Tom Buk-Swienty

Tom Buk-Swienty er født den 19. juli 1966 i Eutin i Tyskland, men flyttede som 4-årig til Sønderborg i Sønderjylland, tæt på den slagmark, som danner bagtæppe i flere af hans historiske bøger. Her voksede han op.

Lige siden han var barn, har han været interesseret i historie og drømt om at blive forfatter. På sin hjemmeside fortæller han: I mit barndomshjem havde vi en mystisk kuffert stående oppe på loftet –”morfars kuffert”. I kufferten gemte der sig stakke af tætskrevne notesbøger med noveller, som min morfar i sin ungdom havde skrevet, men aldrig fik udgivet. Hans forfatterdrøm blev min drøm, og også jeg begyndte at fylde det ene hæfte efter det andet. Til mit held havde jeg i folkeskolen to pragtfulde dansklærere, der generøst opmuntrede mig til at skrive løs.”

Som barn elskede han at lege krig med sine små legetøjssoldater. Krigen var i hans bevidsthed både fascinerende, men også forbundet med stor rædsel, ikke mindst præget af farfarens historier. Under 2. Verdenskrig var farfaren blevet sendt fire år til Østfronten som tysk soldat. Da Buk-Swientys tur kom til at skulle aftjene sin værnepligt, var det krigsmodstanden, der vandt over den barnlige fascination, og han aftjente værnepligten som militærnægter ved Sønderborg Slot.

I 1992 blev Buk-Swienty cand.mag. i Historie og amerikanske samfundsstudier fra Københavns Universitet og University of California og begyndte herefter at arbejde som freelancejournalist for forskellige dagblade. I 1994 flyttede han med sin familie til USA og fungerede i årene 1996-2005 som Weekendavisens USA-korrespondent. Undervejs rejste han Amerika tyndt og skrev flere bøger, deriblandt rejseberetningen ”Amerika Maxima” fra 2002 og ”Det sidste hus på prærien” fra 2006, som er en samling af reportageartikler.

I 2005 rejste familien tilbage til Danmark, hvor Tom Buk-Swienty blev ansat som lektor i journalistik ved Syddansk Universitet, indtil han i 2010 besluttede sig for at blive forfatter på fuld tid.

I 2014 blev han adjungeret professor på Syddansk Universitet. Privat er han gift med kommunikationsrådgiver Annette Buk-Swienty, som han har to børn med. Parret er bosat i Odense.

Tom Buk-Swientys ”Dommedag Als” fra 2011 handler om anden del af krigen i 1864, som endte med, at Danmark måtte afstå Holsten, Slesvig og Lauenborg til Tyskland. Den første del af krigen skildres i ”Slagtebænk Dybbøl”, 2009.

Omdrejningspunktet i ”Dommedag Als” er slaget om Als den 29. juni 1864, og historien er inddelt i fem akter ligesom den klassiske græske tragedie. Handlingen indledes syv dage før angrebet og bevæger sig tættere og tættere på det skæbnesvangre slag – som en nedtælling til Dommedag, dag for dag, time for time og til sidst minut for minut, indtil Tysklands overraskelsesangreb på Als indtræffer.

51055225

Bogens følgende dele omhandler tiden efter slaget ved Dybbøl den 18. april, fredsforhandlingerne i London og ikke mindst de blodige kampe på Als den 29. juni. Midt om natten overrumples danskerne af de prøjsiske tropper, og panikken bryder ud i København blandt kongen og regeringen.

Historien fortælles i opbrudt kronologi, således at læseren føres frem og tilbage i både tid og rum. Begivenhederne udfoldes med klar sans for dramatik og adskiller sig fra almindelig historieskrivning ved at anlægge en fortællende tilgang til det historiske stof, der består af gamle breve, dagbøger, rapporter, avisreportager og tidligere ukendt kildemateriale.

De afgørende dage omkring slaget om Als skildres gennem et omfattende persongalleri og fra flere vinkler. Fra regeringsledernes, borgernes, generalerne og ikke mindst fra soldaternes. Af de to slag i 1864 er slaget ved Als det mest afgørende, men samtidig det slag, som har fået mindst opmærksomhed i historiebøgerne. Så lidt, at det minder om ”kollektiv fortrængning”, hævder forfatteren.

”Dommedag Als” er historien om det grufulde nederlag og de senere fredsforhandlinger, der tvang Danmark i knæ, og om de mange danske soldater, der var med ude i fronten og endte med at betale den højeste pris for politikernes – tilsyneladende store – inkompetence, nemlig deres liv. 

Tom Buk-Swientys ”Ild og blod” fra 2013 er første bind om den historiske person Wilhelm Dinesen, der foruden at være Karen Blixens far var en rastløs krigshelt og eventyrer. Samtidig var han også så psykisk ødelagt af krigen, at han endte med at begå selvmord.

”Ild og blod” følger Dinesen fra barndommen på familiens gods Katholm på Djursland i 1840’erne til krigsmarch i Frankrig under Østarméen og senere Pariserkommunen i 1871.

Historien, der er fortalt i tredjeperson, indledes med Dinesen, der er i Paris under Pariserkommunen. Herefter springer handlingen i tid, tilbage til en kort præsentation af Dinesens forfædre. Herfra udfoldes handlingen i store træk kronologisk, undervejs med spring i tid og sted.

Wilhelm Dinesens egen historie tager fart, da han som niårig sendes på militærskole i Maribo. Han går sine egne veje, holder af at være alene og ligger ikke under for sin patriarkalske far. Farens krigshistorier giver ham ikke desto mindre en tidlig smag for krudt og kugler, så det virker kun naturligt for Dinesen at drage i krig som nittenårig mod tyskerne i 1864.

50681580

Herfra går det stærkt. Knap er Dinesen vendt uskadt hjem fra krigen, før han drager af sted igen – denne gang for at kæmpe med franskmændene mod tyskerne. Også i denne krig er Dinesen, der i mellemtiden er blevet udnævnt til kaptajn, på den tabende side, og han må flygte ind i Frankrig. I Paris befinder han sig endnu engang midt i et historisk højdepunkt, da kommunarderne overtager styringen af den franske hovedstad under Pariserkommunen. Også denne hæsblæsende situation slipper han uskadt fra, og efter mange år, hvor hans rastløse sind har drevet ham rundt i Europa, rejser han hjem til Danmark.

”Ild og blod” er en rejse i Kaptajn Dinesens fodspor. Men det er også en rejse gennem tiden og et samtidsbillede af datidens Danmark og Europa. Om det springende punkt i danmarkshistorien, da landet mistede Slesvig, Holsten og Lauenborg til Tyskland, og om årene, hvor krig generelt rasede over Europa. Det er samtidig historien om de mange personer, herunder flere kendte danskere, der kommer ind og ud af Dinesens liv og er med til at forme hans skæbne.

Bogen bygger på omfattende, historisk kildemateriale. Blandt andet gamle breve og dagbøger fra både Dinesen og fra familie og venner. Historien indeholder også en vis grad af dramatisering for at gøre fortællingen mere medrivende, og derfor er ”Ild og blod” – og efterfølgeren ”Til døden os skiller” – hverken romaner eller rendyrkede historiske biografier. Snarere er de historiske, dokumentariske fortællinger. 

Tom Buk-Swientys ”Til døden os skiller” fra 2014 er anden og sidste del af historien om eventyreren Kaptajn Dinesen, og den fortsætter, hvor første bind slap. Dinesen har overlevet ikke færre end tre krige og er vendt hjem til Danmark. Men hans rastløse hjerte banker snart igen, og med skib drager han mod Den Nye Verden – Amerika.

Med udgangspunkt i Dinesens historie tegner ”Til døden os skiller” et samtidsbillede af verden i slutningen af 1800-tallet, hvor store dele af USA endnu var ubeboet og næsten 'uopdaget'. I det dybe og stille vildnis i Wisconsins skove skaber Dinesen sig et liv og skifter soldateridentiteten ud med jægerrollen. Her lever han en stille tilværelse i et par år, og tiden i Den Nye Verden er et øjeblik af ro i Dinesens ellers hæsblæsende liv. Selvom han til tider har svært ved at finde sig til rette i det udramatiske, holder han meget af livet i vildnisset.

51414225

En tragisk hændelse i familien tvinger imidlertid Dinesen ud af sin amerikanske drøm og tilbage til Danmark, men der går ikke længe, før han igen er på farten – denne gang med kursen mod Tyrkiet, der ligger i krig med Rusland og Bulgarien. Her render han panden mod en mur, mange tusinde kilometer væk fra Danmark, og får én gang for alle nok af krigens galskab. Den fortællelystne Dinesen begynder i stedet at udgive bøger om sine rejser og oplevelser i krigene.

Dinesen er energisk og eventyrlysten, men hans dunkle og depressive sider, som i løbet af årene bliver mere og mere udtalte, fører til hans selvmord i 1895.

Historien om Wilhelm Dinesen er ikke kun historien om krigshelten og eventyreren, men også om en svækket mands kamp. Selvom kaptajnen gennem en stor del af sit unge liv har været i krig og befundet sig på slagmarken blandt dødelige granater og ødelagte kroppe, finder han ironisk nok krigens destruktion og spænding helende.

Ligesom ”Ild og blod” bliver ”Til døden os skiller” fortalt i tredjeperson og i en narrativ stil med detaljerede scener og dialoger, der bygger på historisk kildemateriale, men også dramatisering fra forfatterens side. 

Tom Buk-Swientys ”Tommy og Tanne” fra 2016 er første del af historien om Kaptajn Wilhelm Dinesens børn, Thomas Dinesen og Karen Blixen, kaldet Tommy og Tanne. Første del fokuserer på Tommy, mens anden del fokuserer på Tanne.

Farens pludselige og tidlige død har efterladt et hulrum i Tommys og Tannes tilværelse, og de indgår som unge en pagt om, at de – ligesom deres far – vil prøve sig selv til det yderste og opleve ’det store i livet’. Tommy længes væk fra barndomshjemmet Rungstedlunds trygge og til tider omklamrende tilværelse med en mor, mormor og moster, som beder til, at han ikke bliver som sin far.

52652278

Men Tommy træder i sin fars fodspor og har en smag for krig. Da han er uddannet civilingeniør, og Første Verdenskrig raser, beslutter han at kæmpe i Frankrig ligesom sin far. Nærmere bestemt på Vestfronten i skyttegravskrigen, hvor han tilmed skal kæmpe mod samme fjende som sin far, nemlig Tyskland. Amiens-slaget bliver skelsættende, og Tommys indsats i krigen hædres efterfølgende med det sjældne Victoriakors. Men Tommy føler sig alligevel ulykkelig og uforløst og mangler stadig at opleve ’det store i livet’.

Historien om Tommy og Tanne er historien om et berømt og ekstraordinært søskendepar, der oplever og udretter ekstraordinære ting. På et mere jordnært plan er det historien om en bror og søster, der er drevet af et savn og en søgen efter deres far, hvis person og bedrifter er en konstant, mytisk skygge i deres liv. Ved at leve som ham kommer de tættere på ham.

Ligesom bøgerne om Kaptajn Wilhelm Dinesen er ”Tommy og Tanne” fortalt i tredjeperson og baseret på historisk kildemateriale. Historien bygger på Tommys dagbøger samt brevveksling mellem Tommy og familien og er skrevet i en fortællende stil. ”Tommy og Tanne” indledes med søskendeparrets pagt og senere slaget ved Amiens i 1918. Den springer derefter tyve år tilbage i tiden til deres opvækst i Rungsted, hvorfra handlingen udfoldes kronologisk.

Tom Buk-Swientys forfatterskab byder på en lang række dokumentariske værker, der sætter historiske begivenheder i spil. Han indledte sit forfatterskab med et par bøger om USA – bl.a. reportagebogen ”Det sidste hus på prærien” og ”Den ideelle amerikaner”, der fortæller historien om den dansk-amerikanske journalist, reformist og fotograf Jacob A. Riis. Men ikke mindst med værkerne om den skæbnesvangre krig i 1864 slog hans forfatterskab igennem hos det danske publikum. I ”Slagtebænk Dybbøl”, ”Dommedag Als”, ”Ild og blod”, ”Til døden os skiller” tager Buk-Swienty læserne med til den slagmark, som han selv er vokset op nærved. I de to sidstnævnte værker er det ikke kun 1864, der er omdrejningspunktet. Værkerne fortæller historien om eventyreren, krigeren, aristokraten og levemanden Wilhelm Dinesen, der i øvrigt er far til forfatter Karen Blixen. Men der er ikke tale om en gennemført historisk biografi – snarere en dramatiseret dokumentarisk fortælling, der bygger på historisk materiale såsom dagbøger, malerier og breve.

Et tema, der går igen i Buk-Swientys forfatterskab, er krigens konsekvenser for det enkelte menneske og dets omgivelser. Blandt andet tematiseres det i ”Tommy og Tanne” om Karen Blixen og hendes bror Thomas Dinesen. Her bliver læserne lukket ind i det åbne sår i familien, som faren skaber ovenpå sin deltagelse i 1864-krigen. Temaet behandles også i ”Berlin brænder” – blandt andet igennem Stemanns granatchok, og hvordan krigens dramatiske oplevelser ødelægger både sjæle og ægteskaber.

Tom Buk-Swienty har en unik evne til at dramatisere historisk kildemateriale og blæse liv i historien og små og store personligheder for læseren. Ifølge Buk-Swienty er det detaljen, der gør hele forskellen for en fortælling. I sin research til bøgerne har han derfor opsøgt mange af de steder, han skriver om: ”Når jeg er på de historiske steder, så har jeg den der fornemmelse af indlevelse. Det er det, der driver mit skriveri. Det er indlevelse, som jeg kun kan få, hvis jeg er på stedet (…) det har givet bogen de der usynlige ting, som man ikke præcis kan pege på. Det er bare min egen forståelse af terrænet og forholdene,” siger Tom Buk-Swienty (Ditte Jensen: I kaptajnens fodspor. Dagbladet Information, 2013-09-13).

Tom Buk-Swienty er meget inspireret og fascineret af den danske forfatter Thorkild Hansen, som han læste som ung. Særligt ”Det lykkelige Arabien” (1962) har sat sig dybe spor og repræsenterer for ham en måde at formidle historie på, som er levende og spændende: ”Det er en bog, som er et eventyr og et stykke spændende danmarkshistorie, fortalt så man virkelig kommer tæt på de mennesker, der var med i dramaet. Det var en måde at skrive historie på, som åbnede en kolossal verden for mig,” siger han (Tom Buk-Swienty fortæller om sine inspirationskilder til Litteraturens Huse).

Buk-Swienty er desuden meget inspireret af den anglo-saksiske historieskrivning og dens narrative historiefortællere, der tæller navne som amerikanske Stephen E. Ambrose og engelske Anthony Beevor, der begge blandt andet har skrevet om 2. Verdenskrig. Han har også ladet sig inspirere af skønlitterære forfattere, og særligt Erich Maria Remarques ”Intet nyt fra vestfronten” (1929) har præget ham i udarbejdelsen af 1864-værket.

Remarques enkle og effektive sprog, der gør at man som læser kommer med til fronten og får en idé om krigslivet med alle dets grusomheder, går igen i Buk-Swientys forfatterskab. Tilmed er første scene i ”Slagtebænk Dybbøl” i stil med første scene i ”Intet nyt fra vestfronten”: ”Uden at vide det havde jeg lænet mig op ad Remarque og var blevet influeret af ham. Nogle gange ved man det, nogle gange ved man det ikke. Det er utroligt vigtigt for en skribent at læse bredt og lade sig inspirere af mestrene,” siger forfatteren” (Tom Buk-Swienty fortæller om sine inspirationskilder til Litteraturens Huse).

Heller ikke herhjemme er Buk-Swienty den eneste forfatter, der har et narrativt greb om det historiske stof. For eksempel har journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen også benyttet sig af dramatisering i sine dokumentariske bøger såsom ”Blekingegadebanden” (2008) og ”Hippie” (2011). Niels Barfod, der har skrevet ”En kriger: portræt af Ole Lipmann” (2007) og ”Manden bag helten – Knud Rasmussen” (2011) samt Anders Bo Rasmussen, der har skrevet ”I krig for Lincoln: dansk blod i den amerikanske borgerkrig”, benytter sig af en lignende tilgang.