kriser

Eventyr er forstørrede billeder af livet, har Charlotte Weitze engang udtalt. Hun er kendt for at inddrage motiver fra folkeeventyret og væsener fra folketroen i sine fortællinger.

Hvordan reagerer mennesket, når det befinder sig i en undtagelsestilstand? Det er en af de ting, Jesper Bugge Kold undersøger i sine bøger.

Som en af det 20. århundredes store essayister satte Joan Didion amerikansk kultur under lup og dissekerede de drømme og ideologier, der knytter sig til den. Uanset om genren er essays, fiktion eller autofiktion er sammenbruddet som tema en rød tråd gennem forfatterskabet.

Kristina Stoltzs romaner har en realistisk og samtidig poetisk stil, der på nærmest inciterende vis fører læseren ind i fortællingen.

Det nordligste Norge må være et specielt sted, hvor mennesket kan føle sig afsindigt lille midt i den overvældende natur. Der er ikke noget at sige til, at selvet, sproget og meningen er i fokus i Hanne Ørstaviks romaner, for hun har absolut et mellemværende med eksistensen.

Som forfatterskæbne hører J.D. Salinger til de særeste vi kender. Hans samlede værker tæller fire bøger, én roman og tre bind med noveller, udgivet i årene 1951 til 1963. Siden har amerikaneren ikke ønsket at delagtiggøre offentligheden i sit virke.

Hvad gør man, når tilværelsen smuldrer i éns hænder? Det spørgsmål kredser Ida Jessens værker om, men de giver aldrig entydige svar. Historierne udspiller sig ofte i landsbysamfund, hvor folk både elsker, hader og er afhængige af hinanden.

Vi er gåder for hinanden og for os selv, siger Jens Christian Grøndahl, som især er kendt for at skildre afstanden i det moderne kærlighedsforhold men også den konstante længsel efter at nå og møde den anden.