Mirjam Bastian
Foto: Anne Mie Dreves

Mirjam Bastian

cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
Mirjam Bastian
Foto: Anne Mie Dreves

Indledning

En påtrængende og definerende hjemløshed er fikspunkt for Mirjam Bastians romaner. Karaktererne flygter frivilligt fra deres fortid, og det giver lige store glæder og udfordringer blandt nye naboer, i nye lande og sågar på nye planeter. Debuten ”Rejse i rød bil” fra 1997 og ”Loretta” fra 2015 spejler hinanden i form og indhold, mens ”Observatøren” fra 2000 tager rodløs nysgerrighed med helt ud i rummet.

51647971

Blå bog

Født: 1969, København.

Uddannelse: Skrædder, Ishøj Skrædderskole, 1990. BA i fine art film, St. Martins College of Art, London, 1997. Cand.mag. i Visuel Kultur, Københavns Universitet, 2011.

Debut: Rejse i rød bil. Samleren, 1997.

Litteraturpriser: Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Æreslegat, 2002.

Seneste udgivelse: Loretta. Samleren, 2015.

Inspiration: Robert Fisk, Paul Theroux, P.J. Harvey, Claude Lévi-Strauss, John Irving, Peter Suschitzky.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Veronica. Det er navnet på en fransk eftersøgningsraket fra 1965, og det er totalt idiotisk paratviden, men det er det første, han kommer i tanke om. Derefter titlen på en svensk folkevise, hans far plejede at spille for ham, da han var lille. Veronica. Som den kvinde der nu sover på briksen bag skillevæggen, og som har tændt noget uforklarligt i ham, der ikke kan dulmes, hverken med pisco eller kometer.”
”Observatøren”, s. 53.

Mirjam Bastian Wechselmann blev født i 1969 i København og boede halvdelen af sin barndom i Hornsherred og halvdelen i Småland. Som 14-årig flyttede hun til Valby i København, og efter at være blevet smidt ud af 2.g på Skt. Annæ Gymnasium i 1981 tog hun som 18-årig til Canada og cyklede fra Montréal til New York på en stjålen cykel. Hun flyttede til London som 22-årig og har boet i New York, Berlin, Hawaii og London af flere omgange, inden hun flyttede til København i 2006. I London har hun taget kurser i kunstvidenskab på Chelsea College of Art London (1992) og en uddannelse som kunstfilminstruktør fra St. Martins College of Arts i London (1997). I dag bor hun i København, hvor hun i 2011 blev cand.mag. i Visuel Kultur på Københavns Universitet og har undervist i CSR-strategier, bæredygtigt design og visuel historiefortælling på Det Kongelige Danske Kunstakademi siden 2007. Privat er hun gift og har tre børn.

Mirjam Bastians baggrund er altså broget og mangfoldig, og udover at have arbejdet som kostumedesigner og grafisk designer, instrueret musikvideoer og kortfilm, har hun været kok på turneer med bands som Soundgarden, Rolling Stones og Bruce Springsteen og er uddannet både skrædder og boksetræner. Selv fortæller hun om forløbet frem mod at blive forfatter: ”Jeg har skrevet, siden jeg lærte at stave. Har egentlig aldrig haft en udtalt drøm om at blive forfatter. Da jeg var lille, ville jeg være scenograf. Så skrædder. Så filminstruktør. Efter at have arbejdet som filminstruktør i 15 år måtte jeg sande, at det var bøgerne, der var det eneste, jeg var rigtig god til. Det eneste der blev ved med at give mening på trods af den ultra-ensomme proces det altid vil være.” (Interview med Forfatterweb, august 2015).

Om arbejdet med det, der skulle blive til debuten ”Rejse i rød bil”, fortæller Mirjam Bastian, at bogen begyndte som en serie breve, mens hun gik på filmskole i London: ”Jeg havde ingen computer dengang. Så jeg tog ind på skolen om morgenen sammen med rengøringspersonalet. Nede i kælderen, i musikrummet, der var der en computer, der havde Word installeret. Så satte jeg mig og skrev fra klokken syv til ni om morgenen indtil skolen startede. Og havde det hele på en floppy-disk.” (Rene Mølskov: Livet er hele umagen værd. Valby-bladet, 2015-04-15).

Det var først, da hun havde skrevet næsten 50 sider, at hun indså, at det skulle være en bog. Hun boede i New York, da manus var færdigt, og bad sin far om at sende adresserne på nogle danske forlag, hvorefter han fotokopierede De Gule Sider over samtlige danske forlag og sendte dem til hende. Hun sendte naivt manuskriptet til de første 15 på listen og fik breve tilbage fra dem alle sammen: ”blandt andet fra et forlag, der syntes at min bog var rigtig, rigtig god, hele redaktionen havde læst den og de beklagede dybt at de ikke kunne udgive den, men de udgav desværre kun matematikbøger.” (Interview med Forfatterweb, august 2015).

Der lå et enormt researcharbejde forud for hendes anden roman ”Observatøren” (2000), hvor forfatteren tilegnede sig grundlæggende viden om astronomi og astrofysik, og hvor Bastian ad mange omveje fik adgang til de store observatorier i Chile og på Hawaii, hvor bogen blev til. Bastian fortæller om bogen: ”Den var en anderledes bevidst proces hvor jeg stillede mig selv en konkret opgave, idet jeg ønskede at arbejde med begrebet ’alienation’ (fremmedgørelse) i ordets bogstaveligste forstand og det blev til en kærlighedshistorie mellem en videnskabsmand og en alien.” (Interview med Forfatterweb, august 2015).

”Loretta” fra 2015, der er blevet til i London og København, blev skrevet på engelsk og siden oversatte Bastian den selv til den dansk.

Rejse i rød bil

”Det er de færreste, der finder på at stå op og gå rundt i mørket. Om vinteren når det blæser, er det bedst. Alle ens tanker bliver blæst væk med vinden, hvis man er heldig. Man kan kun gøre det alene. Siobhan er også nattevandrer. Men hun er ikke farlig for sig selv. Hun fandt mig stirrende ned i Themsens sorte sugende strøm, med bankende hjerte. Tålmodigt fulgte hun mig op og ned ad fortovet til jeg faldt til ro, så hun kunne køre mig hjem.”
”Rejse i rød bil”, s. 132.

Mirjam Bastian Wechselmanns debutroman ”Rejse i rød bil” (1997) handler om en ung kvinde, der flygter fra en tumultarisk opvækst for at finde et sted, hun kan kalde hjem og slå rødder.

Bogen udspiller sig i to dele, hvoraf den første foregår sammen med jegfortællerens to bedste venner Skafte og Rosa. De er som en lille familie, en ubrydelig enhed, der med al ungdommens iver rejser ud i verden. Sideløbende med fortællingen om deres færd er der indskud om fortællerens sorgfulde barndom og forliste kærlighed. Hun er flyttet til London for at starte på en frisk, og et af hendes jobs er at være personlig assistent for den stenrige Mr. Graham, der har en kone og en håndfuld elskerinder. En af disse elskerinder ser sig jaloux på fortællerens tætte bånd til mr. Graham, og på en udlandsrejse kører hun forsætligt ind i de tre unge menneskers bil, hvorved Skafte, Rosa og elskerinden selv dør. Fortælleren overlever, men i en tåge, en døs af savn, sorg og ensomhed.

I bogens anden del får fortælleren et brev af sin far, der er stukket af med hendes halvlillebror i noget, det minder mest om en kidnapning. Bag på brevet har faderen tegnet et kort, så hun kan finde ham, men inden hun når så langt, bliver hun slået ned, bagbundet og frarøvet brevet. Nogen ved noget. Hun finder sin far og indlogerer sig i det store hus, han passer. Her indleder hun et nyt familielignende forhold til alenemoren Katarina og hendes datter Vanille, der også trænger til nærvær. Her møder den lukkede og følelseskolde fortæller oprigtig omsorg og erfarer, hvor livgivende det er at åbne sig for andre mennesker.

”Rejse i rød bil” undersøger forholdet mellem identitet og nationalitet. Hvem er man, hvis man ikke har et hjem og et hjemland? Hvis man ikke engang har en familie, man kan tage hjem til? Hovedpersonen i romanen er splittet mellem ude og hjemme og længes hele tiden efter noget andet og mere, et sted at høre til. Barndommens skilsmisse og forældrenes selvrealiseringsprojekter har efterladt hende som et såret dyr, der er grundangst for at miste og derfor ikke tør indlade sig med andre mennesker. Det er en klassisk skildring af at rejse ud for at finde hjem. Og acceptere, at hjem ikke nødvendigvis er et sted i verden, men et sted i en selv. 

Observatøren

”Der er to intelligensarter på min planet. Enere og toere. Over 70 % af befolkningen på Hjem er født To’ere. Man er forbundet af sin tvilling i tanken, såvel som i sjælen. Hjerterne slår i takt. Åndedræt er ens. Dybt i ens tvillings øjne afspejles udtrykket af den anden.”
”Observatøren”, s. 138.

I 2000 udkom Mirjam Bastian Wechselmanns anden roman, ”Observatøren”, der er en intergalaktisk kærlighedshistorie. Den svensk-mexicanske astronom Paco får tildelt et forskningsophold på et berømt observatorium i Chile og må efterlade kæresten Paloma hjemme i Tyskland. Han finder imidlertid hurtigt en ro og glæde ved det nørdede forskningsarbejde i ørkenen. Da Paco en dag møder Veronica, en forkommen kvinde, der har været udsat for et biluheld i ørkenen, tilbyder han hende logi i sin lille hytte. Hendes usammenhængende historier forklares med hukommelsestab, og de mystiske udsving i måleinstrumenter efter hendes ankomst henstår gådefulde.

Langsomt går det op for Paco, at kvinden han holder af ikke er normal, og hans logiske forståelsesramme udfordres i bestræbelsen på at forstå, at Veronica kommer fra en fjern planet. Hun er rejst til Jorden for at finde sin søster og har indtaget en krop, der var på vej til at dø. Deres kærlighedsforhold udmønter sig i en graviditet, og det komplicerer den i forvejen uholdbare situation. Kan Veronica rejse tilbage til planeten Alpha Centaurus B med Pacos barn i maven? Kan hun blive på Jorden og dermed afskære sig selv fra nogensinde at vende hjem? Hvad er Veronica og hvad er Gatoraid, som hendes planetariske navn er? Hvor sidder identiteten – i kroppen, i tankerne eller i følelserne? Spørgsmålene om identitet og tilknytning bliver ekstra tydelige, når referencerammen strækkes ud over vores egen klode.

23178249

Sideløbende flettes en række sidehistorier ind i Paco og Veronicas historie. Veronicas søster Metro har for mange år siden taget bolig i pigen Felizia, der er tavs og kan forudsige trafikuheld. Hendes forældre forstår hende ikke, og det er først i mødet med søsteren, at hun erindrer sin historie.

Når den umiddelbart realistiske fortælling invaderes af beboere fra rummet, kastes blikket tilbage på Jorden, og Veronicas undren over den jordiske levevis tegner et billede af det moderne, vestlige menneske. Titlens observatør er altså både den jordnære astronom, der gennem superkomplekse teleskoper ser efter muligt liv i rummet, og den overjordiske besøgende, der observerer folket på Jorden.

Samtidig er romanen en historie om kærlighed mellem kærester, forældre, søskende og børn, hvor budskabet må være, at man skal turde følge sin intuition i stedet for normer og forventninger, når det gælder kærlighed. 

Loretta

”Danmark kørte forbi uden for taxaens vinduer. Tåget, gråt, frossent skyggeland. Hun genkendte ingen af bygningerne, der alle var af moderat højde. Faktisk var de lave. Hvis hun aldrig havde været væk, havde hun nok ikke lagt mærke til det. Eller fundet på at sammenligne dem med skyskraberne andre steder i verden. Og hun ville slet ikke have tænkt på højden som en indikation af den generelle middelmådighed, der plagede landet. Danmark er middelmådighedens slaraffenland, havde hendes mormor, Hayden, engang sagt.”
”Loretta”, s. 28.

I Mirjam Bastians roman ”Loretta” fra 2015 følger man på skift kvinden Loretta og manden Tom, der begge har stærke tilhørsforhold til både Danmark og England. Loretta er født i Danmark, men har boet i London i mange år som voksen. Et mystisk brev med en håndtegnet bog får hende til at flyve hjem til København, hvor hendes elskede mormor Hayden ligger for døden. Loretta er overbevist om, at det er hendes forsvundne bror Carl, der har sendt bogen med detaljerede tegninger fra deres barndom. Hendes mor Siri er ikke til megen hjælp, og deres relation er i det hele taget kompliceret.

Tom er vokset op i London i en større søskendeflok som søn af en alkoholiseret far og en kærlig mor. Da faderen begår selvmord, flytter familien til Danmark, hvor børnenes danske farfar bor. Gennem sit arbejde som flyttemand støder Tom på en flyttekasse med Lorettas dagbøger, som Hayden opbevarer for hende. Det bliver en besættelse for Tom at lære Loretta at kende, og det koster ham ægteskabet, at han bruger så meget tid på den fascinerende kvinde i dagbøgerne. En dag finder Loretta en halvfrossen Tom i sit køleskab, og det bliver begyndelsen på en sammensvejsning af de to familier.

Loretta har brugt det meste af sit voksenliv på at flygte og fornægte. På at jagte den hurtige lykke i form af sex og opmærksomhed fra mænd. Tom har sin splittede identitet med sig og vil altid se på Danmark med engelske øjne, hvilket kommer til udtryk i bemærkninger om, hvor uhøflige og introverte danskerne er i forhold til englænderne.

51647971

Både Tom og Lorettas familier bærer på hemmeligheder og indestængte frustrationer, hvilket de håndterer mere eller mindre hensigtsmæssigt. De skildrede terapeutsituationer og samtaler er uforløste, men på trods af den fastkørte kommunikation holder familierne sammen på tværs af generationer i et forgrenet netværk. Uden at komme med svar gransker romanen, hvad det rigtige familieliv er. Er det at bo sammen mand og kvinde og få børn? At bo alene eller to kvinder sammen uden børn?

Romanen er fortalt i 3. person med synsvinkel hos hovedkaraktererne, men da de ikke fortæller hele sandheden, kan læseren først stykke hele forløbet sammen til allersidst. 

Genrer og tematikker

Det overordnede og samlende tema for Mirjam Bastians udgivelser er identitet og nationalitet. De fleste karakterer bor et andet sted, end de er vokset op og har længslen som en iboende både destruktiv og konstruktiv energi. Følelsen af at høre hjemme er ofte flygtig, og tendensen er, at hjemme bliver noget personligt i stedet for et sted i verden. Hvor ude og hjemme i ”Rejse i rød bil” og ”Loretta” er forskellige lande i Europa, ekstrapoleres temaet i ”Observatøren”, hvor planeten Alpha Centaurus B lige under Sydkorset er hjemme for rumvæsnet Gatoraid, der er på mission på Jorden i menneskelig skikkelse.

Det fremmede blik på det velkendte går igen, og det blik en englænder kan have på Danmark, forstørres, når det er en galaktisk gæst, der kaster et fremmed blik på Jorden. Man opdager gerne først sig selv og sin kultur, når man tager ud i verden, og generelt er der i bøgerne blik for forskelligheder, integration og udfordringer ved at forene forskellige kulturer. 

Indfældet i disse undersøgelser af tilhørsforhold er spørgsmålet om skæbne – om man accepterer den eller udfordrer den. Hvis man overhovedet tror på den. Der er forskel på, om man åbner sig for verden og de muligheder, den giver en, eller om man passivt venter på den rette løsning. Om man siger ja til tilfældet. Om man tør følge sit hjerte og sin umiddelbare fornemmelse.

Overgreb, seksualitet og skam er påtrængende problematikker, lige som uforløste og ustabile familieforhold, døde og fraværende familiemedlemmer er det. Romanerne udforsker de fortrængninger af sorg og savn, karaktererne slæber rundt på: hvordan kan mennesker leve i fornægtelse i årevis og hvad driver dem til at fastholde sig selv i det så længe?

I ”Observatøren” kommer der science fiction elementer ind i teksten, hvor drømmen om og længslen efter at finde liv i rummet faktisk forløses i den ellers realistiske fortælling. Den detaljerede omgang med astronomernes arbejde lægger ”Observatøren” på kanten til at være en videnskabsroman.

Selv fortæller Mirjam Bastian om sine karakterer: ”Jeg ønsker at give folk en oplevelse, en flugtmulighed, en fornemmelse af samhørighed. Jeg prøver oftest at beskrive vanskelige hovedpersoner, karakterer der ikke er umiddelbart ’likeable’, mange-facetterede personer der kan være svære at holde af. Selvom jeg mener, at magien findes i hverdagen og at hverdagsfortællinger kan være det mest oprivende, prøver jeg i vid udstrækning at holde mig fra temaer som børnefødsler og parforhold.” (Interview med Forfatterweb).

Beslægtede forfatterskaber

Både i form og indhold ligner Mirjam Bastians bøger flere af hendes forfatterkollega Leonora Christina Skovs. Formelt blandt andet ved at inddrage breve og bygge fortællingen op om flere spor, som først krydses undervejs i romanerne. Det sker f.eks. i Skovs ”Førsteelskeren” (2012) og ”Hvor intet bryder vinden” (2015). Samtidig har de det kriminalistiske anslag til fælles, da de begge bruger en mystisk og måske kriminel hændelse som afsæt for fortællingen, uden at det dog er opklaringen af den, der er i fokus. Tematisk går de begge i dybden med komplicerede familierelationer og kvinder på flugt fra deres fortid med benhårde fortrængninger og forkvaklede sorgforløb bag sig.

I Signe Langtved Pallisgaards ”Et andet sted” fra 2014 er spørgsmålet også, hvad man stiller op, når fortrængte barndomsminder kommer tilbage, og man ikke længere kan isolere sig fra sin fortid og sin skæbne.

I norske Merethe Lindstrøms prisvindende roman ”Dage i stilhedens historie” fra 2011 er det også et stort tab og et lige så stort tabu, der ligger som et åbent og ubehandlet sår mellem ægteparret Eva og Simon.

”Observatøren” har træk af videnskabsroman, og som sådan minder den om f.eks. Peter Høegs ”Frøken Smillas fornemmelse for sne” (1992) og Sissel-Jo Gazans ”Dinosaurens fjer” (2008) og ”Svalens graf” (2013) – hvori der også optræder en god del familiære svigt og hemmeligheder. 

Bibliografi

Romaner

Wechselmann, Mirjam Bastian:
Rejse i rød bil. Samleren, 1997.
Wechselmann, Mirjam Bastian:
Observatøren. Samleren, 2000.
Bastian, Mirjam: Loretta. Samleren, 2015.
Loretta. Samleren, 2015.

Kronik

Wechselmann, Mirjam Bastian:
En rejsegris. Politiken, 1999-01-21.

Brev

Jyllands-Posten, 2015-08-16.

Om forfatterskabet

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Mirjam Bastian

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Valby Bladet, 2015-04-15.
Vindum, Anne:
Interview med Mirjam Bastian. Forfatterweb, august 2015.