Tom Buk-Swienty
Foto: Morten Holtum / Gyldendal

Tom Buk-Swienty

stud.public Martine Stock, iBureauet/Dagbladet Information. 2014. Opdateret med ”Løvinden” af cand.mag. Karina Søby Madsen, Bureauet, oktober 2019.
Top image group
Tom Buk-Swienty
Foto: Morten Holtum / Gyldendal
Main image
Buk-Swienty, Tom
Foto: Morten Holtum

Indledning

Tom Buk-Swienty er historiker og journalist, og i sine historiske bøger bruger han begge fag, når han i fortællende stil udfolder begivenhederne omkring krigen i 1864 og historien om Kaptajn Wilhelm Dinesen og hans børn. Forfatterskabet har krig som et centralt tema, der udforskes på forskellig vis. I ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als” undersøges krigen på flere niveauer – fra soldaterne i feltens synsvinkel til regeringens. I ”Ild og blod”, ”Til døden os skiller” samt ”Tommy og Tanne” portrætteres Dinesen-slægten og krigens menneskelige konsekvenser med udgangspunkt i Kaptajn Wilhelm Dinesen, Thomas Dinesen og Karen Blixen.

 

46862554

Blå bog

Født: 19. juli 1966 i Eutin, Tyskland.

Uddannelse: Cand.mag. i historie og amerikanske samfundsstudier fra Københavns Universitet og University of California. Fra 1994-2005 journalistisk medarbejder og USA-korrespondent ved Weekendavisen. Lektor ved Syddansk Universitet i Odense (SDU) frem til 2010. I 2014 adjungeret professor i historie ved SDU.

Debut: Amerika Maxima – Et dansk roadtrip gennem Clintons USA. Rosinante, 1999.

Litteraturpriser: Årets historiske bog, 2008. Årets faglitterære pris, 2009. Søren Gyldendal-prisen, 2010. Læsernes Bogpris, 2011.

Seneste udgivelse:  Løvinden - Karen Blixen i Afrika. Gyldendal, 2019.

Inspiration: Thorkild Hansen og Erich Maria Remarque.

 

Genre: Faglitteratur

 

Se Tom Buk-Swienty fortælle om bøgerne ”Ild og blod” og ”Til døden os skiller” om Kaptajn Wilhelm Dinesen.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Snart er der tavshed, snart rejser den gamle kvinde sig, snart gør Dinesen det også, og derefter ser han en hestevognskærre, fyldt til randen med lig, hvis ene hjul bumper hen over kraniet på en af de dræbte kommunarder. Eller måske var han bare hårdt såret og ikke død endnu, da fælgen knuste hjerneskallen? De regeringstro borgere, der nysgerrigt ser på, griner. Kærrens kusk griner. Dinesen græder.”
”Ild og blod”, s. 468.

Tom Buk-Swienty er født i Tyskland i 1966 og opvokset i Sønderborg i Sønderjylland, tæt på den slagmark, som han skriver om i sine historiske bøger. Lige siden han var barn, har han været interesseret i historie, men samtidig vidst at han ville være journalist. Som voksen fandt han en måde at forene de to interesser på; han uddannede sig til historiker, men arbejdede også som journalist. Kombinationen af historie og journalistik har vist sig at være væsentlig for hans senere virke som forfatter.

I 1992 blev Buk-Swienty cand.mag. i historie og amerikanske samfundsstudier og begyndte herefter at arbejde som freelancejournalist. Fra 1992 til 2005 var han Weekendavisens korrespondent i USA og skrev bogen ”Det sidste hus på prærien” om USA. I 2005 blev han lektor i journalistik på Syddansk Universitet, indtil han i 2010 besluttede sig for at blive forfatter på fuld tid. Han er dog fortsat adjungeret professor på Syddansk Universitet.

I sine historiske bøger bruger Buk-Swienty både sine evner som reportagejournalist og som historiker. Som han selv siger, er det sværeste ved at skrive historiske bøger, at alle kilder er døde. Han har derfor været nødsaget til at hente hjælp fra historisk kildemateriale, blandt andet gamle breve, selvbiografiske optegnelser og dagbøger, der detalje for detalje har hjulpet ham til at kortlægge begivenhederne for 150 år siden i en fortællende form.

Buk-Swienty mener, at det er detaljen, der gør hele forskellen for en fortælling. I sin research til bøgerne har han derfor opsøgt mange af de historiske steder, han skriver om, for at kunne se dem for sig. Kun gennem indlevelse kan der komme flere detaljer: ”Når jeg er på de historiske steder, så har jeg den der fornemmelse af indlevelse. Det er det, der driver mit skriveri. Det er indlevelse, som jeg kun kan få, hvis jeg er på stedet (…) det har givet bogen de der usynlige ting, som man ikke præcis kan pege på. Det er bare min egen forståelse af terrænet og forholdene,” siger Tom Buk-Swienty (Ditte Jensen: I kaptajnens fodspor. Dagbladet Information, 2013-09-13).

Han bruger en teknik, han kalder ’3D-effekt’. Ved at blande sine egne iagttagelser med uddrag fra breve, dagbøger og malerier kommer han tættere på begivenhederne: ”Inden jeg går i gang med et projekt, er det enormt vigtigt for mig, at jeg kan se stederne for mig. Jeg bliver nødt til at have nogle kilder, der kan tage mig ind til afgørende øjeblikke,” siger forfatteren (Ditte Jensen: I kaptajnens fodspor. Dagbladet Information, 2013-09-13).

Det var under arbejdet med de historiske fortællinger ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als”, at Buk-Swienty stødte på kaptajn Wilhelm Dinesen og en lille, læderindbundet dagbog, der fortalte om hans rejser. Efterfølgende brugte forfatteren tre år på at vække Dinesen til live gennem breve, dagbøger og andet kildemateriale. Det er der nu kommet to bøger om Dinesens liv ud af; ”Ild og blod” og ”Til døden os skiller”. Efterfølgende er han dykket videre ned i Dinesen-familien med biografiske værker om børnene Thomas Dinesen og Karen Blixen

Dommedag Als

”Den danske skydning er i det store og hele virkningsløs. De få hundrede danske soldater, der befinder sig spredt ud over den lange kyststrækning, har ingen reel chance for at standse de overlegne troppemasser, som er på vej mod dem.”
”Dommedag Als”, s. 248.

Tom Buk-Swientys ”Dommedag Als” fra 2011 handler om anden del af krigen i 1864, som endte med, at Danmark måtte afstå Holsten, Slesvig og Lauenborg til Tyskland. Den første del af krigen skildres i ”Slagtebænk Dybbøl”, 2009.

Omdrejningspunktet i ”Dommedag Als” er slaget om Als den 29. juni 1864, og historien er inddelt i fem akter ligesom den klassiske græske tragedie. Handlingen indledes syv dage før angrebet og bevæger sig tættere og tættere på det skæbnesvangre slag – som en nedtælling til Dommedag, dag for dag, time for time og til sidst minut for minut, indtil Tysklands overraskelsesangreb på Als indtræffer.

51055225

Bogens følgende dele omhandler tiden efter slaget ved Dybbøl den 18. april, fredsforhandlingerne i London og ikke mindst de blodige kampe på Als den 29. juni. Midt om natten overrumples danskerne af de prøjsiske tropper, og panikken bryder ud i København blandt kongen og regeringen.

Historien fortælles i opbrudt kronologi, således at læseren føres frem og tilbage i både tid og rum. Begivenhederne udfoldes med klar sans for dramatik og adskiller sig fra almindelig historieskrivning ved at anlægge en fortællende tilgang til det historiske stof, der består af gamle breve, dagbøger, rapporter, avisreportager og tidligere ukendt kildemateriale.

De afgørende dage omkring slaget om Als skildres gennem et omfattende persongalleri og fra flere vinkler. Fra regeringsledernes, borgernes, generalerne og ikke mindst fra soldaternes. Af de to slag i 1864 er slaget ved Als det mest afgørende, men samtidig det slag, som har fået mindst opmærksomhed i historiebøgerne. Så lidt, at det minder om ”kollektiv fortrængning”, hævder forfatteren.

”Dommedag Als” er historien om det grufulde nederlag og de senere fredsforhandlinger, der tvang Danmark i knæ, og om de mange danske soldater, der var med ude i fronten og endte med at betale den højeste pris for politikernes – tilsyneladende store – inkompetence, nemlig deres liv. 

Ild og blod

”Tidligt om morgenen den 4. december 1870 gik Wilhelm Dinesens drøm langt om længe i opfyldelse. Ude i horisonten glinsede de berømte, hvide limstensklipper, der i det nordlige Normandiet rejser sig lodret som en uskyldshvid mur. Skærmet bag de lyse klipper og inde i et halvbassin kendt for sit irgrønne vand lå den indtagende kystby Dieppe. Wilhelm Dinesen var i Frankrig.”
”Ild og blod”, s. 263.

Tom Buk-Swientys ”Ild og blod” fra 2013 er første bind om den historiske person Wilhelm Dinesen, der foruden at være Karen Blixens far var en rastløs krigshelt og eventyrer. Samtidig var han også så psykisk ødelagt af krigen, at han endte med at begå selvmord.

”Ild og blod” følger Dinesen fra barndommen på familiens gods Katholm på Djursland i 1840’erne til krigsmarch i Frankrig under Østarméen og senere Pariserkommunen i 1871.

Historien, der er fortalt i tredjeperson, indledes med Dinesen, der er i Paris under Pariserkommunen. Herefter springer handlingen i tid, tilbage til en kort præsentation af Dinesens forfædre. Herfra udfoldes handlingen i store træk kronologisk, undervejs med spring i tid og sted.

Wilhelm Dinesens egen historie tager fart, da han som niårig sendes på militærskole i Maribo. Han går sine egne veje, holder af at være alene og ligger ikke under for sin patriarkalske far. Farens krigshistorier giver ham ikke desto mindre en tidlig smag for krudt og kugler, så det virker kun naturligt for Dinesen at drage i krig som nittenårig mod tyskerne i 1864.

50681580

Herfra går det stærkt. Knap er Dinesen vendt uskadt hjem fra krigen, før han drager af sted igen – denne gang for at kæmpe med franskmændene mod tyskerne. Også i denne krig er Dinesen, der i mellemtiden er blevet udnævnt til kaptajn, på den tabende side, og han må flygte ind i Frankrig. I Paris befinder han sig endnu engang midt i et historisk højdepunkt, da kommunarderne overtager styringen af den franske hovedstad under Pariserkommunen. Også denne hæsblæsende situation slipper han uskadt fra, og efter mange år, hvor hans rastløse sind har drevet ham rundt i Europa, rejser han hjem til Danmark.

”Ild og blod” er en rejse i Kaptajn Dinesens fodspor. Men det er også en rejse gennem tiden og et samtidsbillede af datidens Danmark og Europa. Om det springende punkt i danmarkshistorien, da landet mistede Slesvig, Holsten og Lauenborg til Tyskland, og om årene, hvor krig generelt rasede over Europa. Det er samtidig historien om de mange personer, herunder flere kendte danskere, der kommer ind og ud af Dinesens liv og er med til at forme hans skæbne.

Bogen bygger på omfattende, historisk kildemateriale. Blandt andet gamle breve og dagbøger fra både Dinesen og fra familie og venner. Historien indeholder også en vis grad af dramatisering for at gøre fortællingen mere medrivende, og derfor er ”Ild og blod” – og efterfølgeren ”Til døden os skiller” – hverken romaner eller rendyrkede historiske biografier. Snarere er de historiske, dokumentariske fortællinger. 

Til døden os skiller

”Dinesen har prøvet det alt sammen før, og nu er han sågar midt i en krig, han ingen mening ser i. Hvorfor er han her på tyrkisk side? Hvad har russerne gjort ham? Hvad har de stakkels henrettede bulgarere, der hang side om side som nøgne gæs om vinteren uden for en spækhøkerbutik, gjort ham? Hvorfor er han her?”
”Til døden os skiller”, s. 249.

Tom Buk-Swientys ”Til døden os skiller” fra 2014 er anden og sidste del af historien om eventyreren Kaptajn Dinesen, og den fortsætter, hvor første bind slap. Dinesen har overlevet ikke færre end tre krige og er vendt hjem til Danmark. Men hans rastløse hjerte banker snart igen, og med skib drager han mod Den Nye Verden – Amerika.

Med udgangspunkt i Dinesens historie tegner ”Til døden os skiller” et samtidsbillede af verden i slutningen af 1800-tallet, hvor store dele af USA endnu var ubeboet og næsten 'uopdaget'. I det dybe og stille vildnis i Wisconsins skove skaber Dinesen sig et liv og skifter soldateridentiteten ud med jægerrollen. Her lever han en stille tilværelse i et par år, og tiden i Den Nye Verden er et øjeblik af ro i Dinesens ellers hæsblæsende liv. Selvom han til tider har svært ved at finde sig til rette i det udramatiske, holder han meget af livet i vildnisset.

51414225

En tragisk hændelse i familien tvinger imidlertid Dinesen ud af sin amerikanske drøm og tilbage til Danmark, men der går ikke længe, før han igen er på farten – denne gang med kursen mod Tyrkiet, der ligger i krig med Rusland og Bulgarien. Her render han panden mod en mur, mange tusinde kilometer væk fra Danmark, og får én gang for alle nok af krigens galskab. Den fortællerlystne Dinesen begynder i stedet at udgive bøger om sine rejser og oplevelser i krigene.

Dinesen er energisk og eventyrlysten, men hans dunkle og depressive sider, som i løbet af årene bliver mere og mere udtalte, fører til hans selvmord i 1895.

Historien om Wilhelm Dinesen er ikke kun historien om krigshelten og eventyreren, men også om en svækket mands kamp. Selvom kaptajnen gennem en stor del af sit unge liv har været i krig og befundet sig på slagmarken blandt dødelige granater og ødelagte kroppe, finder han ironisk nok krigens destruktion og spænding helende.

Ligesom ”Ild og blod” bliver ”Til døden os skiller” fortalt i tredjeperson og i en narrativ stil med detaljerede scener og dialoger, der bygger på historisk kildemateriale, men også dramatisering fra forfatterens side. 

Tommy og Tanne

”Vestfronten var for længst synonym med mekaniseret massedød, med menneskehedens perverterede vrangside, med stedet, hvor den højeste civilisation mødte menneskets laveste instinkter, hvor ingeniøren tørnede sammen med stenaldermanden i en tilsyneladende umættelig blodrus.”
”Tommy og Tanne”, s. 199.

Tom Buk-Swientys ”Tommy og Tanne” fra 2016 er første del af historien om Kaptajn Wilhelm Dinesens børn, Thomas Dinesen og Karen Blixen, kaldet Tommy og Tanne. Første del fokuserer på Tommy, mens anden del fokuserer på Tanne.

Farens pludselige og tidlige død har efterladt et hulrum i Tommys og Tannes tilværelse, og de indgår som unge en pagt om, at de – ligesom deres far – vil prøve sig selv til det yderste og opleve ’det store i livet’. Tommy længes væk fra barndomshjemmet Rungstedlunds trygge og til tider omklamrende tilværelse med en mor, mormor og moster, som beder til, at han ikke bliver som sin far.

52652278

Men Tommy træder i sin fars fodspor og har en smag for krig. Da han er uddannet civilingeniør, og Første Verdenskrig raser, beslutter han at kæmpe i Frankrig ligesom sin far. Nærmere bestemt på Vestfronten i skyttegravskrigen, hvor han tilmed skal kæmpe mod samme fjende som sin far, nemlig Tyskland. Amiens-slaget bliver skelsættende, og Tommys indsats i krigen hædres efterfølgende med det sjældne Victoriakors. Men Tommy føler sig alligevel ulykkelig og uforløst og mangler stadig at opleve ’det store i livet’.

Historien om Tommy og Tanne er historien om et berømt og ekstraordinært søskendepar, der oplever og udretter ekstraordinære ting. På et mere jordnært plan er det historien om en bror og søster, der er drevet af et savn og en søgen efter deres far, hvis person og bedrifter er en konstant, mytisk skygge i deres liv. Ved at leve som ham kommer de tættere på ham.

Ligesom bøgerne om Kaptajn Wilhelm Dinesen er ”Tommy og Tanne” fortalt i tredjeperson og baseret på historisk kildemateriale. Historien bygger på Tommys dagbøger samt brevveksling mellem Tommy og familien og er skrevet i en fortællende stil. ”Tommy og Tanne” indledes med søskendeparrets pagt og senere slaget ved Amiens i 1918. Den springer derefter tyve år tilbage i tiden til deres opvækst i Rungsted, hvorfra handlingen udfoldes kronologisk.

Løvinden

”Bulpett, Cole, Delamere og de andre nye venner var ifølge Tanne mennesker, som levede efter deres egentlige bestemmelse og søgte livets oprindelige værdier, hvorimod gennemsnitsmennesker – og til sådanne regnede hun i sin fars ånd alle, der tilhørte det grå bourgeoisi – var levende døde.”


”Løvinden”, s. 270.

Tom Buk-Swientys 754 sider lange biografiske fortælling ”Løvinden – Karen Blixen i Afrika” (2019) fokuserer primært på de 17 år, Karen Blixen boede i Afrika – fra 1914 til 1931.

Buk-Swienty sætter Blixens Afrikaeventyr i scene som en kulmination på den unge Karens søgen efter et liv, der kunne stå mål med farens livsførelse. Samtidig blev hun via ægteskabet med den svenske baron Bror Blixen en del af det adelige miljø, faren var rundet af, og som hun havde efterstræbt siden farens død.

Værket er i høj grad en miljøskildring af den engelske overklasse, som Karen omgav sig med i Britisk Østafrika. Langt flertallet bliver fremstillet som yderst dekadente og med ekstravagante vaner og livsstile. Samtidig er miljøet gennemsyret af skæbnesvangre affærer og misbrug af stoffer og alkohol. Bogen giver endvidere et indblik i, hvordan verdenssituationen påvirkede Karen Blixen og Britisk Østafrika. Ikke mindst beskrives konsekvenserne af 1. Verdenskrig, den økonomiske nedgang efter krigen samt depressionen, der tog fat i 1929.

46862554

Tom Buk-Swienty har to centrale ærinder i bogen. For det første at præsentere Karen Blixen som direktør for en kaffefarm med alt hvad dertil hører af hærgende græshoppesværme, tørke samt økonomiske vanskeligheder. Efter sin skilsmisse fra Bror i 1921 stod hun med det daglige ansvar for en mere end 4.000 hektar stor farm med flere hundrede ansatte. Han skildrer en for sin tid helt unik kvinde, der tog aktiv del i det daglige arbejde og med ihærdighed og dygtighed bestred sit job – et renæssancemenneske, der interesserede sig for de sortes forhold, var storvildtjæger, dyrkede finkulturen og som begik sig i det omgivende overklassemiljø.

For det andet nuancerer Buk-Swienty selve grundlaget for Blixens værk ”Den afrikanske farm”, der indledes med sætningen: ”Jeg havde en farm i Afrika”. Det var, viser Buk-Swienty, ikke sandt. Karen Blixen var alene direktør for foretagendet, og bag farmen stod en bestyrelse med hendes onkel Aage i spidsen, og det var reelt ham, der ejede farmen. Takket være hans (og moderens) enorme formue, kunne farmen holdes oven vande i 17 år, på trods af at den kun gav overskud i to år. Det var et forretningseventyr, der endte med at koste hendes familie i omegnen af 100 millioner kroner i nutidsmønt.

Genrer og tematikker

”Slagtebænk Dybbøl”, ”Dommedag Als”, ”Ild og blod”, ”Til døden os skiller”, ”Tommy og Tanne” og "Løvinden" bygger alle på omfattende, historisk kildemateriale. Det er også i disse bøger, at Tom Buk-Swientys baggrund som både journalist og historiker kommer i spil. Der er tale om dramatiske fortællinger og klare tilgangsvinkler til det historiske stof, som bruger journalistiske metoder for at gøre fortællingen mere medrivende. Derfor er Wilhelm Dinesen-historien heller ikke en gennemført historisk biografi, men snarere en dramatiseret dokumentarisk fortælling, der bygger på historisk materiale såsom dagbøger, malerier og breve.

Et omdrejningspunkt i Buk-Swientys forfatterskab er året 1864 og den skæbnesvangre krig, der bliver behandlet i både ”Slagtebænk Dybbøl”, ”Dommedag Als”, ”Ild og blod” og ”Til døden os skiller”. Forfatteren, der er vokset op tæt ved slagmarken, mellem mindesten ved de gamle skanser, har været pirret af dette danmarkshistoriske vendepunkt, siden han var dreng.

I ”Ild og blod” og ”Til døden os skiller” om Kaptajn Dinesen behandles dette krigstema på forskellig vis. Første del fokuserer på de fysiske kampe, som Dinesen deltager i, mens anden del mere handler om den indre kamp, der udspiller sig for Dinesen. Han kan ikke lade være med at længes efter krigens spænding og har svært ved at finde ro i det vante hverdags- og selskabsliv, men samtidig hjemsøger krigens rædsler ham til det sidste. Historien tegner et billede af en syg mands kamp for at finde fodfæste i en rastløs tilværelse, hvor han må være i konstant bevægelse for at undslippe sine indre krigsdæmoner. På mange måder er Dinesen et tidligt eksempel på de menneskelige konsekvenser, som krigen har for mange hjemvendte soldater. Ikke blot for den enkelte soldat, men for hele familier, som skildret i ”Tommy og Tanne”.

I ”Løvinden” er et centralt tema, hvordan unge aristokrater som Karen Blixen følte sig hjemløse i deres familier og lande og søgte eventyret – blandt andet i en koloni som Britisk Østafrika. Med Karen Blixens og omgivelsernes ord og levned som baggrundstæppe spørger værket, hvad der egentlig er et godt liv – det intense, men måske nok korte, eller det lange og pligtopfyldende. Værket går i øvrigt i lag med Karen Blixens selviscenesættelse i ”Den afrikanske farm” og ”Skygger i græsset” og fremhæver de steder, hvor den ikke stemmer overens med virkeligheden.  

Beslægtede forfatterskaber

Tom Buk-Swienty er meget inspireret og fascineret af den danske forfatter Thorkild Hansen, som han læste som ung. Særligt ”Det lykkelige Arabien” (1962) har sat sig dybe spor og repræsenterer for ham en måde at formidle historie på, som er levende og spændende: ”Det er en bog, som er et eventyr og et stykke spændende danmarkshistorie, fortalt så man virkelig kommer tæt på de mennesker, der var med i dramaet. Det var en måde at skrive historie på, som åbnede en kolossal verden for mig,” siger han (Tom Buk-Swienty fortæller om sine inspirationskilder til Litteraturens Huse).

Buk-Swienty er desuden meget inspireret af moderne amerikansk historieskrivning og dens narrative historiefortællere. Han har også ladet sig inspirere af skønlitterære forfattere, og særligt Erich Maria Remarques ”Intet nyt fra vestfronten” (1929) har præget ham i udarbejdelsen af 1864-værket.

Remarques enkle og effektive sprog, der gør at man som læser kommer med til fronten og får en idé om krigslivet med alle dets grusomheder, går igen i Buk-Swientys forfatterskab. Tilmed er første scene i ”Slagtebænk Dybbøl” i stil med første scene i ”Intet nyt fra vestfronten”: ”Uden at vide det havde jeg lænet mig op ad Remarque og var blevet influeret af ham. Nogle gang ved man det, nogle gange ved man det ikke. Det er utroligt vigtigt for en skribent at læse bredt og lade sig inspirere af mestrene,” siger forfatteren (Tom Buk-Swienty fortæller om sine inspirationskilder til Litteraturens Huse).

Heller ikke herhjemme er Buk-Swienty den eneste forfatter, der har et narrativt greb om det historiske stof. For eksempel har journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen også benyttet sig af dramatisering i sine dokumentariske bøger ”Blekingegadebanden” (2008) og ”Hippie” (2011). Niels Barfod, der har skrevet ”En kriger: portræt af Ole Lipmann” (2007) og ”Manden bag helten – Knud Rasmussen” (2011), benytter sig af en lignende tilgang.

Bibliografi

Fagbøger

Buk-Swienty, Tom:
Amerika Maxima – Et dansk roadtrip gennem Clintons USA. Rosinante, 1999.
Buk-Swienty, Tom:
Det sidste hus på prærien. Ajour, 2006.
Buk-Swienty, Tom:
1864 – Slagtebænk Dybbøl. Gyldendal, 2009.
Buk-Swienty, Tom:
Tom: 1864 – Dommedag Als. Gyldendal, 2011.

Biografier

Buk-Swienty, Tom:
Tommy og Tanne. Gyldendal, 2016. Erindringer. (99.4 Dinesen, Thomas).
Buk-Swienty, Tom:
Den ideelle amerikaner. Gyldendal, 2005.
Buk-Swienty, Tom:
Kaptajn Dinesen – Ild og blod. Gyldendal, 2013.
Buk-Swienty, Tom:
Kaptajn Dinesen – Til døden os skiller. Gyldendal, 2014.
Buk-Swienty, Tom:
Tommy og Tanne: Det store i livet. Gyldendal, 2016.
Buk-Swienty, Tom: Løvinden - Karen Blixen i Afrika. Gyldendal, 2019.

Bidrag

Buk-Swienty, Tom:
Danmark i Europa 1945-93. Munksgaard, 1994.
Buk-Swienty, Tom:
Danmark og EU. Lundahl, 1995.
Buk-Swienty, Tom:
Købmændenes historie. Gad, 2007.
Buk-Swienty, Tom:
Ren kærlighed kan jo aldrig dø. Gyldendal, 2007.
Buk-Swienty, Tom:
Fabrikanten og hans slot. Ribe Kunstmuseum, 2008.

Fortælling

Buk-Swienty, Tom: Det ensomme hjerte. People's Press, 2017.

Om forfatterskabet

Links

Kristeligt Dagblad, 2010-08-21.
Dagbladet Information, 2011-11-04.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tom Buk-Swienty

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Dagbladet Information, 2013-03-30.
Dagbladet Information, 2013-09-13.
Litteraturens Huse. Thorkild Hansen og Remarque og moderne amerikansk historiefortælling som inspirationskilder.