dorte karrebæk
Foto: Gyldendal

Dorte Karrebæk

cand.mag. René Hjelm, iBureauet/Dagbladet Information, 2016.
Top image group
dorte karrebæk
Foto: Gyldendal

Indledning

Illustrator Dorte Karrebæks børnetegninger tager barnet som beskuer ind i et fortællende og grotesk univers bestående af forvredne former og skikkelser. Hendes tegninger tager barnet med helt til grænsen af dets velkendte verden, hvor de forsøger at åbne en af dørene til hidtil ukendte eventyr. På denne rejse tematiserer Karrebæk bl.a. ensomhed, frihed, nærvær og respekt for barnet. Og disse temaer formidler hun i en fantasifuld og humoristisk stil og med en dansende streg, der ansporer barnet til at se anderledes på verden og til at udvikle sin evne for fintfølende at fornemme magiske stemninger og eventyrlige atmosfærer.

 

47396921

Blå bog

Født: 19. juli 1946 i Ballerup.

Uddannelse: Reklametegner på Kunsthåndværkerskolen i København, 1964-1968.

Debut: En lille fugl. Carlsen, 1982.

Priser: Kulturministeriets Initiativpræmie, 1987 og 1988. Munksgaards Børnebogskonkurrence, 1990. Kulturministeriets Illustratorpris, 1990. Kulturministeriets Børnebogspris, 1996. Skolebibliotekarernes Børnebogspris (s.m. Nils Hartmann), 1996. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 2009. Årets bedste bogarbejde, 2013. Nordisk børnebogspris (s.m. Oscar K.), 2010. Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris (s.m. Oscar K.), 2013. Kunstfondens livsvarige legat, 2013.

Seneste udgivelse: Man begraver de døde. Dansklærerforeningen, 2019. Billedroman.

Inspiration: Komponisten Niels Viggo Bentzon.

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Jeg blev født … ind i en tid, hvor krigens skygger var så lange, at de ramte mig. De er grundlaget for min forståelse af en verden, der er god og ond på samme tid. Lys og mørk og alt det, der er imellem.”
”I tilfælde af krig”, s. 48.

Forfatter og illustrator Dorte Karrebæk er født i 1946 i Ballerup. Dermed var hendes opvækst præget af efterkrigens traumer, sorger og tabsbevidsthed. Hendes far var arkitekt og sad som modstandsmand fængslet af den tyske besættelsesmagt det sidste halve år af Anden Verdenskrig. Dette ophold kom til at sætte sig dybe, sorgfulde ar i farens sjæl og kom indirekte til at præge datteren Dorte Karrebæk, idet hun lige til hans død havde et tæt, indre-monologisk forhold til ham. Hun er således opvokset i efterdønningerne af en krig, hvor modsætningsforholdene mellem ondt og godt, liv og død samt frihed og tvang stadig var meget presserende i folks bevidsthed og ikke altid har været lette at holde klart adskilte fra hinanden.

Også hendes forhold til moren kom til at præge Dorte Karrebæk dybt. Eftersom moren var meget tunghør, blev kommunikationen og dialogen mellem de to også speciel og anstrengt, hvilket er en af grundene til, at Dorte Karrebæk fra helt lille tyede til den visuelle kommunikation frem for den verbale – men også til dels pga. hendes lette ordblindhed. Skoleårene kom derfor heller ikke til at køre glat på skinner: Hun forstod meget lidt af skolens verbale indlæring, følte sig derfor isoleret og trak sig igen ind i sin egen verden af tegninger i forsøget på at opfinde sin egen måde at kommunikere med omverdenen på (Dorte Karrebæk: I tilfælde af krig. Dansklærerforeningens Forlag, 2009). Som voksen har hun fået godt greb om det verbale sprog og er i dag ikke kun illustrator, men også meget sprogbevidst forfatter til bøger for både børn og voksne.

I 1968 afsluttede hun sin uddannelse som reklametegner på Kunsthåndværkerskolen i København (i dag Designskolen). Derefter arbejdede hun i en Rudolf Steiner-børnehave og underviste på dagcenter om dagen for at tegne videre hjemme om natten. Hun fik sin debut med ”En lille fugl” i 1982, og efter at hun fik Kulturministeriets Initiativpræmie i 1987 og 1988, kunne hun begynde at leve af sin kunst. Dorte Karrebæk modtog Kunstfondens livsvarige legat i 2013. Hun er mor til datteren Sussi.

De første børnebøger

”… jeg har oparbejdet en teknik, hvor jeg i billederne fortæller, og i teksten laver billeder – det er næsten det perfekte samarbejde, man kan have med sig selv som tegner og forfatter.”
Radiointerview med Lars von Magius, fortællingen.dk.

Lige siden sin debut med ”En lille fugl” (1982) har der været noget særligt karakteristisk i Dorte Karrebæks illustrationer, selvom hun i tidens løb også har vist et meget varieret visuelt udtryk. Hvor hun efter sin debut op gennem 1980’erne nok holdt sine illustrationer inden for mere realistiske rammer, som f.eks. i Per Schultz’ bøger om Idas familie og i Tove Johansens bøger som f.eks. ”Kan far se månen nu?” (1985) med tunge emner som sygdom og død, frigør hun mere sin fantasifulde streg i slutningen af 1980’erne. Efter at have været mere søgende i forskellige stilarter, enten bare som sort-hvide og detaljerede tegninger (som f.eks. i ”Brune Bertha – i julehumør”, 1984) eller som billeder, der minder om tegneseriesekvenser med stærkere farver som f.eks. ”Der er et hul i himlen: en hyldest til dagdrømmeren!” (1989), begyndte Karrebæk at finde sin egen originale stil omkring 1989-90, bl.a. med ”Stamtræet” (1989) og videre op gennem 1990’erne. Dette kan skyldes, at Karrebæk også begyndte at skrive egne tekster, så hun dermed begyndte at illustrere egne tekster og fortællinger. Allerede i ”Stamtræet” viser Karrebæk sin ligefremme og enkle streg i mere matte, afdæmpede farver, der illustrerer børns hverdagsliv i skilte og adskilte familier, med papfædre, delebørn og stedsøskende. For hovedpersonen Minna vækker dette stærke følelser som glæde og sorg over at miste. Men Minna udstråler både forsoning og styrke på de til tider dunkle og foruroligende billeder, der samtidig er vilde, humoristiske og livlige.

21420522

I den farvestrålende bog ”Pigen der var go’ til mange ting” (1996) har Karrebæk selv lavet både tekst og illustrationer, og igen skildres et hverdagsliv for barnet med pligter, uro og skænderier mellem forældrene. Men sympatien og synsvinklen ligger hos pigen, der er mere voksen end sine forældre. Hun er nemlig stærk nok til at tage konsekvensen ved at flytte hjemmefra til et sted, der er godt at være: ”Det er aldrig for tidligt/ at finde sig et godt sted at være/ hvor der er blomster/ at plukke” (fra bogens bagside). Karrebæks streg er allerede tidligt så fantasifuld og uregerlig, at den nærmest sprænger bogens normale rammer, idet teksten og dermed selve fortællingen om ”Pigen der var go’…” først ender på bagsiden af bogen. Disse eksperimenter med bogens grænse og form har Karrebæk i nyere tid fortsat med i samarbejdet med sin tidligere mand, Oscar K.

Mod større raffinement

”… nogen gange (er jeg) ved at træde over det, jeg tror, der er min grænse. Man véd, når man bryder en grænse, og man véd, at den grænse er god at bryde, fordi den åbner verden”.
”Dorte Karrebæk – Visit i værkstedet”

I perioden 2000-2010 fortsatte Dorte Karrebæk at illustrere egne tekster, men lavede samtidig også illustrationer til andres tekster. Blandt højdepunkterne i denne periode er hendes samarbejde med Kåre Bluitgen, der med sine tekster genfortæller nogle af Ludvig Holbergs værker, f.eks. ”Jeppe på bjerget” (2002). Dette er som bekendt historien om bondeknolden Jeppe, der snydes til at tro, at han er kommet i paradis. Karrebæk formår overbevisende at gengive historiens temaer om dumhed og tyranni med store illustrationer, der fylder hele opslaget i stærke farver og kraftfuld bevægelse.

25524799

De små læsebøger udkommer også i denne periode, hvor Karrebæk samarbejder med forfatteren Louis Jensen. Her er der tale om bøger til de allermindste, og dermed tegner Karrebæk så enkelt og pædagogisk som muligt. Bogen ”Jeg har to øjne” (2002) lægger ud med sætningen ”Jeg har to øjne” i følgeskab med en tegning af en lille pige med en mørk stjernehimmel som baggrund, der dog ikke umiddelbart synes at have noget med historien at gøre. I slutningen siger pigens mor, at pigens øjne er to stjerner, men hvor der på medfølgende illustration nu ikke er nogen stjerner. Således lærer den lille læser at forstå stjernemetaforen og lærer at se sammenhæng mellem begyndelse og slutning. Det er på denne måde at Karrebæk arbejder, idet hun ofte lægger noget til i starten og trækker noget andet fra senere i forhold til det tekstuelle forløb – og omvendt.

En særligt teknisk detaljeret og gennemført illustreret bog fra denne periode er ”Hvordan fuglene blev venner” (2004) skrevet af Nils Hartmann. Bogen består af burmesiske eventyr, og illustrationerne er blevet ekstra farvestrålende, fordi eventyrene handler om landets eksotiske dyr i Burma.   

Også i denne periode skriver Karrebæk egne historier med egne illustrationer. Det gælder eksempelvis den sjove og legende ”Knæskade Spillefugl Hængerøv” (2004), hvor hun i digtform og rim reflekterer over nogle af sprogets metaforer og udtryk som f.eks. ”Tanketorsk”. Dette udtryk illustrerer hun med en torsk, der svømmer nede i hovedet på en mand, der har studeret filosofi, ”og brugt adskillige år på/ at gøre sig tom oveni” (s. 18). Desuden udkom hendes selvbiografi, ”I tilfælde af krig” (2009), i slutningen af dette årti, med meget ærlige beskrivelser af opvæksten i krigens skygge, af hendes familie, venner og bekendte.

Tilbage til udgangspunktet og mod nye eksperimenter

”Jeg bruger billedet som et udvidet sprog … jeg putter et sprog ind i mine tegninger, jeg fortæller noget i dem og dem, der kan se det, får fat i det sprog.”
Radiointerview med Lars von Magius, fortællingen.dk.

Med undtagelse af et par æstetisk enestående samarbejder med Otto Dickmeiss, Nils Hartmann og hendes illustrationer til Oscar K.’s genfortællinger af værker fra verdenslitteraturen som f.eks. Shakespeares ”Hamlet” (2009) (som Karrebæk gør nutidig, surrealistisk og uhyggelig i en stilmæssig hybridform, der samtidigt er meget figurativ), er det som om, at Karrebæk de senere år til dels er vendt tilbage til det illustrative udtryk, hun lagde ud med i sine tidligere billedbøger.

50854566

Det gælder f.eks. i hendes videre samarbejde med Oscar K. om ”Einstein og Villy sælger huse” (2013) i Dingo-serien. Her er det æstetisk smukke og sødmefyldte igen lagt til side til fordel for mindre kønne voksne, børn og dyr, der til gengæld er sprælske og sprængfyldte af liv og handling i sjove historier. Denne børnebog er et godt eksempel på et fortællende forløb, der skaber en vital dynamik mellem Oscar K.’s enkle tekst og Karrebæks tegninger. Den første tegning, hvor teksten starter, viser tydeligt, at Einstein og Villy fryser, selvom det ikke siges i teksten. Ved historiens afslutning er de to tilbage ved deres udgangspunkt (f.eks. uden arbejde), hvor teksten nu siger direkte, at de fryser, men hvor Karrebæks tegning hverken viser sne eller personernes skælven. Derimod får læseren en anden fornemmelse for kulde, nemlig ved deres ensomme isolation fra hinanden – en frysende ensomhed.

I Dingo-serien har Karrebæk sammen med andre illustratorer også arbejdet med at illustrere H.C. Andersens eventyr igen med genfortælling af Oscar K. I bogen ”H.C. Andersen, Udvalgte eventyr – 2” (2015) træder Karrebæks originale tegnestil tydeligt frem, når man sammenligner den med bogens to andre illustratorer, Werner Wejp-Olsens mere Walt Disney-prægede stil og Lillian Neergaards illustrationer med indlagte fotoelementer.     

Med de nyeste udgivelser af bl.a. historierne om den lille røde trold er Karrebæk tilbage, hvor hun startede i 1980’erne. Med den lille røde trold er der tale om udgivelser for de helt små, men med temaer, der tilhører de store. I ”Den lille røde trold og hittebarnet” (2015) tematiseres eksempelvis jalousi, idet den lille gule snegl føler sig overset af den lille røde trold, da sidstnævnte pludselig finder et hittebarn og giver det hele sin opmærksomhed på bekostning af sneglen. Men for ikke at skræmme barnet med for megen rå ærlighed ender historien som sædvanligt med, at alt bliver godt igen. 

Genrer og tematikker

I sin mangeårige produktion af illustrationer og tekster især til børnebøger tager Dorte Karrebæk livets store og tunge temaer op – svære temaer, som også børn nogen gange må forholde sig til. Hun holder således ikke barnet væk fra livets til tider barske realiteter ved at forskønne livet og verden for barnet med lyserøde, nuttede illustrationer. Men hun viser livet på en humoristisk måde og sørger altid for, at hendes fortællinger med lidt triste temaer ender på en optimistisk og forsonende måde, så barnet bedre bliver i stand til at håndtere evt. modgang. På denne måde viser Karrebæk sin allerstørste respekt og i sidste ende omsorg, som en mor, der vil gøre sit barn opmærksom på livets negative og hårde sider, men på en humoristisk og kærlig måde. Hun er således børnenes socialrealistiske og samtidig beskyttende sandsigerske.  

Disse hverdagsrealistiske temaer som f.eks. sorg formidler Karrebæk selvfølgelig i en genre, der er målrettet børn, men som ofte også har en pointe, som voksne kan udfordres af. Hendes illustrationer for børn er originale og særegne ved deres fortællende enkelhed til forskel fra mange andre danske børnebogsillustratorer. Hendes dyr og mennesker er altid begrænsede i antal, mens de som noget karakteristisk Karrebæk’sk stort set altid er i bevægelse for fuld fortællende udblæsning. Hendes stil er liv, dynamik og bevægelse i en enkel og ofte farverig streg og form frem for en idyllisk, sødmefyldt og paradisisk komposition.

Hun har således selv tidligere anført i et interview med fortællingen.dk, at ” … en god illustrator har en god historie” at fortælle i et eget sprog, der både supplerer teksten og fortæller en selvstændig historie, der af og til fortsætter historien efter at teksten er stoppet for således med illustrationer at afrunde historien på sin egen måde, hvilket eksempelvis gælder bogen ”Idiot” (2009) skrevet af Oscar K.  

Beslægtede forfatterskaber

Blandt et væld af forfattere og illustratorer har Karrebæk også tidligere samarbejdet med illustratoren Otto Dickmeiss, der lavede tegningerne til Karrebæks fortælling om pigen ”Emmely M” (2005). Emmely vil ikke opføre sig kedeligt ordentligt, men vælger alligevel at modtage råd og vejledning til at lære den gode opførsel af sin dukke. Dukken og Emmely bytter dog langsomt identiteter, hvorved Emmely til slut bliver en dukke, hvilket Dickmeiss illustrerer på en genial måde, ifølge Karrebæk selv i ovennævnte interview med fortællingen.dk. Hvad de har til fælles er bl.a. deres kosmiske udsyn, f.eks. når de til tider viser, at deres personer står eller sidder på vores runde jordklode og kigger ud på andre planeter og stjerner. De forsøger således at vise det universelle i deres temaer, der også ofte tager læseren op på et surreelt plan.

De er dog som illustratorer også forskellige. Karrebæk forsøger i mindre grad at skabe virkelighedsillusioner med f.eks. skraveringer, og hendes enkle streg er vildere end i Dickmeiss’ mere afstemte univers. Ofte består øjnene hos Karrebæks dyr og personer kun af to ovale cirkler med en prik som pupil. En undtagelse er hendes realistiske persontegninger i ”De syltede børn” (2016), der er en del af hendes eksperimenterende samarbejde med Oscar K. og hans ofte surreelle tekster. I denne eksperimenterende sammenhæng bør også nævnes den interaktive børnebog ”Knokkelmandens cirkus” (2014) med billeder, barnet kan sætte ind i bogen og således selv være med til at bestemme sin egen historie – der i forvejen er teknisk flot illustreret af Karrebæk. Men typisk søger Karrebæks streg ikke det store tekniske raffinement, men søger hellere at vise følelsen så enkelt, spontant og livligt som muligt, især når der er tale om illustrationer i billedbøger for de mindste børn.     

Karrebæk har også samarbejdet med the grand old lady i dansk illustratorkunst, Lilian Brøgger. Deres konkrete, illustrative udtryk er meget forskelligt, men de er alligevel kreativt og åndeligt beslægtede ved deres alsidige og overraskende udtryk og deres fælles nedbrydning af tidligere tiders børnebogstabuer som f.eks. jalousi. Yderligere fællesskab ses i øvrigt i deres evige forsøg på ikke kun at illustrere, men at skabe en helt egen og selvstændig fortælling i deres billeder. 

Bibliografi – et udvalg

Bøger - Et udvalg af Dorte Karrebæks illustrationer til andres fortællinger

Schultz, Per:
Ida familie - den birkes har ben. Mallings, 1984.
Dahms, Anne-Grethe:
Brune Bertha i julehumør. Mallings, 1984.
Johansen, Tove:
Dør du, mormor. Mallings, 1984.
Johansen, Tove:
Kan far se månen nu? Mallings, 1985.
Johansen, Tove:
Barbara og børnelokkeren. Frydenlund, 1986.
Johansen, Tove:
Hundesnoren. Mallings, 1987.
Kantsø, Jette m.fl.:
Tankestreger. Dansklærerforeningens Forlag, 1995.
Jensen, Louis: Drengen og kufferten-serien. Dansklærerforeningens Forlag, 2001 (1-5). Bluitgen, Kåre: Jeppe
Drengen og kufferten-serien. Dansklærerforeningens Forlag, 2001 (1-5).
Bluitgen, Kåre:
Niels Klims underjordiske rejse – 1. Agertoft, 1999.
Reuter, Charlotte:
Aja Dobbo. Branner og Korch, 1999. Reuter, Charlotte: Aja Dobbo og hans venner. Branner og Korch, 2000
Reuter, Charlotte:
Aja Dobbo og hans venner. Branner og Korch, 2000.
Bluitgen, Kåre:
Jeppe på bjerget. Agertoft, 2002.
Birkeland, Thøger:
Mini Zoom-serien 1-5. 2002.
Jensen, Louis:
De små læsebøger-serien 1-5. Dansklærerforeningens Forlag, 2002.
Larsen, Marianne:
Balotti og andre børn. Borgen, 2003. Hartmann, Nils: Hvordan fuglene blev venner. Gyldendal, 2004
Reuter, Charlotte og Bjarne:
Aja Dobbo i asfaltjunglen. Branner og Korch, 2005. Hartmann, Nils: Gudesjov. Gyldendal, 2006.
Guldager, Katrine Marie:
Per Prik-serien (6 bøger). Alinea, 2009-2011.
Mouritzen, Peter:
Nu er det nok, stok! Gyldendal, 2014.
Sankt Nielsen:
Da Gud var dreng : en historie for børn af det tyvende og enogtyvende århundrede

Fra Dingo-serien

Holmgård Jørgensen, Lars:
Sidste stik. Gyldendal, 2005.
Hansen, Hans Chr.:
Klara er sur. Gyldendal, 2006.
Hansen, Hans Chr.:
En rose til Klara. Gyldendal, 2006.
Hansen, Hans Chr.:
Klara alene i Tivoli. Gyldendal, 2008.
Oscar K.:
Kina og den hvide abe. Gyldendal, 2012.
Oscar K.:
Einstein og Villy sælger huse. Gyldendal, 2013.
Østergaard, Per:
Cat-girl – Surferen. Gyldendal, 2015.
Andersen, H.C.:
Udvalgte eventyr – 2. Gyldendal, 2015.

Bøger med tekst og illustrationer af Dorte Karrebæk

Karrebæk, Dorte:
En lille fugl. Carlsen, 1982.
Karrebæk, Dorte:
Sussis sovedyr. Mallings, 1988.
Karrebæk, Dorte:
Der er et hul i himlen: en hyldest til dagdrømmeren! Munksgaard, 1989.
Karrebæk, Dorte:
Stamtræet (s.m. Sussi Karrebæk). Mallings, 1989.
Karrebæk, Dorte:
Fodfolket. Mallings, 1990.
Karrebæk, Dorte:
Fodfolket og det lille bæltedyr. Malings, 1991.
Karrebæk, Dorte:
Pattebarnet. Mallings, 1993.
Karrebæk, Dorte:
Mette-Emil og væsnerne. Forum, 1993.
Karrebæk, Dorte:
Mette-Emil overlever. Forum, 1993. Karrebæk, Dorte: Mette-Emils fættertøj. Forum, 1994.
Karrebæk, Dorte:
Mette-Emils fættertøj. Forum, 1994.
Karrebæk, Dorte:
Prinsessen på ærten. Carlsen, 1995.
Karrebæk, Dorte:
Pigen der var go’ til mange ting. Forum, 1996.
Karrebæk, Dorte:
Vild i varehuset. Agertoft, 1996.
Karrebæk, Dorte:
Dyr. Gyldendal, 1996.
Karrebæk, Dorte:
Lillen og familien. Gyldendal, 1998. Karrebæk, Dorte: Lillen & Billen. Gyldendal, 1998.
Karrebæk, Dorte:
Lillen & Billen. Gyldendal, 1998.
Karrebæk, Dorte:
En lille der ville. Gyldendal, 1998.
Karrebæk, Dorte:
Rimser. Forum, 1998.
Karrebæk, Dorte:
Mesterjægeren. En bog om arv og miljø. Forum, 1999.
Karrebæk, Dorte:
Go’ morgen frue. Gyldendal, 1999.
Karrebæk, Dorte:
Den nye leger. Gyldendal, 2001.
Karrebæk, Dorte:
Lille frøken Buks og de små sejre. Gyldendal, 2004. Karrebæk, Dorte: Knæskade Spillefugl Hængerøv og andre mærkelige udtryk
Karrebæk, Dorte:
Knæskade Spillefugl Hængerøv og andre mærkelige udtryk. Agertoft, 2004.
Karrebæk, Dorte:
Den sorte bog om de syv dødssynder. Alma, 2007.
Karrebæk, Dorte:
(Ill. af Otto Dickmeiss): Emmely M. Dansklærerforeningens Forlag, 2005.
Karrebæk, Dorte:
Mona. Gyldendal, 2011.
Karrebæk, Dorte:
Stakkels kanin! Gyldendal, 2012.
Karrebæk, Dorte:
Donna. Gyldendal, 2013.
Karrebæk, Dorte:
Den lille røde trold og hittebarnet. Gyldendal, 2015.
Karrebæk, Dorte:
Den lille røde trold. Gyldendal, 2015.
Karrebæk, Dorte:
Den lille røde trold driller sin ven. Gyldendal, 2016.
Karrebæk, Dorte:
Den lille røde trold vil flytte. Gyldendal, 2016.
Karrebæk, Dorte: Man begraver de døde. Dansklærerforeningen, 2019. Billedroman.

Karrebæks illustrationer til Oscar K.’s tekster:

Oscar K.:
Carlos & Co. Forum, 2003.
Oscar K.:
Benni Båt. Dansklærerforeningens Forlag, 2005.
Oscar K.:
De tre nr. 1. Dansklærerforeningens Forlag, 2006.
Oscar K.:
De tre nr. 2. Dansklærerforeningens Forlag, 2006.
Oscar K.:
Pigen uden arme. Alinea, 2006.
Oscar K.:
De tre nr. 3. Dansklærerforeningens Forlag, 2007.
Oscar K.:
Philip E. Marlowe – Mordet på den tyrkiske grønthandler. Klematis, 2007.
Oscar K.:
Philip E. Marlowe: Hotel Blålys. Klematis, 2007. Oscar K.: Børnenes bedemand. Gyldendal, 2008.
Oscar K.:
Børnenes bedemand. Gyldendal, 2008.
Oscar K.:
Hurtige Henning historier. Høst & Søn, 2008.
Oscar K.:
De tre nr. 4. Dansklærerforeningens Forlag, 2008. Oscar K.: Shakespeares Hamlet – Illustreret Verdenslitteratur. Dansklærerforeningens
Oscar K.:
Shakespeares Hamlet – Illustreret Verdenslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag, 2009.
Oscar K.:
Idiot! Høst & Søn, 2009.
Oscar K.:
Skot. Gyldendal, 2009.
Oscar K.:
Skot på børnehjem. Gyldendal, 2009.
Oscar K.:
Voltaire Candide. Dansklærerforeningens Forlag, 2010.
Oscar K.:
Skot har en skrue løs. Gyldendal, 2010.
Oscar K.:
Skot er vild med Emma. Gyldendal, 2010.
Oscar K.:
Pigen og drengen. Gyldendal, 2011.
Oscar K.:
Lejren. Høst & Søn, 2011.
Oscar K.:
Chandlers Den store søvn. Dansklærerforeningens Forlag, 2011.
Oscar K.:
Biblia pauperum nova – ny bibel for de fattige i ånden. Forlaget Alfa. 2012.
Oscar K.:
Kina og den hvide abe. Gyldendal, 2012.
Oscar K.:
Einstein og Villy sælger huse. 2013 (Gul Dingo-bog).
Oscar K.:
Lille håndbog for elefantelskere. Høst & Søn, 2013.
Oscar K.:
Knokkelmandens cirkus. Høst, 2014.
Oscar K.:
De syltede børn. Jensen & Dalgaard, 2016.

Essays, poetik og selvbiografi

Karrebæk, Dorte:
”Bør-ne-lidt-re-tur”, i: Av, for sagomel. Skitser til en børnelitterær poetik. Branner & Korch. 2006.
Karrebæk, Dorte:
I tilfælde af krig. Dansklærerforeningens Forlag, 2009.

Om forfatterskabet

Bøger

Bystrup, Kirsten et. al.:
De tegner for børn, s. 46-52. Dansk Biblioteks Center A/S, 1994.
Jakobsen, Gunnar: Dorte Karrebæk og bogen : 1970-2018 : en bibliografi. Vandkunsten, 2018.

Web

På Dorte Karrebæks hjemmeside findes omfattende og oplysende materiale om hendes virke og udgivelser.

Links

Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, 2016-07-18.
Information, 2016-04-21.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Dorte Karrebæk

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Karrebæk, Dorte:
Knæskade Spillefugl Hængerøv. Agertofts Forlag A/S, 2004.
(Interview med Dorte Karrebæk lavet af fortællingen.dk)