Aktuelt værk: Berlin brænder

Citat
”Bomber knækker ikke regimer […] De kan være nok så grusomme. De udmarver og desillusionerer civilbefolkninger, der i forvejen er krigstrætte og kuede, og for tyskernes vedkommende gør de dem apatiske, men de knækker ikke en diktator og hans mænd. Tværtimod.”
”Berlin brænder”, s. 268-69.

I ”Berlin brænder” fra 2024 tager Tom Buk-Swienty livtag med 2. Verdenskrig. Med afsæt i beretninger fra fire danskere, der boede i Berlin under krigen – nemlig de to journalister Paul von Stemann og Arild Hvidtfeldt samt diplomaterne Vincens Steensen Leth og Frederik Holck Colding – tegner bogen et billede af journalistikkens og diplomatiets kår under krigen og giver et nærbillede af livet i den tyske storby.

Diplomaternes og pressens kafkaske arbejdsbetingelser er et helt centralt emne i værket. De danske korrespondenter blev i stigende grad overvåget og måtte ikke skrive noget, der kompromitterede det tyske rige.

139178696

Hvis de gjorde det, blev de i bedste fald sendt ud af landet – i værste fald stod den på tortur og dødsstraf. Værket byder på utallige eksempler på det pres, de danske korrespondenter var under. Bl.a. blev Stemann på et tidspunkt ringet op midt om natten og bedt om at møde op med en kuffert med tøj til et par dage. Han troede, at hans dage var talte, men i stedet blev han fløjet til Ukraine sammen med en mindre gruppe udenlandske journalister, så han kunne rapportere fra frontlinjen – og blev her førstehåndsvidne til massakre på den jødiske befolkning i området.

Bogen tematiserer også det tiltagende vanvid i den tyske storby, og hvordan byens borgere, og ikke mindst myndighederne, desperat forsøgte at opretholde et minimum af normalitet, alt imens gaderne var støvsuget for unge mænd, butikkers hylder var larmende tomme, og den jødiske befolkning blev deporteret. Det hele blev selvsagt kun værre, da englænderne begyndte at tæppebombe Berlin i november 1943, og byen blev forvandlet til et åbent sår.

”Berlin brænder” er en dokumentarisk beretning skrevet med afsæt i ikke tidligere dokumenteret materiale, heriblandt dagbøger, breve og notater, samt ikke mindst Stemanns 300 sider lange manuskript, som Buk-Swienty fandt i arkivet på Imperial War Museum. Værket er skrevet med stor indlevelse, så læserne kommer helt tæt på de historiske begivenheder igennem de fire karakterers øjne. Samtidig kommer læserne bagom karaktererne – både ind i ægteskab, der slår revner, Stemanns granatchok og firkløverets gensidige forhold, og så bliver vi lukket ind i de allerhemmeligste kredse i det tyske modstandsmiljø, som ikke mindst Steensen Leth og Stemann bliver dybt involveret i.