Ingvild H. Rishøi

Ingvild Hedemann Rishøi er født i 1978 og voksede op i Oslo-bydelen Lambertseter med forældre og lillesøster. Hendes mor arbejder med radiodokumentar på NRK og hendes far er norsklektor, og barndommen var præget af bøger, højtlæsning og historiefortælling i bussen på vej til børnehave om morgenen. I 1. klasse havde hendes klasselærer øje for hendes skrive- og fortælletalent, men det var hendes forældre, der opdagede hendes evne til at fortælle historier. I teenageårene boede hun i forstaden Kjelsås og var en ivrig håndboldspiller.

Rishøi er uddannet journalist og arbejdede som featurejournalist ved de norske aviser Dagbladet og Dagens Næringsliv fra 1999-2003. Et langvarigt sygdomsforløb gav en tænkepause, der resulterede i beslutningen om at blive forfatter, og hun har siden udgivet tre novellesamlinger og har skrevet tekst til to billedbøger for børn, ”Unbrakomonsteret” (2007) og ”Pling i bollen” (2012).

For novellesamlingen ”Vinternoveller” fik hun i 2014 den prestigefulde norske litteraturpris Brageprisen, og hun var den første nogensinde til at blive nomineret i to kategorier. Samtidig var det første gang siden 1967, at en novellesamling vandt. Præmiesummen på 75.000 norske kroner donerede hun til miljøværnsorganisationen Natur og Ungdom i deres arbejde mod udvinding af olie og gas på norsk grund.

I et interview fortæller Rishøi om inspirationen fra den norske forfatter Alf Prøysen, der bl.a. deler hendes blik for, at livet er godt og ondt på samme tid. Ellers har hun læst André Bjerkes fjollerim og en lang række klassikere, og et højskoleophold gjorde afgørende indtryk: ”Jeg lærte nok mest om skrivefaget, det år jeg gik på skrivelinjen på folkehøjskole i Åsane. Der forstod jeg, at skrivning også er et håndværk. Jeg turde jo aldrig sige her i Kjelsås, at jeg ville være forfatter, men jeg husker, da det gik op for mig, at Astrid Lindgren faktisk var et menneske. At hun var noget, der hed forfatter, og havde fundet på Emil og Pippi og Grynet og alle dem. Jeg husker, at jeg tænkte, at det måtte være et fint job.” (Hanne Mauno: Bragefølelsen. Dagsavisen, 2014-11-08. Egen oversættelse).

Sideløbende med forfatterjobbet er Ingvild H. Rishøi redaktør på bladet Avsagd Hagle, der er et satirisk litteraturfanzine, hvor bl.a. hendes søster også er med i redaktionen.

Ingvild H. Rishøi bor i bydelen Rødtvet i Groruddalen i Oslo med barn og sin mand, som hun også deler kontorfællesskab med.

Ingvild H. Rishøis første bog på dansk, ”Historien om Fru Berg” fra 2011 (”Historien om fru Berg”, 2013) består af fem noveller af varierende længde. Titelnovellen handler om en lille pige, der på sin fødselsdag står forstenet foran køkkenvinduet og venter forgæves på sin mor, der har lovet at komme. Pigen har tidligere fået hamsteren Fru Berg af sin mor, og da hun en dag finder den død, giver hun sig selv skylden: Hun har glemt at fortælle mor, at en hamster skal have vand. Barnets ansvarsfulde og naive refleksion tegner konturerne af morens svigt. Ikke kun pga. den døde hamster, men som et rungende fravær og en sorg over at blive forladt af en ustabil mor i en skilsmisse.

En fysisk lighed med Janis Joplin får i ”The life and death of Janis Joplin” en pige til at give sig hen til Joplins musik uden at kunne forstå teksterne. I stedet for at gå i skole får hun job som gartner på en kirkegård, hvor hun lurer på en tavs mandlig kollega. Der lægges an til en kærlighedshistorie mellem to, og der tegnes et næsten komisk billede af et par inkompetente sagsbehandlere ved kommunen.

50678806

Den lysende bille sankthansorm er et genkommende motiv i novellerne. Hunnen lyser om natten for at tiltrække hannerne, men når den holdes tæt i en lille barnehånd, brænder den og efterlader ar. Novellen ”Mine piger” handler netop om en mand, der drages af lysende kvinder, der ender med at brænde op eller brænde ham (af).

”Det som lyser” er en jegfortælling om en lille dreng, der som femårig lærer at svømme i elven på ryggen af sin storebror Rickard. Senere ser han sin bror forsvinde ind et indre virvar, mens han selv forsøger at forstå verden omkring sig. Det, der de første år af drengens liv var en evig sommer, bliver til en mørk og tung tid, og novellen slutter med et konstaterende spørgsmål: ”… og min bror er væk, hvordan skal det nu gå med mig.” (s. 94).

Det, der lyser, fortærer os, og kærligheden som lys, der kan aftage eller slukke, er et centralt tema i samlingen. Mennesker kan vende sig indad i sorg eller sygdom og på den måde ufrivilligt vende sig væk fra dem, der har allermest brug for dem.

Flere af novellerne har et kriminalistisk afsæt, og der foregår en masse, som ikke bliver fortalt. Fortællerstemmen er lagt hos både børn og voksne, kvinder og mænd, så familielivet og kærligheden anskues fra alle sider.