- Gry Jexen er historiker og har med sin bestseller
- "Kvinde kend din historie" skrevet kvinderne ind
- i en ellers mandsdomineret Danmarkshistorie.
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Man opdeler almindeligvis litteratur i skønlitteratur og faglitteratur, hvor skønlitteratur er fiktion og faglitteratur har et fagligt indhold. Faglitteratur er altså ikke fantasi, men tværtimod tekster, som er baseret på fakta, dvs. kendsgerninger, empiriske undersøgelser eller anden viden fra det virkelige liv. Udgangspunktet for faglitteratur er, at den skal være faktuel korrekt, men da menneskeheden hele tiden bliver klogere, findes der i historien mange eksempler på faglitterære værker, der efterfølgende har vist sig at indeholde forkerte eller misvisende oplysninger. Kendetegnende er det dog, at den faglitterære forfatter ved værkets tilblivelse har troet på, at indholdet var sandt.
Da faglitteratur defineres som alt det, der ikke er fiktion, må genren nødvendigvis være meget omfangsrig. Der findes en lang række undergenrer som historiebøger, brugsvejledninger, universitetsafhandlinger, rejseguides, håndbøger, brevsamlinger mm. Herudover findes en mængde undergenrer som selvbiografier, dagbøger, essays og nogle former for journalistik, der befinder sig i krydsfeltet mellem skøn- og faglitteratur, fordi graden af fiktion varierer eller står til diskussion.
I litteraturhistorien spiller de såkaldte encyklopædier en central rolle i udbredelsen af den almene viden. Oprindeligt var encyklopædiens indhold instruktioner inden for alle fagområder, og teksterne var udformet som korte artikler, der var organiseret i et opslagsværk. Plinius den ældres ”Historia Naturalis” fra ca. år 70 er et af de ældste eksempler, der er bevaret. Den første danske encyklopædi er fra det 19. århundrede, og omkring årtusindeskiftet begyndte et større arbejde med udgivelsen af ”Den Store Danske Encyklopædi” (1994-2006). Mere end 3000 mennesker bidrog til at skrive artikler til leksikonets 22 bind, men projektet blev overhalet indenom af det åbne, interaktive opslagsværk Wikipedia, der udelukkende eksisterer på internettet. I dag har Wikipedia over 270.000 danske opslag, og på verdensplan over 55 millioner på flere hundrede forskellige sprog. Indholdet redigeres af brugerne, og man kan i et opslags historik se, hvilke ændringer der er foretaget og af hvem.
Historiebøger, historiske biografier og historisk journalistik er populære genrer inden for faglitteraturen. Et eksempel herpå er journalist Peter Øvig Knudsens dokumentariske beretning om ”Blekingegadebanden 1 og 2” (2007). Den handler om en gruppe af radikale venstreorienteredes illegale aktiviteter, som bl.a. inkluderede drabet på en ung politimand i 1988. Bøgerne er skrevet på baggrund af et grundigt researcharbejde og en stor mængde kilder. En anden faglitterær forfatter, der har haft succes med at formidle historiske begivenheder som dramatiske, dokumentariske fortællinger, er Tom Buk-Swienty. Med sans for både den politiske praksis og hverdagslivets detaljer har han skildret krigen i 1864 og vilkårene for militærets mænd. En af dem var Karen Blixens far Wilhelm Dinesen, som Buk-Swienty portrætterer i ”Kaptajn Dinesen” (2013-2014). Dinesen var også selv en respekteret faglitterær forfatter på grund af sine sansende naturskildringer i de essayistiske tekster, der udgør ”Boganis jagtbreve” (1889).
Essayet er en genre, der ligger på grænsen mellem det saglige og det fiktive. Det er en ikke-fiktiv genre, der gør brug af sproglige virkemidler fra fiktionen. Indholdet i et essay kan i princippet være hvad som helst, men stilen er ofte subjektiv, diskuterende, reflekterende eller argumenterende og tager afsæt i forfatterens personlige erfaringer eller holdninger. Navnet stammer fra franskmanden Michel de Montaignes ”Essais” fra 1580-1588, der er usystematiske, selvbiografiske tekster om alt fra søvn til transport og klassisk litteratur. Elsa Gress er et dansk eksempel på en forfatter, hvis foretrukne genre til at formidle sin polemiske kulturkritik var essayet. Hun debuterede i 1945 med essaysamlingen ”Strejftog”, og gennem hele forfatterskabet brugte hun genren til med intellektuel nysgerrighed at ræsonnere over bl.a. samfund, kunst og køn.
Kilder:
Primærlitteratur
Buk-Swienty, Tom: Kaptajn Dinesen – Ild og blod. Gyldendal, 2013. bibliotek.dk
Buk-Swienty, Tom: Kaptajn Dinesen – Til døden os skiller. Gyldendal, 2014. bibliotek.dk
Dinesen, Wilhelm: Boganis jagtbreve. Rosenkilde og Bagger, 1988. bibliotek.dk
Gress, Elsa: Strejftog. Ukendt forlag, 1945. bibliotek.dk
Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden. Gyldendal, 2008. bibliotek.dk
Sekundærlitteratur
Borup Jensen, Thorkild: At tænke uden styrthjelm og knæbeskyttere - Om essayet som genre og det danske essay i det 20. århundrede. Dansklærerforeningen, 1999. bibliotek.dk
Breinholt Skou, Jens: Genrer - findes de i virkeligheden? Dansklærerforeningen, 2005. bibliotek.dk
Horn Petersen, Jan: Tekstanalyse - genrer, begreber og eksempler. Frydenlund, 2013. bibliotek.dk
Skafte Jespersen, Lone og Anne Risum Kamp: Greb om fagteksterne - en opslagsbog. Alinea, 2014. bibliotek.dk
Forfatterportrætter
Hjemmesider