Tine Modeweg-Hansen

Christel Amundsen. Forlagsredaktør Høst & Søns Forlag, 2002.
Main image
Modeweg-Hansen, Tine
Foto: Mads Modeweg-Hansen

Indledning

Dansk illustrator. Har hovedsageligt illustreret bøger for børn og unge.
Japanske og koreanske forlæggere kan godt lide Tine Modeweg-Hansens billeder, og hvis man kigger på drengen med det sorte, stride hår på omslaget til billedbogen Prinsessen på sandslottet, forstår man egentlig godt hvorfor, for han kan godt minde om en lille asiatisk dreng bortset måske fra øjnene. Men det er nu ikke i Asien, Tine Modeweg-Hansen har slået sine folder. Hun hører til de såkaldt unge vilde illustratorer fra Designskolen i Kolding ...

 

51648064

Blå bog

Født: 1971. Opvokset i Danmark, Canada og Frankrig og bosat i Montréal, Canada.

Uddannelse: L’ecole des Beaux Arts i Toulon og Designskolen i Kolding, 1992.

Debut: Aakeson, Kim Fupz: Prinsessen der altid havde ret. 1996.

Seneste udgivelse: Neerlin, Mette E.: Ønsket. Høst, 2015. Kunstner: Tine Modeweg-Hansen. Billedbog.

Artikel type
illustratorer

Introduktion

© Tine Modeweg-Hansen
© Tine Modeweg-Hansen

Japanske og koreanske forlæggere kan godt lide Tine Modeweg-Hansens billeder, og hvis man kigger på drengen med det sorte, stride hår på omslaget til billedbogen Prinsessen på sandslottet, forstår man egentlig godt hvorfor, for han kan godt minde om en lille asiatisk dreng - bortset måske fra øjnene. Men det er nu ikke i Asien, Tine Modeweg-Hansen har slået sine folder.

 

 

 

 

De unge vilde

Tine Modeweg-Hansen (f. 1971) hører til de såkaldt unge vilde illustratorer fra Designskolen i Kolding, en betegnelse som snart må have overlevet sig selv, efterhånden som ’’de unge’’ har etableret sig. Betegnelsen ’’de unge vilde’’ dækker også bl.a. Mette-Kirstine Bak og Cato Thau-Jensen, som begge er portrætteret på ’’Forfatter- og illustratorweb for børn og unge’’.

Efter undervisning af kreativt kompetente og sprudlende lærere som Lilian Brøgger og Ken Denning udklækkedes der fra Linien for grafisk design og illustration i Kolding en ny generation af illustratorer, som havde en bevidsthed om sig selv som billedbogskunstnere og illustratorer. De var vokset op med billeder i medierne, kunne aflæse billedsprog, og de gik til værket med humor, energi, farveglæde og en uimponerethed, som netop kun kunne, ja, imponere. Selv i mediernes bevidsthed slog de igennem.

I 1999 fik Designskolen i Kolding Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris for deres indsats for at forny og bevare den danske billedbog.

Emigranten

For Tine Modeweg-Hansen var det ikke nogen lige vej til Kolding. Som 9 årig flyttede hun nemlig med sin dyrlægefar, mor og to brødre til en lille engelsktalende by 50 km fra storbyen Montréal i Canada. Efter skolegang studerede hun Fine Arts på college, indtil hendes forældre igen brød op og flyttede til Frankrig. Tine tog med og gik på L’ecole des Beaux Arts i Toulon. Men så trak Danmark i hende, og i 1992 påbegyndte hun og fuldførte sin uddannelse på Designskolen i Kolding.

Opvæksten i udlandet havde skabt en rodløs sjæl. Canada og det fransktalende Quebec, hvor hendes brødre boede, blev mere og mere tiltrækkende, og hun savnede de store skove og de flammende ahorntræers land. Så nu bor Tine Modeweg-Hansen i Montréal, er emigreret simpelthen og trives som canadier, selv om det godt kan vække længsel i hende, når hun i kulde og sne hører om de første danske forårstegn. Men kontakten til de danske forlag har hun bevaret, og resultatet er blevet en række fine billedbøger med sit helt eget udtryk.

Prinsessen der altid havde ret

© Tine Modeweg-Hansen
© Tine Modeweg-Hansen

I midten af 90’erne indledte forlaget Gyldendal et samarbejde med Designskolen i Kolding, og det resulterede i en billedbogskonkurrence. Kim Fupz Aakeson skrev to manuskripter, som de studerende kunne vælge imellem, og det endte med bøgerne ’’Og så er det godnat’’, illustreret af Cato Thau-Jensen og Prinsessen der altid havde ret (1996), illustreret af Tine Modeweg-Hansen.

Bogen, der blev hendes debut som billedbogskunstner, er en temmelig syret historie, både i tekst og billeder, om en prinsesse, der er dødtræt af sine eftersnakkende friere og ender med at tage den eneste, der giver hende modstand, og det er faktisk en mus, der ved middagsbordet må trone oven på 8 puder for at kunne nå sit ostebjerg. Musen elsker selvfølgelig ost, prinsessen kan ikke fordrage det, men det er meget nemt, for som Fupz slutter af: så er der så meget andet, man kan spise. En historie om det ideelle, tolerante ægteskab, kort sagt, og Tine Modeweg-Hansens billeder overbeviser en om, at det kan lade sig gøre.

Den løse streg giver masser af dynamik, skæg og grimasser til billederne. Hendes personer har altid kuglerunde øjne, og dem ser vi første gang i denne bog. Hun gør brug af billedserier og synsvinkelskift, som man ellers kender fra tegneserier, og hun lægger ekstra lag på historien.

Denne prinsesse er ikke et lille nips. Hun sætter sit knaldgule lagkagehår, som hun vil, og skifter frisure på hvert eneste opslag, og det er ikke fra rottehaler til hestehaler, nej, det er fra græske templer til høstneg. Og en alenlang trappestige fører til hendes himmelseng oppe i himlen. Sengen er nemlig hægtet fast i loftet, omgivet af stjerner og måne på snore, og hun sover under en stjernedyne med hovedet på en månepude. En pige, der gifter sig med en mus, kan naturligvis ikke have højdeskræk!

Den milde vilde

© Tine Modeweg-Hansen
© Tine Modeweg-Hansen

Efter Prinsessen der altid havde ret indledte Tine Modeweg-Hansen et samarbejde med forfatteren Christina Hesselholdt, der i 90’erne blev kendt som en af sin tids mest eksperimenterende prosaister inden for voksen skønlitteratur. Billedbøgerne om den lille prinsesse og den store dreng, Prinsessen på sandslottet (1998) og Prinsessen i sommerhuset (2001) viser Tine Modeweg-Hansen som ’’den milde’’ af de vilde.

Bøgerne handler om en mini-prinsesse med ben i næsen, der er rejst ud over havet i sin muslingeskalbåd med en lille, rød kuffert og ti søheste. Hun flytter ind i et sandslot, som er bygget af en ganske almindelig, lille - i hendes øjne kæmpestor - dreng. Han redder til sidst prinsessen fra at drukne i en voldsom storm, der skyller sandslottet i havet.

I nr. to bog, Prinsessen i sommerhuset , tager drengen prinsessen med hjem til sommerhuset, hvor søhestene bliver placeret i familiens guldfiskebowle for ikke at tørre ud. Desværre æder de guldfisken. Historien kulminerer med endnu en redningsaktion. Drengens skrækkelige forældre vil tørre søhestene og sælge dem, men børnene befrier dem, og sammen sejler de af sted i muslingeskallen. Drengen er på vej mod sin belønning, det halve kongerige.

Prinsessen på sandslottet blev Tine Modeweg-Hansens endelig gennembrud som illustrator, og det var ikke bare et gennembrud: Det blev et brag! Et mesterværk kaldte anmelderne bogen og betegnede den som en unik billedbog, en bog der stillede krav til sine læsere.

Tine Modeweg-Hansens prinsesse spiller på hele registret i begge bøger: Hun er temperamentsfuld og forfængelig, hun skifter kjole hele tiden, og selv om drengen kalder sig en kolossal og voldsom dreng, følger han omsorgsfuldt og fascineret prinsessen med milde smil og glade øjne, mens han finder sig i hendes følelsesudbrud.

Billederne er mere afdæmpede end i Prinsessen, der altid havde ret . Også farveholdningen er anderledes og ikke så kras. Den blå farve dominerer, hvad enten det er i drengens trøje, sommerhimlen og -havet eller den midnatsblå nattehimmel, når stormen laver kæmpebølger og skyller slottet i havet. Men det er stadigvæk kraftfulde illustrationer.

Man får kastet ansigter og ben lige i hovedet, for Tine Modeweg-Hansen er ikke bange for at lade et ansigt eller et par ben fylde en hel side. På den måde fornemmer læseren også tydeligt størrelsesforskellene mellem den lillebitte prinsesse og drengen.

Brandmanden fra før

© Tine Modeweg-Hansen
© Tine Modeweg-Hansen

Samarbejdet videreførte Hesselholdt/Modeweg-Hansen i Brandmanden fra før fra 1999. En mere enkel historie, men ikke mindre løssluppen, om Petros og hans mor, der har glemt deres nøgle og får brandvæsenet til at hjælpe sig ind i lejligheden på femte etage.

Der er fuld skrue på både farver og streg i denne histories billeder. Brandfolkenes røde stige slanger sig bogstavelig talt af sted hen over siderne. Brandmændene laver akrobatiske øvelser oven på bilen eller svinger sig grinende rundt i stigen. I denne bog har illustratoren også brugt neonfarver for at give farverne ekstra knald, hvilket ses bl.a. af brandinspektørens orange skæg og morens røde hår.

Et af opslagene viser, at Tine Modeweg-Hansen havde skiftet hjemland, mens hun arbejdede på bogen, for godt nok er der både Tivoli-pariserhjul og danskrøde brandbiler på billederne, men når Petros og hans mor går på cafe, minder cafeen og dens gæster mest om en amerikansk diner.

Samme år udkom antologien Flyvefisk, hvor Kari Sønsthagen havde fået den gode ide at samle tre unge illustratorer: Hanne Bartholin, Tine Modeweg-Hansen og Cato Thau-Jensen og syv unge forfattere, som ikke tidligere havde udgivet for børn. Tine Modeweg-Hansen illustrerede historier af Trine Andersen, Jesper Wung-Sung, Charlotte Weitze og Mads Storgaard Jensen, og hun viste bl.a., at hun også er en god illustrator til oplæsningshistorier med sort/hvide illustrationer.

To muntre fætre med flere

© Tine Modeweg-Hansen
© Tine Modeweg-Hansen

År 2000 var et flittigt år for Tine Modeweg-Hansen.

Pigen, der var bange for sin skygge af Hanna Lützen er en historie om at få hold på sin angst. Den lille pige i bogen har en dæmonisk skygge, der forfølger hende, og mens skyggen bliver stadig større, frækkere og dominerende, bliver hun bare mindre og mindre. Til sidst tager hendes forældre hende med til hjernevrideren Simon Frøjt, som bl.a. kigger i krystalkugler, og da pigen kigger med, opdager hun helt bogstaveligt, at hun er blevet den store og skyggen den lille.

Ikke overraskende handler historien om, at hun skal lære at kontrollere sit eget liv. Men den er fint fortalt og helt vidunderlig fortolket af illustratoren. Hvis der er noget, Tine Modeweg-Hansen kan, er det at tegne små rørende og uskyldige drenge og piger med kuglerunde øjne og glade gummiben. Se bare billedet, da den lille pige får øje på sig selv i krystalkuglen og allernederst i billedet den lillebitte skygge. Den glæde og selverkendelse, man læser i hendes øjne, giver varme helt ned i maven.

© Tine Modeweg-Hansen
© Tine Modeweg-Hansen

En af Simon Frøjts fætre må være Munter-Fritsen, som vi møder i Linda Kleins debutbog, De tre små mænd og Munter-Fritsen, fra samme år. Tre små mænd lever et uendelig kedsommeligt liv, da Munter-Fritsen pludselig dukker op og bringer magien og koloritten ind i deres tilværelse. På billedsiden er farverne først brune og beige. Tine Modeweg-Hansen har givet de små mænd ens marineblå joggingdragter og slippers på om søndagen, og deres kropsholdning er ludende, øjnene kun halvåbne. Men så blæser Munter-Fritsen tryllestøv over deres hus, og der kommer knald på farverne. Her er hele neonfarve-paletten brugt: Stærk pink, gul, orange og grøn. Og mændene åbner øjnene og skuer igen ud på livet.

En tredje billedbog om at tage udfordringer op er Rødhætte af Brdr. Grimm. Rødhætte er i Tine Modeweg-Hansens streg en meget nutidig pige, der betragter verden gennem et par kæmpebriller, hvilket både hendes mor og især bedstemor gør, og det forklarer måske, hvordan ulven kan komme så tæt på.

© Tine Modeweg-Hansen
© Tine Modeweg-Hansen

Der er ikke noget forsigtigt dydsmønster over denne Rødhætte. Det går over stok og sten inde i skoven. Hun springer over bække, klatrer på klipper og møder den i øvrigt meget charmerende ulv med et bredt smil. Flere steder skaber tegneren ekstra fart over feltet, fordi man på en og samme illustration ser Rødhætte i forskellige situationer, en teknik hun har brugt i flere af sine billedbøger. En anden skøn detalje er bedstemorens hår, som nødvendigvis må være en anelse i uorden efter et ophold i ulvens mave, så det står helt elektrisk op i luften på sidste billede.

I denne bog er inspirationen fra de store canadiske skove ikke til at overse: Skoven har intet at gøre med en dansk bøgeskov, Rødhætte bor i en bjælkehytte og pelsjægeren er iført en vaskebjørnshue af en særdeles levende vaskebjørn.

Samarbejdet med Christina Hesselholdt blev videreført i bogen Hjørnet der gik sin vej, som er en oplæsningsbog for børn fra ca. 5 år. Hovedpersonerne i bogen er værelserne i et hus, som Laura og hendes familie er ved at flytte ind i, og især det lille Hjørne i Gangen, der føler sig forbigået ved rengøringen og går sin vej.

© Tine Modeweg-Hansen
© Tine Modeweg-Hansen

Den absurde historie er ikke nem at illustrere, men tegneren har valgt at bygge energien op ved først at tegne de tomme værelser, der præsenterer sig selv og efterhånden befolke dem med de livsglade og sprudlende familiemedlemmer. Den støvsugende far kan give enhver inspiration til en påkrævet rengøring

 

 

 

 

 

 

Om ret og vrang

© Tine Modeweg-Hansen
© Tine Modeweg-Hansen

Den vrangvendte bamse er en finurlig historie af Louis Jensen om at være rigtig, så blive forkert og pludselig overgive sig til at synes, at det forkerte er det rigtige

På første opslag bruger Tine Modeweg-Hansen igen teknikken med at vise et tidsforløb inden for samme billede. Forrest sidder en tilfreds lille pige og krammer sin lige så tilfredse, mørkebrune bamse. Lige bagved kigger hun forskrækket op, så ser vi morens ben og pigen, der krampagtigt haler i bamsens ben. Og i fjerde del af billedet har hun kæmpet imod helt hen til vaskemaskinen, for det er morens mål: Bamse skal vaskes.

Det går, som det skal. Bamse bliver vendt på vrangen og efter en tur i vaskemaskinen ender den gul og ren på tøjsnoren. Så langt, så godt. For et vindpust blæser bamsen ind i buskene, hvor nabohunden til sidst finder den. På det tidspunkt er bamsen så frustreret, at den er ganske tilfreds med at blive fundet af en hund. Måske er det ikke nemt at se tingenes rette sammenhæng, når man glor sig selv ind i nakken. Heldigvis bliver bamsen retvendt igen!

Vi er ikke længere i Canada på Tine Modeweg-Hansens billeder. Det er dansk sommer med saftiggrøn græsplæne, rabarber og ærter i haven og blomstrende staudebede. Måske har længslen efter det danske sommerland været til stede under arbejdet.

Helt uvurderlige er billederne af bamses sammenrimpede øjne og mund, da den ligger under rabarberbladet. Sådan ser en strikket bamse naturligvis ud på vrangen. Den gule bamse bliver mere og mere syrliggul, mens dens surhed vokser. Ansigtet lyser af utilfredshed. Her ligger virkelig en bamse med alt sit indvendige kværulanteri udenpå.

Tine Modeweg-Hansen er en illustrator i fortsat udvikling, og hun er en fremragende fortolker. Der er poesi og indlevelse i hendes illustrationer og masser af livsglæde i de kærlige portrætter af små uskyldige børn med kuglerunde øjne. Man kan ikke andet end holde med og af dem. Hun forholder sig til sine tekster, det må ikke være ligegyldigheder og formatet skal ikke være for småt, for hun arbejder stort, udnytter historien, papiret og fladerne fuldt ud. Det giver af og til overvældende billeder, men det er billeder, der giver glæde videre til betragteren, og som i den seneste bog kan minde om Ib Spang Olsens illustrationer - selv om hun har sin helt egen stil.

Bibliografi

Illustrationer til

Aakeson, Kim Fupz:
Prinsessen der altid havde ret. 1996 (bi)
Hesselholdt, Christina:
Prinsessen på sandslottet. 1998 (bi)
Flyvefisk. Redigeret af Kari Sønsthagen. Gyldendal, 1999
Hesselholdt, Christina:
Brandmanden fra før. 1999 (bi)
Grimm, J.L.K.:
Rødhætte. 2000 (bi 39.12)
Hesselholdt, Christina:
Hjørnet der gik sin vej. 2000
Klein, Linda:
De tre små mænd og Munter-Fritsen. 2000 (bi)
Lützen, Hanna:
Pigen der var bange for sin skygge. 2000 (bi)
Hesselholdt, Christina:
Prinsessen i sommerhuset. 2001 (bi)
Jensen, Louis:
Den vrangvendte bamse. 2002 (bi)
Helledie, Lise:
I himlen går mænd med kjoler. 2002
Prøysen, Alf:
Gedekiddet som talte til ti. 2003.
Hesselholdt, Christina:
Onde onkel snegleæder. 2003 (bi)
Pedersen, Irene:
Sgu, fanden og for helvede! 2004 (bi)
Schubart, Rikke:
Prinsessen der brokkede sig hele tiden. 2005.
Hesselholdt, Christina:
Prinsessen og de halve slotte. 2006. Billedbog.
Hesselholdt, Christina:
Den grådige skarv. 2007.
Hesselholdt, Christina:
Prinsessen på sandslottet og andre historier. Høst, 2008.
Gärtner, Birgitta:
Boris og billen. Carlsen, 2013. Billedbog.
Kodal, Janus:
Pipilotta & mormors gamle skab. Carlsen, 2013. Billedbog.
Kodal, Janus: Pipilotta og drømmeknappen. Carlsen, 2014. Illustrator: Tine Modeweg-Hansen. Billedbog.
Kyed Knudsen, Line: Hvem vil lege med Gustav? Carlsen, 2014. Illustrator: Tine Modeweg-Hansen.
Neerlin, Mette E.: Ønsket. Høst, 2015. Kunstner: Tine Modeweg-Hansen. Billedbog.

Læs mere om Tine Modeweg-Hansen

Mangfoldigheden veje. Temaer og tendenser i 90’ernes danske børne- og ungdomslitteratur. 1997 (81.67)
Billedbøger & børns billeder. 2000 (81.01).

Links

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tine Modeweg-Hansen