Jens Andersen
Foto: Robin Sjoldborg

Jens Andersen

journalist Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015. Senest opdateret af cand.mag. Andreas Tonnesen, Bureauet, juni 2019.
Top image group
Jens Andersen
Foto: Robin Sjoldborg

Indledning

Jens Andersens biografier giver nyt liv til nogle af Danmarks mest læste forfatterskaber. I hans værker om bl.a. Tove Ditlevsen, Astrid Lindgren, Tom Kristensen og H.C. Andersen kommer man helt tæt på de personer, de fleste af os kun kender gennem deres litterære virke. Men Jens Andersens biografier rækker også ud over litteraturens stemmer, fra fodboldhelte til kongelige. I biografien ”Under bjælken” tegner Jens Andersen et meget menneskeligt portræt af Danmarks kommende konge, Kronprins Frederik. Og senest med ”Kim Larsen – Mine unge år”, hvor man får et levende indblik i den folkekære spillemands barndom og ungdomsår.  

47207371

Blå bog

Født: 15. november 1955 i Glostrup.

Uddannelse: Nysproglig student fra Gladsaxe Gymnasium, 1975. Cand.phil. i dansk, 1988. Ph.d. i Nordisk Filologi fra Københavns Universitet, 1994. Desuden studier i spansk og idræt ved Københavns Universitet.

Debut: Thit – den sidste valkyrie. Gads Forlag, 1990.

Litteraturpriser: Georg Brandes-Prisen, 1990. Limfjordsegnens Litteraturpris, 1993. Klods Hans-prisen, 1997. Weekendavisens Litteraturpris, 2004. Søren Gyldendal Prisen, 2006. H.C. Andersen Legatet, 2008. Politikens Litteraturpris, 2014. Læsernes bogpris, 2019.

Seneste udgivelse: Thit - den sidste valkyrie. Gyldendal, 2019.

Genre: Faglitteratur

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

””Et barn, som ikke føler sig elsket af sine forældre, og som ikke kan finde andet at give kærlighed til og få kærlighed af, vokser selv op og bliver et ulykkeligt og ofte kærlighedsløst menneske, som kan gøre så meget skade på sin vej gennem livet. Intet er mere sikkert end at verdens skæbne afgøres i børneværelset.””
”Denne dag, et liv”, s. 249.

Jens Andersen er født i 1955 i Glostrup og er vokset op i Hvidovre og Bagsværd. I 1975 blev han nysproglig student fra Gladsaxe Gymnasium og efterfølgende cand.phil. i dansk i 1988. Jens Andersen har været ansat som litteraturkritiker ved størstedelen af de store danske dagblade. I perioden 1984 til 1987 var han ansat ved Kristeligt Dagblad, i 1988-1989 ved Politiken og i 1990-1995 ved Weekendavisen. I 1995 skiftede han til Berlingske, hvor han var ansat som litteraturredaktør fra 1995-2000 og igen fra 2005-2013.

I 1990 debuterede Jens Andersen som biografiforfatter, og hans første biografi var ”Thit – den sidste Valkyrie” om forfatteren og foredragsholderen Thit Jensen. Siden debuten har han skrevet 176 værker, primært biografier om store danske forfattere som Tove Ditlevsen, Tom Kristensen, H.C. Andersen og Ole Lund Kirkegaard..

Sideløbende med sit erhverv som litteraturkritiker og forfatter har Jens Andersen siden 1990 også været en flittig foredragsholder.

I 2013 opsagde Jens Andersen sit job som litteraturredaktør på Berlingske for at hellige sig sit forfatterskab og sin foredragsvirksomhed på fuld tid. Hans biografi ”Denne dag, et liv – en biografi om Astrid Lindgren” udkom i Danmark i oktober 2014 og to måneder efter i Lindgrens hjemland Sverige.

At det skulle blive biografier om hovedsageligt om forfattere, der blev Jens Andersens levevej, forklarer han i et interview med DK4 således: ”Jeg opfatter det som min skæbne. (…) Og det er nok fordi, det er der mit talent ligger, og der min nysgerrighed ligger. Jeg er vanvittig interesseret i interessante mennesker. Og det er kunstnere jo ganske ofte, så det er blevet det felt, jeg har bevæget mig ind på. Der er så meget klogt, de har sagt og ment om mennesket og om det at være menneske, som jeg synes er værd, at løfte frem i fortællingen om deres liv.” (Jens Andersen: Bog og Forfatter ved Frantz Howitz, DK4).

Jens Andersen kalder i samme interview det at skrive en biografi for ”en forførelse” og om arbejdsprocessen forklarer han følgende: ”Når du pludselig begynder at vide mere og mere og kommer dybere og dybere ned i de lag, der er i det menneske, som du så siden skal fortælle historien om, så sker der en art forførelse i processen. Man bliver forført. Man bliver trukket nogle steder hen, hvor man ikke selv er herre over stoffet. Det er ens hovedperson, der trækker i én dybt nede fra graven.” (Jens Andersen: Bog og Forfatter ved Frantz Howitz, DK4). Ud over at skrive om kendte forfattere har Jens Andersen også skrevet biografier om fodboldhelten Frank Arnesen, Dronning Margrethe d. 2. og Kronprins Frederik. Senest har han skrevet om Kim Larsens unge år.

Thit – den sidste valkyrie

”Valget mellem livets ”roser” i form af mand, ægteskab, børn og ”laurbærrene”: offentlighedens anerkendelse og berømmelsen som kunstner og agitator er det mest grundlæggende tema overhoved i Thits forfatterskab. ”Vil kvinder have alt – både tryghed og frihed? Så spiller de fallit. De må lære at vælge!” sagde hun mange år senere.”
”Thit – den sidste valkyrie”, s. 121.

I Jens Andersens første biografiske værk ”Thit – den sidste valkyrie” (1990) kommer vi gennem uddrag fra dagbøger, romaner, foredrag, avisartikler, interviews, anekdoter og fotografier helt ind på livet af den rapkæftede forfatterinde og foredragsholder, der kæmpede bravt for kvindekønnets rettigheder.

Thit Jensen voksede op i et dyrlægehjem i Himmerland blandt ti søskende. Jensen-børnene var hjemmefra rustet med en skarp sans for historie, natur, videnskab, religion og sprog. Som barn forgudede Thit sin ældre bror, forfatteren Johannes V. Jensen, men selvom forhold til broderen var tæt, følte Thit sig i de unge år ofte holdt udenfor, alene fordi hun var pige. Drengene i familien fik lov til at uddanne sig, mens pigerne måtte vente på at blive gift. En rollefordeling, der allerede dengang nagede den unge Thit.

Det gode forhold til broderen fik en brat afslutning, da Johannes blev bortvist fra hjemmet, efter at han havde forlovet sig med sin 14 år ældre kusine Jenny, som han havde indledt et forhold med, mens hun stadig var gift. For Thit handlede bruddet med Johannes om, at hun følte sig stærkt provokeret af hans holdning til det mandlige køns overlegenhed, et menneskesyn Thit fandt snæversynet og selvcentreret. Bruddet tog hårdt på Thit, fordi Johannes gennem mange år havde været hendes fortrolige, men bruddet gav samtidig brændstof til forfatterskabet. Thit beskriver blandt andet bruddet i romanen ”Familien Storm” (1904).

26073995

Thit var splittet mellem ægteskab og kunsten, mellem det hendes mor forventede af hende og friheden, og netop det er den røde tråd i hendes forfatterskab.

I 1912 blev Thit Jensen gift med Gustav Jéhan Fenger, men ægteskabet endte ulykkeligt, da han indledte en affære med hendes veninde. Endnu engang blev Thit forrådt af en mand, hun stolede på, hvilket bekræftede hendes syn på mandekønnet.

De efterfølgende år tog Thits karriere til. Hun satte sin lid til kunsten og skrev sig ud af sin ulykke i blandt andet romanen ”Den erotiske hamster” (1919), som handler om Gustavs utroskab. Årene 1915-1920 blev de mest produktive i forfatterskabet, og det var samtidig i disse år, at hun slog sit navn fast som foredragsholder. I 1920’erne begyndte Thit at engagere sig i forskellige organisationer, der alle kæmpede for kvinders rettigheder. Det altafgørende for kvindernes frigørelse var ifølge Thit Jensen en ændring af mandens moral.

Til døden os skiller – et portræt af Tove Ditlevsen

”Jo flere diskussioner og slagsmål mellem mand og kvinde på hjemmefronten, jo flere bøger. Jo mere kaos i ægteskabet, mere kosmos i litteraturen. Sådan var recepten på forfatterskabet. Ditlevsen kunne ikke, som hun ofte har sagt og skrevet, digte på roen og idyllen. Lidelsen var hendes livs og værks uimodståelige magnet.”
”Til døden os skiller”, s. 97.

I ”Til døden os skiller – et portræt af Tove Ditlevsen” (1997) tegner Jens Andersen et portræt af en af Danmarks mest læste forfattere, der til trods for sin popularitet hos den brede befolkning aldrig opnåede anerkendelse hos den litterære elite, mens hun var i live.   

I sin research til biografien har Jens Andersen taget udgangspunkt i Tove Ditlevsens digte, romaner og noveller, men også hendes virke som klumme- og brevkasseskribent i Familie Journalen, hvorigennem hun var meget åben omkring sit privatliv og sine indre dæmoner.

Livet var på alle tænkelige måder en ulykkelig kamp for Tove Ditlevsen. Som barn havde hun et anstrengt forhold til sin mor, som hun oplevede berøvede hende hendes barnlige uskyld og tvang hende ind i voksenlivets konforme og indskrænkede verden.

Til trods for sin modstand mod de borgerlige konventioner, der blev anført af hendes mor, blev Tove Ditlevsen gift for første gang som 22-årig. Hun endte med at blive gift og skilt fire gange.

22597779

Ægteskabet var i høj grad en motor gennem hele Tove Ditlevsens forfatterskab, og ikke mindst i hendes brevkasser i diverse ugeblade. I værket ”Gift” (1971) udpensler Ditlevsen detaljerne om sine første tre ægteskaber, som hun alle oplevede som ulykkelige. Ditlevsen har flere gange beskrevet sit litterære virke som et frigørelsesprojekt fra den borgerlige institution, hun gang på gang kastede sig ind i.

Hendes ægteskab med Victor Andreasen varede fra 1951 til 1973 og var Ditlevsens fjerde og længste. Til trods for at det ægteskab heller ikke var en dans på roser, betragtede Ditlevsen det som det nærmeste, hun kom på at opleve lykken.  

Gennem 1960’erne og 1970’erne var Tove Ditlevsen indlagt flere gange på psykiatrisk afdeling. Hun brugte indlæggelserne litterært til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er normalitet, og hvad der er galskab, hvilket hun blandt andet udfoldede i romanen ”Ansigterne” (1968).

Tove Ditlevsen lagde aldrig skjul på, at hun en dag ville tage sit eget liv. Efter et mislykket forsøg i 1972 lykkedes det hende i 1976. Hun blev 58 år. Forinden havde hun udgivet sin egen nekrolog, hvor hun blandt andet skrev, at hun ikke længere følte, at hun havde mere liv at digte på. Tove Ditlevsen nåede at udgive omkring 30 skønlitterære værker.

Denne dag, et liv – En biografi om Astrid Lindgren

”det budskab, der hang sammen med Astrid Lindgrens overbevisning om, at mennesket i sin natur er et ensomt væsen, handler om, at man kan finde styrke og kraft i erkendelsen af sin ensomhed. Som barn, som ung og som ældre og gammel må vi alle lære at være alene.”
”Denne dag, et liv”, s. 246.

I Jens Andersens ”Denne dag, et liv – En biografi om Astrid Lindgren” (2014) får man et nuanceret indblik i den smertefulde beslutning, der kom til at præge hele Astrid Lindgrens liv og forfatterskab. Da den unge Astrid Ericsson i 1923 havde afsluttet realeksamen, begyndte hun at arbejde på byens førende avis, Vimmerby Tidning. En lovende karriere som journalist ventede forude, men drømmen fik en brat afslutning, da Astrid i en alder af 18 år blev gravid med avisens chefredaktør, der var knap 50 år gammel, var gift og havde børn i forvejen.

I al hemmelighed fødte Astrid sønnen Lasse i København, hvorefter han blev anbragt hos en dansk plejefamilie, hvor han tilbragte de første tre år af sit liv. Da plejefamilien ikke længere kunne have ham, boede han halvandet år hos Astrids forældre på gården på Näs, hvor Astrid også selv havde tilbragt de første og lykkeligste år af sit liv. Lasse blev først forenet med sin mor, da hun i 1931 giftede sig med Sture Lindgren, der er far til datteren Karin. Det smertefulde forløb og den betydning, de skiftende miljøer og den manglende stabilitet havde haft for den lille dreng, påvirkede Astrid gennem hele livet, og derfor fik de faderløse ulykkelige drenge også en særlig plads i hendes forfatterskab.

51377818

Et andet emne, der optog den folkekære forfatter gennem hendes forfatterskab, var følelsen af ensomhed – en følelse hun selv var ramt af på godt og på ondt på flere stadier i livet. Lindgren mente, at børn såvel som voksne burde omfavne ensomheden i stedet for at frygte den. Selv brugte Lindgren ensomheden som et rum, hun kunne skrive i. 

Lindgren havde et progressivt syn på børneopdragelse. Hun kæmpede for barnets ret til fri leg og mente, at man skulle lytte til børnene i stedet for at hundse rundt med dem. Dette børnesyn kom til udtryk i hendes værker, herunder ”Pippi Langstrømpe” (1945), ”Alle vi børn i Bulderby” (1947), ”Emil fra Lønneberg” (1963). Lindgrens værker har alle været med til at ændre ikke bare Sveriges, men også resten af verdens syn på barndommen.

Det har taget Jens Andersen knap to år at skrive biografien om Astrid Lindgren, der bygger på et væld af hidtil ukendte og aldrig publicerede tekster, Lindgrens dagbøger, en række breve og samtaler gennem halvandet år med Lindgrens datter Karin Nyman.

Under bjælken

”For mig, som et søgende menneske, er det gavnligt og givtigt, at jeg bruger ventetiden effektivt. Jeg har det væsentligt mere afslappet, end da jeg var yngre, og er afklaret med den fremtid, der rykker tættere på.”

”Under bjælken”, s. 329.

I biografien ”Under bjælken – et portræt af Kronprins Frederik” (2017) tegner Jens Andersen et portræt af et søgende menneske, der kæmper med at finde sig til rette i den rolle, han er født ind i. Bogen er delt op i otte kapitler, der hver især omhandler en særlig periode eller et særligt aspekt i Kronprins Frederiks liv, herunder hans barndom, akademikertilværelsen i Aarhus, tiden som frømand og mødet med Kronprinsesse Mary.

Kronprins Frederik havde som barn og i sine ungdomsår svært ved sin fremtidige titel. I bogen fortæller Prins Joachim, at Frederik som barn reagerede voldsomt, når andre børn kaldte ham for ”Danmarks Konge”. Frustrationerne bundede i, at han ikke ønskede at være anderledes end sine jævnaldrende, og samtidig følte han ikke, at hans forældre havde forberedt ham tilstrækkeligt på, hvad hans rolle indebar. I Kronprinsens ungdomsår kom usikkerheden til udtryk ved en meget lukket facon over for pressen, og en opførsel som udefra set blev forvekslet med uansvarlighed og ligegyldighed. I bogen forstår man, at det handlede om et oprør.

53631606

Koden knækker han først for alvor, da han finder selvtilliden og modet til at stå ved, hvem han selv er, og da han bliver bevidst om, at han er nødt til at gøre tingene på sin egen måde, hvis han skal skabe en meningsfuld vej hen mod den skæbne, han er givet – som Danmarks kommende konge. Vejen finder han blandt andet gennem fysisk udfoldelse og udholdenhed, i vandet som frømand, gennem maratonløb og på isen som en del af Sirius-patruljen. Men i høj grad også gennem kærligheden til (rock)musikken, til sport, til naturen og ikke mindst til sin familie.

Bogen er blevet til gennem interviews over halvandet år med Kronprinsen selv, hans forældre, hans kone, hans bror, hans private venner og folk, der har stået Kronprinsen nær i forskellige perioder i hans liv. Derudover har Jens Andersen også deltaget på forskellige rejser med Kronprins Frederik og hans familie.

Nederst på hver side i bogen finder man citater fra de mange musiknumre, som har været med til at forme Kronprinsen fra barnsben og frem til i dag.

Sangene er samlet på en play-liste, som kan findes på Spotify. Et fortællegreb, der underbygger historien om en moderne Kronprins, der i dag har fundet sig til rette med at gøre tingene på sin egen måde.

Kim Larsen – Mine unge år

”Jeg nød solokoncerten i fulde drag. Det var første gang nogensinde, jeg havde stået så lang tid foran et større publikum, og i dagene derefter tænkte jeg: ’Er det det, jeg skal? Være spillemand?’”

”Kim Larsen – Mine unge år”, s. 240.

I 2018 bragte Jens Andersen med ”Kim Larsen – Mine unge år” Danmarks mest populære, men også private, nationalskjalds livshistorie på papiret. 

Bogprojektet var tænkt som den fulde beretning om Larsens liv, men blev på grund af musikerens død midt i samtaleperioden i september 2018 alene beretningen om barndommen og ungdommen. Bogen slutter, hvor det hele egentlig begynder, nemlig i starten af 1970’erne, hvor Larsens enestående rolle som musiker for alvor tager fart.

Bogens afsæt er en række samtaler fra foråret 2018 i Kim Larsens køkken. Derfor er biografien båret udelukkende af hovedpersonens egen stemme og erindring og af Jens Andersens måde efterfølgende at arrangere stoffet på. Bogen er rigt illustreret og viser blandt andet musikerens talent for at tegne.

55136041

Fra fødselsåret i 1945 strækker biografien sig over en 25 års periode. Bogen er et dyk ned i Danmark i efterkrigstiden og en personlig beretning om en barndom og et familieliv. Fortællingen bevæger sig med indlevelse over en række centrale lokaliteter: opvæksten på Mågevej i Københavns Nordvestkvarter, familiebesøgene i Kerteminde på Fyn og særligt de formative ungdomsår omkring Sofiegården på Christianshavn. Det er også historien om Kim Larsens vej til at finde sig selv som kunstner og om at bryde med egne forventninger og forestillinger om en planlagt livsbane som skolelærer.

I en ung alder og i en opbrudsperiode kæmper Kim Larsen for at få livet som ægtemand, far og forsørger til at falde i hak med forfatterdrømmen. Et ophold på Askov Højskole i 1964 giver med dets frisindede kulturradikale miljø og med markante lærere, bl.a. forfatteren Tage Skou-Hansen, brændstof til forfatterambitionerne. Drømmen om forfatterlivet glider dog med tiden i baggrunden, og et ungdommeligt romanprojekt afvises. Og selvom Kim Larsen gennemfører læreruddannelsen – mere af pligt end af lyst – fylder Sofiegårdens kultur og musikaktiviteterne mere og mere.

”Mine unge år” er også beretningen om Kim Larsens fascination af musikken. Fra barndommens idoler: Little Richard, Elvis Presley, Cliff Richard over Beatles til rollen som forsanger i det endnu ukendte rockorkester Gasolin, der varmer op for Ten Years After i K.B. Hallen i 1969. Et andet væsentligt spor er Kim Larsens forhold til kvinderne og venskabernes særlige betydning.

Genrer og tematikker

I Jens Andersens biografi om Ole Lund Kirkegaard kan man læse om, hvordan Kirkegaards forfatterskab – ligesom Astrid Lindgrens – var en hyldest til barnet og barndommen. Begge forfattere kæmpede imod forestillingen om, at barnet var en størrelse, der hverken skulle høres eller ses. I Ole Lund Kirkegaards forfatterskab bliver barnet fremstillet som den kloge, mens de voksne med alle deres regler oftest fremstår som tåbelige. Også i Jens Andersens biografiske værker om H.C. Andersen (2003) spiller barndommen en væsentlig rolle tematisk. I tråd med Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaards pædagogik lod H.C. Andersens far sønnen lege og være barnlig, samtidig med at han lod ham udfolde sin kreativitet allerede fra barnsben, dette børnesyn viste sig at få afgørende betydning for sønnens forfatterskab.  

Et andet tema, der går igen i flere af Jens Andersens biografier, er kvindernes oprør mod samfundets faste konventioner. Thit Jensens og Tove Ditlevsens mødre mente, at den bedste fremtid for de unge kvinder var at blive gift, og langt hen ad vejen søgte de to forfatterinder også mod den ægteskabelige instans. For Ditlevsen blev ægteskabet en motor for kunsten, mens Thit Jensen nåede frem til, at drømmen om ægteskabet spændte ben for hende som kunstner.

Fælles for Thit Jensen og Tove Ditlevsen er også, at de begge kæmpede for at blive anerkendt og respekteret af deres mandlige kolleger. Denne kamp fungerede som drivkraft i deres forfatterskaber, men også i Thits Jensens virke som foredragsholder og Tove Ditlevsens virke som klummeskribent.

I Jens Andersens biografi om Tove Ditlevsen beskriver han, hvordan angsten påvirkede hendes liv og forfatterskab. Temaet går igen i biografien ”Dansende stjerne – en bog om Tom Kristensen” (1993), der bl.a. belyser, hvilken betydning angst havde for Tom Kristensens liv og virke.

Størstedelen af Jens Andersens biografier er skrevet om forfattere, der ikke længere lever, og hver biografi er derfor blevet til ved grundigt researcharbejde. Foruden skønlitterære værker har Jens Andersen blandt andet også gennemlæst dagbøger, klummer og breve skrevet af de personer, han skriver om, typisk et tekstmateriale, der hidtil har været utilgængeligt for offentligheden, og som tilfører nye nuancer til de i forvejen farverige personer og forfatterskaber.   

I researcharbejdet til ”Denne dag, et liv” kom Andersen helt tæt på Astrid Lindgren ved at tilbringe tid i Sverige, hvor Lindgren er født og voksede op. Her besøgte han hendes barndomshjem og de steder, hun har boet gennem livet, for at få en fornemmelse af de stemninger og det miljø, der prægede forfatteren. Derudover tilbragte Jens Andersen utallige timer på Kungliga biblioteket i Stockholm, der opbevarer en stor del af Lindgrens arkivmateriale.

Gennem halvandet år korresponderede Jens Andersen med Astrid Lindgrens datter Karin Nyman om, hvordan hun på nærmeste hold oplevede sin mors liv og arbejde. Det var også gennem Karin Nyman, at Jens Andersen fik adgang til en korrespondance på mere end 600 breve mellem Lindgren og hendes veninde, den tyske forfatter Louise Hartung. Disse breve har ikke tidligere været omtalt i offentligheden, men kom til at spille en væsentlig rolle i Andersens fortælling om Astrid Lindgren.

Beslægtede forfatterskaber

Biografigenren, som Jens Andersens forfatterskab repræsenterer, er i de seneste år blevet en populær genre. Ligesom Jens Andersen har flere forfattere og journalister kastet sig over kendte danske forfatteres liv og virke.

I biografien ”Krukke” (2014) skriver Louise Zeuthen om Suzanne Brøggers spektakulære liv og forfatterskab, mens Tom Buk-Swienty i ”Kaptajn Dinesen” (2013) og ”Kaptajn Dinesen 2” (2014) skriver om Karen Blixens eventyrlystne far, Wilhelm Dinesen. I ”Til døden os skiller” beskriver Jens Andersen Tove Ditlevsens forhold til hendes mor. Og netop forholdet mellem mor og datter er også centralt i Louise Zeuthens biografi ”Krukke”, hvor man får et indblik i, hvordan Suzanne Brøggers selvoptagede mor har påvirket datterens liv. I Tom Buk-Swientys biografier om Wilhelm Dinesen beskriver forfatteren, hvordan krigen i 1864 var med til at forme Kaptajn Dinesen, og selvsamme krig var H.C. Andersen også påvirket af, hvilket man kan læse om i Jens Andersens værk ”Andersen – en biografi”.

Vil man vide mere om Astrid Lindgrens oplevelse af ensomhed, som Jens Andersen beskriver i ”Denne dag, et liv”, kan man i forlængelse heraf læse ”Jeg lægger dine breve under madrassen” (2014), som er en brevkorrespondance mellem Astrid Lindgren og den 12-årige Sara Ljungcrantz. Sara var en af de mange, der gennem tiden opsøgte den svenske forfatter og bad om hendes råd. Lindgren genkendte sig selv i den unge ensomme pige, og de to skrev breve sammen gennem flere år. Jens Andersen skriver om brevudvekslingen i begyndelsen af sin biografi om Astrid Lindgren, for brevene mellem forfatteren og den unge pige var afgørende for, at Jens Andersen fandt frem til vinklen i sin biografi. 

I 2015 udgav Birgitte Possing fagbogen ”Ind i biografien”, der indkredser hovedstrømningerne i biografismen. Hun går bagom genren og dens kompleksitet og sætter den i en historisk kontekst.

Bibliografi

Biografier

Andersen, Jens:
Thit – den sidste valkyrie. Gads Forlag, 1990.
Andersen, Jens:Andersen, Jens:
Dansende stjerne – en bog om Tom Kristensen. Gyldendal, 1993.
Andersen, Jens:
Til døden os skiller – et portræt af Tove Ditlevsen. Gyldendal, 1997.
Andersen, Jens:
Vildmanden. Sandemose og animalismen i mellemkrigstidens litteratur. Gyldendal, 1998.
Andersen, Jens:
Hovedstød. 13 målsøgende meninger om fodbold. Høst & Søns Forlag, 1998.
Andersen, Jens:
H.C. Andersens glemte eventyr. Gyldendal, 2001.
Andersen, Jens:
Andersen – En biografi. Bind 1. Gyldendal, 2003.
Andersen, Jens:
Andersen – En biografi. Bind 2. Gyldendal, 2003.
Andersen, Jens:
Greveligt godt. H.C. Andersen og de danske herregårde. Gyldendal, 2004.
Andersen, Jens:
Ild i papiret. 500 HCA-citater. Gyldendal, 2005.
Andersen, Jens:
Frankie Boy. People’s Press, 2008.
Andersen, Jens:
København i en jazztid. Politikens Forlag, 2008.
Andersen, Jens:
Storm i Pilestræde. Gyldendal, 2009.
Andersen, Jens:
Ole Lund Kirkegaard – En livshistorie. Gyldendal, 2010.
Andersen, Jens:
M – 40 år på tronen. Lindhardt & Ringhof, 2011.
Andersen, Jens:
Om man så må sige – 350 Dronning Margrethe-citater. Lindhardt & Ringhof, 2012.
Andersen, Jens:
Denne dag, et liv – En biografi om Astrid Lindgren. Gyldendal, 2014.
Andersen, Jens: Under bjælken – et portræt af Kronprins Frederik. Gyldendal, 2017.
Andersen, Jens: Kim Larsen - mine unge år. Politiken, 2018.
Andersen, Jens: Thit - den sidste valkyrie. Gyldendal, 2019.

Om forfatterskabet

Schjødt Kold, Jannie:
’Jeg skriver kun om de døde’. Information, 2014-10-25.
Højlunds Helte. Radio 24syv
Højlunds Helte. Radio 24syv. Uge 52, 2014. Interview med Jens Andersen om ”Denne dag, et liv”.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jens Andersen