vita andersen
Foto: Liselotte Sabroe / ritau/scanpix

Vita Andersen

lektor Johannes Nørregaard Frandsen. 2001. Opdateret af cand.mag. Maria Roslev. Bureauet, februar 2018.
Top image group
vita andersen
Foto: Liselotte Sabroe / ritau/scanpix
Main image
Andersen, Vita
Foto: Jesper Stormly / Polfoto

Indledning

Vita Andersen bragede ind på den litterære scene i Danmark i 1977 med digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner”, og selvom den måske ikke var så populær hos anmelderne, gav den hende omgående en kæmpe læserskare. Hendes knækprosa, eller ”brækprosa”, som hun selv ironisk kalder det, ramte især tidens kvinder. Siden debuten har Vita Andersen skrevet i de fleste genrer. I 2017 udkom forfatterens sjette roman ”Indigo” der blev populær både hos læsere og anmeldere. Den roses især for sit nøgterne og koncise sprog der videregiver virkeligheden vibrerende sansende og stemningsfuld.

53567746

Blå bog

Født: 29. oktober 1944 i København.

Debut: Tryghedsnarkomaner. 1977. Digte.

Litteraturpriser: De gyldne Laurbær, 1979. Kritikerprisen, 1987. LOs kulturpris, 1989. Søren Gyldendal Prisen, 1991. Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse, 1991. Tagea Brandts Rejselegat, 1993. BMF's Børnebogspris, 1997.

Seneste udgivelse: Indigo. Rosinante, 2017. Roman.

Inspiration: Barndommen.

Periode: 1970’ernes nyrealistiske prosa og bekendelsespoesi

 

 

Artikel type
voksne

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Wilhelmsen, Knud: Andersen, forfatter. Jyllandsposten, 2003-11-09.
Thorsen, Lotte: Interview: Superlykkelig klokken 16.00. Politiken, 2006-11-25.

Baggrund

”Når man er barn, bliver man nødt til at leve det liv, man får serveret. Jeg vil gerne af med min barndom, så jeg bliver fri for den. Særligt om natten plager den mig.”

”Indigo”, s. 19.

Vita Andersen er født i 1944 og voksede delvist op med sin psykisk syge mor i København. Når moderen var rigtig syg, blev Vita sendt på børnehjem, til venner og bekendte eller til plejefamilier. I en periode boede hun hos sin moster og onkel, som hun i mange år troede havde adopteret hende. Navnet Andersen har hun fra dem, og Vitas onkel er en af de få voksne, hun beskriver som et kærligt menneske – ellers præges hendes barndom af voksensvigt. Hendes mor og moster var forelsket i den samme mand, forfatteren Aage Neutzsky-Wulff, der er Vitas far. De to søstre kom aldrig over det, og det var hovedårsagen til, at adoptionen aldrig blev gennemført.

Selvom både Vita Andersens far og mor var forfattere, lå det ikke umiddelbart i kortene, at hun også ville blive det. Som barn var hun vidne til de omkostninger, det havde for moderen aldrig at få noget udgivet, og hendes ustabile opvækst gjorde det næsten umuligt at følge med i skolen. Alligevel vidste hun tidligt, at hun ville være forfatter. Hun siger: Men allerede i fem-seks års alderen besluttede jeg at blive forfatter. Jeg hørte imidlertid ofte, at jeg var så dum, så dum; for eksempel i skolen, hvor jeg ikke klarede mig ret godt. Siden prøvede jeg alle de lavstatusjob, der findes, mens jeg i hemmelighed skrev lidt, der aldrig er udgivet. Og dog blev noget af det måske til ''Tryghedsnarkomaner''.” (Knud Wilhelmsen: Andersen, forfatter. Jyllandsposten, 2003-11-09.)

”Tryghedsnarkomaner” er Vita Andersens debut, og med den tilføjede hun ikke alene et nyt ord til det danske sprog, hun slog også alle salgsrekorder for en dansk digtsamling ved at sælge i omegnen af 100.000 eksemplarer. Det forandrede hendes liv totalt. Fra den ene dag til den anden var hun både forfatter og et kendt ansigt. Digtsamlingen indbragte hende også Boghandlernes Gyldne Laurbær i 1979.

Siden har hun udgivet digte, noveller, romaner, børnebøger og skuespil, og hun har fået stort set alle de priser, der findes i branchen. Alligevel har hun bevaret en ydmyghed over for jobbet. ”Det er en ny rejse hver gang. Fordi mit sprog måske er nemt at læse, tror mange, at jeg bare sætter mig og skriver, men som du kan forstå, er det en vanskelig proces. Og derfor er jeg nervøs for, hvad anmelderne mener.” (Knud Wilhelmsen: Andersen, forfatter. Jyllandsposten, 2003-11-09.)

Vita Andersen var i en årrække gift med nu afdøde politiker Mogens Camre, der er far til hendes tre børn. Hun bor i København.