I den første del af forfatterskabet var Knud Sørensen først og fremmest lyriker. I essaysamlingen ”Danmark mellem land og by” (1988) skildrede han, hvordan han som ung fik øje på sprogets evne til at fastholde virkeligheden i læsningen af modernistisk digtning.
Knud Sørensen debuterede i 1961 og udsendte sin første selvstændige digtsamling ”Den røde kaffekande” i 1965. Men det var med samlinger som ”Revolutionen i Tøving” (1972), ”Drømmen om græskar” (1974), ”Om vinteren hænger jeg Fur op på væggen” (1980) og ”Bondeslutspil” (1980/1985), at han indtog sin særlige plads som en solidarisk og kritisk betragter af livet i industrilandet Danmarks "udkant".
I den senere del af forfatterskabet har prosaen størst vægt. Han udsendte sin første novellesamling ”Slutsedlen” i 1977 fulgt af romanfragmentet ”Historie om Martin” (1979), og den humoristiske radioroman ”En landsbyhistorie” (1986). Så fulgte en række novellesamlinger, der fangede den særlige tone og sproglighed, som knyttede sig til livet på landet. Det er det uudtalte, det tavse, det fælles underforståede og derfor antydningens kunst, som demonstreres i ”Marginaljord” (1987), ”Historier fra engang” (1989), ”Naboskab” (1991) samt ”Rundt omkring” (1993).