Baby

Citat
”Cadett interesserede ham og han forstod ikke at hun altid var så nervøs at hun pludselig blev rasende og pludselig græd og pludselig begyndte at knappe hans bukser op og hun anklagede ham for at være passiv og der sad et ungt par til venstre for ham og mens de kyssede hinanden så pigen på Marc og m.h.t. kvinder havde han nok i Cadett og han ville gerne have at hun skulle have det godt.”
”Baby” s. 138.

Kirsten Thorup debuterede som skønlitterær forfatter i 1967 med den modernistiske digtsamling ”Indenfor – udenfor”, og i 1973 udkom forfatterens første roman, ”Baby”, som er en fortælling om unge, rodløse storbymennesker. Romanen udspiller sig i de tidlige 1970’ere og indeholder en række små fortællinger, der kædes sammen af personernes indbyrdes relationer og deres fælles tilhørsforhold til Vesterbro. Bogen behandler emner som ungdomskultur, arbejdsløshed, boligmangel, stofmisbrug og prostitution men også solidaritet,  fællesskab og et motiv, som skal blive et tematisk omdrejningspunkt i flere af forfatterens senere romaner, nemlig vanskelighederne ved at finde ud af, hvad kærligheden går ud på, og om den overhovedet eksisterer.  

Romanen er dog især kendt for en fortælleteknik, hvor ordet og optræder i stedet for punktum eller komma. Denne fortælleteknik giver læseren indtryk af en udflydende bevidsthed og af en udflydende verden, hvor personerne har svært ved at finde fodfæste. Alting fremstilles i en række af sideordnede sætninger, hvor intet er mere værd end andet. Alt er lige gyldigt, fra de store spørgsmål til de praktiske problemer i hverdagen. Ligesom sætningerne alle befinder sig på ét niveau, er der på indholdssiden også tale om, at alting beskrives udefra og på overfladen, mens der ikke dykkes ned i personernes psyke eller dybereliggende bevæggrunde.

24759105

Meget af romanen er desuden præget af dialoger personerne imellem. Det ukommenterede replikskifte er sammen med sideordningen med til at understrege indholdets tematisering af fraværet af faste holdepunkter i tilværelsen. Bogens fortællemæssige strøm af sætninger uden et centralt udsigtspunkt understreger også en storbystemning uden faste fikspunkter at orientere sig ud fra.

Midt i romanens formmæssige overfladeæstetik handler bogen dog også om menneskelige relationer, afmagtsfølelse og menneskets længsel efter noget andet end den virkelighed, det er havnet i. Ifølge nogle kritikere findes der ligeledes en bagvedliggende indigneret stemme i romanen, der holder samfundets svigt frem gennem skildringer af nogle af samfundets svageste. Det distancerede nøgterne blik forenes så at sige med den socialrealistiske romans indignation. Kirsten Thorup afviser imidlertid selv, at debutromanen skulle være udtryk for en socialrealistisk fortælling: ””Baby” er et formeksperiment. Jeg havde det meget æstetiske projekt, at jeg ville sideordne sætningerne. Personerne skulle kun eksistere i nuet. De lever på gaden; hvad der går forud, har de glemt, og de ved ikke, hvad de laver i morgen. Jeg har slet ikke skrevet noget om deres baggrund, og følelser var sideordnet med ”hvor er mine cigaretter?” Alting gik i ét. Det har intet at gøre med hverken realisme eller socialrealisme. Intet!”, siger Thorup og understreger samtidigt, at det først er med bogserien om Jonna, at der bliver tale om et realismeprojekt. (Marie Tetzlaff: Både glæden og sorgen er kort. Politiken, 2007-02-17).  

”Baby” blev i 1979 belønnet med Den Internationale Pegasus Litteraturpris.