lilian brøgger
Foto: Anja Ekstrøm

Lilian Brøgger

illustrator Cato Thau-Jensen. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
lilian brøgger
Foto: Anja Ekstrøm
Main image
Brøgger, Lilian
Foto: Forlaget Alvilda

Indledning

Gennem snart 40 år har den danske illustrator Lilian Brøgger lagt form og farve til utallige fortællinger for både børn og voksne. Med en evig trang til fornyelse har hendes stil udviklet sig gennem karrieren og hendes værker spænder vidt i deres udtryk. Man ved derfor aldrig, hvad man kan vente sig af den næste Brøgger-udgivelse.

Brøgger har sans for at formidle både det muntre og det sørgelige og hendes illustrationer taler ofte lige så tydeligt som den historie, de er billedside til.

 

46417593

Blå bog

Født: 27. januar 1950 på Fanø.

Uddannelse: Kunsthåndværkerskolen, 1972.

Debutbog: Der hvor Linda bor. Fremad, 1975.

Litteraturpriser: Børnebibliotekarernes kulturpris, 1982. Kulturministeriets Illustratorpris, 1984. H.C. Andersen-legatet (Dansk Forfatterforening), 2002. Det gyldne æble, illustratorbiennalen i Bratislava, 2005. Foreningen for Boghåndværks Ærespris, 2009. Kulturministeriets Illustratorpris, 2010. Årets bogdesignpris, 2011. Claus Deleuran Prisen, 2019

Seneste illustrerede værk: Pigen der hed Djamesbond. Tekst: Hanne Kvist. Gyldendal, 2019. Billedbog.

Inspiration: Edward Snowden, Lisbeth Zornig, Dalai Lama og Kofi Annan.

Artikel type
illustratorer

Baggrund

”Og verdens stærkeste mand tænker ikke på farligt meget andet end sin lille babypige og så på at holde balancen og få hesten og grisen og den skæggede dame og hunden og kaninen og kattekillingen og fuglen og ægget sat stille og roligt ned i savsmuldet i manegen igen. For man skal være meget forsigtig med de små, lette ting i verden.”
”Verdens stærkeste mand”

Lilian Brøgger er født på Fanø. I bogen ”En sømands historie” skildrer hun sin bedstefar og familie. Måske er det den fjerne horisont og sejlerslægtens indflydelse, som har puffet til hendes forestillingsevne, og intensiveret hendes længsel efter nyt og uprøvet land. Det var dog ikke lutter eventyrlyst, da hun som barn pludselig måtte vinke farvel til Fanø og den elskede farmor, og tage med mor og stedfar til København, hvor omgivelserne kunne have en snert af fattigdom, men selvfølgelig også en masse nye indtryk.

Copyright: Lillian Brøgger
Illustration fra Bim Bam Bomme! -
og andre vrøvlevers. © Lilian
Brøgger.

Hendes stærke erindringer helt fra den tidlige barndom har sat sit præg på hendes senere arbejde: ”Jeg kan huske rigtig meget fra min barndom, også helt tidlige begivenheder. Helt fra dengang jeg lå i barnevogn. Hvordan jeg undrede mig over hele det store galleri af besynderlige typer, som var min store familie. Jeg tror, at det er min vigtigste inspiration til de tusindvis af tegninger, jeg har lavet til børn og unge: jeg kan huske de forskellige aldre, hvordan det VAR.” (Interview med forfatterweb, august 2013).

Lilian Brøgger kom kun 17 år gammel ind på Kunsthåndværkerskolen i København, og gik der fra 1967-72. På den tid havde man meget klassisk tegning, hvor det drejede sig om at lære og forstå at gengive tingene korrekt, og ikke så meget om at udtrykke sig personligt gennem tegningen. Det var en hård disciplin, som nok kunne skræmme de utålmodige væk, men hvis man som Lilian også kunne frigøre sig fra den hårde skole, havde man et rigtig godt afsæt.

Om sin barndom og begyndelsen på illustratorlivet fortæller Lilian Brøgger: ”Engang drømte jeg om at blive opdagelsesrejsende og at lære og forstå alle sprog i hele verden. Det blev til billedsprog. Nu har jeg været illustrator gennem tre årtier, og der er stadig tusind måder tilbage at illustrere på, som jeg IKKE har prøvet. Endnu.” (Interview med forfatterweb, august 2013).

Denne trang til forandring er en væsentlig drivkraft i Lilian Brøggers arbejde, hun kan ikke holde ud at kede sig. En redaktør spurgte hende engang, om hun behøvede at skifte udtryk, hver gang hun lavede en ny bog. Han mente måske, at det var lettere at sælge en kendt streg. Det har imidlertid vist sig at være en ganske god investering hele tiden at udforske nye materialer, metoder og udtryksmidler. Det giver rådighed over et stort register af muligheder og dermed en lydhørhed overfor det enkelte projekt, og hvad det har brug for af med- eller modspil.

En af Lilian Brøggers udtalelser er, at man ikke må overtrække sin kreative konto, og det handler jo om at forstå sine ressourcer og bruge dem rigtigt. Et andet er hendes motto med aldrig at kassere, men altid forsøge til det yderste at redde et billede. Det er virkelig god træning at forsøge at bygge på og få noget konstruktivt ud af sine fejlgreb. I virkeligheden er det ofte det, der gør et billede interessant, at der har været en skævhed eller noget mislykket, som er blevet reddet.

Da Lilian Brøgger var barn, drømte hun om at kunne alverdens sprog, og man kan sige, at det er gået i opfyldelse. Ikke blot fordi billedsproget er universelt, selvom fortolkningerne kan svinge fra sted til sted, men også fordi hun virkelig er en opfinder af billeder og nye billedsprog, i denne mest progressive periode af billedbogens historie.

Lilian Brøgger er en meget raffineret verdensdame. Illustrator Cato Thau-Jensen fortæller om hende: ”Jeg har set hende i Hubertusrød jakke i Uffizierne i Firenze, og hun har lært mig at spise østers på Grand Central Station New York. Faconsyet frakke, ræv om halsen og røde læber, hvorfor ikke bringe sit visuelle potentiale til fuld udfoldelse. Mottoet kunne være: Lad det komme til syne.”

Brøgger har i perioder været lærer og konsulent på visuel kommunikation og illustrationslinien på Designskolen Kolding og bor i dag på Christianshavn. Hun fortæller, at når hun ikke tegner, så læser hun bøger i alle mulige genrer. Og så har hun noget med farver: ”Jeg skifter tøj flere gange dagligt, selvom jeg måske er helt alene. Så det er ikke for at se smart ud i andres øjne, mere for at tøjet passer til mine skiftende sindsstemninger. Min tandbørste er dog altid blå.” (Interview med forfatterweb, august 2013).

 

Grisens hus

copyright: Lilian Brøgger
1. udgave af Grisens hus.
© Lilian Brøgger

Et af de store spring i Lilian Brøggers udvikling som illustrator skete i begyndelsen af 1990’erne med ”Grisens hus” skrevet af Thorstein Thomsen. På et møde blev illustrator og forfatter enige om, at ”humor” skulle være et nøglebegreb for billedsiden. Da Lilian Brøgger havde arbejdet intensivt et stykke tid, blev forfatteren præsenteret for resultaterne, men ak og ve, han syntes overhovedet ikke, de var morsomme.Det er et udtryk for sand professionalisme, at Brøgger startede forfra, og fastholdt målsætningen om at få humoren frem i illustrationerne, og det er karakteristisk, at hun lægger de store udstyrsstykker og de store udfoldede billedopslag til side for at koncentrere sig om personskildringen, skævheden og skørheden i den enkle, levende og vibrerende stregtegning.

copyright: Lilian Brøgger
2. udgave af Grisens hus.
© Lilian Brøgger

Her er de store snydeskafter stukket i vejret, så man ser op i næseborene, her er masser af ål i silkestrømperne, krøluld og blækstrint, som i øvrigt kom til at danne mode, så enhver tegner måtte dyppe sine aflagte tandbørster i blæk og knipse det ud over papiret for at give den rigtige rustikke effekt.

Den sort/hvide tegning blev åbningen til et grafisk udtryk og en afsøgning af stofligheden mellem lys og mørke. ”Grisens hus” fra 1990 blev fulgt af ”Grev Gris” i 1991 og ”Grev Gris og mudderpølen” i 1992.

 

 

Hundrede historier

Copyright: Lillian Brøgger
Illustration fra Hundrede nye historier.
© Lilian Brøgger

Modstanden må være til stede, uden modstand ingen historier, det ville være som at spille på fløjte uden toner, har Lilian Brøgger udtalt. Det er gnidningen mellem modstand og drøm, som sætter processen i gang, og det er ingen undtagelse, når bogen hedder ”Hundrede historier” og er skrevet af Louis Jensen. Hans tekster er ofte så storslåede og bizarre i deres billedsprog, at det næsten synes som halsløs gerning at forsøge at komme på omdrejningshøjde med dem som tegner. 

At skulle illustrere ”Hundrede historier”, som i deres særegne kortform hver især udfolder et helt univers, var i sandhed en hård nød at knække for Lilian Brøgger.

Måske er hun startet med at eksperimentere videre med de sort/hvide muligheder i struktur og stoflighed, som hun fik taget hul på i grise-serien, og efterhånden fundet frem til den geniale løsning på problemet, at kondensere 10 historier i et fuldt billedopslag. Det vil sige, at for hver tiende historie i bogen laver hun et stort billede, hvor hun frit fabulerer over og blander de enkelte historiers univers og elementer. Disse billeder har fået deres vidunderlige røg-og-tåge præg ved hjælp af en dåse sort spraymaling fra et byggemarked.

Det er et billedmenneske som Lilian Brøgger, der kan hente al den poesi og drømmestemning med et så enkelt middel. Hun har afdækket de hvide områder med papirskabeloner, afdækningsgummi eller risengryn og derefter givet det en gang spray. Stregtegningen toner frem under røgsløret med sit gådefulde, poetiske og morsomme sprog.

I dag er der kommet en hel række bøger af den skuffe. ”Hundrede nye historier” (1995) og ”Hundrede splinternye historier” (2000) bryder omslagslayoutet, mens indholdsopbygningen bibeholdes. Denne gang er der tale om ”ægte” pladegrafik, altså radering på metalplader som derefter er trykt på en presse. Selvom Lilian kan frembringe nogle af de samme grafiske udtryk med spray, som f.eks. ligner akvatinter, og oliekridt under et lag tusch, hvor hun derefter skraber med en syl, som kan give raderingens kvalitet, ser hun at pladegrafikken giver hende den udfordring, at bordet fanger og intet kan laves om. Desuden arbejder man spejlvendt på pladegrafik, hvilket ikke gør sagen lettere. Hun har lavet nogle udkast på papir, før hun går i gang med at bearbejde pladerne, men det er i høj grad øjeblikkets antændelse, som bestemmer udfaldet.

Den fjerde i rækken, ”Hundrede firkantede historier” (2005), fornyer hun igen ved denne gang at tilføje en enkelt gråblå farve. Farven er malet separat på en transparent overligger. Der kan på den måde ske uforudsete farvevirkninger, som når den blå farve nogle steder ”opvarmer” den sorte, så den syner brun, eller der kan forekomme mispasning. Uforudsigeligheden kan bruges som et incitament, der giver billederne et eget indre liv. Bogen har en særlig rigdom i både kontraster og nuancer, fra de store stofligt bearbejdede flader til de små sprøde blyantsdetaljer. Billederne forholder sig ganske upåvirket af tyngdeloven og hvad der måtte menes om op og ned på en bog. Det har da også har forårsaget, at et billede, som skulle på hovedet, er kommet på hovedet på hovedet.

 

Grønt hår

Copyright: Lilian Brøgger
Illustration fra Mikkel og hele
menageriet.
© Lilian Brøgger

Som regel får en illustrator tilbudt en færdigskrevet tekst fra forfatter eller forlag, men i tilfældet med ”Mikkel og hele menageriet” (1990) kom billederne først. Det er poetiske og magiske billeder fra akvarelperioden omkring 1990, hvor Lilian Brøgger havde udviklet denne teknik til perfektion. Specielt viser hun i bogen ”Vilde bæst” (1990), hvor godt hun behersker den svære kunst med de meget våde farver, som er uforlignelige, når det gælder vand, himmel, lys og atmosfære i det hele taget. 

Billederne til førstnævnte bog blev præsenteret for Inger Christensen i tilfældig orden, og hun lagde dem straks ud på bordet i den rækkefølge, de var malet. Selvom de ikke var malet efter en tilrettelagt orden eller en bevidst handlingsgang, viser det, at Brøgger i høj grad også er ”forfatter” i billederne.

Det samme kunne man se på et seminar i Stavanger, hvor Lilian Brøgger ledede en workshop sammen med Ulf Nilsson. Her arbejdede lærerne også med. Lilian Brøgger havde i hurtige skitser bygget en historie op om et digt af Ulf Nilsson, som i tegningerne udviklede sig til en dramatisk handling, med alle de elementer som skaber en god historie. Dette samarbejde kan man se resultatet af i ”Popcorn och Rufs” med undertitlen ”Allt om kärlek”.

 

Samarbejder

I ”Noa og tudsen og arken” (1998) af Sten Kaalø arbejdede Lilian Brøgger sammen med Dorte Karrebæk, og de lavede en fold-ud-bog, hvor man i en lang frise ser alle dyrene på vej til arken og sejladsen over den druknede verden. Den lange fortløbende illustration gav dem mulighed for at arbejde på billedet samtidig. De kunne på den måde trække på hinandens styrker, eksempelvis hvis én af dem helst ikke ville tegne skibet, eller én der var bedst til huse. Man ser deres individuelle karaktertræk i dyrene, hvilket giver billedet en stor spændvidde, og samtidig har de formået at give bogen et homogent udtryk med meget personlighed og koloristisk styrke.

”Pigen med det grønne hår” er startet som en brev- og postkortudveksling mellem Lilian Brøgger og Hanne Bartholin. De sendte gennem lang tid billeder til hinanden med denne pige som hovedperson. Ideen var udsprunget af den fælles erfaring fra barndommen, at omverdenens mere konventionelle forestilling om ”virkeligheden” åbenbart også skulle afspejle sig i barnets tegninger, f.eks. når man tegnede en pige med grønt hår, og folk sagde: ”Der er da ingen piger, som har grønt hår!”.

Hvad er det for en realisme, man forlanger at kunne koble sig på i billeder og illustrationer? Er der ikke mange former for realisme? Det mener Lilian Brøgger i hvert fald. Dette samarbejde er et af de lange projekter, som på et tidspunkt fik en tekst af Wivi Leth, og nu er ved at få en ny af Kim Fupz Aakeson.

Kim Fupz Aakeson er også samarbejdspartner i ”Historien” (2000), som første gang udkom i ”Nye gode historier”, dengang i novelleform og med illustrationer af Mette-Kirstine Bak. Forlaget Høst & Søn besluttede derefter at udgive den som billedbog, og Lilian fik opgaven at løse den komplekse forviklingshistorie, hvor en elefantunge i Congo og en lille dreng i Brønshøj får blandet deres godnathistorier godt og grundigt sammen. Illustrationer og tekst gik frem og tilbage mellem forfatter og illustrator for at nå det helstøbte resultat, der her er tale om. Mens historierne spindes ind i hinanden, forvandles drengens og elefantungens verden gradvist, så palmetræer og lianer kaster skygge på væggen i drengens værelse, og elefantfar får ternet skjorte og cowboystøvler på.

I ”Filmkatten” er Lilian Brøgger både tegner og forfatter, men har dog fået hjælp af Mats Letén til teksten. Historien handler om en kat, der får smag for film, men gang på gang bliver smidt ud af biografen, til han endelig finder en ven og en løsning på problemet, som også kommer til at gavne andre end ham selv. Her fortæller billederne absolut den væsentlige del af historien. Teksten er kort og enkel, men leverer et humoristisk modspil til billederne: ”Bare jeg lister helt stille”, tænker Kat, ”så er der ingen, der lægger mærke til mig.” Og på billedet kaster Kat en mægtig skygge på lærredet, mens han lister over gulvet. Det er netop denne dialog mellem billede og tekst, som gør billedbøger til noget særligt.

Lilian Brøgger veksler mellem hele og halve opslag og laver tegneseriestriber af Kats ansigtsudtryk eller saltomortale, da han sparkes ud fra biografen. Begge dele giver en fornemmelse af klip og bevægelse som et filmisk udtryk og skaber på denne måde overensstemmelse mellem tema og udtryksform. Brøgger har brugt lak og akvarel til udførelsen. Hun har givet papiret en lak, som får farverne til at skjolde og lægge sig ujævnt, hvilket giver en fornemmelse af stoflighed og flimmer, som man oplever i en biografs mørke.

 

Den fattige dreng fra Odense

I 1999 fik Lilian Brøgger det 3-årige arbejdsstipendium fra Statens Kunstfond, og det muliggjorde nogle projekter, som ellers havde været utænkelige at gennemføre. Blandt andet en bog om H.C. Andersen, hans liv fra vugge til grav, fortalt for hele familien. Den er skrevet af Hjørdis Varmer og har titlen ”Den fattige dreng fra Odense”. Lilian Brøgger har illustreret bogen med mere end hundrede små og store billeder, nogle helsides, mens andre løber som billedforløb langs kanten af siderne. Billederne henter det drama, den længsel og poesi, rædsel og glæde, som teksten udelader, nogle steder med en voldsomhed som tysk ekspressionisme, når den er bedst. Det er et spand af udtryk, som netop beskriver Andersen så godt.

23667908

Det har været en målsætning for Lilian Brøgger at bruge de forhåndenværende materialer f.eks. billeder fra dagens aviser og blade, papir og pap og gamle bøger, netop som H.C. Andersen kunne omsætte alt, hvad han fandt, til kunst. Brøgger gør brug af næsten alle de forskellige arbejdsteknikker, hun i tidens løb har udviklet: det grafiske og koloristiske, lag på lag, collage, tusch, kridt, ja hvad som helst der kunne blive til billeder.

Der er en stor stoflighed og dybde i illustrationerne, som hun nogle steder igen ophæver ved at bryde perspektivet. På den måde arbejder hun hele tiden med to modsatrettede kræfter, som skaber den spænding og de skævheder, som gør billederne levende. Det kræver meget beherskelse at få sådan et udstyrsstykke til at hænge sammen, men hun rammer et grundlæggende punkt i sit eget og Andersens univers, vigtigheden af at være gavmild med det, man har. Brøgger har ladet H.C. Andersen som figur vokse og udvikle sig på siderne uden smålig skelen til, hvor stor hans næse nu lige var på det foregående opslag. Hun har grebet nogle meget væsentlige sider i hans person, hans følsomhed og ranglede kejtethed, hans vanvid og melankoli, gennem bevægelse, kropsholdning og ansigtskulør. På et billede er han ligefrem selvlysende af skræk.

Lilian Brøgger fik H.C. Andersen-legatet for denne bog, og hun sagde i sin tale ved overrækkelsen, at det halve års arbejde med den havde bragt hende så tæt på Andersen, at hun næsten forventede at møde ham på gaden. Desuden var hun glad for, at prisen, som ellers altid tildeles ordmennesker, for en gangs skyld blev tildelt et billedmenneske, som en anerkendelse af at billeder også kan være ”kloge” og have et budskab og en viden, som giver ny forståelse og ikke mindst nye oplevelser.

 

Kvalmens betydning

Copyright: Lilian Brøgger
Illustration fra Vinduespudseren.
© Lilian Brøgger

Lilian Brøgger begyndte at illustrere i den socialrealistiske periode i 1970’erne, hvor det ikke just vrimlede med selvkørende næser og forulykkede franskbrød i gipsbandage. Handlingen udfoldede sig mere i 2-værelses lejligheder i den ældre og slidte del af bymassen, i børnehaver og busser. Selv siger Lilian, at hun faktisk overhovedet ikke brød sig om at lave billedbøger i den periode. Det var forbundet med et ubehag, så hun næsten kunne brække sig over de sure hverdagskonflikter og problemudpenslinger. 

Der måtte være mere fantasifulde og farverige måder at skildre livet på, mente Lilian Brøgger. De første bøger har samme farveholdning som DSB's tjenesteuniformer havde, og figurernes gennemarbejdede ansigter er nærmest topografiske kort over de grimme følelser, som man i så lang tid ikke ville se. ”Jeg må åbenbart have haft brug for at bevare jordforbindelsen, med de tykke ben og tunge sko,” siger Lilian Brøgger. Ikke desto mindre er der en ærlig sanselighed i billederne, en rørende hudløshed som er modig.

Brøgger tog nogle gevaldige spring i 1980’erne, fra den sarte gråblå bog om ”Vinduespudseren” til ”Ole Lukøje” med de stærke farvemættede billeder. Her begynder hun at åbne for den billedskabende idérigdom, som er hendes store ressource. Det er så oplagt en nødvendighed for hende at være skabende på et langt mere kreativt og opfindsomt plan, end den foregående periode havde tilladt.

 

Rim

”Rokker spinder kattetoner/ under goplers glatte kroner,/ danser dårende ballet/ mens de synger net duet.”
”Friske fiskerim”, uden sidetal.

Rim og remser fylder meget i børnelitteraturen, og Lilian Brøgger har illustreret flere børnebøger med rim.

I Tine Bisgaard Norups rimede vers fortæller ”I de allerældste dage” (2010) flere generationers historie fra morfars tid for længe siden frem til i dag. Illustrationerne understøtter teksterne i fantasifulde udlægninger af rimene, der handler om alt fra morfars legetøj til Zaren af Zanzibar og løven Leo Lummerholdt. Den dame, der er så sur som firs citroner, har en citron i stedet for et hoved, og herren på næste side har en pære som hoved, med to forelskede regnorme strittende ud af ørerne. I en blanding af håndtegning og computergrafik fremstår illustrationerne meget alsidige med print, tryk og mønstre til at fylde flader, stof og baggrunde ud.

29678898

I ”Friske fiskerim” fra 2012 er illustrationerne blevet til i et samarbejde mellem Lilian Brøgger og Kamila Slocinska. Erik Trigger Olesen har skrevet bogens 15 fiskerim, der handler om bestemte fisk eller grupper af fisk (hvilket blandt andet tæller 16 seje spegesild, aspargeslaks, rokker, pansermalle, knurrehane, sabelspætte og en storrygende tropebæltefiskehun) og deres oplevelser. Hver af de firelinjede rim har en illustration, der afbilder teksten. Bogens første rim ”Seksten seje spegesild / gik en tur, men de for vild / på et påskefrokostbord / og forsvandt så uden spor” er akkompagneret af et stort gult påskebord med fisk over det hele, gule påskeliljer og kyllinger på kanten af snapseglassene. En enkelt fisk er blevet spiddet af en gaffel med blodet dryppende dramatisk ned i en kop. Med enkle virkemidler udfolder tegningen teksten, så de tilsammen bliver både en fortælling og en stemning.

I fiskenes fantasiunivers er alting muligt: De er tegnet med politikasket og stiletter og andre menneskelige kendetegn. Konkylier, vandplanter og gopler færdes i universet sammen med ambulancer og discokugler, og på den måde blandes hav- og menneskeliv på en enkel måde. I lidt grove træk tegnes fiskene op i muntre farver, men også med meget af det grå, der hersker på havets bund.

 

Hullet i himlen

”De kom til den unge mands hus. Gennem vinduet så de, at hans bopladsfæller netop havde lagt hans krop på gulvet i den tro, at han var død. Men hans sjæl gled ind i kroppen igen, og han blev levende.”
”Hullet i himlen”, uden sidetal.

I 2011 var Lilian Brøgger illustrator på bogen ”Hullet i himlen”, der er skrevet af Dorte Futtrup. Det er en genfortælling af en grønlandsk myte om en mor, der mister begge sine sønner og gennem et hul i himlen forsøger at blive genforenet med dem i døden. På vej til dødens land møder hun sin bedstemor og sine sønner, og hun indser, at hun ikke gør dem lykke ved selv at dø. I stedet kan hun glæde dem ved at vende tilbage til livet. Undervejs på sin færd tilbage til livet og Bopladsen, hvor hun bor, møder hun en ung mand, der er på vej i døden. Hun får ham overtalt til at tage med tilbage til jorden, hvor de knytter bånd. Det er et alvorligt emne, bogen berører, og i både tone, tema og tegning henvender den sig til større børn.

Brøggers illustrationer følger den tunge tematik tæt, og bogen har karakter af graphic novel, dvs. en tegnet roman, med de meget grafiske opslag. De fleste opslag har struktur i baggrunden, og de mange mørke og abstrakte sider formidler mere følelser og stemninger end decideret handling. Karaktererne er tegnet todimensionelt og barnligt og har grønlandske kendetegn i frisure og klædedragt. Sideløbende gennem bogen er der to bånd med tekst: Fortællerens handlingsbårne tekst er skrevet med computerskrift, mens karakterernes følelsesbårne udsagn er håndskrevet ind over tegningerne. Nogle af de voldsomste følelser er ikke skrevet ned, men i stedet udtrykt gennem tegningerne, som f.eks. moderens fysiske desperation, der er mejslet ind i hendes krop og ansigtsudtryk. Et sted kan man se kvindens store røde hjerte inde bag ribbenene som symbol på den enorme kærlighed, hun nærer til sine sønner og som ikke længere kan forløses.

28890737

Opslagene veksler mellem tegneseriebokse på grafisk baggrund og tegninger, der dækker et helt opslag. Flere af tegningernes landskaber er uafgrænsede og abstrakte, hvilket understreger fortællingens overnaturlige karakter. I de dødes rige optræder menneskelige væsener og fantasivæsener side om side og underbygger derved fortællingens limbo mellem liv og død.

På bogens sidste opslag er der en ’samtale’ mellem illustrator og forfatter om at formidle det mundtlige. Futtrup spørger, om man kan fastholde ”øjeblikket”, den spontane oplevelse, det er at lytte til den mundtlige fortælling, hvortil Brøgger svarer: ”Lad os prøve: du fortæller, jeg tegner.” Bogens fortælling stammer fra et sagn, som netop er blevet overleveret mundtligt, og det ligger fint i forlængelse heraf, at Brøgger formidler det mundtlige grafisk.

 

Verdens stærkeste mand

”Og cirkusdirektøren tænker: Fedt, mand, fedt at mit cirkus har verdens stærkeste mand. Og mændene der sidder og kigger på, tænker: Det var ligegodt satans, en Fiat 500. Og damerne der sidder og kigger på, tænker: Uh, sikke et mandfolk og sikke et brøl, tænk hvis man var hans kone.”
”Verdens stærkeste mand”, uden sidetal.

Lilian Brøgger illustrerede i 2012 ”Verdens stærkeste mand”, der har tekst af Kim Fupz Aakeson. Historien handler om verdens stærkeste mand, der optræder i et cirkus med sine imponerende evner: han kan løfte en Fiat 500 og en kamel. Den stærke mand er gift med Nora Johannesen, der er slangemenneske og gravid med deres første barn. Da barnet kommer til verden, er verdens stærkeste mand så bange for at komme til at klemme det lille bitte barn, at han ikke tør holde det. Derfor går han i træningslejr for at løfte stadig mindre ting, indtil han kan holde et æg, uden at det knuses. Først derefter tør han tage sin lille datter i armene.

”Verdens stærkeste mand” er en rørende fortælling om at være så stærk, at man har svært ved at være nænsom på samme tid. Men mandens kærlighed til Nora Johannesen og deres barn får ham til at lære at være forsigtig.

29534918

Brøggers illustrationer er todimensionelle og farverige, og den stærke mand er tegnet ude af proportioner med en gigantisk overkrop og bittesmå ben for at understrege hans enorme styrke. Nora Johannesen er et udstyrsstykke i hår og tøj, og dyrene i cirkus har tøj på og menneskelige udtryk. De eneste kulisser i historien er cirkustelt- og manege samt den campingvogn, manden og Nora bor i. Det giver fortællingen en enkelthed og fastholder fokus på mandens udvikling fra kæmpestor til mindre i takt med, at han løfter mindre og mindre ting.

Opslagene veksler mellem at have en enkel tegning af den stærke mand på hvid baggrund og udfyldte billeder med dyr og mennesker samt telt eller campingvogn. Det hele er tegnet i en munter og festlig stil med fart på farverne og uden skelen til korrekt gengivelse af størrelsesforhold og proportioner.

Målgruppe er børn mellem fem og ni år.

 

Genrer og tematikker

Intet er for fint og intet for grimt til at komme med i Lilian Brøggers billeder. Det handler om at gribe det, der inspirerer, uden at skele for meget til politisk korrekthed. Der er så mange meninger om, hvad der hører til og ikke hører til i børnebøger, men når alt kommer til alt, handler det om, hvordan det bliver fremstillet. Lilian Brøgger har et naturligt forhold til nøgenhed, rygning og moderne møbeldesign og er altid åben for nye motiver. Biler, motorcykler, rumraketter og andre tekniske konstruktioner har hun sin helt egen tilgang til. På en rejse til Italien tegnede hun udelukkende scootere. Det er, som om hun koger essensen ud af tingene, og når hun først har den, er der stort set ikke grænse for fortolkningsmulighederne. 

Brøgger er meget bevidst om det indholdsmæssige i sine billeder, men måske er det ofte formen, som sætter dagsordenen. Hun har afprøvet et utal af forskellige måder at opbygge en bog på, lige fra den traditionelle med tekst på venstre side og billede på højre, til de vilde og anarkistiske, hvor billederne bevæger sig uhindret i alle retninger og indrammer teksten i tulipanhoveder.

Det er tydeligt, at hun har helhedsblik for bogen og tænker typografien bevidst ind i billedets komposition. Dette kan man bl.a. se i bogen ”Ih du milde drommedille”. Ligeledes er det spændende at studere hendes synsvinkler. Her ses det tydeligt, at det formmæssige og kompositoriske har afgørende indflydelse på det indholdsmæssige.

Perspektiverne følger ikke de gældende regler på området, men understreger de stemningsmæssige og fortælletekniske behov i en given situation. Nogle steder arbejder hun sig frem til en meget tredimensional fornemmelse i f.eks. en menneskekrop, for så igen at arbejde sig i den anden retning ved at give personen et stribet eller ternet mønster på tøjet, som ikke følger kroppens form og derved skaber spænding til den før opnåede virkning af rumlighed.

Det er en meget interessant leg med perspektiver og rumlige virkninger, som skaber dynamik og understreger, at vi her bevæger os rundt i en anden virkelighed, hvor spillereglerne kan ændres i en god sags tjeneste, nemlig fantasiens. Der er også den rene forelskelse i former, hvad enten det er et toilet eller Arne Jacobsens æg. De kan være lige skønne at tegne.

 

Beslægtede illustratorskaber

Lilian Brøgger har med sine utallige produktioner og sit innovative arbejde inden for dansk illustrationskunst opnået en særstatus i sit fag.

En anden dansk illustrator, der med fantasifulde og farverige illustrationer har lagt pen til et hav af børnebogsudgivelser, er Dorte Karrebæk. Alt kan ske hos både Brøgger og Karrebæk, og såvel mennesker som dyr optræder i alskens aparte og livfulde situationer.

Tine Modeweg-Hansen, der har studeret under Lilian Brøgger på Designskolen i Kolding, har noget af den samme fanden-i-voldske og vilde stil som Brøgger. De udfordrer siderne med proportionsskift og farveflader.

Cato Thau-Jensen, der lige som Modeweg-Hansen er uddannet under Lilian Brøgger i Kolding, tegner universer, der er lavet af samme farverige og skøre stof, som Brøgger er eksponent for. Begge anvender de humor og groteske optrædener i deres illustrationskunst.

Den kroatiske illustrator Zlatko Grgic, der har tegnet serien om Professor Baltazar, har ligesom Brøgger benyttet en pittoresk og fantasifuld stil til at formidle fortællingen om den opfindsomme professor.

 

Bibliografi

Billedbøger

Bredsdorff, Bodil:
Der hvor Linda bor. Fremad, 1975.
Bredsdorff, Bodil:
Da Linda ikke ville hjem. Mallings, 1976.
Bredsdorff, Bodil:
Vinnies vindueskarm. Mallings, 1976.
Bredsdorff, Bodil:
Marias mor bor alene. Mallings, 1977.
Bredsdorff, Bodil:
Lindas mor er buschauffør. Mallings, 1980.
Kaufmann, Erik:
Annas fastelavn. Gyldendal, 1983.
Hansen, Bjarne Jes:
Vinduespudseren. Mallings, 1984. (bi 78.69)
Sønsthagen, Kari:
Under den hvide bro. Høst, 1984.
Andersen, H.C.:
Ole Lukøje. Gyldendal, 1985.
Berliner, Franz:
Fisketuren. Sesam, 1986.
Hansen, Bjarne Jes:
Historien om vinduespudseren. Mallings, 1986.
Ottesen, Josefine:
Eventyret om Påfuglen, der ville synge. Mallings, 1987.
Ottesen, Josefine:
Drengen og morgenstjernen. Mallings, 1988.
Krog, Kirsten Mejlhede:
Må vi være her? Gyldendal, 1989.
Berliner, Franz:
Vilde Bæst. Gyldendal, 1990.
Christensen, Inger:
Mikkel og hele menageriet. Høst, 1990.
Gade, Marianne:
Anna og havfruen. Mallings, 1990.
Thomsen, Thorstein:
Grisens hus. Mallings, 1990.
Thomsen, Thorstein:
Grev Gris. Mallings, 1991.
Andersen, H.C.:
Hvad fatter gør er altid det rigtige. Gyldendal, 1992.
Berliner, Franz:
Slunkne løve. Gyldendal, 1992.
Thomsen, Thorstein:
Grev Gris og mudderpølen. Mallings, 1992.
Brostrøm, Mai:
Lammeskyen der blev væk. Gyldendal, 1994.
Mathiesen, Eske K.:
Den kinesiske flue. Høst, 1994.
Stage, Irene Werne:
Musen og dansepigen. Forum, 1994.
Leth, Wivi:
Her er Ferdinand. Gyldendal, 1995.
Leth, Wivi:
Hvor er Ferdinand? Gyldendal, 1995.
Sutton, Caspar:
Dukkekjolen. Kolorit, 1995.
Thomsen, Thorstein:
Lille Mus i sneen. Carlsen, 1995.
Thomsen, Thorstein:
Lille Mus til fastelavn. Carlsen, 1995.
Møller, Paulette:
Martins drage. Gyldendals bogklubber, 1997.
Stybe, Vibeke:
Bim bam bomme! – og andre vrøvlevers. Forum, 1997. (bi 39.25)
Fink Ebbesen, Niels:
Heksen og troldmanden. Forum, 1998.
Gade, Marianne:
Ida og den røde tråd. Gyldendal, 1998.
Reuter, Annette:
Fie skrev til Feo. Gyldendal, 1998.
Mouritzen, Peter:
Dynedyret. Forum, 1999.
Weppler, Tine:
Ih du milde drommedille. Gyldendals bogklubber, 1999.
Winding, Thomas:
Nattekjolen. ABC, 1999.
Thomsen, Thorstein:
Gnub en gnu – og andre børnerim. Forum, 2000.
Aakeson, Kim Fupz:
Historien. Høst, 2000.
Leth, Wivi:
Tommelise og Engledrengen. Forum, 2001.
Blay, Charlotte:
Rejsen til Kriblekrableland. Gyldendal, 2001.
Kipling, Rudyard:
Hvordan næsehornet fik sin runkne hud. Høst, 2002.
Melander, Helle:
Tvillingerne. Carlsen, 2002.
Nilsson, Ulf:
Popcorn og Rufs – alt om kærlighed. Forum, 2002.
Trigger Olesen, Erik:
Måneelevatoren. Forum, 2002.
Moestrup, Mette:
Ti grønne fingre. Gyldendal, 2007.
Aakeson, Kim Fupz:
Pigen der skulle vælge. Gyldendal, 2007.
Hesselholdt, Christina:
Det gale kattehus. Høst, 2007.
Andersen, Anja C.:
Pigen der ville give sin mor en stjerne. DR, 2008.
Sitoy, Lakambini:
Nataberne. Hjulet, 2011.
Ersland, Bjørn Arild:
Julie sælger en dreng. Alvilda, 2011.
Verdens stærkeste mand. Gyldendal, 2012. Tekst: Kim Fupz Aakeson.
Ersland, Bjørn Arild:
Julie laver en kat. Alvilda, 2012.
Ersland, Bjørn Arild:
Julie finder en saks. Alvilda, 2013.
Aakeson, Kim Fupz:
Gorillaen der var en gorilla. Gyldendal, 2014. Illustreret af Lilian Brøgger.
Bestle, Tina Sakura:
Det der er så mægtigt at det ikke kan være i noget brev. Gyldendal, 2015. Illustrator: Lilian Brøgger. Billedbog.
Aakeson, Kim Fupz: Det store party : lignelsen om Det store festmåltid. Bibelselskabet, 2018. Kunstner: Lilian Brøgger. Billedbog.
Aakeson, Kim Fupz: Næste : lignelsen om Den barmhjertige samaritaner. Bibelselskabet, 2018. Kunstner: Lilian Brøgger. Billedbog.
Aakeson, Kim Fupz: Per, Poul & Farmand : lignelsen om Den fortabte søn. Bibelselskabet, 2018. Kunstner: Lilian Brøgger. Billedbog.

Illustrerede værker for børn og unge

Carroll, Lewis:
Alice i Eventyrland. Mallings, 1982.
Sigsgaard, Inger:
En levende hemmelighed. Carlsen, 1984.
Glistrup, Eva:
Aladdin og den vidunderlige lampe og andre eventyr fra Tusind og én nat. Nyt Nordisk Forlag, 1986 (39.12).
Leth, Wivi:
Jo fortæller. Alma, 1987.
Natten står på min hånd. Gyldendal, 1991.
Jensen, Louis:
Hundrede historier. Gyldendal, 1992.
Helledie, Lise:
Børnelokkeren. Klim, 1993.
Walsh, Maria Elena:
Dailan Kifki – den flyvende elefant. Gyldendal, 1993.
Hartmann, Nils:
De første danskere. Gyldendal, 1995 (96.1).
Jensen, Louis:
Hundrede nye historier. Gyldendal, 1995.
Kaalø, Sten:
Noa og tudsen og arken. Høst, 1998.
Hartmann, Nils:
Børnenes verdenshistorie. Bind 4. Verden løber løbsk. Gyldendal, 1999 (90).
Jensen, Louis:
Hundrede splinternye historier. Gyldendal, 2000.
Hartmann, Nils:
Børnenes Danmarkshistorie. Gyldendal, 2000.
Denning, Ken:
Da Balder kom for sent – igen. Høst & Søn, 2001.
Varmer, Hjørdis:
Den fattige dreng fra Odense. Forum, 2001 (1983) (99.4 Andersen, H.C.) 2. udgave.
Denning, Ken:
Den lille lyvehåndbog. Høst & Søn, 2002.
Denning, Ken:
Kan det nu passe – Balder? Høst & Søn, 2002.
Alverdens eventyr. 2003
Leth, Wivi:
Flugten til den fjerne by. En fortælling om Mira og hendes nye venner. Høst, 2003.
Denning, Ken:
Balders allerbedste onkel. Høst & Søn, 2004.
Haller, Bent:
Hr. Vest og hr. Kat. Høst, 2004.
Iversen, Astrid:
Lusen Luske. Forum, 2004.
Kvist, Hanne:
Hr. Lykke. Kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning. Forum, 2004.
Lund, Niels:
Karlo kartoffelmos og andre historier. Forum, 2004.
Nelke, Christina:
Magnus og Onkel Åge – og konkylien. Gyldendal, 2004.
Nelke, Christina:
Magnus og Oda – og det hemmelige land. Gyldendal, 2004.
Kipling, Rudyard:
Hvordan elefanten fik sin lange snabel : Kiplings 6 bedste dyrefabler. Høst, 2012. (Fra Just so stories). Oversat af: Jesper Ewald.
Trigger Olesen, Erik:
Rimfiskeremser: fiskenes ABC. Alma, 2004.
Denning, Ken:
Balder og Balder. Høst & Søn, 2005.
Jensen, Louis:
Hundrede meget firkantede historier. Gyldendal, 2005.
Mejlhede, Kirsten:
Max og Mira. Alrune, 2006.
Mejlhede, Kirsten:
Den tossegode skomager. Alrune, 2006.
Voors, Barbara :
Moren som hersede sig ihjel. Høst & Søn, 2006.
Aakeson, Kim Fupz:
En historie om vokseværk. Gyldendal, 2006.
Schmidt, Aase:
Sally med de mange navne: Syv godnathistorier for de små. Alrune, 2008.
Norup, Tina Bisgaard:
I de allerældste dage. Alma, 2010.
Dostojevskij, F. M.:
Dostojevskijs Forbrydelse og straf. Dansklærerforeningen, 2011.
Futtrup, Dorte:
Hullet i himlen. Høst & Søn, 2011.
Duedahl, Marie:
Thit og den tamme krage. Gyldendal, 2012.
Trigger Olesen, Erik og Kamila Slocinska:
Friske fiskerim. Alma, 2012.
Jensen, Louis:
Halli! hallo! så er der nye firkantede historier. Gyldendal, 2012.
Et bord er et bord. Gyldendal, 2012. Tekst: Peter Bichsel.
Jensen, Louis:
Halli! hallo! : så er der nye firkantede historier. Gyldendal, 2012.
Duedahl, Marie:
Thit får en uven. Gyldendal, 2013.
Mejlhede, Kirsten:
En klovn. Alrune, 2013. 2. del af: Max og Mira.
Krumbach, Anita:
Noget om Nora. Merck Serono, 2013.
Serup, Martin Glaz:
Yana og Eliah (og mange andre børn). Gyldendal, 2013.
Ersland, Bjørn Arild:
Den dag vi drømte om. Alvilda, 2013. (Dagen vi drømte om (norsk)). Oversat af Lilian Brøgger.
Reuter, Bjarne
Karl og julestjernen. Gyldendal, 2015.
Jensen, Louis:
Så er butikken åben! : nye firkanter på alle hylder. Gyldendal, 2016. Illustrator Lilian Brøgger.
Engell, Sarah og Lilian Brøgger (illustrator): Fuglemanden. Carlsen, 2018. Grafisk roman.
Kvist, Hanne: Pigen der hed Djamesbond. Gyldendal, 2019.

Illustrerede og skrevne værker

Brøgger, Lilian:
Kom indenfor. Mallings, 1976. (bi)
Brøgger, Lilian:
To tomater og en bøf. Mallings, 1977. (bi)
Brøgger, Lilian:
Et liv i billeder. Mallings, 1978. (bi)
Brøgger, Lilian:
En sømands historie. Mallings, 1979. (bi)
Brøgger, Lilian:
Eventyret om vanten. Gyldendal, 1993. (bi 39.12)
Brøgger, Lilian:
Babykat. Gyldendal, 1997. (bi)
Brøgger, Lilian:
Tog. Gyldendal, 1997. (bi)
Brøgger, Lilian:
Zoo. Gyldendal, 1997. (bi)
Brøgger, Lilian:
Filmkatten. Gyldendal, 1999. (bi)
Brøgger, Lilian:
Anton elsker ymer. Politikens Forlag, 2006.
Brøgger, Lillian:
Brilleaberne. 2008. Politikens Børnebøger. Billedbog.
Brøgger, Lillian:
Nina Sardina. Alma, 2008. Billedbog.
Brøgger, Lillian:
De skæve smil. Klematis, 2008. Billedbog.
Bacquin, Mari, Robert Zola Christensen og Lilian Brøgger:
Melodi og kuglerne. Gyldendal, 2014. Illustrator: Lilian Brøgger.
Bacquin, Mari, Robert Zola Christensen og Lilian Brøgger:
Melodi og den gule regnfrakke. Gyldendal, 2015. Illustrator: Lilian Brøgger.
Brøgger, Lillian:
Der er ingen ende - altid en ny historie. Gyldendal, 2016. Forfatter: Louis Jensen. (Billedbog).
Lilian Brøgger har desuden illustreret letlæsningsbøger og undervisningsmateriale, og hun har illustreret mange bøger med vignetter.

Læs mere om Lilian Brøgger

Måske er ´billedmager´ et mere præcist ord! 1985. I: Bogens verden, nr. 5, 1985. (02.05)
Bystrup, Kirsten:
De tegner for børn : portrætter af 12 danske børnebogsillustratorer. af Kirsten Bystrup og Lise Lotte Larsen,. Dansk BiblioteksCenter, 1994.
Wang Hansen, André:
Billedbøger. 1989 (81.01)
Wang Hansen, André:
Et billedunivers i forvandling. 1991 I: Plys, nr. 5, 1991. (81.01)
Christensen, Nina:
Den danske billedbog 1950-1999. 2003 (81.67)

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lillian Brøgger

Om forfatterskabet

Web

Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Lilian Brøgger fortæller bl.a. om arbejdet med at illustrere en roman for børn, inspirationskilder og tegneteknikker.
Lilian Brøggers egen hjemmeside med bl.a. bibliografi og et omfattende galleri. Desuden et meget fint essay om L.B., skrevet af Cato Thau-Jensen. Siden er på engelsk.
Grue Sørensen, Bodil: Den røde sofa: Hullet i himlen. Interview med Dorte Futtrup og Lilian Brøgger om ”Hullet i himlen”. Den2radio.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lilian Brøgger

Kilder citeret i portrættet

Interview

Vindum, Anne:
Interview med forfatterweb, august 2013.