knud sørensen
Foto: Poul Erik Bilstrup

Knud Sørensen

universitetslektor Johs. Nørregaard Frandsen. 2000. Opdateret af cand.mag. Marie Hauge Lykkegaard, Bureauet, juli 2018.
Top image group
knud sørensen
Foto: Poul Erik Bilstrup
Main image
Sørensen, Knud
Foto: Flemming Jeppesen / POLFOTO

Indledning
Knud Sørensen er dansk litteraturs lyriske landmåler. Han skildrer hverdagsliv, rytmer og menneskeskæbner i det åbne land og har i sit omfangsrige forfatterskab, der tæller værker i både poesi og prosa, gjort landboens tilværelse og erfaringer til et særligt betydningssted. F.eks. kan han begive sig på vej ud i landskabet på ”Fodtur til det nordlige Mors”. Sådan hedder en lille bog, han udgav i 1976 og i titel refererer til en tradition fra Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen. I 2018 fyldte han 90 år og udgav digtsamlingen ”Inden så længe”.

 

54203810

Blå bog

Født: 10. marts 1928 i Hjørring.

Uddannelse: Studentereksamen, 1946. Landinspektør, 1952.

Debut: Den røde kaffekande. Gyldendal, 1965.

Litteraturpriser: Landbrugets Kulturfonds kulturpris, 1982. Otto Gelsted-prisen, 1988. Weekendavisens Litteraturpris, 1998. Det Danske Akademis Store Pris, 2014.

Seneste udgivelse: Inden så længe. Gyldendal, 2018.

Inspiration: Især landskabet og de danske forfattere, der har travet gennem det i tidens løb: H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger og Steen Steensen Blicher.

 

 

 

Knud Sørensen fortæller om Limfjorden og hjemstavnsdigtning.

 

Artikel type
voksne

Baggrund


Der var stille og gråt i Hesselbjerg
og solen var gået ned og jeg
havde allerede gået langt
men kunne godt se
at græsset groede og at kornet
groede og jeg havde
langt at gå og nogle køer
tyggede drøv og var jyske og sortbrogede
på en bakke ude til højre
og jeg havde langt at gå
og ved et vindue stod der én
og kiggede ud på landskabet
som bare var et landskab
og på mig som bare var én
der gik forbi ude i landskabet
og det blev mere og mere mørkt
mere og mere uvirkeligt
det hele.
”Fodtur til det nordlige Mors”, s. 20.

Knud Sørensen er født i Hjørring i 1928, blev student i 1946 og afsluttede sin uddannelse som landinspektør i 1952. I 1958 slog han sig ned i et landinspektorat i Nykøbing Mors og virkede ved faget frem til 1985.

Således har Knud Sørensen boet på Mors i mere end fyrretyve år. Han har opmålt arealer og afsat skel, men samtidig også arbejdet med kunstneriske favnemål. Forfatterskabet folder sig ud i de fleste genrer: Digte, noveller, romaner, fortællinger, dramatik, biografier, topografi, artikler, essays, radiomontager.

Knud Sørensen har givet mål og mæle til kulturlandskabets historie fra de store landboreformer til i dag. Især har han dog skildret konsekvenserne af den stærke forvandling, landbolivet har undergået de seneste tre-fire årtier. Han har længe kunnet hellige sig skrive- og foredragsarbejde på fuld tid, men landmålervirksomheden har givet ham et indgående kendskab til et landskab og dens mennesker. Hans landboskildringer er da også præget af præcision og detaljerigdom.

Det er øen Mors, egnene omkring den vestlige del af Limfjorden samt det vestlige Vendsyssel, der udgør det centrale landskab hos Knud Sørensen, men samhørigheden mellem sted og menneske, stedsansen eller stedbevidstheden, skildres altid samtidig som et universelt forhold.

Kaffekanden og sproget

I den første del af forfatterskabet er Knud Sørensen først og fremmest lyriker. Han har i essaysamlingen ”Danmark mellem land og by” (1988) skildret, hvordan han som ung fik øje på sprogets evne til at fastholde virkeligheden i læsningen af modernistisk digtning.
Knud Sørensen debuterede i 1961 og udsendte sin første selvstændige digtsamling i ”Den røde kaffekande” i 1965. Men det var med samlinger som ”Revolutionen i Tøving” (1972), ”Drømmen om græskar” (1974), ”Om vinteren hænger jeg Fur op på væggen” (1980) og ”Bondeslutspil” (1980/1985), han indtog sin særlige plads som en solidarisk og kritisk betragter af livet i industrilandet Danmarks ´udkanter´.
I den senere del af forfatterskabet har prosaen fået størst vægt. Han udsendte sin første novellesamling i ”Slutsedlen” (1977) fulgt af romanfragmentet ”Historie om Martin” (1979), men ellers folder fortælleren sig ud i den humoristiske radioroman ”En landsbyhistorie” (1986). Så følger en række novellesamlinger, der fanger den særlige tone og sproglighed, som knytter sig til livet på landet. Det er det uudtalte, det tavse, det fælles underforståede og derfor antydningens kunst, som demonstreres i ”Marginaljord” (1987), ”Historier fra engang” (1989), ”Naboskab” (1991) samt ”Rundt omkring” (1993).