anita krumbach
Foto: Anne Mie Dreves

Anita Krumbach

BA i teologi Charlotte Hitzner, iBureauet/Dagbladet Information, 2011. Opdateret af Charlotte Hitzner, Bureauet, februar 2019.
Top image group
anita krumbach
Foto: Anne Mie Dreves
Main image
Krumbach, Anita
Privat foto

Indledning

Anita Krumbach skriver bøger, så man kan mærke det. Hendes karakterer kryber ind under huden og bliver i læserens bevidsthed, længe efter bogen er lukket. Det er langt fra behagelig læsning. Der er uhygge, men ingen hygge. Der er sorg, men mangel på omsorg. Og der er børn, der føler et lammende savn, som skinner så voldsomt igennem teksten, at læseren kan mærke det på sin egen krop.

46013662

Blå bog

Født: 18. august 1967.

Uddannelse: Uddannet som lærer ved N. Zahles seminarium, 1996, Illustrator fra Institut for Visuel Kommunikation ved Danmarks Designskole, 2002, Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2008.

Debut: Natdyr. Gyldendal, 2008.

Litteraturpriser: Kulturministeriets børnebogspris for romanen Et mærkeligt skib, 2009.

Seneste udgivelse: Hvis Cilla kunne se mig nu. Høst, 2019. Ungdomsroman.

Inspiration: Anita Krumbach er blandt andre inspireret af forfatterne Christina Hesselholt og Simon Fruelund.

Artikel type
boern

Baggrund

”Elo lister ned ad trappen på bare fødder. Sofaen er glat og kølig, og i fordybningen ved en knap ligger krummer. Han kan nummeret udenad. – Hallo? Stemmen er ulden af søvn. – Er det dig, Elo? Han hører hendes åndedræt. Uregelmæssige pust. – Du vækker de små, når du ringer så sent. Du skal lade være. Han lægger røret i sofaen. – Du skal lade være, hører du? Stemmen er lille og metallisk. Så lægger hun på.”
”Et mærkeligt skib”, s. 9-10.

Anita Krumbach begyndte på N. Zahles Seminarium i 1991 for at uddanne sig til folkeskolelærer og blev i 1996 færdig med linjefagene dansk og billedkunst. Begge disse fag har senere præget hendes videre karriere dels som forfatter, dels som illustrator. 

Hun påbegyndte uddannelsen som illustrator ved Danmarks Designskole, og i 2001 debuterede hun som illustrator på Jens Kovsteds billedbog ”Det store slæderæs”. 

I en årrække arbejdede Anita Krumbach som illustrator, men som hun selv fortæller, blev den karriere ikke helt, som hun havde håbet: ”Ja, jeg brugte jo faktisk fem år på at uddanne mig til illustrator, men da jeg så kom rigtigt i gang opdagede jeg, at jeg var enormt langsom til at tegne. Mange af mine kolleger kunne nå rigtig mange bøger på den tid, det tog mig at lave en. Det betød også, at jeg tjente alt for få penge på det. Samtidig er det også som om, at det jeg godt kan lide at lave rent visuelt ikke rigtig passer ind. Der er ingen forlag, der vil have det. Så det, jeg har illustreret, er ikke sådan rigtig den stil, jeg gerne vil arbejde i, og det har også gjort, at jeg ikke er helt tilfreds med nogle af mine billedbøger. Mit afgangsprojekt fra skolen derimod, er jeg meget stolt af, men det er der ikke rigtig nogen forlag, der synes om…” (Maria Eriksen Britt: Anita Krumbach: Der kan siges store sandheder i mødet mellem humor og sorg. Fortaellingen.dk, 2010-06).  

Som en konsekvens af dette, og fordi en kollega opfordrede hende, søgte hun i 2006 ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur og blev optaget. Forløbet på skolen blev et vendepunkt for Anita Krumbach, der trivedes med de mange deadlines og de tvungne møder med forskellige genrer, som hun ellers ikke ville have beskæftiget sig med. Et eksempel på dette er hendes debut, ”Natdyr” fra 2008, der blev til på Forfatterskolen som en indbyrdes konkurrence mellem eleverne. Alle på årgangen skrev et bidrag til Gyldendal Uddannelse, der skulle bruge en læse-let spændingsbog henvendt til drenge. 

I 2009 udkom ”Et mærkeligt skib”, der modtog Kulturministeriets børnebogspris. Historien om den forsømte dreng Elo kalder Krumbach selv for “En slags litterær broccoli, som ikke umiddelbart smager godt. (Maria Eriksen Britt: Anita Krumbach: Der kan siges store sandheder i mødet mellem humor og sorg. Fortaellingen.dk, 2010-06).

Anita Krumbach er bosiddende på Østerbro i København.

Natdyr

”Et aflangt stålbord står badet i lys under den ene af lamperne. Dækket af et grønt klæde. På to mindre borde ligger operationsudstyr og skinner i lyset. Sakse. Skalpeller. Jim vakler, tror han skal besvime."
”Natdyr”, side 25.

I 2008 udkom Anita Krumbachs debut, gyseren ”Natdyr”, illustreret af Morten Voigt.

Historien handler om drengen Jim, der aldrig har kunnet sove. Jim deler denne lidelse med sin mor, og de to har i kraft af deres søvnløshed et særligt bånd: De er natdyr. Men båndet brydes, da Jims mor dør efter længere tids sygdom. Jim er nu alene tilbage med en sønderknust far, der kun magter at sidde i sofaen og glo på tv. Familiens læge dr. Graumann tilbyder at hjælpe Jim af med søvnløsheden, men da Jim besøger ham i konsultationen viser det sig, at Graumann i virkeligheden er gang med et større eksperiment. Et eksperiment som Jims mor har været en del af, også under sin graviditet. Forsøgspersonerne er valgt på baggrund af deres lave sociale status: de er tabere. Og tabere er der alligevel ikke nogen der savner, hvis de ”forsvinder”.  

27409539

Fordi Jim er den første, der er født med det særlige søvnløshedsstof i sig, bliver han uhyre interessant for dr. Graumann, der ønsker at skære ham op og undersøge ham nærmere. For at kunne operere i fred tvinger dr. Graumann Jim med sig ud i et vinterkoldt og øde sommerhusområde. Her kommer søvnløsheden uventet Jim til undsætning, da lægen døser hen, og Jim ser sit snit til at stikke af. Efter en vild jagt ender Graumann i sin Mercedes på bunden af havet, og Jim bliver reddet i mere end en forstand, da der findes en kur imod hans søvnløshed. 

Bogen er inddelt i seks afsnit, der veksler mellem en jeg-fortæller og en fortæller i tredjeperson. Det betyder, at man som læser skal kunne omstille sig fra Jims indre univers med tanker og erfaringer, til en mere distanceret synsvinkel, der ser det hele udefra. Disse skift betyder, at fortællingen bliver dynamisk. Det vil sige, at den hele tiden bevæger sig, og at der hele tiden sker noget. Dette er et fortællermæssigt greb, der egner sig utrolig godt til gysergenren, fordi læseren holdes på stikkerne. Den samme effekt har de mange spring i teksten, de såkaldte flash backs, der også er med til at pirre læserens nysgerrighed.

 

Et mærkeligt skib

”Hun åbner bryggersdøren på vid gab. – God jul, Elo. Elo går. Gennem døren, der adskiller inde og ude. - Hvad med i morgen? Jeg har julegaver til jer. Stemmen er en hvisken. Grå snefnug styrter ned fra himlen. Ned i hans hår."
”Et mærkeligt skib”, s. 51.

I 2009 udkom Anita Krumbachs anden roman ”Et mærkeligt skib”. Heri møder læseren drengen Elo, der bor alene med sin far i et helt almindeligt parcelhuskvarter i Danmark. Faren arbejder i den lokale svømmehal og er derfor ofte sent hjemme. Elos mor har en ny familie, og læseren får kun ganske lidt at vide om hende og om, hvorfor hun ikke spiller en aktiv rolle i Elos liv. På mange måder mangler Elo ikke noget, han har tøj på kroppen, en varm seng at sove i og mad på tallerkenen hver dag, men alligevel kan man fornemme, at noget ikke er, som det burde være.

27627935

Elo er alene, i skolen og derhjemme. Han higer efter kontakt med andre og i særdeleshed voksne. Da en ny familie flytter ind i kvarteret, finder Elo hos dem den varme og basale omsorg, som alle mennesker har brug for. Den ældste dreng i familien, Rune, er på alder med Elo, og de to opbygger en form for venskab. Men den i familien, som Elo virkelig ønsker at være sammen med og blive accepteret af, er moren, Susanne. Hun er interesseret og ser en masse kvaliteter i de ting, Elo kan, gør og siger. Hun anerkender ham ganske enkelte for at være den, han er. 

Malte er Runes lillebror, og han kommer indirekte til at spille en vigtig rolle i historien. Han har lavet et skib til Susanne, og det skib sætter noget i gang i Elo. Skibet er kluntet og ikke særlig kønt, men Susanne elsker Maltes skib og har det stående fremme. Elo kan ikke forstå hvorfor, og han laver – med sløjdlæreren Vagns hjælp – et andet skib til Susanne. Et skib der udseendemæssigt langt overgår Maltes. Da skibet er færdigt, og Elo giver det til Susanne, skuffes hans forventninger. Hun er overrasket og glad for skibet, men hun holder ikke op med at elske hverken Malte eller hans skib af den grund. Fordi Elo ikke kender de sociale spilleregler, kommer han gang på gang til at overskride familiens grænser, f.eks. forstår han ikke, at han ikke altid er velkommen, og at familien kan have brug for at være sig selv uden Elo. Efter en direkte afvisning fra Susannes side bryder Elo ind i huset. Han stjæler sit skib tilbage og raserer Maltes værelse. Derefter flygter han ud i kulden og søsætter skibet. 

Et væsentligt tema i historien er mangel på omsorg, og hvad det kan betyde for et menneske ikke at blive set. Elo formår ikke at indgå i samvær med andre, fordi han ikke kender forskel på for meget og på for lidt. Han tror f.eks., at hvis han bare kommer nok i den nye families hjem, så ender det med, at han bliver en del af hjemmet og af familien. Desværre bliver resultatet det modsatte.

Røv og gulvsand

” -Hvad plager dig, min ven? Aksel trækker på skuldrene. – Min hund er flyttet, og min mor… min far er blevet fyret… jeg tror, han er ved at blive dranker. Aksel nipper til honningmælken. Kratter med tommelfingerneglen i klistermærket på kruset. Ebba Helbak ryster eftertænksomt på hovedet. – Det lyder ikke spor sjovt det, det du fortæller, Aksel. Livet kan være lidt af en drillepind.”
”Røv og gulvsand”, s. 51.

I 2014 udkom Anita Krumbachs roman ”Røv og gulvsand”, der handler om drengen Aksel og hans kamp for at holde sammen på sin familie, der er ved at gå i opløsning.

Aksel er 13 år gammel og bor alene sammen med sin far, Henning. Det har de gjort, siden Aksels mor Skipper pakkede sine kufferter og forlod dem tre måneder tidligere.

Indtil da havde Henning været en succesrig forretningsmand, der kørte i store biler og tjente gode penge, mens Skipper sørgede for at det derhjemme, både huset, haven og Aksel så perfekt ud. Men da Henning mistede sit job og hastigt begyndte at gå i hundene, kunne hun ikke længere klare at bo der. Aksel og Henning ”ødelægger billedet”, som hun sagde, da hun smækkede med døren og gik sin vej.

Alene med en dybt alkoholiseret far prøver Aksel efter bedste evne at udfylde den voksnes rolle. Han laver mad, lufter hunden og slukker ildebranden, da far og drukvennerne har forsøgt at bage en frisbee i ovnen.

29755612

Ingen af de voksne, som er i kontakt med Aksel, griber ind overfor det åbenlyse omsorgssvigt, som han er udsat for. Hverken familielægen Bent Vasegård eller Aksels lærerinde Ebba Helbak. Aksel er med andre ord overladt til sig selv, og han prøver så godt han kan at håndtere den situation, han befinder sig i. Som erstatning for den manglende tryghed i hjemmet begynder han at spise, og i løbet af kort tid tager han voldsomt på.

Den eneste ven, som Aksel kan støtte sig til, er Gregers. Sammen deler de en passion for modeltog og drømmer om en dag at tage til Märklin-modeltogmuseet i Tyskland. Og da Skipper og hendes nye kæreste Beder i et misforstået forsøg på omsorg giver Aksel penge til en fedmeoperation, øjner drengene en mulighed for at gøre drømmen til virkelighed.

Tematisk kredser ”Røv og gulvsand” om omsorgssvigt og fraværende voksne, der ikke er deres ansvar bevidst. Henning har travlt med at drikke sig fra sans og samling, og Skipper har travlt med at holde på facaden og få alt til at se godt ud. Ingen af dem har øje for Aksel, der selv må finde en vej gennem det voksenskabte kaos.

Hvis Cilla kunne se mig nu

”Alle de gange, jeg havde holdt hendes hånd, smeltede hele tiden sammen til ét billede i min erindring. Erindringen om min hånd i Cillas. Hundrede gange. Tusinde. Hele tiden ét billede. Aldrig nogensinde nok.”

”Hvis Cilla kunne se mig nu”, s. 110.

I 2019 udgav Anita Krumbach romanen ”Hvis Cilla kunne se mig nu”.

Solvej er 14 år gammel og slået helt ud af kurs. Det har hun været, siden hendes storesøster og bedste veninde Cilla blev kørt ned og døde to år tidligere. Det er ikke kun Solvej, der er slået ud, det er hele hendes familie også. Moren Ruth balancerer på randen af et sammenbrud, og faren Palle forsøger så godt han kan at afværge katastrofen. Solvejs søskende, storebror Lau og lillesøster Marta, håndterer tabet ved at dykke ned i videnskabelige forsøg og tykke bøger om Christian den 4.

Men Solvej gør ingenting. Hun er opslugt af det tomrum, som Cillas død har efterladt hende i, og hun er ude af stand til at gøre andet end bare at flyde med strømmen. Det gælder i relationen til veninden Pil, som Solvej egentlig slet ikke kan lide, men som hun ikke formår at sige fra overfor, og det gælder i relationen til Ruth, der ikke vil tale om Cilla og dermed kommer til at diktere, hvordan hele familien skal sørge – nemlig i tavshed.

46013662

Da familien skal afsted på sommerferie til Sverige, krakelerer den skrøbelige skal af kontrol, de har omgivet sorgen med. Ud af det blå dukker Cillas gamle kæreste Eddie op. Han har været ude at rejse og kommer nu for at hente sin og Cillas hund, der har boet hos Solvejs familie siden Cillas begravelse. Ruth nægter at give hunden fra sig og resultatet bliver, at Eddie tager med familien til Sverige.

Eddie sørger også, men i modsætning til Solvejs familie, så sørger han højt. Han taler om Cilla, er vred, ked af det, griner og mindes. Det sætter gang i noget i Solvej. Hun begynder en langsom rejse ud af det tomrum, som hun har befundet sig i siden Cillas død. I Sverige møder hun også drengen Måns og hans mor Ingegerd. Måns hjælper Solvej til at finde sig selv og mærke efter, hvad hun vil og har lyst til, og Ingegerd giver Solvej den voksne omsorg og støtte, som hun har brug for til at blive sig selv uden Cilla.

Tematisk kredser ”Hvis Cilla kunne se mig nu” om sorg, tab og løsrivelse. Solvej kæmper ikke kun med at finde en identitet efter at have mistet den søster, som hun hele sit liv har været tæt knyttet til, hun kæmper også med at løsrive sig fra sin families måde at håndtere sorgen på.

Genrer og tematikker

Ensomhed spiller en markant rolle i Anita Krumbachs foreløbige forfatterskab. HBegge hendes bøger ”Natdyr” og ”Et mærkeligt skib” skildrer for eksempel drenge, der er alene, enten fordi de skiller sig ud som Jim, eller fordi de ikke har lært, hvordan man elsker og bliver elsket, ligesom Elo. De oplever en form for omsorgssvigt, der er svær at opdage, fordi de rent praktisk ikke mangler noget.

Anita Kraumbach fortæller: Det hele ser så rigtigt ud på overfladen, men det betyder ikke, at et barn føler sig elsket. Mange børn føler sig ikke mødt af de voksne. Sådan er det hos Elo. Hans far sørger for, at han laver sine lektier og spiser sin aftensmad. Faren føler derfor, han har gjort sin pligt som forælder, men han ser ikke sin søns følelsesmæssige behov. (Mirian Due Steffensen: Når far lugter af klor. Information.dk, 2010-04-08). Både Jim og Elo er enspændere, men de ønsker at høre til, at være en del af de liv alle andre lever. For Elo gælder det, at hans længsel driver ham ud i en situation, han ikke kan kontrollere, og som ligeså godt kunne ende tragisk.

Et andet hovedtema i forfatterskabet er tab. Det gælder Aksel i ”Røv og gulvsand” og Elo i ”Et mærkeligt skib”, hvis mødre begge har efterladt dem hos fædre, der er ude af stand til at tage sig af dem, og det gælder for Solvej i ”Hvis Cilla kunne se mig nu” og Jim i ”Natdyr”, der har begge mistet en søster og en mor.deres mødre, Elos er rejst og Jims er død, og Fælles for dem alle er, at de oplever et tomrum i deres liv, og at dette tomrumtomrummet i drengene dominerer fortællingerne. I ”Et mærkeligt skib” er det meget tydeligt, at Elo prøver at finde en erstatning for den fraværende mor, mens Jim i ”Natdyr” mangler at bearbejde sin sorg over moderens død.

Det at miste spiller en vigtig rolle i forhold til selve skriveprocessen for Anita Krumbach, der benytter tabet til at komme i følelsesmæssig kontakt med sine karakterer:Tabet er et grundvilkår i mine historier, tror jeg. Hvis ikke jeg selv bliver følelsesmæssigt berørt af det jeg skriver, tror jeg ikke jeg kunne vedblive at interessere mig for mine karakterer. Hidtil har jeg skrevet temmelig triste bøger, men jeg håber med tiden at kunne forbinde det tragiske med det komiske. Det synes jeg er en stor bedrift at kunne. Der er masser af gode bøger om kernefamilier i parcelhuse med problemer i mindre målestok end dem i mine bøger, men det er bare ikke mig at skrive på den måde. (Maria Eriksen Britt: Anita Krumbach: Der kan siges store sandheder i mødet mellem humor og sorg. Fortaellingen.dk, 2010-06).

FSprogligt er det vanskeligt at sammenligne ”Et mærkeligt skib” og ”Natdyr”, da sidstnævnte er udgivet som en læs-let bog. Men fælles for Anita Krumbachs bøger er, at de begge beskriver indre følelsesmæssige tilstande så levende, at læseren oplever sammen med hovedpersonerne. Det er f.eks. let at genkende følelsen af, at kroppen kan ”trække sig sammen”, eller at man er så ked af det, at man ”forsvinder”. Og netop det at kunne genkende sig selv i det skrevne, at kunne identificere sig med karaktererne og det de føler og oplever, er noget Anita Krumbach forbinder med god litteratur ” gode bøger [er] dem, hvor børn kan spejle sig og blive lidt klogere på sig selv!” (Maria Eriksen Britt: Anita Krumbach: Der kan siges store sandheder i mødet mellem humor og sorg. Fortaellingen.dk, 2010-06).

Beslægtede forfatterskaber

Selv siger Anita Krumbach, at inspirationen til Elo stammer fra et personligt møde med et forsømt barn: ”Jeg arbejdede engang på et fritidshjem, hvor der var denne her dreng, som tit blev hentet lidt for sent, og som havde for små gummistøvler på. Han havde mange kvaliteter, men ikke overskud til at udvikle sine evner, fordi han manglede omsorg […] Det var uendeligt trist. Det satte tanker i gang hos mig om alle de menneskelige ressourcer, der går til spilde hos børn, der vokser op under dårlige forhold.” (Mirian Due Steffensen: Når far lugter af klor. Information.dk, 2010-04-08). 

I Anita Krumbachs skildring af sårede børn anes også spor til andre forfattere. Elo deler f.eks. mange karaktertræk med drengene fra Bjarne Reuters forfatterskab. Der er Sten fra ”Zappa”, der higer efter sine forældres opmærksomhed i en grad, så han bliver destruktiv. Blandt andet sørger han for, at moren bliver forbrændt af en højfjeldssol, og han bryder ind i farens hus sammen med sine venner. Der er Buster, der flagrer omkring, og både er en stakkel, men samtidig et meget rummeligt og elskeligt barn. Han bliver ukueligt ved og ved, selvom han ofte oplever afvisninger og nederlag. Og endelig er der ensomme Hodder, der har mistet sin mor, og savner sin natarbejdende far. Til forskel fra Krumbachs realistiske univers er historien om Hodder fyldt med fantastiske elementer, blandt andet får Hodder af en fe den mission at frelse verden. Men i virkeligheden skal Hodder frelse sig selv ved at bryde sin ensomhed og få en ven. 

Fra forfatter og illustrator Dorte Karrebæk kan nævnes ”Pigen der var go’ til mange ting”, der handler om en pige, der må passe på sine forældre, fordi de hverken kan passe på deres barn eller sig selv. Hun mangler ligesom Elo følelsesmæssig omsorg og skynder sig som konsekvens at vokse op, så hun kan komme væk.

 

Bibliografi

Romaner

Krumbach, Anita:
Natdyr. Gyldendal, 2008.
Krumbach, Anita:
Et mærkeligt skib. Høst & Søn, 2009.
Krumbach, Anita:
Den som Fanden lytter til. Høst, 2011.
Krumbach, Anita:
Røv og gulvsand. Høst, 2013.
Krumbach, Anita: Sidste tur. Gyldendal, 2014.
Krumbach, Anita:
Faste pladser. Samleren, 2015.
Krumbach, Anita: Hvis Cilla kunne se mig nu. Høst, 2019. Ungdomsroman.

Billedbog

Krumbach, Anita: Nivemaskinen. Høst, 2017. Kunstner: Cato Thau-Jensen.

Illustrator

Jacobsen, Søren Vagn: Tim og løven. Illustrator: Anita Krumbach. Gyldendal, 2005.
Jacobsen, Søren Vagn:
Tim og den gale hund. Illustrator: Anita Krumbach. Gyldendal, 2011.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anita Krumbach

Om forfatterskabet

Links

Her kan man både læse om Anita Krumbach og hendes værker.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Steffensen, Mirian Due:
Når far lugter af klor. Information, 2010-04-08.
Britt, Maria Eriksen:
Anita Krumbach: Der kan siges store sandheder i mødet mellem humor og sorg. Fortællingen.dk, 2010-06.