charlotte strandgaard
Foto: Sofie Amalie Klougart

Charlotte Strandgaard

Artikel type
voksne
stud.mag. Ida Dybdahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
charlotte strandgaard
Foto: Sofie Amalie Klougart
Main image
Strandgaard, Charlotte
Foto: Jørgen Sperling

Indledning

Siden midten af 1960'erne har Charlotte Strandgaards forfatterskab kredset om det, det er svært at tale om. Både kropslige erfaringer som sex, menstruation og abort og samfundsmæssige tabuer som spiseforstyrrelser, stofmisbrug og sindslidelser. ”Indimellem holder de af hinanden” fra 1969 er en funklende perle af et eksempel på det første, ”Hans” fra 2014 er en næsten ubærligt smuk, personlig og kompleks fortælling om det sidste. Grundlæggende har vi her at gøre med en forfatter, der interesserer sig for de liv, der leves i samfundets margin og de stemmer, der oftest udgrænses fra den fælles samtale.

 

51952316

Blå bog

Født: 15. februar 1943 i Brørup.

Uddannelse: Bibliotekar, 1965.

Debut: Katalog (digte). Arena, 1965.

Litteraturpriser: Morten Nielsens Mindelegat, 1972. Dansk Blindesamfunds Radiospilpris, 1983. Statens kunstfonds legat, 1986. Thit Jensens Forfatterlegat, 1989.

Seneste udgivelse: Ingenmandsland (digte). Gladiator, 2015.

 

 

 

 

 

 

 

charlotte

Baggrund

””Det virker mere normalt at være narkoman end skizofren, mor,” sagde du en gang i de år. Det forstod jeg ikke. Men du sagde og råbte også gang på gang: ”Du er så naiv, mor. Du kender ikke den virkelige verden,” mens du slog ud efter den dinosaur, der ganske vist så fredelig ud, men det er altid godt at tage sine forholdsregler. Den kunne være forklædt og i virkeligheden være Tyrannosaurus Rex.”
”Hans”, s. 200.

Charlotte Strandgaard er datter af forfatter og litteraturhistoriker Jens Kruuse og oversætter Annabeth Kruuse. Hun blev født i den lille sønderjyske by Brørup, men familien flyttede i hendes barndomsår til Aarhus, hvor hjemmet blev et livligt mødested for kunstnere og intellektuelle. Særligt faderen kom til at spille en stor rolle i Charlotte Strandgaards liv og tekster, og efter hans død udgav hun bogen ”I lyset af Glæde. En bog om Jens Kruuse” (1996). I 1960 blev hun student fra Århus Katedralskole, og to år efter giftede hun sig med den etnografistuderende Ole Strandgaard. Da Charlotte var 19 år, fik de sønnen Hans, og ægteskabet varede i syv år. Årene med den første ægtemand fik stor betydning for Charlotte Strandgaards politiske engagement. Her introduceredes hun for en venstrefløjsaktivisme, der stod i kontrast til barndomshjemmets borgerlighed: ”så mødte jeg min første mand, Ole Strandgaard, og hans ven Kjeld Koplev. Det var sindssygt spændende at begynde at forstå de politiske sammenhænge, de ridsede op for mig, og jeg er stadig socialist.” (Karen Syberg: ’Jeg savner det blide oprør’. Information, 2012-08-17).

I 1965 blev Charlotte Strandgaard færdiguddannet som bibliotekar, og hun debuterede samme år med digtsamlingen ”Katalog”. Hun var allerede begyndt at arbejde som videnskabelig assistent ved det Kongelige Bibliotek under sin uddannelse og fortsatte i jobbet i årene efter. Men interessen for selv at forfatte skønlitteratur og debatbøger voksede i de kommende år, og i løbet af 1970’erne udviklede Charlotte Strandgaard sig til fuldblodsforfatter, digter, feminist og socialist. I de følgende år udgav hun en række bøger med temaer som skilsmisse, ungdomsvold, rugemødre og mobning. Sideløbende med forfatterskabet var hun politisk aktiv, særligt i kvindekampen, og blev blandt andet bestyrelsesmedlem i foreningen Individ og Samfund, der kæmpede for fri abort i Danmark. I årene 1978-87 var hun gift med instruktøren Jakob Oschlag, som hun fik to tvillingepiger med.

Indimellem holder de af hinanden

”59. De ser på hinanden. De kan ikke finde de rigtige løgne. Begge ønsker de, at de bare havde skrevet til hinanden. De bærer bedrøvede ansigter i dag. Hvordan skal de komme ud af det. Gamle dages sætninger kommer så let ud af munden.”

”Indimellem holder de af hinanden”. Ingen sidetal.

Charlotte Strandgaards ”Indimellem holder de af hinanden” er 81 korte tekststykker, der kredser om en vanskelig kærlighedsrelation. Bogen udkom første gang i 1969 og blev i 2014 genudgivet på forlaget Gladiator. Tekstfragmenterne, der er svære at genrebedømme, men som samlet set kan kaldes en art punktroman, fordeler sig i en række hovedspor. Det dominerende er fortællingen om et ”de”, hvis komplicerede parforhold skiftevis intensiveres og er på vej mod dets opløsning. Der er både hverdagen (”Indimellem går de på indkøb med hinanden”) og følelsesudbruddene (”Indimellem slås de”). Og så er der forholdet mellem krop og følelser, sex og kærlighed, der kommer til udtryk i sproglige forskydning som ”Indimellem knæpper de med hinanden” og ”Indimellem elsker de med hinanden”.

51447255

Resten af persongalleriet springer ud af historiske, mytiske og religiøse universer: Eurydike og Kreon, Kejseren af Kina, den hellige Catarina af Siena, Abraham og Isak, de gamle aztekere, Medeia og Jason. Flere af dem er netop fortællinger om ulykkelig kærlighed, som Dyveke, hvis forsmåede elsker dræber hende ved at sende forgiftede kirsebær, og den engelske konge Henrik, der lod sin kone Anne henrette, da han blev træt af hende. Imellem disse voldsomme historier udspiller der sig en neddæmpet hverdagsdramatik mellem manden og kvinden, der bare omtales som ”hun” og ”han”. De drikker, lyver, ser film og diskuterer.

Og så er der ét hovedspor mere. Flyveren med kvinder, der er på vej mod et andet land for at få en abort. Det står ikke direkte i teksten men er ligesom resten af værket et forløb, man under læsningen må stykke sammen af bogens abrupte handlingsbidder. Der er ingen samlende fortælleinstans til at tage læseren ved hånden, når man ved hvert sideskift bevæger sig ind i en ny tid og et nyt rum. ”Indimellem holder de af hinanden” er nærmere som en collage, hvor hverdag og myte blandes sammen og overlader det til læseren at få øje på tematiske tråde som jalousi og opofring, begær og barnedød og kærlighed og afsavn på tværs af de små nummererede fortællinger.