Knud Sørensen

Knud Sørensen er født i Hjørring i 1928, blev student i 1946 og afsluttede sin uddannelse som landinspektør i 1952. I 1958 slog han sig ned i et landinspektorat i Nykøbing Mors og virkede ved faget frem til 1985.

Således har Knud Sørensen boet på Mors i mere end fyrretyve år. Han har opmålt arealer og afsat skel, men samtidig også arbejdet med kunstneriske favnemål. Forfatterskabet folder sig ud i de fleste genrer: Digte, noveller, romaner, fortællinger, dramatik, biografier, topografi, artikler, essays, radiomontager.

Knud Sørensen har givet mål og mæle til kulturlandskabets historie fra de store landboreformer til i dag. Især har han dog skildret konsekvenserne af den stærke forvandling, landbolivet har undergået de seneste tre-fire årtier. Han har længe kunnet hellige sig skrive- og foredragsarbejde på fuld tid, men landmålervirksomheden har givet ham et indgående kendskab til et landskab og dens mennesker. Hans landboskildringer er da også præget af præcision og detaljerigdom.

Det er øen Mors, egnene omkring den vestlige del af Limfjorden samt det vestlige Vendsyssel, der udgør det centrale landskab hos Knud Sørensen, men samhørigheden mellem sted og menneske, stedsansen eller stedbevidstheden, skildres altid samtidig som et universelt forhold.

I den første del af forfatterskabet er Knud Sørensen først og fremmest lyriker. Han har i essaysamlingen ”Danmark mellem land og by” (1988) skildret, hvordan han som ung fik øje på sprogets evne til at fastholde virkeligheden i læsningen af modernistisk digtning.
Knud Sørensen debuterede i 1961 og udsendte sin første selvstændige digtsamling i ”Den røde kaffekande” i 1965. Men det var med samlinger som ”Revolutionen i Tøving” (1972), ”Drømmen om græskar” (1974), ”Om vinteren hænger jeg Fur op på væggen” (1980) og ”Bondeslutspil” (1980/1985), han indtog sin særlige plads som en solidarisk og kritisk betragter af livet i industrilandet Danmarks ´udkanter´.
I den senere del af forfatterskabet har prosaen fået størst vægt. Han udsendte sin første novellesamling i ”Slutsedlen” (1977) fulgt af romanfragmentet ”Historie om Martin” (1979), men ellers folder fortælleren sig ud i den humoristiske radioroman ”En landsbyhistorie” (1986). Så følger en række novellesamlinger, der fanger den særlige tone og sproglighed, som knytter sig til livet på landet. Det er det uudtalte, det tavse, det fælles underforståede og derfor antydningens kunst, som demonstreres i ”Marginaljord” (1987), ”Historier fra engang” (1989), ”Naboskab” (1991) samt ”Rundt omkring” (1993).