Tom Buk-Swienty

Tom Buk-Swienty er født i Tyskland i 1966 og opvokset i Sønderborg i Sønderjylland, tæt på den slagmark, som han skriver om i sine historiske bøger. Lige siden han var barn, har han været interesseret i historie, men samtidig vidst at han ville være journalist. Som voksen fandt han en måde at forene de to interesser på; han uddannede sig til historiker, men arbejdede også som journalist. Kombinationen af historie og journalistik har vist sig at være væsentlig for hans senere virke som forfatter.

I 1992 blev Buk-Swienty cand.mag. i historie og amerikanske samfundsstudier og begyndte herefter at arbejde som freelancejournalist. Fra 1992 til 2005 var han Weekendavisens korrespondent i USA og skrev bogen ”Det sidste hus på prærien” om USA. I 2005 blev han lektor i journalistik på Syddansk Universitet, indtil han i 2010 besluttede sig for at blive forfatter på fuld tid. Han er dog fortsat adjungeret professor på Syddansk Universitet.

I sine historiske bøger bruger Buk-Swienty både sine evner som reportagejournalist og som historiker. Som han selv siger, er det sværeste ved at skrive historiske bøger, at alle kilder er døde. Han har derfor været nødsaget til at hente hjælp fra historisk kildemateriale, blandt andet gamle breve, selvbiografiske optegnelser og dagbøger, der detalje for detalje har hjulpet ham til at kortlægge begivenhederne for 150 år siden i en fortællende form.

Buk-Swienty mener, at det er detaljen, der gør hele forskellen for en fortælling. I sin research til bøgerne har han derfor opsøgt mange af de historiske steder, han skriver om, for at kunne se dem for sig. Kun gennem indlevelse kan der komme flere detaljer: ”Når jeg er på de historiske steder, så har jeg den der fornemmelse af indlevelse. Det er det, der driver mit skriveri. Det er indlevelse, som jeg kun kan få, hvis jeg er på stedet (…) det har givet bogen de der usynlige ting, som man ikke præcis kan pege på. Det er bare min egen forståelse af terrænet og forholdene,” siger Tom Buk-Swienty (Ditte Jensen: I kaptajnens fodspor. Dagbladet Information, 2013-09-13).

Han bruger en teknik, han kalder ’3D-effekt’. Ved at blande sine egne iagttagelser med uddrag fra breve, dagbøger og malerier kommer han tættere på begivenhederne: ”Inden jeg går i gang med et projekt, er det enormt vigtigt for mig, at jeg kan se stederne for mig. Jeg bliver nødt til at have nogle kilder, der kan tage mig ind til afgørende øjeblikke,” siger forfatteren (Ditte Jensen: I kaptajnens fodspor. Dagbladet Information, 2013-09-13).

Det var under arbejdet med de historiske fortællinger ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als”, at Buk-Swienty stødte på kaptajn Wilhelm Dinesen og en lille, læderindbundet dagbog, der fortalte om hans rejser. Efterfølgende brugte forfatteren tre år på at vække Dinesen til live gennem breve, dagbøger og andet kildemateriale. Det er der nu kommet to bøger om Dinesens liv ud af; ”Ild og blod” og ”Til døden os skiller”. Efterfølgende er han dykket videre ned i Dinesen-familien med biografiske værker om børnene Thomas Dinesen og Karen Blixen

Tom Buk-Swientys ”Dommedag Als” fra 2011 handler om anden del af krigen i 1864, som endte med, at Danmark måtte afstå Holsten, Slesvig og Lauenborg til Tyskland. Den første del af krigen skildres i ”Slagtebænk Dybbøl”, 2009.

Omdrejningspunktet i ”Dommedag Als” er slaget om Als den 29. juni 1864, og historien er inddelt i fem akter ligesom den klassiske græske tragedie. Handlingen indledes syv dage før angrebet og bevæger sig tættere og tættere på det skæbnesvangre slag – som en nedtælling til Dommedag, dag for dag, time for time og til sidst minut for minut, indtil Tysklands overraskelsesangreb på Als indtræffer.

51055225

Bogens følgende dele omhandler tiden efter slaget ved Dybbøl den 18. april, fredsforhandlingerne i London og ikke mindst de blodige kampe på Als den 29. juni. Midt om natten overrumples danskerne af de prøjsiske tropper, og panikken bryder ud i København blandt kongen og regeringen.

Historien fortælles i opbrudt kronologi, således at læseren føres frem og tilbage i både tid og rum. Begivenhederne udfoldes med klar sans for dramatik og adskiller sig fra almindelig historieskrivning ved at anlægge en fortællende tilgang til det historiske stof, der består af gamle breve, dagbøger, rapporter, avisreportager og tidligere ukendt kildemateriale.

De afgørende dage omkring slaget om Als skildres gennem et omfattende persongalleri og fra flere vinkler. Fra regeringsledernes, borgernes, generalerne og ikke mindst fra soldaternes. Af de to slag i 1864 er slaget ved Als det mest afgørende, men samtidig det slag, som har fået mindst opmærksomhed i historiebøgerne. Så lidt, at det minder om ”kollektiv fortrængning”, hævder forfatteren.

”Dommedag Als” er historien om det grufulde nederlag og de senere fredsforhandlinger, der tvang Danmark i knæ, og om de mange danske soldater, der var med ude i fronten og endte med at betale den højeste pris for politikernes – tilsyneladende store – inkompetence, nemlig deres liv.