Hvad gør man, når tilværelsen smuldrer i éns hænder? Det spørgsmål kredser Ida Jessens værker om, men de giver aldrig entydige svar. Historierne udspiller sig ofte i landsbysamfund, hvor folk både elsker, hader og er afhængige af hinanden.
Hvordan reagerer mennesket, når det befinder sig i en undtagelsestilstand? Det er en af de ting, Jesper Bugge Kold undersøger i sine bøger.
Som en af det 20. århundredes store essayister satte Joan Didion amerikansk kultur under lup og dissekerede de drømme og ideologier, der knytter sig til den. Uanset om genren er essays, fiktion eller autofiktion er sammenbruddet som tema en rød tråd gennem forfatterskabet.
En påtrængende og definerende hjemløshed er fikspunkt for Mirjam Bastians romaner. Karaktererne flygter frivilligt fra deres fortid, og det giver lige store glæder og udfordringer blandt nye naboer, i nye lande og sågar på nye planeter.
Den unge aserbajdsjaner Olga Grjasnowa har samlet noget spændende op fra bunden af et flosset Europa – et potentiale som hun ser i det multikulturelle og det personlige.
Kristina Stoltzs romaner har en realistisk og samtidig poetisk stil, der på nærmest inciterende vis fører læseren ind i fortællingen.
Det nordligste Norge må være et specielt sted, hvor mennesket kan føle sig afsindigt lille midt i den overvældende natur. Der er ikke noget at sige til, at selvet, sproget og meningen er i fokus i Hanne Ørstaviks romaner, for hun har absolut et mellemværende med eksistensen.
Som forfatterskæbne hører J.D. Salinger til de særeste vi kender. Hans samlede værker tæller fire bøger, én roman og tre bind med noveller, udgivet i årene 1951 til 1963. Siden har amerikaneren ikke ønsket at delagtiggøre offentligheden i sit virke.
Vi er gåder for hinanden og for os selv, siger Jens Christian Grøndahl, som især er kendt for at skildre afstanden i det moderne kærlighedsforhold men også den konstante længsel efter at nå og møde den anden.
Er du biblioteksbruger eller elev?
