knud sørensen
Foto: Poul Erik Bilstrup

Knud Sørensen

universitetslektor Johs. Nørregaard Frandsen. 2000. Opdateret af cand.mag. Marie Hauge Lykkegaard, Bureauet, juli 2018.
Top image group
knud sørensen
Foto: Poul Erik Bilstrup
Main image
Sørensen, Knud
Foto: Flemming Jeppesen / POLFOTO

Indledning
Knud Sørensen er dansk litteraturs lyriske landmåler. Han skildrer hverdagsliv, rytmer og menneskeskæbner i det åbne land og har i sit omfangsrige forfatterskab, der tæller værker i både poesi og prosa, gjort landboens tilværelse og erfaringer til et særligt betydningssted. F.eks. kan han begive sig på vej ud i landskabet på ”Fodtur til det nordlige Mors”. Sådan hedder en lille bog, han udgav i 1976 og i titel refererer til en tradition fra Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen. I 2018 fyldte han 90 år og udgav digtsamlingen ”Inden så længe”.

 

48144683

Blå bog

Født: 10. marts 1928 i Hjørring.

Uddannelse: Studentereksamen, 1946. Landinspektør, 1952.

Debut: Den røde kaffekande. Gyldendal, 1965.

Litteraturpriser: Landbrugets Kulturfonds kulturpris, 1982. Otto Gelsted-prisen, 1988. Weekendavisens Litteraturpris, 1998. Det Danske Akademis Store Pris, 2014.

Seneste udgivelse: Mit sprog og fjordens. Herman & Frudit, 2020. Digte.

Inspiration: Især landskabet og de danske forfattere, der har travet gennem det i tidens løb: H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger og Steen Steensen Blicher.

 

 

 

Knud Sørensen fortæller om Limfjorden og hjemstavnsdigtning.

Artikel type
voksne

Baggrund


Der var stille og gråt i Hesselbjerg
og solen var gået ned og jeg
havde allerede gået langt
men kunne godt se
at græsset groede og at kornet
groede og jeg havde
langt at gå og nogle køer
tyggede drøv og var jyske og sortbrogede
på en bakke ude til højre
og jeg havde langt at gå
og ved et vindue stod der én
og kiggede ud på landskabet
som bare var et landskab
og på mig som bare var én
der gik forbi ude i landskabet
og det blev mere og mere mørkt
mere og mere uvirkeligt
det hele.
”Fodtur til det nordlige Mors”, s. 20.

Knud Sørensen er født i Hjørring i 1928, blev student i 1946 og afsluttede sin uddannelse som landinspektør i 1952. I 1958 slog han sig ned i et landinspektorat i Nykøbing Mors og virkede ved faget frem til 1985.

Således har Knud Sørensen boet på Mors i mere end fyrretyve år. Han har opmålt arealer og afsat skel, men samtidig også arbejdet med kunstneriske favnemål. Forfatterskabet folder sig ud i de fleste genrer: Digte, noveller, romaner, fortællinger, dramatik, biografier, topografi, artikler, essays, radiomontager.

Knud Sørensen har givet mål og mæle til kulturlandskabets historie fra de store landboreformer til i dag. Især har han dog skildret konsekvenserne af den stærke forvandling, landbolivet har undergået de seneste tre-fire årtier. Han har længe kunnet hellige sig skrive- og foredragsarbejde på fuld tid, men landmålervirksomheden har givet ham et indgående kendskab til et landskab og dens mennesker. Hans landboskildringer er da også præget af præcision og detaljerigdom.

Det er øen Mors, egnene omkring den vestlige del af Limfjorden samt det vestlige Vendsyssel, der udgør det centrale landskab hos Knud Sørensen, men samhørigheden mellem sted og menneske, stedsansen eller stedbevidstheden, skildres altid samtidig som et universelt forhold.

Kaffekanden og sproget

I den første del af forfatterskabet er Knud Sørensen først og fremmest lyriker. Han har i essaysamlingen ”Danmark mellem land og by” (1988) skildret, hvordan han som ung fik øje på sprogets evne til at fastholde virkeligheden i læsningen af modernistisk digtning.
Knud Sørensen debuterede i 1961 og udsendte sin første selvstændige digtsamling i ”Den røde kaffekande” i 1965. Men det var med samlinger som ”Revolutionen i Tøving” (1972), ”Drømmen om græskar” (1974), ”Om vinteren hænger jeg Fur op på væggen” (1980) og ”Bondeslutspil” (1980/1985), han indtog sin særlige plads som en solidarisk og kritisk betragter af livet i industrilandet Danmarks ´udkanter´.
I den senere del af forfatterskabet har prosaen fået størst vægt. Han udsendte sin første novellesamling i ”Slutsedlen” (1977) fulgt af romanfragmentet ”Historie om Martin” (1979), men ellers folder fortælleren sig ud i den humoristiske radioroman ”En landsbyhistorie” (1986). Så følger en række novellesamlinger, der fanger den særlige tone og sproglighed, som knytter sig til livet på landet. Det er det uudtalte, det tavse, det fælles underforståede og derfor antydningens kunst, som demonstreres i ”Marginaljord” (1987), ”Historier fra engang” (1989), ”Naboskab” (1991) samt ”Rundt omkring” (1993).

Romaner og fortællinger

”Det var dén morgen, den, som senere blev husket af alle os, der oplevede den, selv om den ikke overalt brød frem med samme voldsomhed. På stedet her - ude i klitten - fornemmedes det særlige derved, at det første lys omkring rullegardinets kanter var blandet med fjerne lyde,”
”En tid”, s. 7.

I 1997 udkom Knud Sørensens første egentlige roman. ”En tid” er en historie om de to søskende Oline og Thomas, der sammen ejer et lille landbrug og som søger hinanden i et incestforhold. Oline føder således sønnen Jakob, der ikke må vide, hvem hans fader er. Den viden, som alle i det lille samfund deler, må forvaltes i dybeste tavshed. Alle véd om det, men ingen véd noget i åbenhed og således er romanen en skildring af det lille, lukkede samfunds måde at forvalte det fælles uudsigelige på. Samtidig handler romanen om tiden, da Danmark blev besat af tyskerne. Jakob er på præstens råd blevet sendt i pleje, men da krigen bryder ud i 1940 insisterer Oline på at få den nu 10-årige dreng hjem.

22620428

Knud Sørensen udfolder her den fortælleform, som han tidligere har udviklet i novellerne. Det er et ´vi´ eller ´os´, der bærer synsvinklen. ’Som vi tit snakkede om siden hen,’ hedder det. Det er en anonym i kollektivet, der beretter om, hvad den kollektive mening og holdning måtte være.

I 1999 fortsatte Knud Sørensen historien om Jakob i romanen ”En befrielse”, hvor handlingen er henlagt til 1944-45. Romanens titel hentyder derfor dobbelt dels til den forestående befrielse fra tyskerne, dels til den befrielse, der er på vej for Jakob, fordi han vokser til og får egne vinger.

 

 

 

 

 

 

Inden så længe

”SOLENS SIDSTE STRÅLER
slår smut hen over havets bølger
ind imod den sandstrand
hvor klitten efter en storm forleden
frigav en ellers glemt bunker
som nu bringer en smule historie
ind i billedet.
Et par børn leger derinde i mørket
og går glip af solnedgangen
tror vel stadig
at verden derude er lysfyldt.”
”Inden så længe”, s. 39.

10. marts 2018 fyldte Knud Sørensen 90 år, og et par måneder senere udkom digtsamlingen ”Inden så længe”. Bogen lægger sig tematisk og formmæssigt tæt op af digtudgivelserne ”Først nu” (2013) og ”Mere endnu” (2015). Digtene i disse tre knap 150 sider lange bøger kredser – som så mange andre af Sørensens tekster – om jord, natur, vind og vejr, men der er rykket en skygge ind i Limfjordslandskabet. En tydelig bevidsthed hos jeget om, at tidens gang også betyder, at han snart skal herfra.

Jeget i de tre digtsamlinger er registrerende og eftertænksomt. Han går ture og observerer ændringer i landskabet. Han tillægger naturen betydning og spørger sig selv, hvad der skal blive af alle de ord, han sætter på naturen, når han selv er væk.

54203810

Årstiderne skifter, og selvom tiden indimellem kan synes at stå stille, er det meget tydeligt, at den går og går – og at jeget ikke er klar over, hvad eller hvor meget mere der er i vente. Det smukke ved tidens gang – måske særligt, når man iagttager den i en høj alder ­– er, at årstiderne kommer igen. Solen kommer tilbage, bladene grønnes år efter år. Også Sørensens digte, jegets registreringer, kommer igen med små variationer, bog for bog. I ”Mere endnu” skrev Sørensen: ”PLUDSELIG ER DET/ at jeg fornemmer/ at der lige under den jord/ jeg går på/ er en kæmpehånd/ der begærligt/ strækker sine sorte fingre/ iklædt grønt løv/ op mod den fjerne himmel. (”Mere endnu”, s. 39). I ”Inden så længe” skriver han: ”PLUDSELIG ER DET/ jeg fornemmer/ at der lige under den jord/ jeg går på/ er en kæmpehånd/ der har strakt sine fingre op/ i rummet/ og ladet dem springe ud/ i grønt.” (”Inden så længe”, s. 16). Jeget tager naturens rytme ind. Naturen er stærk. Den vågner op igen og igen. Den er større og stærkere end jeget og giver håb om, at der er lidt mere i vente endnu.

Genrer og tematikker

Knud Sørensen er en folkelig beretter, der har gjort udkanternes livsformer centrale. Det moderne rigelighedssamfunds plov har endevendt en traditionel fællesskabsstruktur og en kultur, der sameksisterede med naturen og landskabet. Det handler Knud Sørensens forfatterskab om, men uden at romantisere fortiden. Han ser frem med en viden om det fortidige som bagage. Styrken i hans tekster er, at han tror på ‘den indre bonde’, de grønne værdier og på at værdierne i et traditionsvågent livsmønster også i fremtiden vil have betydning.
Da Sørensen fyldte 90 i marts 2018, skrev Carsten Andersen i sit fødselsdagsportræt i Politiken: ”Når man har hørt ham tale stille og afdæmpet med den diskrete, men alligevel tydelige, nordjyske sprogmelodi, ved man også, hvordan han skriver. Og nærmest også, hvad han skriver om.” (Carsten Andersen: Den milde stemme. Politiken, 2018-03-10). Knud Sørensen skriver om det, vi ser hver dag. De dagligdags gøremål og observationer – alt det som kan forekomme som småting, men som egentlig er ret store, hvis man giver sig selv rum til at betragte dem – får lov til at være netop det i Sørensens tekster: små, store begivenheder og fænomener, skildret diskret af en opmærksom iagttager.
Den lille bog ”Fodtur til det nordlige Mors” fra 1976 refererer til en tradition fra Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen. Læseren bliver i det fortællende digt taget med på travetur nordpå fra Nykøbing. Den vandrende panorerer over marker og enge, standser op, blikket hviler på Limfjorden og hæves mod Furs bratte knuder og klinter: ”Der var stille og gråt i Hesselbjerg/ og solen var gået ned og jeg/ havde allerede gået langt… ” (se citatboks øverst). Sådan ligger landet, fysisk og konkret, sådan former Mors’ melankolske landskabslinjer sig i muld og moler. Men den lyriske fodtur til det nordlige Mors er mere end en fysisk rejse. Knud Sørensen skildrer den samhørighed, som består - eller burde bestå - mellem menneske og landskab, men som ofte spoleres, fordi vi gør os selv og hinanden fremmede og hjemløse.
Den stil, Knud Sørensen praktiserer i romanerne om Jakob og hans tavse historie, er i dyb tråd med jysk fortælleskik. Knud Sørensen har da også i biografier skildret nogle forudsætningsskikkelser, således Steen Steensen Blicher. ”Digter og samfundsborger” (1984) samt ”Op over den lave jord. En bog om Johan Skjoldborg og hans tid” (1990).
Knud Sørensen har udsendt flere udvalg af sine egne tekster, for eksempel er udkommet ”Samhørighed. Udvalgte digte 1965-1993” (1994) samt ”Som man ser det – udvalgte noveller” (1998).

Beslægtede forfatterskaber

Knud Sørensen nævnes ofte som forfatteren, der repræsenterede Udkantsdanmark, før nogen fandt på at kalde det sådan. Der er dog flere, der har gjort som Sørensen: skrevet om deres hjemegn og de mennesker, der formede den og formedes af den. Et par stykker har han en del til fælles med og endda skrevet om selv.
Steen Steensen Blicher skrev om en udkant lidt syd for Sørensens nordmidtjyske fjordlandskaber, nemlig det centrale Midtjylland og det hedelandskab, der dækkede den landsdel i det 19. århundrede. Ligesom Sørensen var Blicher en skarp iagttager af landskabet og af hedens beboere. Han har skildret de svære vilkår, befolkningen på heden levede under i et område, hvor det var svært at få afgrøderne til at gro i den sandede jord og stride blæst. Knud Sørensen nævner selv Blicher i flere af sine tekster, og han er også forfatter til Blicherbiografien ”St. St. Blicher. Digter og samfundsborger” (1984).
De forfattere, der har skrevet om og fra det landskab, der også er Knud Sørensens, kaldes for Limfjordsforfatterne. Det er ikke en homogen gruppe. Den går på tværs af genrer og litteraturstrømninger og strækker sig over flere århundreder. Blandt de bedst kendte forfattere fra egnen kan nævnes Johannes V. Jensen, der i ”Himmerlandsfolk” (1898), ”Nye Himmerlandshistorier” (1904) og ”Himmerlandsfortællinger – Tredie Samling” (1910) har beskæftiget sig med befolkningen på barndomsegnen Himmerland, og hans søster Thit Jensen, der i to romaner fortalte om en præstedatter fra Furs opvækst og vej til et arbejdsliv i tiden efter indførelse af kvinders stemmeret i Danmark i 1915 (”Gerd”, 1918 og ”Afrodite fra Fuur”, 1925). Digteren Jeppe Aakjær boede på landstedet Jenle i Salling, og digteren Thøger Larsen boede hele livet i Lemvig. Aakjær og Larsen hører begge med til den litteratur- og kunsthistoriske strømning omkring år 1900, der kaldes Det folkelige gennembrud. Her var landbrugsfolket og deres liv og daglige gøremål i fokus. Sørensens forfatterskab trækker således stærkt på motiverne fra Det folkelige gennembrud.    

Bibliografi

Bøger

Sørensen, Knud:
Eksplosion. 1961 Variation over et forløb. Digt sammen med Preben Wölck.
Sørensen, Knud:
Den røde kaffekande. Småborgerlige digte. 1965
Sørensen, Knud:
Forsvar for robotterne. 1969 Digte.
Sørensen, Knud:
Revolutionen i Tøving. 1972 Digte.
Sørensen, Knud:
Drømmen om græskar. 1974 Digte.
Sørensen, Knud:
Landlige digte fra Revolutionen i Tøving. 1974
Sørensen, Knud:
Fodtur til det nordlige Mors. 1976 Digte.
Sørensen, Knud:
Slutsedlen. 1977 Noveller.
Sørensen, Knud:
Beretninger fra en dansk udkant. Udvalgte digte. 1978
Sørensen, Knud:
Bro over Sallingsund. Om samfærdslen over Sallingsund gennem tiderne. 1978 (69.79)
Sørensen, Knud:
Historie om Martin. 1979 Noveller.
Sørensen, Knud:
Bondeslutspil. 1980 Digte og noveller (udvidet udgave 1985).
Sørensen, Knud:
Om vinteren hænger jeg Fur op på væggen. 1980 Digte.
Sørensen, Knud:
Pletter på kortet. 1982 Digte.
Sørensen, Knud:
Men skorstenen står der endnu. 1983 Skuespil sammen med Lena Bjørn.
Sørensen, Knud:
St. St. Blicher. Digter og samfundsborger. 1984 (99.4 Blicher, St. St.)
Sørensen, Knud:
Årtusind efter det sidste. 1984 (72) Novelle s.m. Preben Wölck.
Sørensen, Knud:
Herude på landet. 1985 Skuespil s.m. andre.
Sørensen, Knud:
Goldschmidt - en fortrolig fremmed. 1985 Tekstudvalg.
Sørensen, Knud:
En landsbyhistorie. 1986
Sørensen, Knud:
Kunst på Mors. Beretning om en kunstforenings historie. 1986 (70.6)
Sørensen, Knud:
Hvad skal vi med solnedgangen? 1987 Digte.
Sørensen, Knud:
Marginaljord. 1987 Noveller.
Sørensen, Knud:
Danmark mellem land og by. 1988 (04.6) Debatbog.
Sørensen, Knud:
Historier fra engang. 1989 Noveller.
Sørensen, Knud:
En ny tids bonde. 1988 (63.097) Debatbog redigeret i samarb. med Bent Jensen.
Sørensen, Knud:
Op over den lave jord. En bog om Johan Skjoldborg og hans tid. 1990 (99.4 Skjoldborg, Johan)
Sørensen, Knud:
Naboskab. 1991 Noveller.
Sørensen, Knud:
Sandemoses ryg. 1992 Digte.
Sørensen, Knud:
Rundt omkring. 1993 Noveller.
Sørensen, Knud:
Samhørighed. Udvalgte digte 1965-93. 1994. Ny udgave med titlen Udvalgte digte : 1965-93 (2001).
Sørensen, Knud:
Hvor bor kulturen? 1994 (81.604) Essays.
Sørensen, Knud:
Øen bag havet. 1994 (46.4 Mors) Egnsbeskrivelse s.m. Kirsten Klein.
Sørensen, Knud:
En tid (1). 1997 Roman.
Sørensen, Knud:
Di skjønnest Lannd´. Digte på dialekt. 1997 (86.77) Redigeret i samarb. med Knud Erik Pedersen.
Sørensen, Knud:
Man skal bare passe tiden. Lokalhistorisk skildring. 1998 (99.4 Sørensen, Knud)
Sørensen, Knud:
Som man ser det. 1998 Udvalgte noveller.
Sørensen, Knud:
En befrielse (2). 1999 Roman.
Sørensen, Knud:
Dagligdagen. 2001 Digte.
Sørensen, Knud:
Strejflys omkring Steen Steensen Blicher. 2001 3 cd´er.<br />Knud Sørensen og Jørgen Johansen tegner et portræt af digteren, samfundsdebattøren og mennesket St. St. Blicher (1782-1848).
Sørensen, Knud:
Digterne omkring Limfjorden : en rundtur til stederne. 2002 (81.6).
Sørensen, Knud:
Den aften da Børglum Kloster ikke var der. 2003 Udg. i forb. med forfatterens 75-års fødselsdag.
Sørensen, Knud:
Preben Wölck : Kunstneren og mennesket. 2003 (99.4 Wölck, Preben).
Sørensen, Knud:
Severin Weiersøe : En landsbydegns historie. Gyldendal, 2005. (99.4 Weiersøe, Severin)
Sørensen, Knud:
Et stykke af min tid. 2006. Erindringer. (99.4)
Sørensen, Knud:
Thy – landet mod nordvest. 2006. Bidragsyder. Red. Knud Holch Andersen. (46.4 Thy)
Sørensen, Knud:
Naturligvis. 2009. Digte.
Sørensen, Knud:
Erindringer : Et stykke af min tid og Kun slutningen mangler. Gyldendal, 2010.
Sørensen, Knud:
Jakob og hans forældre. Gyldendal, 2011.
Sørensen, Knud:
Først nu. Gyldendal, 2013. Digte.
Sørensen, Knud:
Mere endnu. Gyldendal, 2015. Digte.
Sørensen, Knud: Inden så længe. Gyldendal, 2018. Digte.
Sørensen, Knud: Horisonter : digte - malerier. Galleri 2132, 2019. Illustreret af Henrik Scheel Andersen.
Sørensen, Knud: Mit sprog og fjordens. Herman & Frudit, 2020. Digte.

Om Knud Sørensen

Nørregaard Frandsen, Johs.:
En digter med udkanternes favnemål. 1987 I: Dansk Udsyn. Årg. 67, nr. 1. 1987, side 31-40.
Knud Sørensen 1988 (81.65) I: Brandt, Jørgen Gustava & Asger Schnack: 80 moderne danske digtere. Præsentation & Portræt. Gyldendal 1988. Side 257-258.
Nørregaard Frandsen, Johs.:
Knud Sørensen. 2000 I: Danske digtere i det 20. århundrede. Bind 3. 4. udgave (nyredigeret og nyskrevet udgave), Gad 2000- . (81.64)<br />(Tidligere: 3. udgave. 1980-82 i 5 bind)(Tidligere: 3. udgave. 1980-82 i 5 bind)
To landmålere fra romanernes verden / Knud Sørensen. Landmåleren i litteraturen. 2001 I: Landinspektøren, årg. 110, bd. 40, nr. 2, s. 202-212.
Landmåleren. Knud Sørensens forfatterskab og dets baggrund. (99.4) 2008.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Knud Sørensen

Om forfatteren

En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.

Kilder citeret i portrættet

Andersen, Carsten: Den milde stemme.
Politiken, 2018-03-10.