puk damsgård
Foto: Politikens forlag

Puk Damsgård

Artikel type
voksne
stud.mag. Karen Fjordside Pontoppidan, iBureauet/Dagbladet Information. 2015. Opdateret i 2016.
Top image group
puk damsgård
Foto: Politikens forlag
Main image
Damsgård, Puk
Foto: Nikolai Linares / Scanpix

Indledning

Med livet som indsats har DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård opsøgt de hedeste af verdens brændpunkter hvor hverken hendes ophold i journalistisk ærinde eller hendes blonde kvindeskikkelse har lettet opgaven. Oplevelserne har gjort journalisten til forfatter, og flere bogudgivelser har fulgt reportagerne. Puk Damsgårds seneste udgivelse ”Ser du månen, Daniel” er dog ikke baseret på hendes egne udrejser, men er beretningen om den danske freelancefotograf Daniel Rye der i 13 måneder sad som gidsel i ISIS’ varetægt i Syrien. Også i denne beretning sammenfletter Puk Damsgård sin personlige, intime skrivestil med en saglig, journalistisk tilgang til de skildrede grusomheder. For bogen og hendes arbejde i Mellemøsten modtog hun i 2015 den prestigefyldte Cavlingpris.

 

53588603

Blå bog

Født: 18. september 1978 i Hammer Torup.

Uddannelse: Journalist fra Syddansk Universitet, 2007.

Debut: Mellem Taleban og fremtiden. Tiderne Skifter, 2006. Fagbog. (Sammen med Marie Grundtvig Buss).

Litteraturpriser:Jyllandspostens Ytringsfrihedspris, 2011. Berlingske Fonds Journalistpris, 2012. Sammen med Simi Jan. Læsernes bogpris, 2015. Den Danske Publicistklubs fortællerpris, 2015. Dansk Journalistforbunds Cavlingpris, 2015.

Seneste udgivelse: Den sorte kat i Mosul . Politiken, 2017.

Genre: Faglitteratur

 

 

Puk Damsgård holder foredrag i Thimotheus Kirken om sine oplevelser i Mellemøsten.

Puk Damsgaard: Om helvede på jord

Baggrund

”Jeg ville flygte et sted hen, der ikke fandtes. Vi nåede at søge ly ved en mur, inden bomben eksploderede i et sønderrivende brag, som om verden blev flækket midtover. Så indfandt stilheden sig. Verdens værste stilhed midt i en kortvarig orkan af glas, metal, støv, murbrokker, der blev slynget gennem luften af trykket fra nedslaget. [ ...] Jeg fik øje på Betina, Nour kunne jeg ikke se nogen steder.”
”Hvor solen græder”, s. 16.

Puk Damsgård er født i 1978 og vokset i Hammer Torup syd for Næstved på en gård, bærende familienavnet. Som enebarn nød hun sine forældres støtte til alt, hun foretog sig – hvilket dengang primært var at pleje sin interesse for heste og motocross. Opvæksten var præget af landlig tryghed, og ferierne blev aldrig holdt langt hjemmefra. Den familiære støtte og hjemlige tryghed er ikke blevet mindre i den voksne Puk Damsgårds liv, men verden er blevet større. Der er langt fra Hammer Torup til Beirut, Kabul og Islamabad, hvor den voksne Puk Damsgård på skift har haft hjemme. I dag bor hun i Kairo sammen med sin amerikanske mand Shaw.

I 2007, samme år som hun afsluttede sine journaliststudier på Syddansk Universitet, rejste hun tre måneder med Galathea 3-ekspeditionen og rapporterede om ruten fra Cape Town i Sydafrika over det Indiske Ocean til Australien, Salomonøerne og til hendes endelige destination New Zealand. Som færdiguddannet journalist arbejdede hun nogle år som freelancekorrespondent i Afghanistan og Pakistan, inden hun i 2011 blev ansat som Danmarks Radios mellemøstkorrespondent med base i Beirut.

At hendes karriere som korrespondent har ført til flere bogudgivelser, ser forfatteren som en naturlig forlængelse af de oplevelser, arbejdet medfører. Om tilkomsten af ”Hvor solen græder” siger hun: ”Min bog er vokset ud af mit job, hvor jeg naturligt befinder mig på rejser i Syrien.” (Karen Pontoppidan: Interview til Forfatterweb, april 2015.) Netop for hendes arbejde i Syrien blev hun i 2012 nomineret til den fornemme Cavling-pris. I 2015 modtog hun Cavling-prisen for sit arbejde i Mellemøsten og for bogen ”Ser du månen, Daniel”.

Hvor solen græder

”Forråelsen vidnede om et råddent oprør [ ...]. Et oprør, der ikke kunne organisere sig med én stemme, der ikke kunne holde sig fra modbydelige metoder og alliancer med banditter og islamister, og ikke havde formået at skabe et bedre alternativ til diktatoren.
'De kæmper ikke for deres land, men for sig selv,' sagde Nour og trak vejret gennem cigaretten. Så kiggede hun på mig med sine sorte øjne.
'Fuck revolutionen. Lad os få fred.'”
”Hvor solen græder”, s. 246.

Læseren er fluen på den bombesprængte væg, når Puk Damsgård i sin øjenvidneberetning ”Hvor solen græder” fra 2014 fortæller om sine oplevelser på tætteste hold af borgerkrigen i Syrien, under hvilken hun mellem 2011 og 2013 rejste illegalt rundt som DR's mellemøstkorrespondent. Hun beskriver, hvordan opholdets formål – at videregive historien fra de civile, der er fanget mellem de to krigsførende fronter; det syriske regime og oprørerne – ”trådte i stedet for frygten” (s. 57) forbundet med at opholde sig i et land, hvor journalister er blevet dræbt og gidselholdt.

Hendes beskrivelser af de interne kampe med al deres ondskab til følge holdes op mod reaktioner fra en civilbefolkning, der blot oplever, hvordan ”et rædselsdiktatur blev afløst af et andet” (s. 84).

51271017

Det er primært oprørsbevægelsens folk, forfatteren er i kontakt med, og gennem bogen tegner hun et broget billede af gruppen, der ud over bestialske amatørkrigere også tæller dem, som blot ønsker reformer og demokrati.

Én af dem er overklassekvinden Nour, der med sine tatoverede øjenbryn og sin vante gang på universitetet og i cafémiljøet har et andet udgangspunkt for revolutionen end den fattige syrer. Hun trodser sin fars ønske om, at hun forholder sig passiv i forhold til oprøret, der dog ender med at blive langt fra det oprør, hun forestillede sig.

Muhannad derimod følger sin fars vilje, når han melder sig under oprørets fane, mens han selv drømmer om studier i engelsk poesi og om at gifte sig med sin kæreste. Blandt mange andre hører vi også om den afhoppede efterretningsmand Jihad, der bidrager med en førstehåndskildeberetning fra sin tid blandt regimets indviede.

Sideløbende med den personlige beretning giver Puk Damsgård et overblik over krigens udvikling, som den tager sig ud i Syrien og udenfor landets grænser. Med konfliktens optrapning inddrages det internationale samfund, hvis handlingslammelse får en tredje dimension med Damsgårds beretning in mente. Hun besøger nabolandene, der i stigende grad bliver modtagere af de syriske flygtninge, som klarer sig over landegrænsen. En traumatiseret flygtningepige kan tilskrives æren for bogens titel, hvis ordlyd er hendes eklatante beskrivelse af det land, hun er flygtet fra.