt tanken på flyvemaskinen Zanzibar op. Som tak for hjælpen og en smule presset af en insisterende Anna indvilliger Kaptajn Bimse og Goggeletten i at flyve Anna og hr. Johnson til sommerhuset for at hente Sorte Sofie. Og så begynder eventyret, der både byder på mødet med en ensom Bøvernikel, Fedtegreven fra Odsherred og Hulgemoren.

Anslaget i ”Kaptajn Bimse og Goggeletten” gentages i de følgende fem bøger. Enten Anna eller Kaptajn Bimse og Goggeletten har brug for hjælp til at finde noget eller nogen, der er blevet væk, og sammen drager de afsted i flyveren Zanzibar. 

Fortællingerne er bygget op efter en hjemme-ude-hjemme model, hvor hovedpersonen Anna i fortællingens begyndelse befinder sig i det kendte og sikre hjem, men af forskellige årsager, for eksempel en glemt dukke i et sommerhus, må drage ud i den ukendte og farlige verden, for til sidst at vende hjem igen med nye erfaringer og erkendelser i rygsækken.

Fortællingerne om Anna, Kaptajn Bimse og Goggeletten er desuden præget af en leg med sproget. Udtrykket at være en fedtegreve, det vil sige at være en nærig person, bliver i fortællingen til en helt konkret person, der bor i et sandslot i Odsherred. 

Ligesom faste vendinger som for eksempel splitte mine bramsejl i Kaptajn Bimses version ændres til splitte mine bakspejl og dermed tilføjer fortællingen en god del humor. 

En som Hodder

”Hodder ville gerne have en ny mor i stedet for hende, der var død. Men det var ikke så let for faderen at finde en, måske fordi han arbejdede om natten, hvor alle mulighederne lå og sov.”
”En som Hodder”, s. 21.

I 1998 udkom Bjarne Reuters roman ”En som Hodder”. Drengen Hodder bor alene med sin far. Sådan har det været, siden Hodders mor døde, da han var tre år gammel. 
Hodders far arbejder om natten. Han kører rundt på sin motorcykel og klæber reklameplakater op i byen. Mens faren er på arbejde, er Hodder alene hjemme. En nat sker der noget mærkeligt. Hodder får besøg af en fe, der fortæller ham, at han er udvalgt til at frelse verden.

22030450

For Hodder, der foretrækker tosomheden med sin far og faste rutiner, f.eks. den daglige romsnegl og læsning af tilbudsaviser, er det en voldsom besked at få.  Hodder er en pligtopfyldende dreng, så han tager opgaven på sig. Efter at have nærstuderet sit atlas med en lup, finder Hodder den lille ø Guambilua. Det er et sted at starte. Nu mangler Hodder bare at sammensætte en ekspedition, der kan hjælpe ham med opgaven. Ekspeditionens to første deltagere finder Hodder hurtigt. Lola, en cigaretrygende dame, som Hodder af og til taler med om natten og den rimende bokser Big Mac Johnson. Men så bliver det vanskeligere. Hodder har udset sig nogle af sine klassekammerater, Kamma, der er fra Island og har store fødder, Filip, der er klassens stærkeste og modigste og sidst men ikke mindst Asta K. Andersen, Hodders klasselærerinde. Problemet er, at de alle tre på hver deres måde tager afstand fra Hodder og hans projekt. Til trods for de udvalgte ekspeditionsmedlemmers skepsis bliver Hodder ved. Og måske starter det at frelse verden, med at få en ven?

Tematisk kredser ”En som Hodder” om ensomhed, sorg og længslen efter at høre til. Hodder har svært ved at være i relationer til andre end sin far. I glimt får læseren indblik i Hodders sorg, der bliver hjemløs, da faren fra den ene dag til den anden beslutter, at de ikke længere skal besøge morens grav.
Gennem de natlige, drømmeprægede møder med feen, Lola og Big Mac Johnson øver Hodder sig på at finde sin plads i livet. For læseren bliver det tydeligt, at Hodders egentlige opgave ikke er at redde verden, men at redde sig selv fra ensomheden.

Historien om Englebassen

”Farfaren satte sig op ad en træstamme og slog sig på maven. - Som gammel cykolog med linjefag i lappegrej vil jeg sige, at vi har fået noget at tænke over, og én ting er i hvert fald sikker, mystikken breder sig.”
”Historien om Englebassen”, s. 69.

Bjarne Reuters ”Historien om Englebassen” udkom i 2021 og er illustreret af Ursula Seeberg.

Karl og Vida skal for første gang selv holde ferie hos deres farfar, der bor i den lille by Røste Espeløv. Kort tid inden de skal afsted fra København, modtager Karl og Vida en mystisk pakke. Den er fra farfar og indeholder blandt andet myggenet, lommelygter, kompas og en kuvert med modgift. I brevet, der følger med pakken, skriver farfaren, at de får brug for tingene, når de skal undersøge noget underligt ude i skoven ved hans hus.

38890727

På Røste Espeløv station bliver Karl og Vida hentet af farfar og geden Harry Krisna, og så kan ekspeditionen begynde. Farfar fortæller om en mystisk hændelse, der er overgået Røste Espeløv. En engel er faldet fra himlen og ned i Espeløvskoven. Trods utallige eftersøgninger har ingen kunnet finde den.

Vida er straks med på at gå på englejagt, mens Karl er sværere at overbevise. Han slår det hen som endnu en af farfarens vilde historier, som den om dengang han var guldgraver i Indien. Men så er der det med lyset. Lyset ude i Espeløvskoven, der strømmer fra et hul i jorden og op mod himlen. Det kan Karl ikke forklare. Og han kan heller ikke forklare, hvad det er der sker med det lille stykke fjer, som han selv tog op af hullet i jorden, og som med jævne mellemrum sender lysblink ud i mørket. 

Karl og Vida befinder sig udviklingsmæssigt to forskellige steder. Karl er ved at blive stor og tror ikke længere på farfarens røverhistorier. Han er interesseret i den sandhed, der kan måles, vejes og bevises. Vida derimod undersøger verden uden forbehold. Hun lytter til farfarens historier og gør dem sande. Da han fortæller om små lodne trolde, der er undsluppet en særlig bog, som farfaren har, går der ikke længe, før Vida selv møder troldene ude i skoven.

”Historien om Englebassen” kredser tematisk således om overgangen fra barndom til ungdom og om at bevare det barnlige blik, der ser magien i verden, selv når man bliver voksen.

Genrer og tematikker

Bjarne Reuter har i sit forfatterskab beskæftiget sig med en masse forskellige genrer. Han har blandt andet skrevet fantasy (”Shamran – den som kommer”, 1985), gysere (”7.a”, 1992), ungdomsbøger (”Zappa”, 1977) og humoristiske fortællinger iblandet et strejf af samfundskritik (”Bertram”-serien, 1975-1989). Bjarne Reuter er med andre ord en forfatter, der mestrer det meste.

På tværs af genrer har mange af bøgerne det til fælles, at de skildrer barnets møde med den store verden. Det kan være på jagt efter en franarret formue blandt sørøvere og slavehandlere (”Prins Faisals ring”, 2000), en tur med en gul flyvemaskine til Odsherred (”Kaptajn Bimse og Goggeletten”, 1992) eller det at se et par bryster for første gang i en kælder i Brønshøj (”Månen over Bella Bio”, 1988).

Et andet fællestræk er Bjarne Reuters forkærlighed for de skæve børn. Dem der f.eks. ikke har det rigtige tøj på eller kender de sociale koder. Til trods for at disse børn, hvad enten de hedder Buster, Bertram eller Hodder, oplever afvisninger og nederlag, er de alle udstyret med et ukueligt mod på livet og en tro på egne evner. Om sin kredsen om denne karakter siger Bjarne Reuter selv: ”Jeg havde den opfattelse, at børnelitteratur var fyldt med helte. Jeg kunne bedre lide antihelte, som var der på trods og til trods for, at det, de gør, alligevel tilgives, fordi de samtidig er klodsede og kiksede på deres egen måde. De er anarkistiske og samtidig elskelige. Jeg kendte ikke miljøet specielt godt, men jeg havde en idé om, hvordan det var. Jeg ville gerne skildre de her mennesker på bunden, som man ikke hørte så meget om. Dengang læste folk jo Jan-bøger og så videre. Jeg ville undersøge, om man kunne beskrive børns liv og vilkår på en anden måde.” (Benjamin Krasnik: Bjarne Reuter elsker ungerne fra Vanløse. Kristeligt Dagblad, 2012-07-14).

Endelig spiller mødet med det magiske, det uforklarlige og det overnaturlige en stor rolle i Bjarne Reuters forfatterskab. Det kan være som et udefrakommende element, der bryder ind i hovedpersonens liv og skaber en forandring. Det gælder for Hodder, der møder en fe og efterfølgende får en ven. Det kan også være som en flugt fra hverdagens problemer, som det er tilfældet med Buster, der tryller sin krasse barndom mere magisk.

Beslægtede forfatterskaber

Bjarne Reuters forfatterskab spænder med sine omkring 80 udgivelser vidt og alt efter hvilket fokus man vælger, er der derfor også rig mulighed for at drage paralleller til andre forfatterskaber.

Hvis man har en handling med et humoristisk tvist i fokus, er det svært at komme udenom Manu Sareens ”Iqbal Farooq”-serie, der på mange måder minder om Bjarne Reuters ”Bertram”- serie. Iqbal bor sammen med sin skøre familie på Nørrebro i København, og han bliver med jævne mellemrum rodet ud i forskellige farlige situationer, fordi hans onkel Rafig har fået endnu god ide, der for det meste har noget med hurtige penge at gøre. Ideerne er desværre også ofte lyssky og involverer terrorister og forbryderbander. Iqbal er ligesom Anders i ”Bertram”-bøgerne spændt ud mellem forpligtelse over for familien og de regler, som samfundet har stillet op i form af for eksempel love. Også onkel Georg og onkel Rafig er nært beslægtede karakterer. De er begge store drømmere, der gang på gang må se deres planer mislykkes. 

Hvis man i stedet har de utilpassede og skæve børn, særligt drenge, i fokus, er det svært at komme udenom lighederne mellem Hodder og drengen Elo, hovedpersonen i Anita Krumbachs ”Et mærkeligt skib” (2009). Elo er ligesom Hodder moderløs. Elos mor er dog ikke død, men hun har i stedet fået en ny familie og har sjældent kontakt til Elo. Elo bor alene med sin far og ser på overfladen ikke ud til at være et forsømt barn. Han har rent tøj, får mad at spise og har et sted at bo. Men Elo mangler nærvær, og han mangler sociale kompetencer til at begå sig i relationer. Da en ny familie flytter til kvarteret, længes Elo efter at blive en del af den og særligt at få morens anerkendelse og kærlighed. 

Hodder og Elo deler en ensomhed og det at stå relationelt udenfor fælleskabet. Den store forskel på de to, er at Hodder får hjælp af feen til at bryde sin ensomhed, mens Elo afvises af familien og indkasserer endnu et nederlag.

Bibliografi

Børne- og ungdomsbøger

Reuter, Bjarne:
En dag i Hector Hansens liv. Branner og Korch, 1976.
Reuter, Bjarne:
Rottefængeren fra Hameln. Branner og Korch, 1976. Illustreret af Verner Münch.
Reuter, Bjarne:
Eventyret om den tapre Hugo. Branner og Korch, 1977.
Reuter, Bjarne:
Skønheden og uhyret. Branner og Korch, 1977.
Reuter, Bjarne:
Det skøre land. Branner og Korch, 1977.
Reuter, Bjarne:
Den største nar i verden. Branner og Korch, 1977.
Reuter, Bjarne:
De seks tjenere. Branner og Korch, 1978. Illustreret af Klaus Albrechtsen.
Reuter, Bjarne:
Den utilfredse prins. Branner og Korch, 1978. Illustreret af Klaus Albrechtsen.
Reuter, Bjarne:
Drengen der ikke kunne blive bange. Branner og Korch, 1978. Illustreret af Klaus Albrechtsen.
Reuter, Bjarne:
Slusernes kejser. Branner og Korch, 1978. 2. reviderede udgave illustreret af Ib Spang Olsen. Gyldendal, 1984.
Reuter, Bjarne:
Børnenes julekalender. 1979. Også som ”Brødrene Mortensens jul”.
Reuter, Bjarne:
Den fredag Osval blev usynlig. 1979. Illustreret af Klaus Albrechtsen.
Reuter, Bjarne:
Rejsen til morgenrødens hav. 1979.
Reuter, Bjarne:
Støvet på en sommerfugls vinge. 1979.
Reuter, Bjarne:
Kolumbine & Harlekin. 1980. Drama for 2 hånddukker i 2 akter.
Reuter, Bjarne:
Suzanne & Leonard. 1980.
Reuter, Bjarne:
Knud, Otto og Carmen Rosita. 1981.
Reuter, Bjarne:
Skibene i skovene. 1981.
Reuter, Bjarne:
Det forkerte barn. 1982. Noveller.
Reuter, Bjarne:
Østen for solen og vesten for månen. 1982. Illustreret af Klaus Albrechtsen; 2. udg. illustreret af Svend Otto S.
Reuter, Bjarne:
Malte-Pøs i Den store Vide Verden. 1984. Illustreret af Jan Mogensen.
Reuter, Bjarne:
Tre skuespil. 1984. Skuespil: ”En dag i Hector Hansens liv”, ”Busters Verden”, ”Kom der lys i neonrøret, gutter?”.
Reuter, Bjarne:
Bundhu. 1985.
Reuter, Bjarne:
Da solen skulle sælges. 1985. Illustreret af Svend Otto S.
Reuter, Bjarne:
Shamran - den som kommer. 1985. Også i 2 bind som ”Tronns sorte engel” og ”Den dansende bjørn”.
Reuter, Bjarne:
Filmbogen om Zappa. 1985. Med Bille August.
Reuter, Bjarne:
De andre historier. 1986. Noveller og artikler.
Reuter, Bjarne:
Natten i Safarihulen. 1986. Med Thøger Birkeland.
Reuter, Bjarne:
Den dobbelte mand. 1987.
Reuter, Bjarne:
Drømmenes bro. 1987. Illustreret af Elisabeth Nyman.
Reuter, Bjarne:
Os to Oskar ... for evigt. 1987.
Reuter, Bjarne:
Månen over Bella Bio. 1988.
Reuter, Bjarne:
Peter Pan. 1989. 2. udg. illustreret af Klaus Albrechtsen, 3. udg. illustreret af Johannes Bojesen.
Reuter, Bjarne:
3 til Bermudos. 1990.
Reuter, Bjarne:
Mig og Albinoni. 1990.
Reuter, Bjarne:
Drengene fra Sankt Petri. 1991.
Reuter, Bjarne:
Lola. 1991.
Reuter, Bjarne:
7.a. 1992.
Reuter, Bjarne:
Den korsikanske Bisp. 1993.
Reuter, Bjarne:
Johnny and the Hurrycanes. 1993.
Reuter, Bjarne:
Anna Havanna. 1994. Med Anette Reuter.
Reuter, Bjarne:
Fakiren fra Bilbao. 1997.
Reuter, Bjarne:
En som Hodder. 1998.
Reuter, Bjarne:
Fie skrev til Feo. 1998. Med Anette Reuter, illustreret af Lillian Brøgger.
Reuter, Bjarne:
Mikado. 1998.
Reuter, Bjarne:
Under kometens hale. 1999.
Reuter, Bjarne:
Willys fars bil. 1999. 1999. Illustreret af Palle Bregnhøi.
Reuter, Bjarne:
Prins Faisals ring. 2000. Illustreret af Anette Reuter.
Reuter, Bjarne:
Det forkerte barn. 2004. Illustreret af Jarl Egeberg.
Reuter, Bjarne:
Skyggernes hus. 2007.
Reuter, Bjarne:
[Fem]. 2008. Gys.
Reuter, Bjarne:
Karl og julestjernen. Gyldendal, 2015. Illustrator: Lilian Brøgger.
Reuter, Bjarne:
Elise og den brugte hund. Gyldendal, 2016.
Reuter, Bjarne: En nat i Betlehem. Bibelselskabet, 2017. (22.6).
Reuter, Bjarne: Noa. Bibelselskabet, 2018. (22.2).
Reuter, Bjarne: Historien om Nissen. Gyldendal, 2019. (Julebøger). Illustreret af Ursula Seeberg.
Reuter, Bjarne: Historien om Englebassen. Gyldendal, 2021. Illustreret af Ursula Seeberg.
Reuter, Bjarne:
Historien om kongens storetå. Gyldendal, 2022. Illustreret af Ursula Seeberg.

Bertram-bøgerne

Reuter, Bjarne:
Kidnapning. 1975.
Reuter, Bjarne:
Rent guld i posen. 1975.
Reuter, Bjarne:
Ridder af skraldespanden. 1976.
Reuter, Bjarne:
Tre engle og fem løver. 1977.
Reuter, Bjarne:
Abdulahs juveler. 1981.
Reuter, Bjarne:
Den skæggede dame. 1989.

Bjørn-bøgerne

Reuter, Bjarne:
Zappa. 1977.
Reuter, Bjarne:
Når snerlen blomstrer. 1983.
Reuter, Bjarne:
Vi der valgte Mælkevejen. 1989.

Buster-bøgerne:

Reuter, Bjarne:
Busters Verden. 1979.
Reuter, Bjarne:
Kys stjernerne. 1980.
Reuter, Bjarne:
Hvor regnbuen ender. 1982.

Casanova-bøgerne

Reuter, Bjarne:
Casanova. 1983.
Reuter, Bjarne:
Tropicana. 1984.
Reuter, Bjarne:
Vendetta. 1987.

Kaptajn Bimse-bøgerne (illustreret af Anette Reuter)

Reuter, Bjarne:
Kaptajn Bimse og Goggeletten. 1992.
Reuter, Bjarne:
Kaptajn Bimse og Kong Kylie. 1998.
Reuter, Bjarne:
Kaptajn Bimse i Saltimbocca. 2002.
Reuter, Bjarne:
Kaptajn Bimses jul. 2003.
Reuter, Bjarne:
Kaptajn Bimse i Ottomanien. 2006. 5. del

Aja Dobbo-bøgerne (med Charlotte Reuter)

Reuter, Bjarne:
Aja Dobbo. 1988. (2. udg. illustreret af Dorte Karrebæk).
Reuter, Bjarne:
Aja Dobbo og Aliman. 1988.
Reuter, Bjarne:
Aja Dobbo & Tempelkatten. 1989.
Reuter, Bjarne:
Aja Dobbo og hans familie. 1990.
Reuter, Bjarne:
Aja Dobbo i Vinterpaladset. 1991.
Reuter, Bjarne:
Aja Dobbo i asfaltjunglen. 2005.

Voksenbøger af Bjarne Reuter

Reuter, Bjarne:
En tro kopi. 1986.
Reuter, Bjarne:
Den cubanske kabale. 1988.
Reuter, Bjarne:
En rem af huden. 1992.
Reuter, Bjarne:
Langebro med løbende figurer. 1995.
Reuter, Bjarne:
Mordet på Leon Culman 1999.
Reuter, Bjarne:
Barolo Kvartetten. 2002.
Reuter, Bjarne:
Løgnhalsen fra Umbrien. 2004.
Reuter, Bjarne:
Halvvejen til Rafael: noveller. 2006.
Reuter, Bjarne:
Bogen : Bibelen genfortalt. Bibelselskabet, 2012. (22.09),

Filmatiseringer

Kidnapning. 1982. Instr.: Sven Methling.
Tre engle og fem løver. 1982. Instr.: Sven Methling.
Zappa. 1983. Instr.: Bille August.
Busters verden. 1984. Tv-serie & spillefilm Instr.: Bille August.
Suzanne & Leonard. 1984. Instr.: John Hilbard.
Tro, håb og kærlighed. 1984. Filmatisering af ”Når snerlen blomstrer”. Instr.: Bille August.
Casanova. 1990. Instr.: Morten Lorenzen.
Drengene fra Sankt Petri. 1991. Instr.: Søren Kragh-Jakobsen.
Den korsikanske biskop. 1993. Tv-serie. Instr.: Søren Kragh-Jakobsen.
Skuggornas hus. 1996. Svensk miniserie baseret på ”7.A”. Instr.: Mikael Håfström.
Brødrene Mortensens jul. 1999. Instr.: Hans Kristensen.
Bertram & Co. 2002. Filmatisering af ”Abdulahs juveler”. Instr.: Hans Kristensen.
En som Hodder. 2003. Instr.: Henrik Ruben Genz.
Fakiren fra Bilbao. 2004. Instr.: Peter Flinth.
2019. Instr.: Kirsten Skytte og Thomas Borch Nielsen. Kan ses på Filmstriben.

Om forfatterskabet

Udvalgte bøger/kapitler om Bjarne Reuter

Kofod-Olsen, Ulla: Nu skal jeg fortælle dig en historie. 1986. I Kofod-Olsen, Ulla: Drøm, digt og virkelighed (s. 62-75).
Ramussen, Bent: Bjarne Reuter. 1986. I Rasmussen, Bent: 53 danske børnebogsforfattere (s. 237-244).
Buus-Hansen, Palle: Kender du Bjarne Reuter? 1989.
Weinreich, Torben: Turen går til Brønshøj – en guide over Bjarne Reuters bøger: Zappa, Når snerlen blomstrer, Vi der valgte Mælkevejen, Månen over Bella Bio. 1990.
Weinreich, Torben: Fra Reuters verden. 1992.
Koldste, Kirsten: Bjarne Reuter. 1995.
Larsen, Steffen: Bjarne Reuter. 1995. I Larsen, Steffen: Vilde veje – om 21 danske forfattere der skriver for unge (s. 165-190).
Jakobsen, Gunnar: Bjarne Reuter. 1996.
Weinreich, Torben: Reuters verden. 1996.
Weinreich, Torben (idé): Månen over Brønshøj – 25 år med Bjarne Reuter. 2000. bibliotek.dk

Udvalgte artikler, portrætter, interviews, analyser m.m.

Vissing, Hanne: To fremragende bøger af Bjarne Reuter. 1979. I: Børn & Bøger, nr. 8, 1979, s. 401-403.
Jakobsen, Gunnar: Et mangfoldigt forfatterskab – analyser i Bjarne Reuters produktion. 1981. I: Børn & Bøger, nr. 3, 1981, s. 101-110.
Iversen, Ebbe: På børnenes parti. 1982. I: Pråsen, nr. 27, 1982, s. 18-23.
Fogtmann, Marianne: Jeg elsker at fortælle en god historie. 1983. I: Frederiksborg Amts avis, 13/3-1983.
Jakobsen, Gunnar: Bjarne Reuter stadig i front. 1983. I: Børn & Bøger, nr. 8, 1983, s. 30-33.
Schade, Virtus: Marco Polo fra Brønshøj. 1983. I: Berlingske Tidende, 22/5-1983.
Poulsen, Anders Mose: Busters far. 1984. I: Fyens Stiftstidende, 15/10-1984.
Larsen, Steffen: Bjarne Reuter – Lige nu! 1986. Interview/portræt i 2 dele. I: Børn & Bøger, nr. 3, 1986, s. 33-38, og nr. 4, 1986, s. 36-42.
Nielsen, Lars Birger: Bjarne Reuter er blevet voksen. 1988. I: Jydske Tidende – Dannevirke-Hejmdal, 21/2-1988.
Poulsen, Anna: Irrationelle kræfter og skæbnebestemt liv. 1992. I: Plys, nr. 6, 1992, s. 52-55.
Flyvbjerg, Kim: Reuters rejse. 2000. I: Ud & Se, oktober, 2000, s. 18-22, 24, 26, 28.
Haagensen, Kirsten: I affald til halsen – Et essay om børnebogens lyksaligheder. 2000. I: Plys, nr. 14, 2000, s. 97-105.
Sørrig, Kirsten: Født som fabeldyr. 2001. I: Berlingske Tidende, 14/10-2001.
Boas, Kirsten: Livet er dybt overraskende. 2002. I: Kristeligt dagblad, 26/3-2002.
Nørgård, Susan: Prins Faisals ring. 2002. I: Dansk, nr. 4, 2002, s. 18-22.
Andersen, Carsten: Løgnhalsen. 2004. I: Politiken, 20/5-2004.
Olander, Torben: En som Bjarne. 2004. I: Berlingske Tidende, 9/5-2004.
Monggaard, Christian: Jeg rækker ud efter det uopnåelige. 2006. I: Information. - 2006-04-29. - S. 24-25.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Bjarne Reuter

Kilder citeret i portrættet

Carl, Helle Retbøll: En som Bjarne Reuter. People’s Press, 2020.