vita andersen
Foto: Liselotte Sabroe / ritau/scanpix

Vita Andersen

lektor Johannes Nørregaard Frandsen. 2001. Opdateret af cand.mag. Maria Roslev. Bureauet, februar 2018.
Top image group
vita andersen
Foto: Liselotte Sabroe / ritau/scanpix
Main image
Andersen, Vita
Foto: Jesper Stormly / Polfoto

Indledning

Vita Andersen bragede ind på den litterære scene i Danmark i 1977 med digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner”, og selvom den måske ikke var så populær hos anmelderne, gav den hende omgående en kæmpe læserskare. Hendes knækprosa, eller ”brækprosa”, som hun selv ironisk kalder det, ramte især tidens kvinder. Siden debuten har Vita Andersen skrevet i de fleste genrer. I 2017 udkom forfatterens sjette roman ”Indigo” der blev populær både hos læsere og anmeldere. Den roses især for sit nøgterne og koncise sprog der videregiver virkeligheden vibrerende sansende og stemningsfuld.

53567746

Blå bog

Født: 29. oktober 1944 i København.

Debut: Tryghedsnarkomaner. 1977. Digte.

Litteraturpriser: De gyldne Laurbær, 1979. Kritikerprisen, 1987. LOs kulturpris, 1989. Søren Gyldendal Prisen, 1991. Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse, 1991. Tagea Brandts Rejselegat, 1993. BMF's Børnebogspris, 1997.

Seneste udgivelse: Indigo. Rosinante, 2017. Roman.

Inspiration: Barndommen.

Periode: 1970’ernes nyrealistiske prosa og bekendelsespoesi

 

 

Artikel type
voksne

Tryghedsnarkomaner

”Jeg smører ruller pudrer sprayer min tiltrækningskraft på
bagefter vælger jeg omhyggeligt
et par bukser og en sweater
bukserne købt til lejligheden (kontokort Magasin)
det nye tøjs trylleri
det skal helst se ud som om jeg lige er faldet i det
du henter mig klokken seks.”

”Tryghedsnarkomaner”, s. 11.

Vita Andersen debuterede med digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner” i 1977. Samlingen består af en række prosadigte, som dels skildrer det svære spil, der opstår når kvinde og mand mødes uden at kunne komme fri af de roller eller masker, de skjuler sig bag. Dels skildrer digtene den ensomme kvindes drømme om at blive elsket, og smertelige nederlag når drømmefilmen knækker. Sådan slutter eksempelvis det fire sider lange digt ”Hvad tror du jeg tror”, som opruller en kærlighedens forventning og dennes onde drejning:

”jeg styrter ud af bilen, smækker med døren jeg føler mig ydmyget, har det ad helvede til
hva faen er det for noget
det begyndte så godt
vi gjorde os begge to umage
og nu er det alligevel ødelagt
eller er det?
hvad tror du jeg tror?”

Vita Andersen ramte med samlingens digte noget i tidens erfaringer. Teksterne formidler erfaringer og personlige oplevelser fra en socialt belastet opvækst. Det gør de i en enkel form og stil, der omsætter den personligt oplevede smerte til almene skildringer af et forkrøblet følelsesliv og et forkvaklet livsmønster.

Samlingens store popularitet skyldes imidlertid også, at den hudfletter den moderne kvinderolle med dens smertende og modsatrettede krav.

Hva’ for en hånd vil du ha’ og Sebastians kærlighed

Vita Andersens udgav sin første roman i 1987, nemlig ”Hva’ for en hånd vil du ha’” og i 1992 kom hendes anden roman med titlen ”Sebastians kærlighed”.

De er skrevet med udgangspunkt i det samme konfliktstof, som de tidligste bøger, men romanformen udnyttes til at skabe et rum af fantasi og magi, som løfter de tunge sociale problemstillinger ind i håb og overskud.

Begge romaner skildrer børns virkelighed og verden. I ”Hva’ for en hånd vil du ha’” beskrives den nederdrægtige behandling, som den lille Anna på 10 år og hendes delvis psykotiske mor udsættes for af en voldelig far og ægtemand.

Romanens titel hentyder således til et sted i handlingen, hvor faderen stiller spørgsmålet til moderen, om hvilken hånd hun vil ha’. Da hun vælger den højre, svarer han: ”Uheldigt for dig det var den med ti slag fra bøjlen og en tur på loftet i nat. Uden mad. Den anden det var kun med fem slag. Du skulle have taget den i stedet.”

Anna må se sin mor ydmyget og se hende forsvinde længere og længere ind i en psykotisk verden. Men pigen er dybt solidarisk med moderen og faderen, og hendes kamp for at få virkeligheden til at hænge sammen ved at få kærligheden fra forældrene tilbage er skildret med en imponerende hjertevarme.

I ”Sebastians kærlighed” ligger synsvinklen hos drengen Sebastian, der lever med sin sværmeriske og selvoptagede moder i et kunstnermiljø. Sebastian er et dybt ensomt barn, der må slås for at fastholde en acceptabel virkelighed.

Romanen rummer en historie om fantasiens magt og kraft, om den gode magis sejr over ondskab og ensomhed, og samtidig fortælles historien i en fabulerende stil, der ganske vist er præget af realisme i miljøskildringen, men som samtidig inddrager fantastiske elementer for at indfange og profilere det barneunivers, der heldigvis alligevel synes at kunne overvinde smerterne.