knud sørensen
Foto: Poul Erik Bilstrup

Knud Sørensen

universitetslektor Johs. Nørregaard Frandsen. 2000. Opdateret af cand.mag. Marie Hauge Lykkegaard, Bureauet, juli 2018. Opdateret af Redaktionen oktober 2022. Blå bog og bibliografi opdateret december 2023.
Top image group
knud sørensen
Foto: Poul Erik Bilstrup
Main image
Sørensen, Knud
Foto: Flemming Jeppesen / POLFOTO

Knud Sørensen var dansk litteraturs lyriske landmåler. I hans omfangsrige forfatterskab i mange genrer skildres hverdagsliv, rytmer og menneskeskæbner i det åbne land. Han gjorde om noget landboens tilværelse og erfaringer til et særligt betydningssted. F.eks. kunne han begive sig på vej ud i landskabet på ”Fodtur til det nordlige Mors”. Sådan hedder en lille bog, han udgav i 1976 og som i titel refererer til en tradition fra Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen. Hans forfatterskab oplevede en sen renæssance, hvor han blev hot igen som halvfemsårig, og han blev ved med at skrive til det sidste. Hans sidste digtsamling, Gemmebogen, udkom blot et år før hans død, 94 år gammel.

 

137277026

Blå bog

Født: 10. marts 1928 i Hjørring.

Død: 26. september 2022 på Mors.

Uddannelse: Studentereksamen, 1946. Landinspektør, 1952.

Debut: Den røde kaffekande. Gyldendal, 1965.

Litteraturpriser: Landbrugets Kulturfonds kulturpris, 1982. Otto Gelsted-prisen, 1988. Weekendavisens Litteraturpris, 1998. Det Danske Akademis Store Pris, 2014.

Seneste udgivelse: Lokale historier. Folke, 2023. 14 tekster.

Inspiration: Især landskabet og de danske forfattere, der har travet gennem det i tidens løb: H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger og Steen Steensen Blicher.

 

 

 

Knud Sørensen fortæller om Limfjorden og hjemstavnsdigtning.

Artikel type
voksne

Baggrund

Der var stille og gråt i Hesselbjerg
og solen var gået ned og jeg
havde allerede gået langt
men kunne godt se
at græsset groede og at kornet
groede og jeg havde
langt at gå og nogle køer
tyggede drøv og var jyske og sortbrogede
på en bakke ude til højre
og jeg havde langt at gå
og ved et vindue stod der én
og kiggede ud på landskabet
som bare var et landskab
og på mig som bare var én
der gik forbi ude i landskabet
og det blev mere og mere mørkt
mere og mere uvirkeligt
det hele.
”Fodtur til det nordlige Mors”, s. 20.

Knud Sørensen blev født i Hjørring i 1928, blev student i 1946 og afsluttede sin uddannelse som landinspektør i 1952. I 1958 slog han sig ned i et landinspektorat i Nykøbing Mors og virkede ved faget frem til 1985.

Således boede Knud Sørensen på Mors i mere end fyrretyve år. Han opmålte arealer og afsatte skel, men samtidig arbejdede han også med kunstneriske favnemål. Forfatterskabet folder sig ud i de fleste genrer: Digte, noveller, romaner, fortællinger, dramatik, biografier, topografi, artikler, essays, radiomontager.

Knud Sørensens forfatterskab har givet mål og mæle til kulturlandskabets historie fra de store landboreformer til i dag. Især har det dog skildret konsekvenserne af den stærke forvandling, landbolivet har undergået de seneste tre-fire årtier. I den sidste lange del af sit liv kunne Knus Sørensen hellige sig skrive- og foredragsarbejdet på fuld tid, men landmålervirksomheden gav ham et indgående kendskab til et landskab og dens mennesker, hvilket kommer til udtryk i den store præcision og detaljerigdom i hans landboskildringer.

Det er øen Mors, egnene omkring den vestlige del af Limfjorden samt det vestlige Vendsyssel, der udgør det centrale landskab hos Knud Sørensen, men samhørigheden mellem sted og menneske, stedsansen eller stedbevidstheden, skildres altid samtidig som et universelt forhold.

Kaffekanden og sproget

I den første del af forfatterskabet var Knud Sørensen først og fremmest lyriker. I essaysamlingen ”Danmark mellem land og by” (1988) skildrede han, hvordan han som ung fik øje på sprogets evne til at fastholde virkeligheden i læsningen af modernistisk digtning.

Knud Sørensen debuterede i 1961 og udsendte sin første selvstændige digtsamling ”Den røde kaffekande” i 1965. Men det var med samlinger som ”Revolutionen i Tøving” (1972), ”Drømmen om græskar” (1974), ”Om vinteren hænger jeg Fur op på væggen” (1980) og ”Bondeslutspil” (1980/1985), at han indtog sin særlige plads som en solidarisk og kritisk betragter af livet i industrilandet Danmarks "udkant".

I den senere del af forfatterskabet har prosaen størst vægt. Han udsendte sin første novellesamling ”Slutsedlen” i 1977 fulgt af romanfragmentet ”Historie om Martin” (1979), og den humoristiske radioroman ”En landsbyhistorie” (1986). Så fulgte en række novellesamlinger, der fangede den særlige tone og sproglighed, som knyttede sig til livet på landet. Det er det uudtalte, det tavse, det fælles underforståede og derfor antydningens kunst, som demonstreres i ”Marginaljord” (1987), ”Historier fra engang” (1989), ”Naboskab” (1991) samt ”Rundt omkring” (1993).