Mette-Kirstine Bak

Carsten Berthelsen. Forfatter og formand for Kulturministeriets Illustratorprisudvalg, 2001.
Main image
Bak, Mette-Kirstine
Foto: Thomas Søndergaard

Indledning

Det var den fabulerende og festlige Kim Fupz Aakeson, der (igen!) leverede en knaldgod tekst til billedbogen Mor, som indbragte Mette-Kirstine Bak Kulturministeriets Illustratorpris i 1999. Tegningerne af Mor og hendes stakkels lille dreng, der er så flov, så flov over sin tyksak af en mor, er også værd at præmiere. De er tværet ud over siderne med kærlig og ’sjusket’ hånd. På et underlag af vandfarve, tusch og farveblyant er figurerne lagt på med løse konturlinjer og plettede farver. Der en flugt og dans over siderne, som er yndefuld og velafbalanceret.

 

51475259

 

Blå bog

Født: 1968.

Uddannelse: Designskolen i Kolding, 1997.

Debut i bogform: Bjørnen kommer! 1997. Billedbog.

Litteraturpriser: Kulturministeriets illustratorpris, 1999.

Seneste udgivelse: Kirkegaard, Ole Lund: Sæbekasse-bilen. Gyldendal, 2014. Illustrator: Mette-Kirstine Bak.

Artikel type
illustratorer

Baggrund

Mette-Kirstine Bak (f. 1968) er uddannet på Designskolen i Kolding fra 1992 til 1997 på Illustrationslinien (eller som uddannelsen hedder officielt): Linien for grafisk design og illustration ved institut for visuel kommunikation.

28234503

Her blev hun undervist af sprudlende tegnere som blandt andre Lilian Brøgger og Ken Denning, der i 1990’erne gav en hel generation af illustratorer impulser til at skabe nyt. Mette-Kirstine Bak er ikke alene med sit talent - hun blev udklækket fra ’Koldingskolen’ sammen med bl.a. Cato Thau-Jensen, Tine Modeweg-Hansen og Anne Pedersen. Cato Thau-Jensen er også portrætteret på ’Forfatter- og illustratorweb for børn og unge’.

I 1999 fik Designskolen i Kolding Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris for denne indsats for at forny og (bevare) billedbogen. Samme år fik Mette-Kirstine Bak altså to priser, for hun blev ikke alene belønnet med Illustratorprisen, men fik også del i Designskolens hæder.

Mette-Kirstine Bak har også studeret i Bratislava, hvor hun i en periode gik på The Academy of Arts and Design. I Slovakiet, hvor Bratislava er hovedstad, har man en rig tradition for at uddanne illustratorer, og man afholder her nogle fine børnebogsmesser, hvor tegnere og pædagoger fra hele verden flokkes om at lære nyt om nye tendenser inden for billedbogen.

Mette-Kirstine Bak bor i disse tider på sin fædrene gård nord for Århus, "hvor hun deler værksted med en kunstner, der forsøger at dræbe mig med giftige dampe" (Portrætartikel i Skolebiblioteket ’99, nr. 7, oktober 1999).

Mette-Kirstine Bak er en kunstner, der udtrykker sig ekspressionistisk i sin stil - forstået som én, der tør ’udtrykke’ sig vildt, eksplosivt og uforudsigeligt. Der er måske en vis ubalance mellem de rolige omgivelser på landet og de vilde tegninger...

Hvordan bliver så rolig en baggrund til så vilde tegninger? "- Ja, det ved jeg sgu’ heller ikke, for jeg er overhovedet ikke nogen vild person. Det er jo heller ikke det hele, der er vildt. Jeg synes, at når situationen kræver det, så" (Tegner af trods, interview med Mette-Kirstine Bak ved Steffen Larsen i ’Børn og Bøger’ nr. 1, 2000).

Ja, hva’ så? Når situationen kræver det, så bliver hun vild (og frodig) som i Mor.

 

Vild og frodig

Mette-Kirstine Bak (f. 1968) er uddannet på Designskolen i Kolding fra 1992 til 1997 på Illustrationslinien (eller som uddannelsen hedder officielt): Linien for grafisk design og illustration ved institut for visuel kommunikation.

29612455

Her blev hun undervist af sprudlende tegnere som blandt andre Lilian Brøgger og Ken Denning, der i 1990’erne gav en hel generation af illustratorer impulser til at skabe nyt. Mette-Kirstine Bak er ikke alene med sit talent - hun blev udklækket fra ’Koldingskolen’ sammen med bl.a. Cato Thau-Jensen, Tine Modeweg-Hansen og Anne Pedersen. Cato Thau-Jensen er også portrætteret på ’Forfatter- og illustratorweb for børn og unge’.

I 1999 fik Designskolen i Kolding Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris for denne indsats for at forny og (bevare) billedbogen. Samme år fik Mette-Kirstine Bak altså to priser, for hun blev ikke alene belønnet med Illustratorprisen, men fik også del i Designskolens hæder.

Mette-Kirstine Bak har også studeret i Bratislava, hvor hun i en periode gik på The Academy of Arts and Design. I Slovakiet, hvor Bratislava er hovedstad, har man en rig tradition for at uddanne illustratorer, og man afholder her nogle fine børnebogsmesser, hvor tegnere og pædagoger fra hele verden flokkes om at lære nyt om nye tendenser inden for billedbogen.

Mette-Kirstine Bak bor i disse tider på sin fædrene gård nord for Århus, "hvor hun deler værksted med en kunstner, der forsøger at dræbe mig med giftige dampe" (Portrætartikel i Skolebiblioteket ’99, nr. 7, oktober 1999).

Mette-Kirstine Bak er en kunstner, der udtrykker sig ekspressionistisk i sin stil - forstået som én, der tør ’udtrykke’ sig vildt, eksplosivt og uforudsigeligt. Der er måske en vis ubalance mellem de rolige omgivelser på landet og de vilde tegninger...

Hvordan bliver så rolig en baggrund til så vilde tegninger? "- Ja, det ved jeg sgu’ heller ikke, for jeg er overhovedet ikke nogen vild person. Det er jo heller ikke det hele, der er vildt. Jeg synes, at når situationen kræver det, så" (Tegner af trods, interview med Mette-Kirstine Bak ved Steffen Larsen i ’Børn og Bøger’ nr. 1, 2000).

Ja, hva’ så? Når situationen kræver det, så bliver hun vild (og frodig) som i Mor.

Bjørnen kommer!

Mette-Kirstine Bak debuterede i 1997 med billedbogen Bjørnen kommer! på forlaget Gyldendal. Her havde man lagt mærke til hendes talent, da hun deltog i en konkurrence, som Gyldendal udskrev på Designskolen i Kolding. Forlaget udbød to manuskripter af Kim Fupz Aakeson og bad de studerende om at skabe gode (og dækkende) illustrationer til fortællingerne. Det blev Cato Thau-Jensen og Tine Modeweg-Hansen, der vandt, men Mette-Kirstine Bak gjorde sig heldigt bemærket. Og så blev hun forsynet med en herlig tekst af Lene Fauerby (f. 1952), der fortæller om tekstens tilblivelse på bogens første side:

Denne historie er glimt fra min egen barndom, hvor jeg som storesøster til tre, ofte jog os alle en frydefuld skræk i livet ved at lade fantasien løbe løbsk .

Billedbogen handler om Maja, der hver gang mor er i byen, tager et sort tæppe over hovedet og leger skræmmeleg med de tre mindre søskende. De tror, at hun er en farlig bjørn på jagt efter små søde menneskebørn, der vil fortære dem med hud og hår.

Og metamorfosen sker - børnene ser virkelig(!) Maja forvandle sig til en bjørn, der brølende går jagt. Flugten går vildt hen over gulvet, og stuens knaldrøde tæppe bølger i heftig søgang. Der er kun ét sted, hvor man kan søge helle, og det er på toppen af køjesengen, og dér redder børnene sig op én efter én. Til sidst kaster Maja ’bjørnepelsen’ og pisker op i køjesengen til de andre. Hun bliver pludselig bange for sin egen skrækkelige magt og vil hellere være sammen med de andre. For det er sjovt nok at gøre de andre bange, men det er bedst at være del af fællesskabet. Og når mor kommer hjem, finder hun børnene i køjesengen, hvor de råber:

Pas på Bjørnen!!! Den kommer!
Mor kigger rundt.

Og mor kan selvfølgelig ikke se andet end den kaotiske stue, hvor møbler og legetøj ligger strøet i flæng. Nej, den voksne kan kun se verden, som den er - og nu ligner den et rod, der må ryddes op i - og ikke en verden fyldt med fantasiens muligheder. Og mens alle rydder op, ligger tæppet på sin hylde og venter på næste gang, børnene kan udfolde drømmenes faner. Men den ligger og lurer med grumme hugtænder, som kun børnene ka’ se...

Bogen er en herlig visuel tour-de-force, og tegningerne rejser sig som bølger på siderne i et forrygende stormvejr. Billedernes perspektiv og dybde skifter hele tiden - for når bjørnen opfylder rummet, så er han (hun!) så gigantisk af størrelse, at hun presser de andre agerende ud i periferien, så de hænger som små tændstikfigurer i hjørnerne.

Jo, Bjørnen kommer er ekspressiv og vild! Og den fortæller, at en verden, der fyldt med farlige bjørne og frydefuldt skræmte børn kun kan opleves i fantasien, hvis man altså giver den plads.

King Kong-anden

Men fantasien kan også være farlig og skræmmende. I år 2000 skrev Thorstein Thomsen en fin og levende tekst om en ælling, der hver nat drømmer skrækkelige drømme om en Kæmpeand, der som en brølende King Kong hjemsøger land og by. Mette-Kirstine Bak fik teksten i hænderne og lavede en spændende billedbog ud af dramaet.

24733718

Lille Ands far, Store And, sidder forstående på sengekanten og lytter til det mareridt, som ællingen skælvende beretter om. Og Store And er klog. I stedet for at afvise Lille Ands beretning som en forestilling, der nok forsvinder af selv, beder han sin søn om at tegne en tegning af den grufulde kæmpeand. Tegningen lægger de i en plastpose, som de smider over muren til kirkegården. Men denne besværgelse er ikke nok, for nu tror Lille And, at Kæmpeanden vil hjemsøge den lille søde kat, der bor på kirkegården. For måske har katten i nysgerrighed revet posen i stykker og frigjort uhyret. Hjælp!

Derfor må far og ælling tilbage til kirkegården, hvor de heldigvis finder posen, tager den med hjem og smider den i kaminen. Først da kan Lille And sove som en sten. Helt uden mareridt .

Tegningerne er mere løsagtige og ’sjuskede’ end i Bjørnen kommer!, så Mette-Kirstine Bak har udviklet sig på de tre år. ’Sjuskede’, jo, men også fyldt med herlige detaljer og kringelkroge. Hver gang Kæmpeanden viser sig på billedfladen, bliver der malet med den allerkraftigste pensel. Men når Lille And er i skole eller hjemme hos far, finder Mette-Kirstine Bak den spidse tuschpen frem. Og man ser med fryd, hvordan Store And futter rundt i bløde filttøfler i den pæne stue med murstenstapet og en klokkestreng med dansende ænder.

Sikke et pænt borgerligt andehjem... Men med en far, der nok tør gribe om nældens rod og rydde op i ællingens gale fantasiforestillinger.

I psykologien taler man om begrebet ’traume’. Det betyder, at et menneske ikke kan frigøre sig for nogle uhyggelige oplevelser, der derfor hjemsøger det overalt i tanker og drømme. Den eneste måde, man kan blive fri for sine traumer, er at ’konfrontere’ sig med dem (dvs. at samtale med andre mennesker om dem eller at genopleve det uhyggelige i erindringen). Og her er Store And klog. Han får Lille And til at tegne sit mareridt og brænde det. Det er en temmelig god metode - også i den virkelige verden. Så man kan lære mange nyttige ting, når og hvis man læser børnebilledbøger.

Store problemer for de små

Mette-Kirstine Bak har et bankende hjerte for børn. Hun har dog udtalt i et interview, at hun var "rimelige ligeglad med børn" (Tegner af trods, interview med Mette-Kirstine Bak ved Steffen Larsen i ’Børn og Bøger’ nr. 1, 2000). Men det tror jeg ikke på.

22137867

I hvert fald har hun lavede nogle fremragende og solidariske(!) illustrationer til en række pædagogiske børnebøger med tekst af Aage Brandt, der fortæller om, hvordan man overvinder små og store kriser i tilværelsen - hvis man er et barn. Kalle har ondt ørene (1998) handler om, hvordan man behandler en grim ørepine, Kalle har hul i hovedet (1998) handler om et uheld i børnehaven, hvor Kalle falder og får en flænge i panden. Hver gang er mor og far på pletten, og den flinke doktor Anton giver medicin eller vasker såret i Kalles pande.

Kalle Tandløs (1999) fortæller om at skifte tænder og den fryd, der følger i kølvandet på en rokkende tand. Sidstnævnte bog er naturligvis den mest muntre, for det er jo ikke nogen sygdom at have en rokketand. I bogen drømmer Kalle, at han er en sørøver, der er i stand til at jage hundreder af blodtørstige hajer over på den side af verdenshavet, når blot han blotter sin ’løse’ hugtand. For når de ser den, flygter de skarptandede hajer i rædsel. Far og mor vil så gerne pille tanden ud og putte den i en æske, men Kalle ve’ selv. Han synes nok, at han er mand for at styre sine tænders skæbne. Og historien kulminerer, da bedstefar tager sit gebis ud af munden for at vise Kalle, at voksne mennesker også har løse tænder.

Endnu en pædagogisk titel er Kindtanden Knud (1999), der i lighed med den berømte norske børnebog Karius og Baktus (1946) af Thorbjørn Egner, viser værdien af god tandpleje. Dette gode (og kedelige) emne kunne være blevet behandlet tørt og uinteressant, men ikke af Mette-Kirstine Bak! Hun skaber en billedbog i et gigantisk format med gigantiske malerier - fuldt udfoldet måler bogen 48 cm i bredden og næsten 34 cm i højden! Det er stort!

Og nu males der med den fedeste pensel, så vandfarverne driver ned af siderne. Mette-Kirstine Bak viser os et sanseligt kaos i gult, rødt, brunt og pink, hvor små grimme ’tandmus’ boltrer sig i Sebastians mundhule og plager den nyfødte kindtand. Henny Mikkelsen har lavet den sjove forbindende tekst.

Mette-Kirstine Bak har også lavet en fin pædagogisk billedbogsserie i samarbejde med Lene Fauerby: Mette i bad, Mette og mor, Mette skal sove, Mette i skoven, Mette og gaven, Mette på bytur. Den lille Mette med det højt opsatte røde hår og de hjerteformede briller tager de allermindste læsere med på eventyr i hverdagen.

Mor er den bedste i verden

Men Mor (1998) er Mette-Kirstine Baks suveræne svendestykke. Billedbogen handler om opdragelse, og dens kunstgreb er, at den har vendt forholdet eller balancen mellem børn og voksne på hovedet. For det er Mor, der skal opdrages. Hun er ganske simpelt for pinlig med sit evindelige æderi og for utilpasset til denne verden. Man kan ikke ha’ en mor, der uhæmmet danser ballet med pølsemanden, mens han fodrer hende med slanger af pølser og stabler af bøfsandwich. Hvad med om vi bare går hjem og snupper en gulrod? , foreslår hendes lille strithårede dreng, der hver gang rødmer over synet af ædegilderne og prøver at dække over sin mors pinligheder.

22318578

Men da mor har spist tolv stykker wienerbrød og drukket otte kopper kaffe med sukker og fløde til skolens forældremøde, opgiver han ævred og forlader sin mor til fordel for den pæne kvinde i nabohuset. Hun holder stramt på formene og sprayer gift ud i stuen hver gang, der er tegn på levende liv. Alt i det pæne hjem er holdt i blåt og gråt - der er frysende koldt. Her kan drengen ikke - som i alle gode eventyr - mane sandheden frem med ord. Mundtøjet vil simpelthen ikke lystre, og ordet ’mor’ kommer ikke over læberne:

M-m-muh, M-m-morgensko, M-m-mysli, M-makrel, M-mandarin, M-musling, Modig, Minus, Magnet

Nej, nabokonen er ikke hans mor, og midt om natten iler han hjem til den rigtige snøftende Mor, der selvfølgelig trøstespiser på grund af sit savn.

Nej, det er ikke noget at gøre - man må leve med sin mor, også selv om hun er pinlig, urimelig og besynderlig. Jo, og tak ska’ du ha’ for en pragtfuld ’skæv’ billedbog, hvor tegningerne svulmer spontant på siderne i takt med Mors spiseorgier. En moderne klassiker er skabt.

Bibliografi

Illustrerede værker

Fauerby, Lene:
Bjørnen kommer! 1997 (bi)
Fauerby, Lene:
Mette-bøgerne. 1997-2002 (bi)
Aakeson, Kim Fupz:
Mor. 1998 (bi) Lettere bearbejdet udgave 2004. Letlæsningsbog
Brandt, Aage:
Kalle har ondt i hovedet. 1998 (bi)
Brandt, Aage:
Kalle har hul i hovedet. 1998 (bi)
Brandt, Aage:
Kalle Tandløs. 1999 (bi)
Mikkelsen, Henny:
Kindtanden Knud. 1999 (bi)
Thomsen, Thorstein:
Kæmpeanden. 2000 (bi)
Johansen, Anders:
Lasses store verden. Modtryk, 2003.
Thomsen, Thorstein:
Store And kan ikke nå det. 2003 (bi)
Roholte, Dorte:
Stakkels Alberte. 2004 (bi)
Marx, Vibeke:
Et hus Hope. 2004 (bi)
Schmidt, Finn Lykke:
Hvorfor? : En kunstbog for børn og barnlige sjæle. 2004
Vedelsby, Tina With:
Svend, Svalte & Sokkeslugeren. 2005 (bi)
Bjerre, Gunvor:
Superpizza. 2007 Billedbog.
Gernes, Ulrikka S.:
Misforståelsen. 2007 Billedbog.
Fauerby, Lene:
Mette skal sove. 2007 Billedbog.
Johansen, Anders:
Lasses lange sommer. Modtryk, 2007. 2. del af Lasses store verden.
Dyrhave Nissen, Rikke:
I love you. 2008
Fauerby, Lene:
Mette hos Tandlægen. 2008. Billedbog.
Ramsland, Morten:
Malte mus. 2008. Billedbog.
Ringtved, Glenn:
Far, mor og hele balladen. 2008. Billedbog
Dyrhave Nissen, Rikke:
Jul i juli. Alinea, 2009.
Duedahl, Marie:
Kleo og Treben. Gyldendal, 2009.
Duedahl, Marie:
Kleo flytter på landet. Gyldendal, 2009.
Fauerby, Lene:
Mette får en lillesøster. Gyldendal, 2010. Billedbog.
Duedahl, Marie:
Kleo i den nye skole. Gyldendal, 2011.
Jensen, Jørn:
Tryl nu, Silas. Alinea, 2011.
Jensen, Jørn:
Nanas kanin. Alinea, 2011.
Jensen, Jørn:
Hej, haj. Alinea, 2011.
Sonne, Grete:
Under den hvide bro. Alinea, 2011.
Jensen, Jørn:
Nana og Silas på kælk. Alinea, 2012.
Jensen, Jørn:
Nanas mobil. Alinea, 2012.
Bjerre, Gunvor:
Superzaki. Klematis, 2012. (bi).
Aakeson, Kim Fupz:
Den største Fupz : 10 billedbøger. Gyldendal, 2012.
Koeller, Annette Bjørg:
For lille. Høst & Søn, 2013. Billedbog.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Fine skal til fødselsdag. Carlsen, 2013.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Fine har været på ferie. Carlsen, 2013.
Duedahl, Marie:
Vigga og den nye pige. Turbine, 2014. Vigga-serien.
Duedahl, Marie:
Vigga til halloween. Turbine, 2014. Vigga-serien.
Gotthardt, Peter:
Ella skal i børnehave. Carlsen, 2014. Billedbog.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Fine og den stjålne kjole. Carlsen, 2014.
Duedahl, Marie:
Myg er syg. Turbine, 2014.
Duedahl, Marie:
My på høje hæle. Turbine, 2014.
Gotthardt, Peter:
Ella skal i børnehave. Carlsen, 2014. Illustrationer: Mette-Kirstine Bak.
Lundme, Tomas Lagermand
Drengen, der elskede MGP. Carlsen, 2014.
Mette-Kirstine Bak har desuden illustreret letlæsningsbøger.
Kirkegaard, Ole Lund:
Sæbekasse-bilen. Gyldendal, 2014
Kirkegaard, Ole Lund:
Dragen. Gyldendal, 2014

Om Mette-Kirstine Bak

Larsen, Steffen:
Tegner af trods. 2000 Interview. I Børn og Bøger, nr. 1, 2000. (37.13605)
Billedbøger og børns billeder. 2000 (81.01)

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Mette-Kirstine Bak

Om illustratoren

Web

Her får man de vigtigste pejlemærker i Mette Kirstine Baks forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
På Metter-Kirstine Baks egen hjemme side kan du se eksempler på hendes værker, liste over hendes publikationer samt læse hendes cv.

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Mette-Kirstine Bak