vita andersen
Foto: Liselotte Sabroe / ritau/scanpix

Vita Andersen

lektor Johannes Nørregaard Frandsen. 2001. Opdateret af cand.mag. Maria Roslev. Bureauet, februar 2018.
Top image group
vita andersen
Foto: Liselotte Sabroe / ritau/scanpix
Main image
Andersen, Vita
Foto: Jesper Stormly / Polfoto

Indledning

Vita Andersen bragede ind på den litterære scene i Danmark i 1977 med digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner”, og selvom den måske ikke var så populær hos anmelderne, gav den hende omgående en kæmpe læserskare. Hendes knækprosa, eller ”brækprosa”, som hun selv ironisk kalder det, ramte især tidens kvinder. Siden debuten har Vita Andersen skrevet i de fleste genrer. I 2017 udkom forfatterens sjette roman ”Indigo” der blev populær både hos læsere og anmeldere. Den roses især for sit nøgterne og koncise sprog der videregiver virkeligheden vibrerende sansende og stemningsfuld.

53567746

Blå bog

Født: 29. oktober 1944 i København.

Død: 20. juli 2021

Debut: Tryghedsnarkomaner. 1977. Digte.

Litteraturpriser: De gyldne Laurbær, 1979. Kritikerprisen, 1987. LOs kulturpris, 1989. Søren Gyldendal Prisen, 1991. Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse, 1991. Tagea Brandts Rejselegat, 1993. BMF's Børnebogspris, 1997.

Seneste udgivelse: Indigo. Rosinante, 2017. Roman.

Inspiration: Barndommen.

Periode: 1970’ernes nyrealistiske prosa og bekendelsespoesi

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Når man er barn, bliver man nødt til at leve det liv, man får serveret. Jeg vil gerne af med min barndom, så jeg bliver fri for den. Særligt om natten plager den mig.”

”Indigo”, s. 19.

Vita Andersen er født i 1944 og voksede delvist op med sin psykisk syge mor i København. Når moderen var rigtig syg, blev Vita sendt på børnehjem, til venner og bekendte eller til plejefamilier. I en periode boede hun hos sin moster og onkel, som hun i mange år troede havde adopteret hende. Navnet Andersen har hun fra dem, og Vitas onkel er en af de få voksne, hun beskriver som et kærligt menneske – ellers præges hendes barndom af voksensvigt. Hendes mor og moster var forelsket i den samme mand, forfatteren Aage Neutzsky-Wulff, der er Vitas far. De to søstre kom aldrig over det, og det var hovedårsagen til, at adoptionen aldrig blev gennemført.

Selvom både Vita Andersens far og mor var forfattere, lå det ikke umiddelbart i kortene, at hun også ville blive det. Som barn var hun vidne til de omkostninger, det havde for moderen aldrig at få noget udgivet, og hendes ustabile opvækst gjorde det næsten umuligt at følge med i skolen. Alligevel vidste hun tidligt, at hun ville være forfatter. Hun siger: Men allerede i fem-seks års alderen besluttede jeg at blive forfatter. Jeg hørte imidlertid ofte, at jeg var så dum, så dum; for eksempel i skolen, hvor jeg ikke klarede mig ret godt. Siden prøvede jeg alle de lavstatusjob, der findes, mens jeg i hemmelighed skrev lidt, der aldrig er udgivet. Og dog blev noget af det måske til ''Tryghedsnarkomaner''.” (Knud Wilhelmsen: Andersen, forfatter. Jyllandsposten, 2003-11-09.)

”Tryghedsnarkomaner” er Vita Andersens debut, og med den tilføjede hun ikke alene et nyt ord til det danske sprog, hun slog også alle salgsrekorder for en dansk digtsamling ved at sælge i omegnen af 100.000 eksemplarer. Det forandrede hendes liv totalt. Fra den ene dag til den anden var hun både forfatter og et kendt ansigt. Digtsamlingen indbragte hende også Boghandlernes Gyldne Laurbær i 1979.

Siden har hun udgivet digte, noveller, romaner, børnebøger og skuespil, og hun har fået stort set alle de priser, der findes i branchen. Alligevel har hun bevaret en ydmyghed over for jobbet. ”Det er en ny rejse hver gang. Fordi mit sprog måske er nemt at læse, tror mange, at jeg bare sætter mig og skriver, men som du kan forstå, er det en vanskelig proces. Og derfor er jeg nervøs for, hvad anmelderne mener.” (Knud Wilhelmsen: Andersen, forfatter. Jyllandsposten, 2003-11-09.)

Vita Andersen var i en årrække gift med nu afdøde politiker Mogens Camre, der er far til hendes tre børn.

Tryghedsnarkomaner

”Jeg smører ruller pudrer sprayer min tiltrækningskraft på
bagefter vælger jeg omhyggeligt
et par bukser og en sweater
bukserne købt til lejligheden (kontokort Magasin)
det nye tøjs trylleri
det skal helst se ud som om jeg lige er faldet i det
du henter mig klokken seks.”

”Tryghedsnarkomaner”, s. 11.

Vita Andersen debuterede med digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner” i 1977. Samlingen består af en række prosadigte, som dels skildrer det svære spil, der opstår når kvinde og mand mødes uden at kunne komme fri af de roller eller masker, de skjuler sig bag. Dels skildrer digtene den ensomme kvindes drømme om at blive elsket, og smertelige nederlag når drømmefilmen knækker. Sådan slutter eksempelvis det fire sider lange digt ”Hvad tror du jeg tror”, som opruller en kærlighedens forventning og dennes onde drejning:

”jeg styrter ud af bilen, smækker med døren jeg føler mig ydmyget, har det ad helvede til
hva faen er det for noget
det begyndte så godt
vi gjorde os begge to umage
og nu er det alligevel ødelagt
eller er det?
hvad tror du jeg tror?”

Vita Andersen ramte med samlingens digte noget i tidens erfaringer. Teksterne formidler erfaringer og personlige oplevelser fra en socialt belastet opvækst. Det gør de i en enkel form og stil, der omsætter den personligt oplevede smerte til almene skildringer af et forkrøblet følelsesliv og et forkvaklet livsmønster.

Samlingens store popularitet skyldes imidlertid også, at den hudfletter den moderne kvinderolle med dens smertende og modsatrettede krav.