Jens Andersen

Jens Andersen er født i 1955 i Glostrup og er vokset op i Hvidovre og Bagsværd. I 1975 blev han nysproglig student fra Gladsaxe Gymnasium og efterfølgende cand.phil. i dansk i 1988. Jens Andersen har været ansat som litteraturkritiker ved størstedelen af de store danske dagblade. I perioden 1984 til 1987 var han ansat ved Kristeligt Dagblad, i 1988-1989 ved Politiken og i 1990-1995 ved Weekendavisen. I 1995 skiftede han til Berlingske, hvor han var ansat som litteraturredaktør fra 1995-2000 og igen fra 2005-2013.

I 1990 debuterede Jens Andersen som biografiforfatter, og hans første biografi var ”Thit – den sidste Valkyrie” om forfatteren og foredragsholderen Thit Jensen. Siden debuten har han skrevet 16 værker, primært biografier om store danske forfattere som Tove Ditlevsen, Tom Kristensen, H.C. Andersen og Ole Lund Kirkegaard. Sideløbende med sit erhverv som litteraturkritiker og forfatter har Jens Andersen siden 1990 også været en flittig foredragsholder.

I 2013 opsagde Jens Andersen sit job som litteraturredaktør på Berlingske for at hellige sig sit forfatterskab og sin foredragsvirksomhed på fuld tid. Hans seneste biografi ”Denne dag, et liv – en biografi om Astrid Lindgren” udkom i Danmark i oktober 2014 og to måneder efter i Lindgrens hjemland Sverige.

At det skulle blive biografier om forfattere, der blev Jens Andersens levevej, forklarer han i et interview med DK4 således: ”Jeg opfatter det som min skæbne. (…) Og det er nok fordi, det er der mit talent ligger, og der min nysgerrighed ligger. Jeg er vanvittig interesseret i interessante mennesker. Og det er kunstnere jo ganske ofte, så det er blevet det felt, jeg har bevæget mig ind på. Der er så meget klogt, de har sagt og ment om mennesket og om det at være menneske, som jeg synes er værd, at løfte frem i fortællingen om deres liv.” (Jens Andersen: Bog og Forfatter ved Frantz Howitz, DK4).

Jens Andersen kalder i samme interview det at skrive en biografi for ”en forførelse” og om arbejdsprocessen forklarer han følgende: ”Når du pludselig begynder at vide mere og mere og kommer dybere og dybere ned i de lag, der er i det menneske, som du så siden skal fortælle historien om, så sker der en art forførelse i processen. Man bliver forført. Man bliver trukket nogle steder hen, hvor man ikke selv er herre over stoffet. Det er ens hovedperson, der trækker i én dybt nede fra graven.” (Jens Andersen: Bog og Forfatter ved Frantz Howitz, DK4).

Ud over at skrive om kendte forfattere har Jens Andersen også skrevet biografier om fodboldspilleren Frank Arnesen og Dronning Margrethe d. 2.

I Jens Andersens første biografiske værk ”Thit – den sidste valkyrie” (1990) kommer vi gennem uddrag fra dagbøger, romaner, foredrag, avisartikler, interviews, anekdoter og fotografier helt ind på livet af den rapkæftede forfatterinde og foredragsholder, der kæmpede bravt for kvindekønnets rettigheder.

Thit Jensen voksede op i et dyrlægehjem i Himmerland blandt ti søskende. Jensen-børnene var hjemmefra rustet med en skarp sans for historie, natur, videnskab, religion og sprog. Som barn forgudede Thit sin ældre bror, forfatteren Johannes V. Jensen, men selvom forhold til broderen var tæt, følte Thit sig i de unge år ofte holdt udenfor, alene fordi hun var pige. Drengene i familien fik lov til at uddanne sig, mens pigerne måtte vente på at blive gift. En rollefordeling, der allerede dengang nagede den unge Thit.

Det gode forhold til broderen fik en brat afslutning, da Johannes blev bortvist fra hjemmet, efter at han havde forlovet sig med sin 14 år ældre kusine Jenny, som han havde indledt et forhold med, mens hun stadig var gift. For Thit handlede bruddet med Johannes om, at hun følte sig stærkt provokeret af hans holdning til det mandlige køns overlegenhed, et menneskesyn Thit fandt snæversynet og selvcentreret. Bruddet tog hårdt på Thit, fordi Johannes gennem mange år havde været hendes fortrolige, men bruddet gav samtidig brændstof til forfatterskabet. Thit beskriver blandt andet bruddet i romanen ”Familien Storm” (1904).

26073995

Thit var splittet mellem ægteskab og kunsten, mellem det hendes mor forventede af hende og friheden, og netop det er den røde tråd i hendes forfatterskab.

I 1912 blev Thit Jensen gift med Gustav Jéhan Fenger, men ægteskabet endte ulykkeligt, da han indledte en affære med hendes veninde. Endnu engang blev Thit forrådt af en mand, hun stolede på, hvilket bekræftede hendes syn på mandekønnet.

De efterfølgende år tog Thits karriere til. Hun satte sin lid til kunsten og skrev sig ud af sin ulykke i blandt andet romanen ”Den erotiske hamster” (1919), som handler om Gustavs utroskab. Årene 1915-1920 blev de mest produktive i forfatterskabet, og det var samtidig i disse år, at hun slog sit navn fast som foredragsholder. I 1920’erne begyndte Thit at engagere sig i forskellige organisationer, der alle kæmpede for kvinders rettigheder. Det altafgørende for kvindernes frigørelse var ifølge Thit Jensen en ændring af mandens moral.