portræt af Ida Jessen
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Ida Jessen

stud.mag. Ida Blinkenberg Lidell, 2006. Siden 2012 opdateret af cand.mag. Anne Vindum, senest oktober 2024.
Top image group
portræt af Ida Jessen
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Hvad gør man, når tilværelsen smuldrer i éns hænder? Det spørgsmål kredser Ida Jessens værker om, men de giver aldrig entydige svar. Historierne udspiller sig ofte i landsbysamfund, hvor folk både elsker, hader og er afhængige af hinanden. Sanselige naturskildringer og psykologisk realisme kendetegner både hendes noveller og romaner, der alle er fortalt med præcis sproglig diktion. Den historiske hedewestern ”Kaptajnen og Ann Barbara” fra 2020 blev filmatiseret som ”Bastarden”, og i 2024 er Jessen aktuel med ”Jeg vil!”, der er et personligt og begejstret portræt af den norske forfatter Sigrid Undset.

139054113

 

Blå bog

Født: 25. september 1964 i Gram, Sønderjylland.

Uddannelse: Cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation fra Aarhus Universitet i 1990.

Debut: Under sten. Klim, 1989. Noveller.

Litteraturpriser: Edvard Petersens Bibliotekspris, 2002. BG Banks Litteraturpris, 2006. De Gyldne Laurbær, 2010. DR Romanprisen, 2016. The Blixen Literary Award, 2016. Radioens romanpris (DR Romanprisen), 2016. Kritikerprisen, 2017. Georg Brandes-prisen, 2022.

Seneste voksenudgivelse: Jeg vil! En forfatters portræt af Sigrid Undset. Gyldendal, 2024. Fagbog.

Seneste børnebog: Pigen, Angsten og veninden. Dansklærerforeningen, 2023. Illustreret af Nadia Staldgaard. Billedroman.

Inspiration: Selma Lagerlöf og Kerstin Ekman.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Ida Jessens læseliste

 

VIDEOKLIP

Ida Jessen taler om "Jeg vil! En forfatters portræt af Sigrid Undset" i Forfatterwebs stafet. Oktober 2024. 

Se filmen Se mig nu Filmstriben. Baseret på novellen "Stakkels gamle tante" af Ida Jessen.

Artikel type
voksne

Baggrund

Citat
”Hun ved, at det hun spiser hedder sødsling, og at hun selv er en grumsling. Hun ved, at hund hedder en juggel. Men hun har ikke noget ord for himlen hun befinder sig under, eller jorden hun går på. Hun ser fuglene på himlen, kender ikke deres navne. Svalen, stæren, gråspurven, guldspurven, vipstjerten, som følger efter ploven når kaptajnen er i marken, kukmanden, aftenbakken.”
”Kaptajnen og Ann Barbara”, s. 142.

Ida Jessen er født i Gram i Sønderjylland i 1964, men voksede op i Thyregod i Midtjylland, hvor hendes far var præst. Mens Jessen læste litteraturhistorie og massekommunikation ved Aarhus Universitet udgav hun sin første bog – novellesamlingen “Under sten” fra 1989. Året efter blev hun cand.mag. og rejste herefter til Norge, hvor hun boede i årene 1990-1995. Her arbejdede hun som folkeskolelærer i Nordnorge og som underviser på en dansk sprogskole. Endvidere var hun tilknyttet det norske forlag Cappelen som konsulent og ekstern redaktør.

Opvæksten på landet og de fem år i Norges provins har givet Ida Jessen en indsigt i landsbylivet, som særligt i forfatterskabets første del udgør den scene, hvorpå historierne udfolder sig. Om dette valg siger hun, at de små samfund er et godt rum at skrive de dybdegående karakterskildringer ud fra: “I de små samfund bliver eksistensen så at sige sat på spidsen... Der er noget fortættet over udkanterne, et sus af stilhed, og en tidløshed.” (“Dansk Udsyn”, nr. 1, 2000, s. 57). Ida Jessens værker er også spækkede med sanselige naturskildringer, der, ud over at bidrage til realismen, kan udgøre en symbolsk understregning af handlingen.

Efter årene i Norge flyttede hun til Sjælland, hvor hun blandt andet arbejdede på en sprogskole i Slagelse. Med det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 1997 var der skabt et økonomisk grundlag for, at hun kunne hellige sig forfattervirksomheden.

Ida Jessen har gennem sin forfatterkarriere været meget privat om sin person, og for hende ligger der en frihed i at være ingen, når hun skriver, fortæller hun i et interview med Weekendavisen: ”At være ingen er en forudsætning for at skrive. Man skal være interesseret i noget, som selvfølgelig stammer fra én selv, men som man betragter med et fuldstændig uhildet blik. Det kan man kun, når man ikke sidder og værner om et eller andet - det private, uha. Frihed er en drift, og det at være ingen er en form for frihed for mig.” (Synne Rifbjerg: Jamen Ida, du skal gå videre. Weekendavisen, 2022-04-13).

I dag bor Ida Jessen i Sorø med sin mand, tidligere præst Niels Grønkjær, og arbejder på fuld tid som forfatter. Derudover oversætter hun skønlitteratur, heriblandt canadiske Alice Munro, amerikanske Marilynne Robinson, norske Karin Fossum og Lars Saabye Christensen. Da hendes far var på plejehjem og ville til at være et læsende menneske, fandt Ida Jessen Sigrid Undsets ”Olav Audunssøn” til ham. De læste den sammen, og Jessen blev så ”blæst bagover”, at hun senere er gået i gang med at oversætte romanen.

Aktuelt værk: Jeg vil!

”Inden hun mødte Anders Svarstad, længtes hun efter at blive en anden i mødet med en anden. Hun gav sig væk. Hun holdt sit forfatterskab på vågeblus, hun undskyldte sig med, at hun skulle tjene penge, hun vovede ikke at tænke på det som en drift. Det er forandret nu. Driften er tilbage. Driften, der blev vist he n på en lillebitte plads, er vokset sig stor i de lange rolige aftener i Lillehammer, i tørvelugten fra en anden tid.”
”Jeg vil!”, s. 183.

I Ida Jessens ”Endnu en bog jeg aldrig skrev” (2022) er der flere essays om den norske forfatter Sigrid Undset, og i 2024 udkom ”Jeg vil! En forfatters portræt af Sigrid Undset”. Ud fra breve, dagbøger og andre kilder skriver Jessen om Sigrid Undsets liv og værk i en personlig tone og med refleksioner fra sit eget forfatterliv. Et gennemgående spørgsmål er, hvordan man holder liv i et forfatterskab og hvilken kerne, man skriver ud fra.

"Jeg vil!” indledes af en kort prolog, hvori Jessen beskriver, hvordan Sigrid Undset ankom til Lillehammer en varm majdag i 1919, gravid og med to børn. Eller: Ida Jessen beskriver, hvordan det kunne have set ud, for ingen kan vide, om Sigrid Undset bad om at få et glas rødvin bragt til værelset. Herefter folder bogens første del af Undsets liv ud fra 1898 til 1919, mens anden del beretter om livet herfra til 1928. Tredje del handler om Undsets sidste leveår, blandt andet i eksil i USA.

139054113

Sigrid Undset (1882-1949) voksede op med en mor og to søstre i et fattigt, men levende hjem. Som lille faldt hun i ”beholderen med ærlighedsserum” (s. 13), og hun vil leve sandt og være tro mod sine holdninger. I det hele taget er vilje hendes drug, den drivkraft, der fører hende gennem opslidende perioder i livet med sygdom, børn, dårlig økonomi, skilsmisse, komplekse relationer og dødsfald. Efter at have forladt sin mand, maleren Anders Svarstad, genfinder hun sin drift som forfatter og skriver sit store værk ”Kristin Lavransdatter”.

Sigrid Undset var en stor kvinde; hun var polemisk og politisk, hun konverterede til katolicisme, og hun skrev usædelig litteratur. Samtidig var hun generøs med kærlighed og penge, ekstremt skattet og modtog i 1928 Nobelprisen i litteratur. Jessen vil samle de mange løse ender og hitte rede i, hvad hun var for et menneske, og hvordan hun skabte kunst i så kaotisk et liv: ”Så meget kan et livsforløb rumme.” (s. 156).

Jessen, der har oversat Undsets ”Olav Audunssøn”, reflekterer over, hvordan man oversætter en norsk 1200-tals roman, lige som hun interesserer sig for bølger i et langt forfatterskab. ”Jeg vil!” handler om Sigrid Undsets dramatiske liv og storslåede værk, men den handler også om Ida Jessen, der skriver fyndigt og personligt, med karakter og holdning og en smittende kærlighed til en stor forfatter.