kirsten thorup
Foto: Lærke Posselt

Kirsten Thorup

cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2011. Opdateret 2016.
Top image group
kirsten thorup
Foto: Lærke Posselt
Main image
Thorup, Kirsten
Foto: Sofie Amalie Klougart / Scanpix

Indledning

En illusionsløs skildring af menneskeskæbner og deres forsøg på at finde ud af, hvad kærligheden og tilværelsen går ud på. Det er et af omdrejningspunkterne i den danske forfatter Kirsten Thorups bøger, hvor forandring, opbrud og forvandling også er vigtige tematikker. Thorup har skrevet digte, noveller, skuespil og dramatik til TV og radio, men hun er især kendt for sine romaner, som har gjort hende til en af Danmarks mest læste forfattere gennem flere årtier. Hun har i sit forfatterskab bevæget sig fra modernistiske formeksperimenter til realistiske tidsbilleder. I flere af Thorups bøger finder man desuden samfundskritiske pointer.

 

47588529

Blå bog

Født: 9. februar 1942 i Gelsted på Fyn.

Uddannelse: Universitetsstudier i engelsk og litteraturvidenskab.

Debut: Indeni – Udenfor. Gyldendal, 1967.

Litteraturpriser: Otto Gelsted Prisen,1974, Johannes Ewalds legat,1978, Den Internationale Pegasus Pris, 1979, Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen-legat, 1980, Kritikerprisen, 1982, De Gyldne Laurbær, 1983, PH-prisen,1985, Søren Gyldendal-prisen, 1987, LO’s Kulturpris, 1988, Bogklubben 12 Bøgers litteraturpris, 1995, Det Danske Akademis Store Pris, 2000, Radioens Romanpris, 2001, BG Banks Litteraturpris, 2004. Nordisk Råds Litteraturpris, 2017.

Seneste udgivelse: Indtil vanvid, indtil døden. Gyldendal, 2020. Roman.

Inspiration: Fjodor Dostojevskij.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Maja skal vide, at hun ikke behøver at føle sig alene i pladsen, men altid kan komme til hende. Det er så vigtigt, at hun ikke sætter sit gode omdømme over styr. Hun vil også minde hende om, at hun skal passe på med Villy, så længe hun ikke ved, om han mener det alvorligt. En pige kommer så let galt af sted.”
”Førkrigstid” s. 97.

Kirsten Thorup blev født i 1942 i Gelsted på Fyn som datter af kioskejer Svend Christensen og Jenny Jørgensen. Hun var en efternøler og voksede op i den lille fynske provinsby sammen med sine forældre og sine ældre brødre. Som forfatter har hun siden hen brugt træk fra sin egen opvækst i 1950’ernes vestfynske provinsmiljø i romanerne om pigen og kvinden Jonna. Som den første i sin familie gik Kirsten Thorup i gymnasiet og blev i 1961 student fra Fredericia Gymnasium. De næste år tilbragte hun som au pair i Cambridge i England, før hun flyttede til København og påbegyndte universitetsstudier i engelsk og litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun afsluttede dog ingen af de to fag. Mens Kirsten Thorup var i England, skrev hun flittigt breve til sine forældre, og det var her, at hun for første gang oplevede glæden ved at skrive. Ifølge forfatteren var det dog især en eksistentiel følelse af hjemløshed, der gjorde, at hun blev forfatter. En følelse, der blandt andet udsprang af miljøskiftet fra den lille fynske by til storbyen: ”Man bliver ikke nødvendigvis forfatter, fordi man er god til at skrive. Der er i hvert fald også andre årsager, og for mit eget vedkommende var det i højere grad noget eksistentielt. En form for utilpassethed kan være befordrende for trangen til at skrive. En følelse af, at ens liv er en ulykke. Og det har ikke noget at gøre med at have haft en ulykkelig barndom. For mig var det en næsten fysisk fornemmelse af hjemløshed – eller fremmedgjorthed, som man sagde dengang. Hvis man ikke synes, man er til i verden, så er det at skrive en måde at blive til på. En måde at finde et sted, hvor man er. Jeg føler faktisk også i dag, at det at skrive er at have et hjem, hvor jeg skal hen hver dag”. (Marianne Juhl: "Interview med Kirsten Thorup". Passage nr. 56, vinteren 2006).  

I 1963 giftede hun sig med teaterinstruktør Ib Thorup, og to år senere fik de datteren Aja. De følgende år havde Kirsten Thorup forskellige jobs blandt andet som studentermedarbejder i Varemærke- og patentdirektoratet og som kontormedarbejder i virksomheden Glent & co. Sideløbende med de forskellige jobs var Kirsten Thorup for alvor begyndt at skrive. Hun sendte sine digte og prosastykker ind til forskellige tidsskrifter, og i 1966 fik hun en af sine prosatekster optaget i tidsskriftet Vindrosen. I 1967 debuterede hun med digtsamlingen ”Indeni – Udenfor”, der lægger sig i forlængelse af 1960’er-modernismens poesi.

Kirsten Thorup fik i 1970 Statens Kunstfonds treårige stipendium og besluttede sig herefter for at forsøge at leve af at skrive. De følgende år brugte hun en del af tiden på at skrive tv-spil, og fra 1970-80 var hun fast tilknyttet TV-teatret. Kirsten Thorup boede i starten af 1970’erne på Vesterbro i København med sin familie, og storbymiljøet i dette kvarter spiller en stor rolle i Thorups debutroman fra 1973, ”Baby”: ”Det var kvarteret, som det var dengang. I virkeligheden var det lidt en uskyldstid med gammeldags ludere og lommetyve, inden pornoen var frigivet og inden, det blev kriminaliseret med hårde stoffer. Alligevel var det ret råt, i hvert fald at bo der med et lille barn. Der var stadigvæk meget slum, og det var svært at få noget at bo i. Vi blev smidt ud af en fremlejet lejlighed og var rundt og se på alle de elendige boliger, som jeg beskriver det i romanen”. (Marianne Juhl: "Interview med Kirsten Thorup". Passage nr. 56, vinteren 2006). 

Kirsten Thorup blev skilt fra Ib Thorup i 1974. Hendes eksmand, som også var til mænd, døde af AIDS i 1990. Biseksualitet er et af temaerne i flere af Kirsten Thorups romaner, blandt andet i ”Bonsai” fra 2001. Fra 1993 til 1995 var Kirsten Thorup medlem af Det Litterære Udvalg i Statens Kunstfond og i perioden 1995-1998 medlem af Dansk Pens bestyrelse. Hun er ligeledes kendt som en politisk engageret forfatter, der deltager i samfundsdebatten. Hun var blandt andet en af de 12 danske forfattere, som i 2005 udsendte en appel om mindre diskrimination, ligesom hun i 2006 engagerede sig i asylsøgernes dårlige forhold i Sandholmlejren. I starten af 2009 var hun en af talerne ved en regeringskritisk demonstration for større anstændighed på Christiansborg Slotsplads. 

Kirsten Thorup bor i København. Hun har foruden sin datter fire børnebørn.

Baby

”Cadett interesserede ham og han forstod ikke at hun altid var så nervøs at hun pludselig blev rasende og pludselig græd og pludselig begyndte at knappe hans bukser op og hun anklagede ham for at være passiv og der sad et ungt par til venstre for ham og mens de kyssede hinanden så pigen på Marc og m.h.t. kvinder havde han nok i Cadett og han ville gerne have at hun skulle have det godt.”
”Baby” s. 138.

Kirsten Thorup debuterede som skønlitterær forfatter i 1967 med den modernistiske digtsamling ”Indenfor – udenfor”, og i 1973 udkom forfatterens første roman, ”Baby”, som er en fortælling om unge, rodløse storbymennesker. Romanen udspiller sig i de tidlige 1970’ere og indeholder en række små fortællinger, der kædes sammen af personernes indbyrdes relationer og deres fælles tilhørsforhold til Vesterbro. Bogen behandler emner som ungdomskultur, arbejdsløshed, boligmangel, stofmisbrug og prostitution men også solidaritet,  fællesskab og et motiv, som skal blive et tematisk omdrejningspunkt i flere af forfatterens senere romaner, nemlig vanskelighederne ved at finde ud af, hvad kærligheden går ud på, og om den overhovedet eksisterer.  

Romanen er dog især kendt for en fortælleteknik, hvor ordet og optræder i stedet for punktum eller komma. Denne fortælleteknik giver læseren indtryk af en udflydende bevidsthed og af en udflydende verden, hvor personerne har svært ved at finde fodfæste. Alting fremstilles i en række af sideordnede sætninger, hvor intet er mere værd end andet. Alt er lige gyldigt, fra de store spørgsmål til de praktiske problemer i hverdagen. Ligesom sætningerne alle befinder sig på ét niveau, er der på indholdssiden også tale om, at alting beskrives udefra og på overfladen, mens der ikke dykkes ned i personernes psyke eller dybereliggende bevæggrunde.

24759105

Meget af romanen er desuden præget af dialoger personerne imellem. Det ukommenterede replikskifte er sammen med sideordningen med til at understrege indholdets tematisering af fraværet af faste holdepunkter i tilværelsen. Bogens fortællemæssige strøm af sætninger uden et centralt udsigtspunkt understreger også en storbystemning uden faste fikspunkter at orientere sig ud fra.

Midt i romanens formmæssige overfladeæstetik handler bogen dog også om menneskelige relationer, afmagtsfølelse og menneskets længsel efter noget andet end den virkelighed, det er havnet i. Ifølge nogle kritikere findes der ligeledes en bagvedliggende indigneret stemme i romanen, der holder samfundets svigt frem gennem skildringer af nogle af samfundets svageste. Det distancerede nøgterne blik forenes så at sige med den socialrealistiske romans indignation. Kirsten Thorup afviser imidlertid selv, at debutromanen skulle være udtryk for en socialrealistisk fortælling: ””Baby” er et formeksperiment. Jeg havde det meget æstetiske projekt, at jeg ville sideordne sætningerne. Personerne skulle kun eksistere i nuet. De lever på gaden; hvad der går forud, har de glemt, og de ved ikke, hvad de laver i morgen. Jeg har slet ikke skrevet noget om deres baggrund, og følelser var sideordnet med ”hvor er mine cigaretter?” Alting gik i ét. Det har intet at gøre med hverken realisme eller socialrealisme. Intet!”, siger Thorup og understreger samtidigt, at det først er med bogserien om Jonna, at der bliver tale om et realismeprojekt. (Marie Tetzlaff: Både glæden og sorgen er kort. Politiken, 2007-02-17).  

”Baby” blev i 1979 belønnet med Den Internationale Pegasus Litteraturpris.

Himmel og helvede

”Hun drømte, at hun var en lille lysende partikel i et stort mørke, som var i konstant bevægelse. (…) Og mørket var befolket af millioner af lysende partikler som hun selv. Der foregik en voldsom kamp mellem partiklerne for at komme ind i livmoderen, som svævede over dem som en stor lyserød griseblære.”
”Himmel og helvede” side 142.

Kirsten Thorups roman ”Himmel og helvede” (1982) er del af en serie af bøger, der også består af ”Lille Jonna” (1977), ”Den lange sommer” (1979) og ”Den yderste grænse” (1987), men den lader sig også læse som et selvstændigt værk. De fire bøger i serien handler overordnet set om forandringer i livsmønstrene fra 1950’erne til 1980’erne formidlet med fortælleren Jonna i centrum. I ”Himmel og helvede” er fortællingen kommet til den danske virkelighed i de sene 1960’ere. 

26673410

Romanen foregår hovedsageligt på Vesterbro i København, og her møder vi blandt andet klinikassistent frøken Andersen, kioskejer Bols, hans kæreste Jasmin og deres datter, den violinspillende Maria, som opgiver sin musik, da hun forelsker sig i tjeneren Jonni, hvis seksualitet dog mest er rettet mod andre mænd. Senere i romanen møder vi også beboerne i et flippet minikollektiv i Wales, Vesterbros prostituerede og taxachaufføren John, som er Jonnas bror, og som hovedpersonen Maria forelsker sig i efter et forlist forhold til den homoseksuelle Jonni. Et generelt kendetegn ved romanen er en respektfuld skildring af bogens stille, lidt skæve eksistenser, og et af grundtemaerne er kærligheds- og magtforholdene mellem mennesker.

I centrum af romanen er skildringen af pigen Marias modning til kvinde og hendes frigørelse fra forældrenes normer og værdier. Udvikling og forandringens kraft er på flere måder omdrejningspunktet i romanen. Bogen indeholder med sine konkrete referencer til begivenheder i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, for eksempel demonstrationerne mod Verdensbankens kongres, Vietnam-krigen og de ændrede kønsrollemønstre, ligeledes en skildring af datidens opbrud og forandringer. Med sit brede tidsbillede afspejler romanen en tro på, at frigørelse er mulig, og at verden kan forandres til det bedre. Ligesom de foregående bøger i romanserien er der også her tale om en drejning hen imod en mere realistisk fortælleform i forfatterskabet. 

”Himmel og helvede” blev i 1988 filmatiseret af Morten Arnfred med blandt andre Erik Mørk og Ole Lemmeke på rollelisten.

Bonsai

”Jeg tror på kunsten som den store healer. Kunsten som transcendens, porten til den åndelige dimension. Størst af alt er kærligheden, hvisker du dybt nede i din kristne sjæl. Jamen, skabende kunst er en kærlighedsakt. Ikke kompensation eller sublimering. Kunsten er ”das Ding an sich””.
”Bonsai”, s. 125.

Adskillige elementer i Kirsten Thorups roman fra 2001, ”Bonsai”, minder om forfatterens eget liv. Da romanen udkom, fik det anmelderen Erik Skyum-Nielsen til at kalde bogen ”Hæmningsløst selvbiografisk”: ”Med Kirsten Thorups nye, nærmest hæmningsløst selvbiografiske bog er vi tilbage i diskussionen om, hvor en forfatter bør trække grænsen mellem det almene og det private, hvis det altså forudsættes, at litteratur skal gøre krav på offentlig interesse”. (Erik Skyum-Nielsen: Kunsten varer længst. Information, 2002-10-26). Skyum-Nielsen trak dog siden hen noget i land og indrømmede, at han forsømte at holde den nødvendige distance til romanen som netop et fiktivt værk. 

23182181

Bogen skildrer kærlighedsforholdet mellem Nina og Stefan fra den tidlige forelskelse til den aidssyge Stefans selvmord. Bogen består af flere fortællinger og fortællere, der flettes ind i hinanden. Et kapital indeholder f.eks. Ninas måske fiktive breve til sine forældre, mens et andet kapital består af Stefans lange monolog til Nina og deres fælles datter.

En af de genkomne tematikker i Thorups forfatterskab er det skjulte eller det, der bliver gemt af vejen. Det gælder også for romanen ”Bonsai”: ”Jamen, vi skjuler os selv. Eller vi skjuler helt konkrete ting. Noget vi har gjort, noget vi er gået med til, som er for flovt at indrømme. Nogle kameler, man har slugt, som egentlig ikke er særligt flatterende, eller heltemodige,” forklarer Kirsten Thorup og siger om hovedpersonen Nina: ”Projektet for hende er selve ægteskabet, mere end det er, hvem hun gifter sig med. Hun er ekstrem masochistisk i sin følgagtighed. Hun er et eksempel på, at der er visse ting, man ikke røber for nogen. At man indgår nogle kompromisser, man ikke skulle have indgået”. (Marianne Juhl: Interview med Kirsten Thorup. Passage nr. 56, vinteren 2006).

Der henvises i bogen eksplicit til Ovids ”Metamorfoser”, og en vigtig figur i romanen er også den psykologiske forvandling, de to hovedpersoner gennemgår. Nina fra den sky provinspige til frigjort kvinde i storbyen og Stefan fra kvindebedårer til en mand, der erkender sin biseksualitet. Stefans hengivelse til forvandlingen er dog langt fra betingelsesløs, idet han bogen igennem forsøger at bevare hemmeligheden og kontrollen. Kunsten spiller en stor rolle i Stefans liv, og en anden væsentlig tematik i romanen er da også kunsten og sprogets forhold til virkeligheden.

Førkrigstid

”Hun har ikke ord for noget så grufuldt og heller ikke ord for Hitlers krig. Hun kan ikke engang glæde sig, som hun gerne ville, over at Maja endelig er kommet i havn. Det bebudede bryllup er blevet skubbet i baggrunden og optager næsten ingen plads i hendes hoved. Hvor er tilværelsen i grunden flygtig, tænker hun melankolsk”.
”Førkrigstid” side 265.

For første gang i forfatterskabet beskæftiger Kirsten Thorup sig i sin roman ”Førkrigstid” (2006) med en tid, der ligger uden for forfatterens egen. Handlingen udspiller sig i en lille fynsk stationsby i slutningen af 1930’erne, og i centrum af historien er en skildring af den kvindegeneration, der kom før kvinderne i romanserien om Lille Jonna.  

Forholdet mellem husmoderen Dinna og den unge pige i huset, Maja, fører handlingen frem. Thorup benytter sig af en 3. persons fortæller med indre synsvinkel, der gengiver Dinnas tanker og bekymringer om familien, økonomien, jalousien, bysladderen og krigstrusselen, mens der aldrig gives et overordnet billede af, om der for eksempel reelt er tale om den utroskab, som hovedpersonen har en mistanke om. Romanen skildrer et begyndende opbrud i forhold til en traditionel kvinderolle i Dinnas splittelse mellem de hjemlige pligter og hendes trang til samtaler og foredrag. I bogens tidsbillede finder man desuden en understregning af, hvor lidt der skulle til for at blive stemplet som afvigende i datidens små samfund. 

26423880

Romanen udforsker de store forskelle på dengang og nu, som kommer til udtryk i de markante ændringer i magtbalancen i familien og i samfundet, men den omhandler ligeledes de punkter i kvinders liv, som måske ikke har flyttet sig så meget. Som Thorup selv forklarer om Dinna: ”Hun hænger sammen med tiden. Men genkendelsen kan måske sige os noget. Patriarkatet har forskubbet sig i dag, og kvinders rolle er anderledes. Men den kvindelige psyke, den indre splittelse mellem forpligtelse og ønsker, følelsen af at skulle holde verden i gang, har måske ikke ændret sig så meget”. (Et interview refereret i Marianne Juhl: Kirsten Thorup. Gyldendal, 2009).  

Hovedpersonens selvbedrag og ihærdige forsøg på at holde fast i, at alt er i sin skønneste orden og bevare den idylliske overflade, er ligeledes en væsentlig tematik. Et vigtigt element er kvindens reelle angst for potentielle katastrofer både i hendes lille private verden, og i den store verden, hvor en krig er på vej. Spændingen mellem idyl og nye farer kommer allerede til udtryk i titlen ”Førkrigstid”, som både giver associationer til en uskyldig tid, inden verden gik af lave, og indikerer, at noget er under opsejling, og at en orden er på vej til at bryde sammen.  

I romanens tidsbillede af førkrigstiden i Danmark finder man ligeledes et indirekte portræt af nutiden, da der findes en parallel til nutidens krige, som kan forekomme uvirkelige og fjerne, og som mange undlader at tage egentlig stilling til: ”Jeg har ikke villet diskutere politik i bogen, parallellerne skulle opstå ved læsningen. Men vi er i krig i dag (…) Nogle gange kan jeg spørge mig selv, om jeg virkelig kan blive ved med at leve på den måde, jeg gør. Vi lever jo også, som om ingenting er sket”. (Karen Syberg: Gensyn med Gelsted. Information, 2007-07-25). 

Kirsten Thorup blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2007 for bogen ”Førkrigstid”.

Tilfældets gud

”Tanken om, at hun i Mariama havde fundet sin sjæl, ”the missing link”, ikke i darwinsk forstand, men den manglende brik, hun havde ledt efter i sin individuelle udvikling hen imod at blive ”et helt menneske”, som var et af firmacoachens mantraer”.
”Tilfældets gud”, s. 50.

Kirsten Thorups roman fra 2011, ”Tilfældets gud”, kan ligesom flere bøger i forfatterskabet ses som en samtidsskildring bygget op omkring en kvindelig hovedperson. Denne gang er hovedpersonen karrierekvinden Ana, der er ved at gå ned med stress og derfor tager en pause fra sit job i en international finansvirksomhed med en luksusferie til det afrikanske land Gambia. Her møder hun den fattige pige Mariama, der sælger frugt og nødder på stranden, og det møde ender med at vende op og ned på Anas tilværelse. Ikke mindst da hun som del af sit private velgørenhedsprojekt vælger at tage den fattige pige med til London.

28714289

Romanens hovedperson har ofret alt for sin karriere og fremstår desuden som et menneske afskåret fra sine egne følelser. Ifølge Kirsten Thorup har hun med romanen gerne villet fortælle noget om, hvor store omkostninger det har at satse alt på arbejdslivet: ”Når jeg har valgt dette tema i romanen, så er det fordi, Ana ikke er enestående, men hendes karrieremæssige opstigning og deroute er et symptom på vor tid, hvor det enkelte menneske bliver presset af den herskende succesdyrkelse og præstationsforventninger inden for arbejdslivet, og hvor der ikke gives andet valg end at følge med ræset eller stå af. Vores identitet og status i samfundet er bygget på succes på arbejdsmarkedet.” (Karin Hedemand: Når arbejdet fylder det hele. Litteratursiden, 2011-06-08).

Andre vigtige temaer er migration i en globaliseret virkelighed og forholdet mellem rigdommen i vores del af verden og ulandenes fattigdom. Ifølge forfatteren er skildringen af kontroltab og de fordomme, som det medfører, ligeledes en væsentlig pointe i bogen: ”Hvis vi mister kontrol over tingene, kommer mistroen og angsten. Også selv om man ikke ønsker det og ikke identificerer sig med fremmedangsten, så kommer den frem i det små (…) Ana bliver forvirret, som man jo bliver, hvis ens mål er ekstrem kontrol og man mister den.” Lise Garsdal: (Kirsten Thorup: Hvis man er så fokuseret på sit arbejde, glemmer man skønheden i verden. Politiken, 2011-04-27).

Erindring om kærligheden

”Man bliver nødt til at opfinde kæder af ord og sætninger for at bevare illusionen om den kontakt der allerede er afbrudt (…) Det bliver en slags desperationens rungende tomgang der fører én længere og længere væk fra den elskede, indtil ballonen revner med et brag, og man befinder sig alene med sig selv.”
”Erindring om kærligheden”, s. 199.

Romanen ”Erindring om kærligheden” fra 2016 består af brudstykker fra hovedpersonen Taras liv, fra hun er barn, til hun er omkring de 70 år. Bogen er skrevet som en 3. persons fortælling med indre synsvinkel hos Tara – og senere hos datteren Siri, der får sin egen stemme i bogens midterste afsnit. Kirsten Thorups roman er både et kvindeportræt og en nutidsfortælling om et samfund, der i stigende grad mangler plads til de mere skæve eksistenser.

De fragmenterede nedslag skildrer en kvinde, som ikke formår at leve op til de stramme kriterier for, hvordan man lykkes som kvinde og som mor. Thorup beskriver hende selv som en kvinde, der falder: ”Moderen er et ikon, både for den altomfavnede kærlighed, men også for den omklamrende skyldfølelse. Kvindens roller er så snævre og har denne aura af perfektion. De bliver næsten til et korset, som sidder så stramt, at du ikke kan trække vejret.” (Johanne Mygind: Hvad tænker moderen egentligt? Weekendavisen, 2016-04-15).

52319595

Taras svigt som mor resulterer i, at hendes lille datter på klassisk vis påtager sig forældrerollen. Mange af problemerne skyldes også Taras udflydende personlighed: Hun ”tvivlede på sin egen virkelighedsopfattelse” (s. 161) og tænker tilbage på sig selv som ”et ungt menneske uden en samlet personlighed” (s. 330). Som voksen har Siri travlt med at lægge afstand til sin mor, samtidig med at hun længes efter hendes kærlighed. På trods af det komplicerede og uforløste i det skildrede mor-datter-forhold er der også tale om en fortælling om stærk og hjerteskærende moderkærlighed: ”Sorg er, at der ikke er nogen modtager til ens kærlighed” (s. 348), som det hedder, da Tara mister kontakten til sin voksne datter.

Romanen tager også fat i temaer som ensomhed og hjemløshed i fysisk og eksistentiel forstand men især kærligheden er det tematiske omdrejningspunkt: ”Det, der binder livet sammen, er måske først og fremmest en længsel og stræben efter kærlighed.” (Daniel Øhrstrøm: Kirsten Thorup: Jeg bebrejder stadig mig selv, at jeg ikke var mere nærværende som mor. Kristeligt Dagblad, 2016-04-08). 

Genrer og tematikker

Elementer fra Kirsten Thorups eget liv spiller en betydelig rolle i hendes forfatterskab, men ifølge forfatteren er det en del af fiktionens væsen, at oplevet stof på en ganske særlig måde transformeres: ”Alle forfattere vil sige, at det stof, man skriver på, er indeholdt i ens eget liv. Det kan være tæt på eller langt fra eller være personer, man har mødt en enkelt gang. Men der er jo altid et kvantespring fra virkelighed til fiktion, for man blander det. Det svarer lidt til den måde, man drømmer på, og hvor det også drejer sig om det ubevidste. Når man drømmer, kan noget, man oplevede i går, blive flettet sammen med noget, der ligger langt tilbage og noget, man aldrig har oplevet. Sådan er fiktionen også sat sammen med virkeligheden. Det er fuldstændigt viklet sammen som et garnnøgle, man næsten ikke kan vikle op igen.” (Carsten Andersen: Den protestantiske skriftestol. Politiken, 2000-10-22). 

Kirsten Thorups forfatterskab udsprang af 1960´ernes eksperimenterende modernisme, men har efterhånden bevæget sig i retning af en mere realistisk fortællestil. Vanskeligheder med at finde ud af, hvad kærligheden og magtforholdene mellem mennesker går ud på, og hvordan man når hinanden i kærlighedsforholdet, en undersøgelse af det, der holdes hemmeligt eller gemmes af vejen, og forandringens mulighed er vigtige temaer i Thorups bøger. Fra og med romanserien om lille Jonna bliver kultursammenstødet også et væsentligt dramatisk omdrejningspunkt. Skildringen af mennesker og deres skæbner er i de store romaner båret af det illusionsløse, da der ofte er tale om mennesker, der aldrig rigtig finder sig til rette. I Kirsten Thorups romaner finder man et mylder af mennesker fra alle samfundslag, og skildringen af dem er kendetegnet ved også at vise figurernes manglende muligheder for at tage herredømmet over kræfterne i deres tilværelse. Det er ligeledes kendetegnende for flere af romanerne, at de skildrer de sammenstød, der opstår, når figurernes hverdag, fantasiliv og oprørsmuligheder tørner sammen. Kirsten Thorup har blik for at udforske menneskets forskellige livssituationer, deres identitetsovervejelser, kærlighedslængsel og indre kaos. I mange af forfatterskabets romaner er der ligeledes tale om tidsbilleder af vigtige opbrudsperioder og en fremhævelse af de forandringer i livsmønstre, som den enkelte periode var kendetegnet ved. Der ligger her også et samfundskritisk potentiale i forfatterskabet, som blandt andet kommer til udtryk i den respektfulde skildring af skæve eksistenser. I flere af Kirsten Thorups bøger ser man desuden en undersøgelse af det, der foruroliger os som samfund, uden at vi helt har gjort os det klart.  

På trods af, at rammen i flere af Kirstens Thorups bøger er et tidsbillede og ofte også er baseret på hendes eget liv, er Thorup selv inde på, at der i lige så høj grad er tale om skildringer af mønstre og almene tematikker, som gerne skulle være genkendelige og lette at identificere sig med. For netop heri ligger en af litteraturens vigtige funktioner ifølge forfatteren: ”Hvis ikke de samme mønstre, konstellationer, arketyper, eller hvad du vil kalde det, går igen i alle menneskers liv, ville vi jo ikke kunne identificere os med andre eller forstå andre. Især i kunsten kan man identificere sig med noget og nogen, som har et liv, der slet, slet ikke minder om ens eget. Alligevel kan man forstå deres handlinger og følelser, følge deres tankegang og deres motiver. Det er blandt andet derfor, man læser bøger, ikke? For at finde ud af, at man ikke er alene”. (Marianne Juhl: Interview med Kirsten Thorup. Passage nr. 56. Vinteren 2006).

I Kirsten Thorups roman ”Erindring om kærligheden” er forældrekærligheden det grundmønster, som skildres, og som ifølge forfatteren er det stærkeste bånd mellem mennesker: ”Et menneske er altid gådefuldt. Man kan knap nok forstå og forklare sig selv (…) Det er jo også derfor, jeg skriver fiktion, for at dykke ned i nogle almenmenneskelige grundmønstre, som man som læser kan genkende fra sit eget liv, for eksempel forholdet mellem forældre og børn, der er de stærkeste følelsesmæssige relationer, som findes.” (Johanne Mygind: Hvad tænker moderen egentlig? Weekendavisen, 2016-04-15).

Beslægtede forfatterskaber

I sine romaner fra 1970’erne og 1980’erne skildrer Kirsten Thorup blandt andet tidens forandringer og opbrud, og det er derfor oplagt at sammenligne disse bøger med andre udgivelser fra samme periode, som beskæftiger sig med dette tema. Det kunne f.eks. være bøger af Charlotte Strandgård, Dorrit Willumsen, Dea Trier Mørch og Christian Kampmann. I sin realistiske fortællestil, sine tidsbilleder og sin undersøgelse af kærlighedsforholdet gennem hele forfatterskabet kan man også sammenligne bøgerne med romaner af forfattere som Vibeke Grønfeldt og Jens Christian Grøndahl.  

Motivisk kan man sammenligne Kirsten Thorups Vesterbrofortællinger, som optræder i flere af forfatterskabets romaner, med andre storbyskildringer hos f.eks. Tove Ditlevsen, Dan Turèll og Tom Kristensen.

Som det hedder hos anmelder Mai Misfeldt kan man ligeledes sammenligne især Kirsten Thorups ”Baby” med nutidens billedkunst: ”I Trine Søndergaards fotografier af luderne i Skelbækgade, i snapshotæstetikkens sidestillede associationshav. Men det smukkeste slægtskab ser jeg med Naja Marie Aidt og Kim Lykke i deres store collage af skrift og billeder Balladen om Bianca. Vi er igen på Vesterbro, i en endnu mere fragmenteret virkelighed end for 30 år siden. Men dog med de samme menneskelige problemer”. (Mai Misfeldt: It aint over now Baby Blue. Litlive.dk, 2003-09-01).

Bibliografi

Digte

Thorup, Kirsten:
Indeni – Udenfor. Gyldendal, 1967.
Thorup, Kirsten:
Love from Trieste. Gyldendal, 1969.
Thorup, Kirsten:
I dag er det Daisy. Gyldendal, 1971.

Noveller

Thorup, Kirsten:
I dagens anledning. Gyldendal, 1968.
Thorup, Kirsten:
Sidste nat før kærligheden. 1989. Noveller og drama.

Romaner

Thorup, Kirsten:
Baby. Gyldendal, 1973.
Thorup, Kirsten:
Lille Jonna. Gyldendal, 1977.
Thorup, Kirsten:
Den lange sommer. Gyldendal, 1979.
Thorup, Kirsten:
Himmel og helvede I-II. Gyldendal, 1982.
Thorup, Kirsten:
Romantica. 1983. Drama.
Thorup, Kirsten:
Den yderste grænse. 1987. Roman.
Thorup, Kirsten:
Bonsai. Gyldendal, 2001.
Thorup, Kirsten:
Ingenmandsland. Gyldendal, 2003.
Thorup, Kirsten:
Førkrigstid. Gyldendal, 2006.
Thorup, Kirsten:
Tilfældets gud. Gyldendal, 2011.
Thorup, Kirsten:
Erindring om kærligheden. Gyldendal, 2016.
Thorup, Kirsten: Indtil vanvid, indtil døden. Gyldendal, 2020.

Dramatik

Thorup, Kirsten:
Frisørinden. 1971.
Thorup, Kirsten:
Sæsonen slutter. 1971.
Thorup, Kirsten:
Hvornår dør Maria? 1972.
Thorup, Kirsten:
Historien om Mally. 1973.
Thorup, Kirsten:
Helte dør aldrig. 1976.
Thorup, Kirsten:
Else Kant I-II. 1978.
Thorup, Kirsten:
Krigsdøtre. 1981.
Thorup, Kirsten:
Du er smuk. Jeg elsker dig. 1981.
Thorup, Kirsten:
Romantica. Gyldendal, 1983.
Thorup, Kirsten:
Projekt Paradis. Gad, 1997.

Andet af Kirsten Thorup

Wendel, Linda:
Baby. Filmatisering af Kirsten Thorups roman. 2004. Film.
Thorup, Kirsten:
Vi er landet på en anden planet. Aktuelt, 2000-12-04. Artikel.
Thorup, Kirsten:
Danskhedens fundamentalisme. Politiken, 2000-11-01. Artikel.
Arnfred, Morten:
Himmel og helvede. Filmatisering af Kirsten Thorups roman. 1988. Film.
Thorup, Kirsten:
Palæstinenserne under israelsk besættelse: En rejse på Vestbredden i Gaza. Kristeligt Dagblad, 1987-11-28. Artikel.
Thorup, Kirsten:
Digt og virkelighed. Kritik årgang 16, nr. 64. 1983.

Film

Filmstriben

Intet pegede på, at den unge Kirsten Thorup (f. 1942) skulle blive forfatter og i filmen fortæller hun om sit liv og sin kunst - og forholdet imellem dem. Med nedslag i romanerne og teaterstykkerne gennem 50 år får vi ikke bare forfatterens egen historie. Samtidig oplever vi også de kraftige forandringer i samfundet, som forfatterskabet både afspejler og kommenterer.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Hedemand, Karin:
Når arbejdet fylder det hele. Litteratursiden.dk, 2011-06-08.
Øhrstrøm, Daniel:
Kirsten Thorup: Jeg bebrejder stadig mig selv, at jeg ikke var mere nærværende som mor. Kristeligt Dagblad, 2016-04-08.
Mygind, Johanne:
Hvad tænker moderen egentlig? Weekendavisen, 2016-04-15.
Juhl, Marianne:
Kirsten Thorup. 2009. Fagbog om forfatterskabet.
Syberg, Karen:
Gensyn med Gelsted. Information, 2007-07-25.
Tetzlaff, Marie:
Både glæden og sorgen er kort. Politiken, 2007-02-17.
Juhl, Marianne:
Interview med Kirsten Thorup. Passage 56. Vinter 2006.
Misfeldt, Mai:
It aint over now Baby Blue. www.litlive.dk 2003-09-01. Søg efter Thorup.
Skyum-Nielsen, Erik:
Kunsten varer længst. Information, 2002-10-26.
Andersen, Carsten:
Den protestantiske skriftestol. Politiken, 2000-10-22.

Om forfatteren

Artikler

Søg efter Kirsten Thorup.
Høeck, Klaus: Tale til Kirsten Thorup i forbindelse med uddeling af Det Danske Akademis Store Pris. Citeret på Det Danske Akademis hjemmeside.
Guldager, Katrine Marie:
Mit hoved er indrettet på fiktion. Interview med Kirsten Thorup. Den blå port nr. 59/60. 2003.
Rösing, Lillian Munk:
Sidder kønnet i huden? Om en habit hos Kirsten Thorup og en nøgen mand hos Pia Juul. Spring nr. 20. 2003.
Møller Jensen, Elisabeth:
Nordisk kvindelitteraturhistorie. Bind 4. 1997.
Skyum-Nielsen, Erik:
Modsprogets proces. 1982. s. 204-218.
Paludan, Marie-Louise:
Danske Digtere i det 20. Århundrede. Bind 5. 1982.
Kjølbye, Marie Louise:
Enestående roman om en mors kærlighed. Information, 2016-04-13.
Bukdahl, Lars:
En plukket hønemor. Weekendavisen, 2016-04-15.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kirsten Thorup

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Andersen, Carsten:
Den protestantiske skriftestol. Politiken, 2000-10-22.
Skyum-Nielsen, Erik:
Kunsten varer længst. Information, 2002-10-26.
Misfeldt, Mai:
It aint over now Baby Blue. www.litlive.dk, 2003-09-01.
Juhl, Marianne:
Interview med Kirsten Thorup. Passage 56. Vinter 2006.
Tetzlaff, Marie:
Både glæden og sorgen er kort. Politiken, 2007-02-17.
Syberg, Karen:
Gensyn med Gelsted. Information, 2007-07-25.
Juhl, Marianne:
Kirsten Thorup. Om temaerne i Kirsten Thorups romaner fra Baby til Førkrigstid. Gyldendal, 2009.
Lise Garsdal:
Kirsten Thorup: Hvis man er så fokuseret på sit arbejde glemmer man skønheden i verden. Politiken, 2011-04-27.
Hedemand, Karin:
Når arbejdet fylder det hele. Litteratursiden.dk, 2011-06-08.