Kirsten Thorup
Foto: Lærke Posselt / Gyldendal

Kirsten Thorup

cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2011. Senest opdateret af Katrine Lehmann Sivertsen, Bureauet, april 2020.
Top image group
Kirsten Thorup
Foto: Lærke Posselt / Gyldendal
Main image
Thorup, Kirsten
Foto: Sofie Amalie Klougart / Scanpix

Indledning

En illusionsløs skildring af menneskeskæbner og deres forsøg på at finde ud af, hvad kærligheden og tilværelsen går ud på. Det er et af omdrejningspunkterne i den danske forfatter Kirsten Thorups bøger, hvor forandring, opbrud og forvandling også er vigtige tematikker. Thorup har skrevet digte, noveller, skuespil og dramatik til TV og radio, men hun er især kendt for sine romaner, som har gjort hende til en af Danmarks mest læste forfattere gennem flere årtier. Hun har i sit forfatterskab bevæget sig fra modernistiske formeksperimenter til realistiske tidsbilleder. I flere af Thorups bøger finder man desuden samfundskritiske pointer.

 

47588529

Blå bog

Født: 9. februar 1942 i Gelsted på Fyn.

Uddannelse: Universitetsstudier i engelsk og litteraturvidenskab.

Debut: Indeni – Udenfor. Gyldendal, 1967.

Litteraturpriser: Otto Gelsted Prisen,1974, Johannes Ewalds legat,1978, Den Internationale Pegasus Pris, 1979, Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen-legat, 1980, Kritikerprisen, 1982, De Gyldne Laurbær, 1983, PH-prisen,1985, Søren Gyldendal-prisen, 1987, LO’s Kulturpris, 1988, Bogklubben 12 Bøgers litteraturpris, 1995, Det Danske Akademis Store Pris, 2000, Radioens Romanpris, 2001, BG Banks Litteraturpris, 2004. Nordisk Råds Litteraturpris, 2017.

Seneste udgivelse: Indtil vanvid, indtil døden. Gyldendal, 2020. Roman.

Inspiration: Fjodor Dostojevskij.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Maja skal vide, at hun ikke behøver at føle sig alene i pladsen, men altid kan komme til hende. Det er så vigtigt, at hun ikke sætter sit gode omdømme over styr. Hun vil også minde hende om, at hun skal passe på med Villy, så længe hun ikke ved, om han mener det alvorligt. En pige kommer så let galt af sted.”
”Førkrigstid” s. 97.

Kirsten Thorup blev født i 1942 i Gelsted på Fyn som datter af kioskejer Svend Christensen og Jenny Jørgensen. Hun var en efternøler og voksede op i den lille fynske provinsby sammen med sine forældre og sine ældre brødre. Som forfatter har hun siden hen brugt træk fra sin egen opvækst i 1950’ernes vestfynske provinsmiljø i romanerne om pigen og kvinden Jonna. Som den første i sin familie gik Kirsten Thorup i gymnasiet og blev i 1961 student fra Fredericia Gymnasium. De næste år tilbragte hun som au pair i Cambridge i England, før hun flyttede til København og påbegyndte universitetsstudier i engelsk og litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun afsluttede dog ingen af de to fag. Mens Kirsten Thorup var i England, skrev hun flittigt breve til sine forældre, og det var her, at hun for første gang oplevede glæden ved at skrive. Ifølge forfatteren var det dog især en eksistentiel følelse af hjemløshed, der gjorde, at hun blev forfatter. En følelse, der blandt andet udsprang af miljøskiftet fra den lille fynske by til storbyen: ”Man bliver ikke nødvendigvis forfatter, fordi man er god til at skrive. Der er i hvert fald også andre årsager, og for mit eget vedkommende var det i højere grad noget eksistentielt. En form for utilpassethed kan være befordrende for trangen til at skrive. En følelse af, at ens liv er en ulykke. Og det har ikke noget at gøre med at have haft en ulykkelig barndom. For mig var det en næsten fysisk fornemmelse af hjemløshed – eller fremmedgjorthed, som man sagde dengang. Hvis man ikke synes, man er til i verden, så er det at skrive en måde at blive til på. En måde at finde et sted, hvor man er. Jeg føler faktisk også i dag, at det at skrive er at have et hjem, hvor jeg skal hen hver dag”. (Marianne Juhl: "Interview med Kirsten Thorup". Passage nr. 56, vinteren 2006).  

I 1963 giftede hun sig med teaterinstruktør Ib Thorup, og to år senere fik de datteren Aja. De følgende år havde Kirsten Thorup forskellige jobs blandt andet som studentermedarbejder i Varemærke- og patentdirektoratet og som kontormedarbejder i virksomheden Glent & co. Sideløbende med de forskellige jobs var Kirsten Thorup for alvor begyndt at skrive. Hun sendte sine digte og prosastykker ind til forskellige tidsskrifter, og i 1966 fik hun en af sine prosatekster optaget i tidsskriftet Vindrosen. I 1967 debuterede hun med digtsamlingen ”Indeni – Udenfor”, der lægger sig i forlængelse af 1960’er-modernismens poesi.

Kirsten Thorup fik i 1970 Statens Kunstfonds treårige stipendium og besluttede sig herefter for at forsøge at leve af at skrive. De følgende år brugte hun en del af tiden på at skrive tv-spil, og fra 1970-80 var hun fast tilknyttet TV-teatret. Kirsten Thorup boede i starten af 1970’erne på Vesterbro i København med sin familie, og storbymiljøet i dette kvarter spiller en stor rolle i Thorups debutroman fra 1973, ”Baby”: ”Det var kvarteret, som det var dengang. I virkeligheden var det lidt en uskyldstid med gammeldags ludere og lommetyve, inden pornoen var frigivet og inden, det blev kriminaliseret med hårde stoffer. Alligevel var det ret råt, i hvert fald at bo der med et lille barn. Der var stadigvæk meget slum, og det var svært at få noget at bo i. Vi blev smidt ud af en fremlejet lejlighed og var rundt og se på alle de elendige boliger, som jeg beskriver det i romanen”. (Marianne Juhl: "Interview med Kirsten Thorup". Passage nr. 56, vinteren 2006). 

Kirsten Thorup blev skilt fra Ib Thorup i 1974. Hendes eksmand, som også var til mænd, døde af AIDS i 1990. Biseksualitet er et af temaerne i flere af Kirsten Thorups romaner, blandt andet i ”Bonsai” fra 2001. Fra 1993 til 1995 var Kirsten Thorup medlem af Det Litterære Udvalg i Statens Kunstfond og i perioden 1995-1998 medlem af Dansk Pens bestyrelse. Hun er ligeledes kendt som en politisk engageret forfatter, der deltager i samfundsdebatten. Hun var blandt andet en af de 12 danske forfattere, som i 2005 udsendte en appel om mindre diskrimination, ligesom hun i 2006 engagerede sig i asylsøgernes dårlige forhold i Sandholmlejren. I starten af 2009 var hun en af talerne ved en regeringskritisk demonstration for større anstændighed på Christiansborg Slotsplads. 

Kirsten Thorup bor i København. Hun har foruden sin datter fire børnebørn.

Baby

”Cadett interesserede ham og han forstod ikke at hun altid var så nervøs at hun pludselig blev rasende og pludselig græd og pludselig begyndte at knappe hans bukser op og hun anklagede ham for at være passiv og der sad et ungt par til venstre for ham og mens de kyssede hinanden så pigen på Marc og m.h.t. kvinder havde han nok i Cadett og han ville gerne have at hun skulle have det godt.”
”Baby” s. 138.

Kirsten Thorup debuterede som skønlitterær forfatter i 1967 med den modernistiske digtsamling ”Indenfor – udenfor”, og i 1973 udkom forfatterens første roman, ”Baby”, som er en fortælling om unge, rodløse storbymennesker. Romanen udspiller sig i de tidlige 1970’ere og indeholder en række små fortællinger, der kædes sammen af personernes indbyrdes relationer og deres fælles tilhørsforhold til Vesterbro. Bogen behandler emner som ungdomskultur, arbejdsløshed, boligmangel, stofmisbrug og prostitution men også solidaritet,  fællesskab og et motiv, som skal blive et tematisk omdrejningspunkt i flere af forfatterens senere romaner, nemlig vanskelighederne ved at finde ud af, hvad kærligheden går ud på, og om den overhovedet eksisterer.  

Romanen er dog især kendt for en fortælleteknik, hvor ordet og optræder i stedet for punktum eller komma. Denne fortælleteknik giver læseren indtryk af en udflydende bevidsthed og af en udflydende verden, hvor personerne har svært ved at finde fodfæste. Alting fremstilles i en række af sideordnede sætninger, hvor intet er mere værd end andet. Alt er lige gyldigt, fra de store spørgsmål til de praktiske problemer i hverdagen. Ligesom sætningerne alle befinder sig på ét niveau, er der på indholdssiden også tale om, at alting beskrives udefra og på overfladen, mens der ikke dykkes ned i personernes psyke eller dybereliggende bevæggrunde.

24759105

Meget af romanen er desuden præget af dialoger personerne imellem. Det ukommenterede replikskifte er sammen med sideordningen med til at understrege indholdets tematisering af fraværet af faste holdepunkter i tilværelsen. Bogens fortællemæssige strøm af sætninger uden et centralt udsigtspunkt understreger også en storbystemning uden faste fikspunkter at orientere sig ud fra.

Midt i romanens formmæssige overfladeæstetik handler bogen dog også om menneskelige relationer, afmagtsfølelse og menneskets længsel efter noget andet end den virkelighed, det er havnet i. Ifølge nogle kritikere findes der ligeledes en bagvedliggende indigneret stemme i romanen, der holder samfundets svigt frem gennem skildringer af nogle af samfundets svageste. Det distancerede nøgterne blik forenes så at sige med den socialrealistiske romans indignation. Kirsten Thorup afviser imidlertid selv, at debutromanen skulle være udtryk for en socialrealistisk fortælling: ””Baby” er et formeksperiment. Jeg havde det meget æstetiske projekt, at jeg ville sideordne sætningerne. Personerne skulle kun eksistere i nuet. De lever på gaden; hvad der går forud, har de glemt, og de ved ikke, hvad de laver i morgen. Jeg har slet ikke skrevet noget om deres baggrund, og følelser var sideordnet med ”hvor er mine cigaretter?” Alting gik i ét. Det har intet at gøre med hverken realisme eller socialrealisme. Intet!”, siger Thorup og understreger samtidigt, at det først er med bogserien om Jonna, at der bliver tale om et realismeprojekt. (Marie Tetzlaff: Både glæden og sorgen er kort. Politiken, 2007-02-17).  

”Baby” blev i 1979 belønnet med Den Internationale Pegasus Litteraturpris.