Hanne Bartholin

Hanne Bartholin er næsten født i et kirsebærtræ i Nykøbing Falster. Dér fik hendes mor veer. I barndommen flyttede familien ofte, da Hanne Bartholins far havde arbejde ved forskellige skovdistrikter. Fra sit 11. år boede hun dog i Sverige, og hun blev student fra et gymnasium i Lund. Hér fulgte hun også i ét år et kursus i tegning. Den formelle tegneruddannelse fandt imidlertid sted på Kunsthåndværkerskolen i Kolding (nu Designskolen) i årene 1982-87.

Dengang var det ikke moderne at tegne så det ligner, så for at øve sig, tog Hanne Bartholin ofte til København, hvor hun tegnede dansere ved balletten og skuespillere på Folketeatret. Nu er Hanne Bartholin selv lærer på Designskolens grafiske linie, der har udklækket hovedparten af de mange, nye, vilde tegnere.

Bartholin tænker meget på sin målgruppe i sit arbejde. Sine yndlingsfarver kalder hun: akvamaringrøn, himmelblå, hjerterød og natteblå.

Hanne Bartholins verden er ubevægelig. I balance. Stivbenet. Farvemættet, hun er inspireret af malerne Johannes Vermeer van Delft, Sandro Botticelli og i dansk kontekst Lars Nørgård. Hun dyrker yoga, og holder af musik. Alt fra opera til blødere rock. Af forfattere læser hun Inger Christensen, Kerstin Ekman, Per Lagerkvist og Giorgos Seferis. Og hun tror på Gud, hun beskriver sin tro på denne måde: ”Gud er en ganske naturlig ting. Han er kærligheden, og han er ikke bundet til nogen bestemt religion. Jeg har altid troet på Gud.”

Alt det, som siden kommer til, er at finde i debutbilledbogen fra 1995 ”I den syvende himmel” med tekst af Charlotte Sejer Pedersen. Blandt andet de bløde, dunede kulører, lyskeglen og en plettet skabning. Men det er med den ordløse ”Rejsen” tre år senere, at den ene af illustratorskabets grundpiller for alvor bliver støbt. Og yderligere udviklet med ”En dag”, der udkom i 2001 og egentlig skulle have heddet ”Kunsten at nyde en opvask”. Den er med tegnerens egne ord ”min største kærlighedsbog”. Begge er meditative værker, og fascinationen af ordløse billedbøger har været hos tegneren lige siden. Hvad skal man med dé ord!? Når man har stemninger og lag på lag af ægte gult.

22085565

”Rejsen” og ”En dag” fortæller i billeder uden tekst om en tur i en rød flyvemaskine sammen med en lille hund og en høj giraf. Billederne er uhørt farvemættede og fremstår nærmest som ikoner. Stille og i balance. De er tænkt. som noget man går ind og udforsker langsomt lag efter lag. Billederne er fysiske som modellervoks. Til ”En dag” anvender tegneren hele klaviaturet minus akryl. Og hvad er så budskabet? Det har Hanne Bartholin selv et bud på:

”Man kan tolke ”Rejsen” som bare en lille historie, hvor de ligger under dynen og går ud i verden. Men så kan man også se den som en slags skabelseshistorie – noget med at vise skabelsen i nutiden. Det var min tanke med den bog. Og ”En dag” er så noget om at være her i verden. Og den handler også om at tro. Vi havner hele tiden ude i de sorte skyer, men hvis vi har et godt fundament, så kommer vi igennem. Jeg har gerne villet vise dét, som er det vigtigste for mig i livet.”

I 2003 fortsatte historien (og samarbejdet med Charlotte Sejer Pedersen) fra ”I den syvende himmel” med ”Fra ø til ø”, der har ét af billedbogsverdenens  allerguleste omslag. Det er en bog, som står tegnerens eget hjerte nær, for som hun siger: ”Den handler om alle de glæder, du deler med andre.”