Trine Andersen
Foto: Morten Holtum

Trine Andersen

Artikel type
voksne
journalist Signe Juul Kraft, iBureauet/Dagbladet Information. 2008.
Top image group
Trine Andersen
Foto: Morten Holtum
Main image
Andersen, Trine
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO

En dement olding, der på mystisk vis forsvinder fra et plejehjem, og en overvægtig husmor, der råber i stedet for at snakke. Det er nogle af de personer, man møder i Trine Andersens anmelderroste romaner “Elinor Marks fulde fem” og “Kompleks”. Allerede fra starten så Trine Andersens forfatterskab lovende ud, hendes debut, novellesamlingen “Hotel Malheureux”, modtog flot kritik og Bogforums Debutantpris 1995. Både i sine romaner, noveller og digte skriver hun om almenmenneskelige temaer, altid med poesien og det let absurde som grundingrediens. Fokus er på de store følelser og tanker i det lille univers, og grundtanken er, at ingen af os virkelig kender hinanden, fordi vi alle lever i hver vores subjektive virkelighed.

Minimalisme i 1990'erne

50706842

 

Blå bog

  • Født: Den 4. september 1969 i Ringkøbing.

  • Uddannelse: Cand. phil. i litteraturvidenskab 1996.

  • Debut: Novellesamlingen Hotel Malheureux. Centrum, 1995.

  • Litteraturpriser: Bogforums Debutantpris, 1995.

  • Seneste udgivelse: Den røde jord i Mzuzu. Gyldendal, 2013. Roman.

 

Baggrund

“De nyfødte kommer direkte fra en anden verden. Ude fra stjernerne. I de første måneder kan man stadig se uendeligheden i deres øjne. Tror du på det? Jeg gør ikke. Det er sådan noget, man siger, fordi det lyder smukt. Og fordi det ville være rart, hvis der fandtes en evighed og et større kosmos, som passer på os.”
“Anden kønslig omgang”, s. 50.

Trine Andersen blev født 4. september 1969 i Ringkøbing som det første barn af to folkeskolelærere. De tidlige barndomsår tilbragte hun i den lille by Sønder Nissum, og senere flyttede hun med sine forældre og to yngre søskende til Vejle. Trine Andersen var allerede tidligt optaget af litteraturen og af at skrive: “Jeg har aldrig bestilt andet end at læse og skrive. Jeg udråbte mig selv som digter som 10-årig, blev grinet af, og har villet bevise det lige siden,” siger hun (Andersen i interview via mail med Signe Kraft, august 2008).

Musikken var den unge Andersens anden store interesse, og i 1988 blev hun musisk/sproglig student fra Rosborg Gymnasium i Vejle. Da studenterfesterne var ovre, rejste hun til Firenze i Italien og arbejdede som maskestøber hos en skulptør og som oversætter hos en præst. Tilbage i Danmark arbejdede hun et par år i en børnehave, før hun blev indskrevet på Litteraturvidenskab på Odense Universitet. En tid hun selv beskriver som sjov, men studiemæssigt ikke nævneværdigt flittig: “Jeg var ingen god studerende. Jeg brugte mest tid på at skrive selv og forsøge lykken som rockmusiker i det kun lidet succesfulde band Mavourneen. Det var en ualmindeligt fornøjelig tid.” (Karen Fastrup: Selvbiografi på Litteratursiden).

Skriveriet i studietiden gav pote i 1995, da Trine Andersen debuterede med novellesamlingen “Hotel Malheureux”. Bogen affødte både Bogforums Debutantpris 1995 og en arbejdspræmiering fra Statens Kunstfond i 1996. 1996 var også året, hvor hun opnåede en cand. phil. grad med speciale om dobbeltgængermotivet i Dostojevskijs forfatterskab. Trine Andersens anden udgivelse kom i 1998 med romanen “Kompleks”, og i 2001 kom hendes første digtsamling “Den nye verden” på gaden. Digtsamlingen blev efterfulgt af romanen “Elinor Marks fulde fem” i 2003, novellesamlingen “Anden kønslig omgang” i 2005 og digtsamlingen “På den anden side” i 2008. Desuden udgav hun i 2005 børnebogen “Sprint”, som handler om Anna, som går i fjerde klasse og er god til at løbe stærkt. Bogen er skrevet i en letlæselig, hverdagsrealistisk stil og indeholder flotte sproglige billeder i beskrivelserne af for eksempel naturen.

Trine Andersen bor i dag i Farum, er gift på 11. år med redaktionsleder på DR Kåre Vedding Poulsen, og sammen har de tre børn. Hun lever af forfatterskabet, af at holde foredrag og af at påtage sig diverse freelanceopgaver. Derudover laver hun dansksproget elektronisk musik sammen med musikeren og lyddesigneren Per Götz under navnet Andersen/Götz Kombinat. Trine Andersen er endvidere i gang med at etablere forlagsvirksomhed i Malawi sammen med forfatteren og oversætteren Shadreck Chikoti. Den fælles drøm er at etablere et hus for udgivelse af panafrikansk litteratur af høj kvalitet. Panafrikansk er en bevægelse, som forsøger at forene både indfødte afrikanere og afrikanere, der er immigreret til Vesten, som en del af et globalt afrikansk fællesskab. Andersen og Chikotis vision er at udgive den panafrikanske litteratur uden skelen til, hvilke sprog den skrives på eller om den er etnisk på ‘den rigtige måde’.

Skæbner på jordens hotel

“Og herfra får vi øje på månen, og så er vi for alvor hjemme. Drømmende stirrer og stirrer vi gennem det skårede ujævne glas ind i den gule, runde kugle af honningdryppende lys, og vi ved, hvad der holder alverdens oceaner i evig bevægelse, vi ved, hvorfor bølger selvpinerisk kaster sig op imod sten.”
Trine Andersen: “Hotel Malheureux”, side 30.

Novellesamlingen “Hotel Malheureux” fra 1995 er Trine Andersens første udgivelse. Den indeholder ni vidt forskellige noveller med meget forskellige hovedpersoner, der ofte befinder sig i lettere absurde, men dog genkendelige miljøer. Tematisk har novellerne meget tilfælles. En novelle, der eksemplificerer temaerne er titelnovellen “Dage og nætter på Hotel Malheureux”. På hotellet indlogerer ensomme, melankolske skæbner sig for at gruble over smertelige erindringer og dykke ned i følelsen af mangel på mening med tilværelsen. Da en ung mand kaldet Den Stumme flytter ind på hotellet, finder de logerende endelig en mulighed for at få forløst deres smertefulde sind. De bruger Den Stumme som en form for psykologisk rådgiver, som de med ro i sjælen kan betro sig til, fordi han er stum og dermed ikke kan viderebringe deres historier. Rådgivningen får dog en brat ende, da Den Stumme forelsker sig i en ung kvinde, der flytter ind på hotellet. Efter dette bliver han anderledes distræt, frustreret og begynder selv at søge mening og forløsning. Det betyder, at han ikke længere har overskud til at hjælpe de andre med deres problemer. De logerendes frustrationer vokser i takt med, at Den Stummes forhold til kvinden udvikler sig og kulminerer i et voldsomt fælles vredesudbrud, da de finder ud af, at Den Stumme slet ikke er stum.

Karaktererne i novellesamlingen synes umiddelbart vidt forskellige, men fælles for størsteparten er, at de på den ene eller den anden måde søger efter en mening med tilværelsen. De fleste af hovedpersonerne er ikke lykkelige og tilfredse, og nogle søger derfor efter en forløsning for tomheden, mens andre prøver at finde en metode til at føle, at der er en mening med livet. Således finder den hjemløse Ida i “Idas hus” tilfredshed i et skur på havnen, som giver hende noget, hun ikke har haft længe: Et hjem, tryghed – noget hun har hårdt brug for som omflakkende, fattig hjemløs på samfundets bund. Et andet eksempel er fotografen i “Tårnspringeren”, som leder efter en måde at 'samle’ sig selv på, at få styr på alle de kaotiske fragmenter, verden består af. Hun finder svaret i den dybe koncentration og fysiske perfektion, karrieren som tårnspringer kræver.

Historierne fortælles af forskellige fortælletyper. I nogle af novellerne optræder en jeg-fortæller, for eksempel i “Tårnspringeren”, som fortælles af udspringstræneren, der forelsker sig i den tidligere fotograf. I andre af novellerne optræder en tredjepersonsfortæller, blandt andet i “Landet udenfor”, hvor en alvidende tredjepersonsfortæller beskriver en pianistinde, der pludselig rammes af voldsom sceneskræk.

Sprogligt er novellerne skrevet i en reflekterende og poetisk stil, hvor forfatteren gør flittig brug af sproglige billeder som metaforer, sammenligninger og personificeringer. Ofte beskrives komplicerede følelser og tanker ved brug af lange sætninger og mere eller mindre filosofiske udredninger.

Temaerne i novellesamlingen er en stor, blandet buket af menneskelige relationer og eksistentielle problemstillinger. Store almenmenneskelige emner som kærlighed og ensomhed fylder en del i bogen, men der er også plads til for eksempel dommedagslignende spekulationer om verdens fremtid som i “Aprilsnar”, hvor den unge Igor gør sig tanker om, hvordan jorden snart vil gå under. Novellesamlingen udmærker sig især ved sine stærke personskildringer, der giver et troværdigt og genkendeligt billede af eksistenser i vores samfund samtidig med, at absurditeten og humoren hele tiden lurer lige under underfladen.