anita krumbach
Foto: Anne Mie Dreves

Anita Krumbach

BA i teologi Charlotte Hitzner, 2011 og februar 2019.
Top image group
anita krumbach
Foto: Anne Mie Dreves

Anita Krumbach skriver bøger, så man kan mærke det. Hendes karakterer kryber ind under huden og bliver i læserens bevidsthed, længe efter bogen er lukket. Det er langt fra behagelig læsning. Der er uhygge, men ingen hygge. Der er sorg, men mangel på omsorg. Og der er børn, der føler et lammende savn, som skinner så voldsomt igennem teksten, at læseren kan mærke det på sin egen krop.

46013662

Blå bog

Født: 18. august 1967.

Uddannelse: Uddannet som lærer ved N. Zahles seminarium, 1996, Illustrator fra Institut for Visuel Kommunikation ved Danmarks Designskole, 2002, Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2008.

Debut: Natdyr. Gyldendal, 2008.

Litteraturpriser: Kulturministeriets børnebogspris for romanen Et mærkeligt skib, 2009.

Seneste udgivelse: Hvis Cilla kunne se mig nu. Høst, 2019. Ungdomsroman.

Inspiration: Anita Krumbach er blandt andre inspireret af forfatterne Christina Hesselholdt og Simon Fruelund.

Artikel type
boern

Baggrund

”Elo lister ned ad trappen på bare fødder. Sofaen er glat og kølig, og i fordybningen ved en knap ligger krummer. Han kan nummeret udenad. – Hallo? Stemmen er ulden af søvn. – Er det dig, Elo? Han hører hendes åndedræt. Uregelmæssige pust. – Du vækker de små, når du ringer så sent. Du skal lade være. Han lægger røret i sofaen. – Du skal lade være, hører du? Stemmen er lille og metallisk. Så lægger hun på.”
”Et mærkeligt skib”, s. 9-10.

Anita Krumbach begyndte på N. Zahles Seminarium i 1991 for at uddanne sig til folkeskolelærer og blev i 1996 færdig med linjefagene dansk og billedkunst. Begge disse fag har senere præget hendes videre karriere dels som forfatter, dels som illustrator. 

Hun påbegyndte uddannelsen som illustrator ved Danmarks Designskole, og i 2001 debuterede hun som illustrator på Jens Kovsteds billedbog ”Det store slæderæs”. 

I en årrække arbejdede Anita Krumbach som illustrator, men som hun selv fortæller, blev den karriere ikke helt, som hun havde håbet: ”Ja, jeg brugte jo faktisk fem år på at uddanne mig til illustrator, men da jeg så kom rigtigt i gang opdagede jeg, at jeg var enormt langsom til at tegne. Mange af mine kolleger kunne nå rigtig mange bøger på den tid, det tog mig at lave en. Det betød også, at jeg tjente alt for få penge på det. Samtidig er det også som om, at det jeg godt kan lide at lave rent visuelt ikke rigtig passer ind. Der er ingen forlag, der vil have det. Så det, jeg har illustreret, er ikke sådan rigtig den stil, jeg gerne vil arbejde i, og det har også gjort, at jeg ikke er helt tilfreds med nogle af mine billedbøger. Mit afgangsprojekt fra skolen derimod, er jeg meget stolt af, men det er der ikke rigtig nogen forlag, der synes om…” (Maria Eriksen Britt: Anita Krumbach: Der kan siges store sandheder i mødet mellem humor og sorg. Fortaellingen.dk, 2010-06).  

Som en konsekvens af dette, og fordi en kollega opfordrede hende, søgte hun i 2006 ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur og blev optaget. Forløbet på skolen blev et vendepunkt for Anita Krumbach, der trivedes med de mange deadlines og de tvungne møder med forskellige genrer, som hun ellers ikke ville have beskæftiget sig med. Et eksempel på dette er hendes debut, ”Natdyr” fra 2008, der blev til på Forfatterskolen som en indbyrdes konkurrence mellem eleverne. Alle på årgangen skrev et bidrag til Gyldendal Uddannelse, der skulle bruge en læse-let spændingsbog henvendt til drenge. 

I 2009 udkom ”Et mærkeligt skib”, der modtog Kulturministeriets børnebogspris. Historien om den forsømte dreng Elo kalder Krumbach selv for “En slags litterær broccoli, som ikke umiddelbart smager godt. (Maria Eriksen Britt: Anita Krumbach: Der kan siges store sandheder i mødet mellem humor og sorg. Fortaellingen.dk, 2010-06).

Anita Krumbach er bosiddende på Østerbro i København.

Natdyr

”Et aflangt stålbord står badet i lys under den ene af lamperne. Dækket af et grønt klæde. På to mindre borde ligger operationsudstyr og skinner i lyset. Sakse. Skalpeller. Jim vakler, tror han skal besvime."
”Natdyr”, side 25.

I 2008 udkom Anita Krumbachs debut, gyseren ”Natdyr”, illustreret af Morten Voigt.

Historien handler om drengen Jim, der aldrig har kunnet sove. Jim deler denne lidelse med sin mor, og de to har i kraft af deres søvnløshed et særligt bånd: De er natdyr. Men båndet brydes, da Jims mor dør efter længere tids sygdom. Jim er nu alene tilbage med en sønderknust far, der kun magter at sidde i sofaen og glo på tv. Familiens læge dr. Graumann tilbyder at hjælpe Jim af med søvnløsheden, men da Jim besøger ham i konsultationen viser det sig, at Graumann i virkeligheden er gang med et større eksperiment. Et eksperiment som Jims mor har været en del af, også under sin graviditet. Forsøgspersonerne er valgt på baggrund af deres lave sociale status: de er tabere. Og tabere er der alligevel ikke nogen der savner, hvis de ”forsvinder”.  

27409539

Fordi Jim er den første, der er født med det særlige søvnløshedsstof i sig, bliver han uhyre interessant for dr. Graumann, der ønsker at skære ham op og undersøge ham nærmere. For at kunne operere i fred tvinger dr. Graumann Jim med sig ud i et vinterkoldt og øde sommerhusområde. Her kommer søvnløsheden uventet Jim til undsætning, da lægen døser hen, og Jim ser sit snit til at stikke af. Efter en vild jagt ender Graumann i sin Mercedes på bunden af havet, og Jim bliver reddet i mere end en forstand, da der findes en kur imod hans søvnløshed. 

Bogen er inddelt i seks afsnit, der veksler mellem en jeg-fortæller og en fortæller i tredjeperson. Det betyder, at man som læser skal kunne omstille sig fra Jims indre univers med tanker og erfaringer, til en mere distanceret synsvinkel, der ser det hele udefra. Disse skift betyder, at fortællingen bliver dynamisk. Det vil sige, at den hele tiden bevæger sig, og at der hele tiden sker noget. Dette er et fortællermæssigt greb, der egner sig utrolig godt til gysergenren, fordi læseren holdes på stikkerne. Den samme effekt har de mange spring i teksten, de såkaldte flash backs, der også er med til at pirre læserens nysgerrighed.